tag:blogger.com,1999:blog-12488854023353777632024-03-28T09:17:42.618+01:00Bo Green JensenFilm, musik & litteratur - nyttige tekster om vigtige emnerBo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12516977064180527389noreply@blogger.comBlogger979125tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-82246626927839724622024-03-21T23:30:00.006+01:002024-03-22T20:31:35.996+01:00Katrine Brocks: Den store stilhed | The Great Silence (2022) <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSXi3LN-VlFmqTnbz0vPvV9dR3zs4XzsQMddksiZbroUhCdmxURmy82kbf39GHmf5_idWB_I0DceviwrCaNCmNWiUCtQDMolfrzFDiDqp3X6WPLPazxQ4UBItblGbNhH8W5mFUPWFLDnoMFXy3RSPOQ1FbvS3A0IBlDSdd5NorwCOfzDWzsW2bq6iOFaOu/s2835/den-store-stilhed_kxs8lr6p.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2835" data-original-width="1984" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSXi3LN-VlFmqTnbz0vPvV9dR3zs4XzsQMddksiZbroUhCdmxURmy82kbf39GHmf5_idWB_I0DceviwrCaNCmNWiUCtQDMolfrzFDiDqp3X6WPLPazxQ4UBItblGbNhH8W5mFUPWFLDnoMFXy3RSPOQ1FbvS3A0IBlDSdd5NorwCOfzDWzsW2bq6iOFaOu/w448-h640/den-store-stilhed_kxs8lr6p.jpg" width="448" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>BESINDELSESDAGE</b><br /><i>Hver eneste fordom bliver gjort til skamme</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrVh8CXvgE-RxUGfs41avGWnAsV_Oxpge_DBr0WmqBfhizXnbDFmzJ3z64TmUKAy4BDgAFG8HhpHESBDFjteHRofuoGIBkb5RCg03u87RDrVP8XKkRpLycc1_42PXyOkXpQJYgehWNQihKEWvK03pKKcOXBAN7qHkPyP7puqaBKyOdUpVoTILqL0nE91RK/s4096/Still-2-Den-Store-Stilhed-_Mia-Mai-Dengsoe-Graabaek-DFF_%20(1).jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1716" data-original-width="4096" height="168" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrVh8CXvgE-RxUGfs41avGWnAsV_Oxpge_DBr0WmqBfhizXnbDFmzJ3z64TmUKAy4BDgAFG8HhpHESBDFjteHRofuoGIBkb5RCg03u87RDrVP8XKkRpLycc1_42PXyOkXpQJYgehWNQihKEWvK03pKKcOXBAN7qHkPyP7puqaBKyOdUpVoTILqL0nE91RK/w400-h168/Still-2-Den-Store-Stilhed-_Mia-Mai-Dengsoe-Graabaek-DFF_%20(1).jpg" width="400" /></a></div>DET er endelig blevet <i>tiden</i> for Silje. Efter oplæring i klostret, hvor Søstrene af Det Evige Lys lever enkelt og stille, skal novicen bekræfte sit kald. Nu er der bare de sidste »besindelsesdage«. Så kan hun give sig hen til afsavnet. Der vil være indre fred og fast struktur. Hun får endda en ny identitet. Efter 29 år som Silje, skal hun genfødes som søster Alma.</span><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Katrine Brocks’ fine debutfilm signalerer adskillige ting med sin titel. Det er noget med nonner og åndelighed, og som tilskuer tror man måske, at der venter en æstetisk oplevelse af de store. Det gør der, men ikke i »udsøgt« forstand. Virkeligheden trænger sig på fra første scene. Klostret bliver renoveret efter en fugtskade, og alt foregår i konstant byggestøj.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der</span><span style="font-family: arial;"> er grænser for verdensfjernheden. Håndværkerne bliver betalt i kontanter. Priorinden Miriam (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/paprika-steen-den-tid-pa-aret-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Karen-Lise Mynster</span></a>), som holder sammen på den smuldrende orden med de yderste led på sine fingre, ville ønske, at arbejdet ikke skulle aflønnes sort. Men ellers passer pengene ikke.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6NnyUxOdhwocHgEWQHhyphenhyphenHgYsM32mNbGJbyo5EWe2xxglEEU5Qq-8w6zqkmslN2z859r8cV1BxMJEaFR_Tc23eXPMbo7RE5Ppkrk1RB6yCYLJdB1NAStebfs-5CVolPV5q9hImEHoK2UaNjPTg1UIquil6CmamrX8-bKl1Q53szymBSukcy7qZgdrF8Voc/s4096/Still-3-Den-Store-Stilhed-_Mia-Mai-Dengsoe-Graabaek-DFF_%20(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1716" data-original-width="4096" height="208" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6NnyUxOdhwocHgEWQHhyphenhyphenHgYsM32mNbGJbyo5EWe2xxglEEU5Qq-8w6zqkmslN2z859r8cV1BxMJEaFR_Tc23eXPMbo7RE5Ppkrk1RB6yCYLJdB1NAStebfs-5CVolPV5q9hImEHoK2UaNjPTg1UIquil6CmamrX8-bKl1Q53szymBSukcy7qZgdrF8Voc/w495-h208/Still-3-Den-Store-Stilhed-_Mia-Mai-Dengsoe-Graabaek-DFF_%20(1).jpg" width="495" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DET fremgår, at de penge stammer fra arven efter Siljes far. Den unge kvinde, som spilles med absolut indlevelse af norske Kristine Kujath Thorp, har en historie med klostret, men hun ønsker ikke at dvæle ved fortiden. Heller ikke Miriam vil rippe op i noget. Det er kun søster Dorothea (Petrine Agger), som borer i stoffet ved hver lejlighed. Silje selv vil realisere idealet. Hun glæder sig usigeligt til at synke ind i den store stilhed.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Somme</span><span style="font-family: arial;"> tider ser filmen på livet i klostret sammen med Silje. I andre afsnit kaster den et mere objektivt blik. Det bliver klart, at alting ikke er så mildt og blidt, som Silje foregiver. Vi ser, at hun er selvskader. Når hun står med strygejernet, kan hun pludselig brænde en streg i sin hud. Hendes arme er tatoveret med ar.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Nu er selvtugt et stort tema i klostergenren, især når den dyrkes af kyniske sjæle. Man tænker da, om det skal være sådan en film. Eller muligvis noget med misbrug og barndom. Tonen er for resten ikke uden humor. De kan alle le med Miriam, da hun har købt høreværn, som bliver omdelt. »Alle« er bare seks nonner og en syvende søster, som er dement og bliver plejet af Silje. Guds lille flok bliver mindre hver dag.</span><div><span style="font-family: arial;"><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKinH1QUDAQzfBiCrp9nDEzW8IDM2_YFvKa2MbSSaBcOs56uvSNwhI1JmW8BL6WLoLmsaPi4w-OHosX64z35OhMakSUuPJj8d8S9pBNecyBKE0IX4yYKGFlsovuDAsHEuFivmEsnb8vKt31aIdbEI-RQbGVUg1Y_9Dy15wkJ858m-aLwTgWl6_YQdsQJ5q/s6016/Still-6-Den-Store-Stilhed-_AAsmund-Sollihoegda_%20(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2528" data-original-width="6016" height="208" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKinH1QUDAQzfBiCrp9nDEzW8IDM2_YFvKa2MbSSaBcOs56uvSNwhI1JmW8BL6WLoLmsaPi4w-OHosX64z35OhMakSUuPJj8d8S9pBNecyBKE0IX4yYKGFlsovuDAsHEuFivmEsnb8vKt31aIdbEI-RQbGVUg1Y_9Dy15wkJ858m-aLwTgWl6_YQdsQJ5q/w496-h208/Still-6-Den-Store-Stilhed-_AAsmund-Sollihoegda_%20(1).jpg" width="496" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DET lykkes at holde facaden. Så ankommer Siljes fortabte bror Erik. Han bliver spillet af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/04/hlynur-palmason-vanskabte-landgodland.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Elliott Crosset Hove</span></a> med mange nuancer af spydig og overbærende skepsis, fornøjet forundring, svigtet og knust kærlighed. Når han ringede, har hun lagt på. Erik er netop ude af rehab. Mor Miriam lader ham blive. Silje kan næsten ikke være i sig selv for vrede og frustration.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Erik er en forstyrrende faktor. Søster Martha (Diêm Camille) begynder at spørge interesseret til hans fortid. »Man skulle tro, at du var vild med ham,« bider Silje. Men <i>Den store stilhed</i> handler heller ikke om seksuel fortrængning. Det er hverken Michael Powells <i>Black Narcissus</i> (1947) eller Paul Verhoevens <i>Benedetta </i>(2021). Der er ingen eksorcismer i syne. Faktisk bruger Brocks ikke én af klosterfilmens fortærskede troper.*</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Vi vil se, hvad skete for Erik og Silje. <i>Den store stilhed</i> er god til at vise troens farver, men det er ikke en film om troens væsen. Det handler om soning og tilgivelse. Erik vil ses og anerkendes igen af sin søster. Hvis de kan stå ved hinanden, kan de hjælpe hinanden. Processen virker både i verdslig og religiøs sammenhæng.<br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIHRP45qmnDqHxNzoR1GfhnyjFgKCrEjLRkQVz-YfPMSHboprAtfml15XE2PIq4LryxoW8cigHq-L3Qr5Oj-bhbn1jS4zXJw3_-axyS39wki0uoHfPptyNEUzvvIbGpv98Id4i9vVvqdfmQeJWFSImDBwJIxIpDpZvkW9cFvzFQrp2fwyTkp2kGkpMaqnp/s4096/Still-4-Den-Store-Stilhed-_Mia-Mai-Dengsoe-Graabaek-DFF_%20(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1716" data-original-width="4096" height="206" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIHRP45qmnDqHxNzoR1GfhnyjFgKCrEjLRkQVz-YfPMSHboprAtfml15XE2PIq4LryxoW8cigHq-L3Qr5Oj-bhbn1jS4zXJw3_-axyS39wki0uoHfPptyNEUzvvIbGpv98Id4i9vVvqdfmQeJWFSImDBwJIxIpDpZvkW9cFvzFQrp2fwyTkp2kGkpMaqnp/w490-h206/Still-4-Den-Store-Stilhed-_Mia-Mai-Dengsoe-Graabaek-DFF_%20(1).jpg" width="490" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br />INSTRUKTØREN kommer selv, har jeg læst mig til, fra en kristen baggrund. Hun kender miljøet, som filmen skildrer med antropologisk omhu. Men <i>Den store stilhed</i> er ingen annonce for tro. Fotografen Mia Mai Dengsøe Graabæk stiller skarpt på et krucifiks, som hænger i kirkerummet, hvor nonnerne synger. På den flimrende baggrund bliver virkningen som i et stereogram. Filmen skildrer troen som et fiksérbillede: Man ser motivet tydeligt – eller fanger det slet ikke.</span><br /></div><div><span style="font-family: arial;"> <a href="https://old.bibliotek.dk/da/search/work?page=1&search_block_form=%22Nathaniel%20Hawthorne%22&select_material_type=bibdk_frontpage/bog&op=S%C3%B8g&delimiter=term.workType%3Dliterature&n%2Fasprog%5Bterm.language%253D%2522dan%2522%5D=term.language%253D%2522dan%2522&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-PtrzYnlZnSPtmhJDcd5uGzgEtvPiiltGXymdIKSH7So&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage/bog#content" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Nathaniel Hawthorne</span></a> (1804-1864) skrev engang, at tro er som billedvinduet i en kirke. Set indefra er farverne stærke. Set udefra er det bare mat glas. Silje og Erik står på hver sin side af ruden. Det morer og skræmmer ham, at hun vil »giftes med Jesus«. Hun overvejer vel, om hendes fravalg af verdslighed er en flugt. Så kan de nå at se hinanden, før Siljes besindelsestid er forbi?**<br /><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimydkGWQ4DSG2kHkozEWmtAtdtpCjMtrCt1jxx4vSvVwZHILXUSt2aVLIkT1zTAiB0zZT1hVFXbC-hPmi2CjjGqyMh8NEwxQau2Spz0mCu55LNqEpUPCLQPpQ1bCVItgJQU6rAs1I7fFnYzbWyPss-E5HMww_Hy2b7HwVgOO7B_wVp36XKMOK4YHoiNj9H/s2000/THEGREATSILENCE_06_by_MiaMai_Dengsoe_Graabaek_2000x1200-px-Presse-kit.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="2000" height="274" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimydkGWQ4DSG2kHkozEWmtAtdtpCjMtrCt1jxx4vSvVwZHILXUSt2aVLIkT1zTAiB0zZT1hVFXbC-hPmi2CjjGqyMh8NEwxQau2Spz0mCu55LNqEpUPCLQPpQ1bCVItgJQU6rAs1I7fFnYzbWyPss-E5HMww_Hy2b7HwVgOO7B_wVp36XKMOK4YHoiNj9H/w457-h274/THEGREATSILENCE_06_by_MiaMai_Dengsoe_Graabaek_2000x1200-px-Presse-kit.jpg" width="457" /></a></div><br /></div><div><span style="font-family: arial;">DET er en fornem debut fra en filmskaber, som tydeligvis kan noget særligt med farver, stilhed og dyb eftertanke. <i>Den store stilhed</i> fik premiere på filmfestivalen i San Sebastian. Her blev Tea Lindeburgs <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/03/du-som-er-i-himlen-as-in-heaven-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Du som er i himlen</i></span></a> vist i 2021, så Brocks’ værk blev set som mere godt stof fra en spirende skole.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> To krusninger gør ingen bølge, men tilføjer man Lisa Jespersens <i>Hvor kragerne vender</i> (2021) og Marianne Blichers <i>Miss Viborg</i> (2022), begynder modtagelsen at give mening. Der er virkelig noget andet i luften.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/xavier-beauvois-des-hommes-et-des.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Xavier Beauvois: Des hommes et des dieux/ Om guder og mænd (2010)</span></a>.</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><b>Den store stilhed var Bodil-nomineret i 6 kategorier og Robert-nomineret i 7. Det blev imidlertid <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/03/nikolaj-arcel-bastarden-promised-land.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Bastarden</span></a>, som ryddede begge prishylder, da priserne for 2023 blev fordelt. Elliott Crosset Hove modtog en Bodil for Bedste mandlige birolle. Katrine Brocks blev præmieret for bedste instruktørdebut på Chicago International Film Festival og ved de Nordiske Filmdage i Lübeck. Oskar Arnfreds produktionsdesign var en skarp konkurrent til Henning Bahs Prisen for bedste scenografi ved Bodiluddelingen den 16. marts 2024. </b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><b><br /></b></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/-WO6zMxrr9o" width="320" youtube-src-id="-WO6zMxrr9o"></iframe></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b>*) Der er til gengæld en film, som er i familie med Cæcilia Holbek Triers oversete <i>Nonnebørn</i> fra 1997. Michael Powell og Emeric Pressburgers klassiske <i>Black Narcissus</i>, som bygger på en bog af Rumer Godden, blev i 2020 nyfortolket i en britisk-amerikansk miniserie, som er mere end bemærkelsesværdig. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/jessica-swale-summerland-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Gemma Arterton</span></a> spillede rollen som Sister Clodagh, der i førsteudgaven blev fremstillet af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/to-versioner-end-of-affair-19551999.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Deborah Kerr</span></a>. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/10/john-krasinski-quiet-place-2018-sci-fi.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Charlotte Bruus Christensen</span></a> var både instruktør og fotograf på <i>Black Narcissus</i>, som er forsvundet fra europæiske platforme </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>– </b></span><b style="font-family: helvetica;">den lå på Disney+ </b><span style="font-family: helvetica;"><b>– </b></span><b style="font-family: helvetica;">i fem minutter , men streames på Amazon, Apple TV, Google Play og Vudu i region A.</b></span></div><div><br /></div><div><span><div class="separator" style="clear: both; font-family: arial; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSoLNaWG_wfXMrGgfUL1RU7f4axjR9UelTjQfAdR_IK1DW_mewAkbs9X-apA0zJX8VanCxqrlk5v6odT6NAsP9iXofddrNMgX2vFf8_Q27B-WaYa_FJZ5txZ-zRgNJIo7hTkw7t8jPQZfUExLjLB9ObEG4gg5mBSoJKDeiW-E5B7lRPapMwSOwgfmi1mNT/s1117/Hawthorne%20cover.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1117" data-original-width="757" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSoLNaWG_wfXMrGgfUL1RU7f4axjR9UelTjQfAdR_IK1DW_mewAkbs9X-apA0zJX8VanCxqrlk5v6odT6NAsP9iXofddrNMgX2vFf8_Q27B-WaYa_FJZ5txZ-zRgNJIo7hTkw7t8jPQZfUExLjLB9ObEG4gg5mBSoJKDeiW-E5B7lRPapMwSOwgfmi1mNT/s320/Hawthorne%20cover.jpg" width="217" /></a></div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>**) Forfatteren til <i>The Scarlet Letter</i> (1850), <i>The House of the Seven Gables</i> (1851) og <i>The Blithedale Romance</i> (1852) gør sig disse tanker i <i>The Marble Faun; or, the Romance of Monte Beni</i> (1860). »</b></span></span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><span>All this,</span><span>«</span><span> thought the sculptor, </span><span>»</span><span>is a most forcible emblem of the different aspect of religious truth and sacred story, as viewed from the warm interior of belief, or from its cold and dreary outside. Christian faith is a grand cathedral, with divinely pictured windows. Standing without, you see no glory, nor can possibly imagine any; standing within, every ray of light reveals a harmony of unspeakable splendors.«</span><span> I kapitel 33, »</span><span>Pictured Windows</span><span>«</span><span>, fører amerikaneren Kenyon og italieneren Donatello en samtale om tro og arkitektur, mens de går omkring i en gotisk katedral. Hans-Jørgen Birkmose gjorde et beundringsværdigt arbejde, da han nyoversatte <i>Det skarlagensrøde bogstav </i>(2021), <i>Huset med de syv gavle </i>(2016), <i>Blithedale</i> (2018) og et fyldigt bind – <i>Præstens sorte slør og andre fortællinger </i>(2014) – med vigtige noveller. Alle titlerne udkom på forlaget Klim. Han nåede desværre ikke til <i>Marmorfaunen</i>, som aldrig er oversat, skønt teksten formulerer en række af forfatterskabets centrale motiver og så at sige runder det af. Romanen åbner </span>»<span>Innocents Abroad</span>«<span>-temaet, som senere er knæsat hos Mark Twain og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/henry-james-what-maisie-knew-18972013.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Henry James</span></a>. Sidstnævnte skrev om forbilledet i monografien <i>Hawthorne</i> (1879).</span></b></span><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><i><span style="font-family: arial;">Den store stilhed. Instr.: Katrine Brocks. Manus: Marianne Lentz, Katrine Brocks. Foto: Mia Mai Dengsøe Graabæk. 95 min. Danmark-Norge 2022. Dansk premiere: 12.01.2023.</span></i><span style="font-family: arial;"><br /><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgKhYPaoHZ4SBVoGtWRMQr46zGRoo3cj6rPGYkfXoCz9ML-bcc2y2FbHGlf1MtX7w2w79Kjo46jYBU_BTdm7gI9A9iDrYAm5ixFMPuRfbjjcOZ0bPFjnl5ZVNubOQJayymx0hTUSNPlvmbjmjmvDYQ92SDqQM5wkxwWPPmGOv5e0-ljZnbPrcvxQbZFlc9p/s1856/955602_1805_TheGreatSilence_1856x700_DK_HorizontalArtwork_cast.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="700" data-original-width="1856" height="210" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgKhYPaoHZ4SBVoGtWRMQr46zGRoo3cj6rPGYkfXoCz9ML-bcc2y2FbHGlf1MtX7w2w79Kjo46jYBU_BTdm7gI9A9iDrYAm5ixFMPuRfbjjcOZ0bPFjnl5ZVNubOQJayymx0hTUSNPlvmbjmjmvDYQ92SDqQM5wkxwWPPmGOv5e0-ljZnbPrcvxQbZFlc9p/w557-h210/955602_1805_TheGreatSilence_1856x700_DK_HorizontalArtwork_cast.jpg" width="557" /></a></div><br /></div><div><i><span style="font-size: xx-small;"><span style="font-family: arial;">Fotos: Monolit Film [Mia Mai Dengsøe Graabæk]/ New Danish Screen/ TrustNordisk/ Scanbox Entertainment/ Library of America/ YouTube [trailer]</span><br /></span></i><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, Grand Hjemmebio, Rakuten TV, SF Anytime og VIAPLAY</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Anmeldelsen indlæst og lagt på Weekendavisen Kultur 12.01.2023.</i></span></div></div></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-27589465516800514682024-03-19T11:37:00.000+01:002024-03-19T11:37:07.881+01:00Nikolaj Arcel: Bastarden | The Promised Land (2023) [Bodilprisen 2024]<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEim2CzKE1fyaddoue_gHman8UIY1kYCbLLtAfI1u5WNmnmaIqj4e2Hwf-tuqOTieZJVZo-9csmw9k6GogCqkmQ7XYVswaqN-NURAFsTpO1iIX1HkIob56Dwz6YTgfYBLkbQR7W1OgVJgYWTGMsHyrDQaBoONLX6Cw6Fp2YbcYIy2vUecpYOUUeNMSDlNWJp/s5000/bastarden_g0y9ztmx.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="3499" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEim2CzKE1fyaddoue_gHman8UIY1kYCbLLtAfI1u5WNmnmaIqj4e2Hwf-tuqOTieZJVZo-9csmw9k6GogCqkmQ7XYVswaqN-NURAFsTpO1iIX1HkIob56Dwz6YTgfYBLkbQR7W1OgVJgYWTGMsHyrDQaBoONLX6Cw6Fp2YbcYIy2vUecpYOUUeNMSDlNWJp/w448-h640/bastarden_g0y9ztmx.jpg" width="448" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>HUNDREDE KILOMETER BORTE</b><br /><i>En western fra 1750ernes Jylland</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNBR6WCA_WwmRBwG-9yNi1oX5S3VcF5prBTyDLWx2toXoNQiTvxSf-cl1kxTOG6UkQcJJe3Fcf3t_EmuX_piRGFZdZ5vNOB6dH1ZE7wwi_R23EgLCYDo4RLGO7k3SNSvh3ACl_CMG6Ik1_TsHevPZgG3jyPbOUnHx4Z9A9vaV_yXRJ4khAcfsZNQjVuZxo/s2000/2000x1200.THE_PROMISED_LAND_Henrik_Ohsten.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="2000" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNBR6WCA_WwmRBwG-9yNi1oX5S3VcF5prBTyDLWx2toXoNQiTvxSf-cl1kxTOG6UkQcJJe3Fcf3t_EmuX_piRGFZdZ5vNOB6dH1ZE7wwi_R23EgLCYDo4RLGO7k3SNSvh3ACl_CMG6Ik1_TsHevPZgG3jyPbOUnHx4Z9A9vaV_yXRJ4khAcfsZNQjVuZxo/w400-h240/2000x1200.THE_PROMISED_LAND_Henrik_Ohsten.jpg" width="400" /></a></div>BASTARDEN er Ludvig »von« Kahlen, uægte søn af en kokkepige og en herremand. Han har lagt sin plan om at opdyrke heden i Jylland gennem 25 år som lejesoldat i den tyske hær, »Scholtens Geworbne Infanteri«, mens han avancerede fra rekrut til kaptajn. Han er 54 år, da han kommer til Alheden uden anden ballast end sin stolthed, forurettelse og en brændende ambition om <i>selv</i> at blive herremand.</span><div><span style="font-family: arial;"> Antagonisten er Frederik »de« Schinkel, kammerherre, landsdommer og arving til godset ved Hald. Kahlen vil kolonisere landskabet, så han kan sætte et »von« i sit navn. Den privilegerede Frederik har selv sat »de« foran Schinkel. Han betragter heden som sin egen jord og har planer om at udnytte den, når midlerne fra hans formæling med den norske adelsfrøken Edel kommer i hus.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJG62wpzxQZ8izGZamsZF8TYOZ_DvxCFfeBQdi7pzccz1fTTHXktWbuke_dMZQr-G0BXPSsaUVpHhTzD67td2_-YrgawW_F0ZJMP53n-0O3hPGuP1Y6hFqAEHZ1yWVxH6XfAgXm8eBm_0AvKnl21fpm0ERkbp3vvQsJzoJ-Xhu5dAiwiDPZc5cJTIAojAO/s2835/bastarden_ozgafin0.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2835" data-original-width="1984" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJG62wpzxQZ8izGZamsZF8TYOZ_DvxCFfeBQdi7pzccz1fTTHXktWbuke_dMZQr-G0BXPSsaUVpHhTzD67td2_-YrgawW_F0ZJMP53n-0O3hPGuP1Y6hFqAEHZ1yWVxH6XfAgXm8eBm_0AvKnl21fpm0ERkbp3vvQsJzoJ-Xhu5dAiwiDPZc5cJTIAojAO/s320/bastarden_ozgafin0.jpg" width="224" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5jbHWYWUn310kGiW9C1V6680FhbZzBddht7DpA0rELMHgwBBEuUeF-jKH8Np-zoC9JRk3OBQt1jCL_50mDuX16nmTRfO9obrQXswe9Uqvo4Sd61MfMLT8zhXYUjVatyBN2hb42L2zzz9orm6COKdKxT00O1P6xH-GWfcN3unn49KkglOTlvOhUZZhXoNR/s2835/bastarden_ktuh8c1c.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2835" data-original-width="1984" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5jbHWYWUn310kGiW9C1V6680FhbZzBddht7DpA0rELMHgwBBEuUeF-jKH8Np-zoC9JRk3OBQt1jCL_50mDuX16nmTRfO9obrQXswe9Uqvo4Sd61MfMLT8zhXYUjVatyBN2hb42L2zzz9orm6COKdKxT00O1P6xH-GWfcN3unn49KkglOTlvOhUZZhXoNR/s320/bastarden_ktuh8c1c.jpg" width="224" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">BEGGE mænd har faktisk levet, Ludvig von Kahlen fra 1700 til 1774, Frederik de Schinkel (eller Skinkel) fra 1719 til 1794. Forfatteren Ida Jessen beskriver deres skæbner i romanen <i>Kaptajnen og Ann Barbara </i>fra 2020. Især tager hun afsæt i den historiske uvished, der er et frodigt rum for fantasien. Som Jessen siger i en note til slut:</span><br /><br /></div><blockquote style="border: none; margin: 0px 0px 0px 40px; padding: 0px;"><div style="text-align: left;"><span style="font-family: courier;"><b> »Selv om mange af personerne altså har eksisteret i den virkelige verden, findes der så lidt nedtegnet om dem, at der har været rig mulighed for at fabulere, og det har jeg gjort, ligesom jeg visse steder har tilladt mig at flytte datoer og årstal.«</b></span></div></blockquote><div><br /><span style="font-family: arial;"> Meget af stoffet har ligget til benet, da Nikolaj Arcel og Anders Thomas Jensen gav sig til at bearbejde romanen. Alligevel er <i>Bastarden</i> en betydelig bedrift. Det litterære liv er oversat til majestætiske billeder. Heden bliver en kolossal metafor. Især de vilde naturscenerier er forløst med visionær styrke:</span><br /><br /></div><blockquote style="border: none; margin: 0px 0px 0px 40px; padding: 0px;"><div style="text-align: left;"><span style="font-family: courier;"><b> »Det er oktober. Vinden hyler over heden. Den kommer ude fra havet hundrede kilometer borte og møder ingen modstand, før den rammer kaptajnens hus. Vinden slår mod ruderne, banker ned i skorstenen, river i de tykke egeplanker, der er bragt ud til heden helt fra skovene i Silkeborg. Der bor onde djævle i vinden, den pisker jorden med regn, den hviner og tuder.«*</b></span></div></blockquote><div><br /><span style="font-family: arial;">DEN jyske hede var Danmarks tundra, et uopdyrkeligt steppelandskab, som ikke stod tilbage for ørkener i Asien, Amerika og Australien. Heden lå øde hen i århundreder. Kun vildmænd, lovløse og udstødte færdedes på prærien. Alene af den grund giver det mening at betragte <i>Bastarden</i> som en dansk western.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">I skolen lærte vi om ingeniøren Enrico Dalgas (1828-1894), som grundlagde Hedeselskabet og forvandlede vildmarken til frugtbart agerland. Det blev gjort ved at grave i jorden og rette åerne ud. Nu er heden fredet i klasse A, og i nyere tid har man arbejdet på at udbedre topografien. Kultiveringen af heden var i mange henseender en økologisk katastrofe – som stordriften, der ødelagde den amerikanske landbrugsjord i 1930erne – men i 60erne var det stadig en heltefortælling. Vi lyttede ikke opmærksomt. Det var en fjern og uvedkommende historie om et sted, som vi tog for givet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Kahlen ankom 100 år før Dalgas. Hans forsøg på at opdyrke heden – som faktisk bar frugt i ti år, før han opgav – hørte vi aldrig et ord om. Bastarden og hans spejltvilling, den onde Schinkel, lever i en kronologisk parentes, der vil lukke sig om dem og blive til sand. »På hede, der ikke anvendes, dør lyngen i løbet af ca. 25 år og efterfølges af revling og bølget bunke,« kan man læse i Den Store Danske på <a href="https://denstoredanske.lex.dk/hede" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">lex.dk</span></a>. Sådan er det gået for stræberen Kahlen, som kom til heden og blev et helt menneske.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjPUPVlAosuQ9EL8pIpJjGAuDehJfTOsssodalUsFHJHEeD3j-LbzmyHPBQbp9x5P3rlPl3YmzycuS-XO1Irae1O66bjEMFkQKzuIa-orZeXhGJ3X9Q6q1MpzDySPN6knmUF89utHVuZvUX8wEkkyVH_xx-U1L5Ftncpo906imUUsVnsVwD__ObiTMnjLJ4/s1000/Bastarden1.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="563" data-original-width="1000" height="262" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjPUPVlAosuQ9EL8pIpJjGAuDehJfTOsssodalUsFHJHEeD3j-LbzmyHPBQbp9x5P3rlPl3YmzycuS-XO1Irae1O66bjEMFkQKzuIa-orZeXhGJ3X9Q6q1MpzDySPN6knmUF89utHVuZvUX8wEkkyVH_xx-U1L5Ftncpo906imUUsVnsVwD__ObiTMnjLJ4/w466-h262/Bastarden1.jpg" width="466" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;">FILMEN er som skåret eller hugget i granit. Vi ser Kahlen iføre sig den slidte paradeuniform og få foretræde for embedsmændene i Rentekammeret. Han vil allerhelst tale med kongen, men det kan han skyde en hvid pind efter. Frederik den 5. har travlt med sit eget. Vi ser ham fra ryggen én enkelt gang.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">De bløde mænd med silkeveste og pudrede parykker ligner dekadente bureaukrater på et satirisk kobberstik af briten George Cruikshank. Vi er i den danske udgave af tiden, hvor Henry Fielding skrev picareske romaner som <i>The History of Tom Jones, a Foundling</i> (1749). Herhjemme var Ludvig Holberg i gang med at måle klasseforskellen op.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Da Tony Richardson filmatiserede T<i>om Jones</i> – og fik en Oscar for arbejdet i 1963 – brugte han talrige modernistiske stilgreb. Albert Finney brød den fjerde væg, når han talte direkte til publikum. Også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/store-instruktrer-stanley-kubrick-1928.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Stanley Kubrick</span></a> holdt ironisk distance, da han instruerede Ryan O’Neal i sin med rette beundrede <i>Barry Lyndon</i> (1975). Sofia Coppola fylder <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/sofia-coppola-marie-antoinette-2006.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Marie Antoinette</i></span></a> (2006) med anakronistiske tricks. Arcel kunne selv være metabevidst i <i>En kongelig affære</i> (2012).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der</span><span style="font-family: arial;"> er intet af alt dette i </span><i style="font-family: arial;">Bastarden</i><span style="font-family: arial;">. Her bliver det igen et spørgsmål om at komme tæt på og være tilbage. Det er næsten som med heden i Jylland. Verden skal gøres så skæv, som den var. Det gælder om at generobre uskylden og oprindeligheden.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiijzrP770PiM5KXJfxKkuAdh5VT0U2QakINeLvvXfVfkANpcMQAtcN5vbhdm96MZINl3ai3zgD32KqhN9Ca0sGFEBYbAKmzdAwjam0AqWSnRcZ9TspaxS6ASZKK4NxrNWW1BKOYyr5FiK-GXrb7w6lLXRUicPUnqfhLTQpWeEzVa5EDoHCieqi3eCiCTf6/s1440/bastarden%20still.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="810" data-original-width="1440" height="265" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiijzrP770PiM5KXJfxKkuAdh5VT0U2QakINeLvvXfVfkANpcMQAtcN5vbhdm96MZINl3ai3zgD32KqhN9Ca0sGFEBYbAKmzdAwjam0AqWSnRcZ9TspaxS6ASZKK4NxrNWW1BKOYyr5FiK-GXrb7w6lLXRUicPUnqfhLTQpWeEzVa5EDoHCieqi3eCiCTf6/w471-h265/bastarden%20still.jpg" width="471" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">KAHLEN fortrækker ikke en mine, da hans projekt bliver latterliggjort. Han spilles af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/12/thomas-vinterberg-druk-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Mads Mikkelsen</span></a> med autoritet og fuldkommen indlevelse. Der er en antydning af foragt i de dirrende næsefløje. Og aldrig bare skyggen af et smil eller nogen varme i blikket. Nogle af de ting kommer med tiden, ude på heden, da gården Kongenshus er rejst og kan ses på en afstand af 12 kilometer.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Embedsmændene, der har <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/christian-tafdrup-forldreparents-2016.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Søren Malling</span></a> som en slags talsmand, enes om at give Kahlen grønt lys. Han vil selv jo finansiere projektet med sin pension (hvordan <i>den</i> så skulle række til <i>det</i>), og for så vidt kunne man love ham at blive kejser af Rusland. Det vil alligevel ikke lykkes. Mange har prøvet og fejlet. Det mørke Jylland er stadig en ørken, som den krævende konge gerne ser brugt. Dengang som nu handler alting om penge og status, i hvert fald i den materialistiske verden. Og findes der egentlig andre?</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Ergo får Kahlen sin tilladelse. Filmens første 20 minutter er en montage af berusende scener, hvor manden kæmper alene på heden, hugger, stikker og borer i jorden, mens elementerne raser. Fotografen Rasmus Videbæk har mesterligt omsat naturen fra bogen:</span></div><div><br /></div><blockquote style="border: none; margin: 0px 0px 0px 40px; padding: 0px;"><div style="text-align: left;"><span style="font-family: courier;"><b> »Ved totiden lægger han magasinet ned i kassen med bøger. Han er for træt til at skrive i logbogen. Han lægger sig på sin lyngseng med støvlerne på og trækker frakken op over sig. Han lukker øjnene og indsnuser lugten af halm, der sidder i hans ærme. Så falder han i søvn. Denne gode nat. Stjernerne over teltet. Den vilde himmel pulserer af lys, Mælkevejen banker af hvidt uroligt lys. Men kaptajnen sover og ser det ikke. Kaptajnen sover.«</b></span></div></blockquote><div><br /><span style="font-family: arial;"> Der er præcis den samme følelse i filmen. I <i>Bastarden</i> har stof, forfatter og filmskabere virkelig fundet hinanden. Alting går op i en sanselig ligning.</span><br /><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJ3fs6Ri-G69bsOtn2iMGjGJm4zop-WVFN7RgUEaGa4Re1gmfUaWCuePU2uXartP6_jMKaIpseBwXh5v6AgpmRlKt9Pe0f5uHG9q4u-CEWryAGXRhdVysqIHY1pneXpKTY3v7ssk7Y0KN6ieV0e8A73Qsq17dFzKwOMs_XmNa9gDkaOh0M6zvgPAyKLYJY/s1000/Bastarden3-e1696440510673.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="501" data-original-width="1000" height="237" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJ3fs6Ri-G69bsOtn2iMGjGJm4zop-WVFN7RgUEaGa4Re1gmfUaWCuePU2uXartP6_jMKaIpseBwXh5v6AgpmRlKt9Pe0f5uHG9q4u-CEWryAGXRhdVysqIHY1pneXpKTY3v7ssk7Y0KN6ieV0e8A73Qsq17dFzKwOMs_XmNa9gDkaOh0M6zvgPAyKLYJY/w474-h237/Bastarden3-e1696440510673.jpg" width="474" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;">ANN Barbara Nielsdatter bliver spillet lige så fornemt af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/christian-tafdrup-en-frygtelig-kvindea.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Amanda Collin</span></a>. Collin har en indbygget, hård kvalitet, der kan bruges sympatisk eller lakonisk, ganske som Mikkelsens fine register. Her er hun først og fremmest hans fælle. Kun Ann Barbara ser hele manden. Kun hun kan sige ham imod – og fordi hun gør det sjældent, lytter han.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Ann Barbara er en fiktiv karakter. Hun kommer ind i kaptajnens liv som hans husholderske. Den svenske præst (Gustav Lindh), som drømmer om at rejse en kirke på heden, er så godt som alene om at se de store muligheder i Kahlens projekt. Han har skjult Ann Barbara og hendes mand, fæstebonden Johannes Eriksen (Morten Hee Andersen), der er flygtet fra despoten på Hald.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Ann Barbara og Johannes er de eneste, som vil arbejde for Ludvig Kahlen. Det er strafbart at hjælpe flygtende bønder, som under stavnsbåndet er herremandens personlige ejendom. Han kan bruge og tage deres liv som han vil. Det er noget af det bedste ved <i>Bastarden</i>. Filmen gør slaveriet konkret.</span><br /><span style="font-family: arial;"><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWTXNNRF59hcLHQj4UjkNu5kAqj21lmDTo8u_8ZBDIda7dcd5AJhTnsgNo8y5oqv2R_cojBfUoZJcmjboVKfKAAP8tz2DluOHSPjL8pVu-rvXyc7yuI3oFe1x4oVYKyqT-fshwj-AO9xVjxgXG0NdGgA8KQlecPTZKpw0mdsZb8o1PvlTepyi05JmLxpaD/s2000/THEBASTARD_2000x1200px_3.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="2000" height="263" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWTXNNRF59hcLHQj4UjkNu5kAqj21lmDTo8u_8ZBDIda7dcd5AJhTnsgNo8y5oqv2R_cojBfUoZJcmjboVKfKAAP8tz2DluOHSPjL8pVu-rvXyc7yuI3oFe1x4oVYKyqT-fshwj-AO9xVjxgXG0NdGgA8KQlecPTZKpw0mdsZb8o1PvlTepyi05JmLxpaD/w438-h263/THEBASTARD_2000x1200px_3.jpg" width="438" /></a></div></div><br /><div><span style="font-family: arial;">JEG har forbehold omkring slutningen. Men <i>Bastarden</i> er et stort epos med mange små sidehistorier og en overordnet ambition, der kan måle sig med Kahlens stræben. Arcel lægger stoffet til rette, så man accepterer at være tilbage i tiden, mens man føler med de stærke karakterer. Man er mere end et publikum. Nogle film betoner distancen. <i>Bastarden </i>vil have os til at leve med – og det lykkes.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">For at nå denne trancelignende tilstand, må man ikke vide for meget på forhånd. Man skal gøre sine erfaringer i samme tempo som kaptajnen og Ann Barbara. Jeg vil ikke ødelægge oplevelsen med en detaljeret synopsis. Det er en gennemført og medrivende film, som virker på snart sagt alle niveauer.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDYxDRE2oEOAOLE7tK7msh1RYEYJcYUy6wQEMbm2GlwdqZe2biLoJym6NYLX6lnbK7l3F5zDhv4gvul0yKSmBONGr8f6QuPXuNl5S_b0oGzdnjqzNOLUolq2wysQCFo_09EMerUYMHUwTTbDqjADQQyXtPOQPcrydDuBkLQ9_LpEnonH4QTFBIMrao28mU/s2000/THEBASTARD_2000x1200px.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="2000" height="270" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDYxDRE2oEOAOLE7tK7msh1RYEYJcYUy6wQEMbm2GlwdqZe2biLoJym6NYLX6lnbK7l3F5zDhv4gvul0yKSmBONGr8f6QuPXuNl5S_b0oGzdnjqzNOLUolq2wysQCFo_09EMerUYMHUwTTbDqjADQQyXtPOQPcrydDuBkLQ9_LpEnonH4QTFBIMrao28mU/w450-h270/THEBASTARD_2000x1200px.jpg" width="450" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">SIMON Bennebjerg giver Frederik Schinkel en påfuglevifte af skabagtige og irriterende manerer, som han nyder at udfordre sine omgivelser med. Frederik er ondskabsfuld og forkælet, men han er også intelligent. Han vil markere sit fællesskab med Kahlen, som en rest af anstændighed i ham respekterer og frygter, men han må samtidig demonstrere den sociale afstand. Schinkel repræsenterer et moderne, absurd verdenssyn og fører lange monologer om kaos og Gud i naturen, som Kahlen aldrig byder ind i.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Værst er vel en djævel, som ved, hvad han gør. Schinkel får sine fæstebønder tortureret. Da han har lyst til at dræbe sin forlovede, myrder han kammerpigen i stedet. Han gør det uden at blinke. Vi ser, hvad han gør ved Johannes. Eller vi tror, at vi ser torturen med kogende vand. Faktisk er scenen et skoleeksempel på, hvordan man lader fantasien arbejde. Det er næsten som brusersekevensen i Alfred Hitchcocks legendariske <i>Psycho </i>(1960). Der er intet smeltende kød.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdBLUWRXzOgfA-SpO6rQw0TWTePP41EaIQUFQuwgkXk7HXU_LqyL2G9C5fnQoKfNbwHbc7IbjH84kGhEoQ21uXEa8dDN7nD2IuBtgz02sJw0GDp3GIIKjKlfrY1tzvuOLztYvqw7YZ-jp6HFaRzDWqL47TLQ6BqwYy9_yf6GutTLKLc7s7dWsrIK-ytiIE/s2835/bastarden_acayamn0.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2835" data-original-width="1984" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdBLUWRXzOgfA-SpO6rQw0TWTePP41EaIQUFQuwgkXk7HXU_LqyL2G9C5fnQoKfNbwHbc7IbjH84kGhEoQ21uXEa8dDN7nD2IuBtgz02sJw0GDp3GIIKjKlfrY1tzvuOLztYvqw7YZ-jp6HFaRzDWqL47TLQ6BqwYy9_yf6GutTLKLc7s7dWsrIK-ytiIE/w448-h640/bastarden_acayamn0.jpg" width="448" /></a></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DET er med skildringen af barnet, sigøjnerpigen Anmai Mus, at <i>Bastarden</i> træder i fuld karakter som et romantisk kunstværk. Anmai Mus er et livstykke, som inkarnerer naturen. Kaptajnen møder hende første gang, da han forsvarer sig mod <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/07/digteren-papusza-bronislawa-wajs-1908.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">taterne</span></a>, der som de eneste trives på heden, hvor de kan være i fred. De har intet til overs for normaliteten. I en western ville de være den oprindelige befolkning.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Da Schinkel driver arbejdsstyrken på flugt, vender Kahlen sig til taterne og får overbevist lederen Hector (Magnus Krepper) ved at give ham sin dyrebare medalje og en væsentlig andel af høsten. Det er længe en hemmelighed, hvad Kahlen planlægger at dyrke på heden. Jeg vil derfor ikke røbe den hér.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Da Kahlen har bragt Anmai Mus sikkert tilbage, lægger hun en stav for hans fødder. Hector forklarer, at hvis han tager den op, bliver han en del af hendes stamme eller klan. Så Kahlen lader staven ligge. Han vil for det første holde sig fri af følelser. For det andet synes han (som alle andre), at han er hævet over romaerne. Staven fungerer i filmen som Tjekhovs gevær. Eller Hedda Gablers pistoler. Det er den dramaturgiske regel, som siger, at hvis man i første akt ser et våben på væggen, vil det med sikkerhed blive affyret til slut. Staven bliver kastet og samlet op flere gange.</span><br /><span style="font-family: arial;"><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHXfWoYLD8ipXzqqrFhOvy27UkNHw79BE0YHDGaR2TF-_QsVtjMv2143xjM_urwKv0apcxUCTDYk04TzPxJuhUDVhcAhEJQfUt0if7ncLhj2KRPXbLsriSzByQrd0b9l66rPdV38oY21wo12rua4X3-AStN5rNsdncl4SZkKVpil7E0nUtMgoAG4fYdJPO/s2000/2000x1200_Bastarden_photocredit_Henrik_Ohsten_Zentropa_06919_Tryk.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="2000" height="269" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHXfWoYLD8ipXzqqrFhOvy27UkNHw79BE0YHDGaR2TF-_QsVtjMv2143xjM_urwKv0apcxUCTDYk04TzPxJuhUDVhcAhEJQfUt0if7ncLhj2KRPXbLsriSzByQrd0b9l66rPdV38oY21wo12rua4X3-AStN5rNsdncl4SZkKVpil7E0nUtMgoAG4fYdJPO/w448-h269/2000x1200_Bastarden_photocredit_Henrik_Ohsten_Zentropa_06919_Tryk.jpg" width="448" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">PÅ heden bliver Kahlen omsider en god mand. Eller han realiserer sit potentiale for godhed. Det sker i små ryk, og der er mange mellemregninger, men der kommer en vidunderlig tid, hvor alt ved tilværelsen lykkes. Kahlen, Ann Barbara og Anmai Mus bliver en lille familie i vinden. Ludvig lærer sin datter at regne og skrive. Da han bliver udnævnt til landmåler, er hun hans lærling. Han glemmer frøken Edel (Kristine Kujath Thorp), indtil luksuskvinden er der igen. Kahlen nyder dagene. Som selvsagt ikke varer evigt, men det bliver nuet blot sødere af.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Melina Hagberg er mageløs som pigen, der kalder ham »Bette Far« på sit syngende sprog. Kahlen står meget igennem og modstår mange fristelser for at realisere sin drøm. Han undlader ofte at reagere, fordi det tjener ham bedre at lade Schinkel rase efter behag. På denne tid anfægter man ikke hierarkiet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Der kommer et <i>turning point</i>, som står mejslet, da lykken atter vender for Kahlen, og han forpasser sin chance. Kolonisterne – som er tyske migranter – kræver, at det hedenske heksebarn bliver fjernet. Han raser i afmagt og vælger forkert. Ann Barbara er målløs. Kahlen svigter kærligheden – og bruger resten af livet på atter at gøre det godt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Sådan viser man, at der findes karma i verden – og sådan skriver man et stærkt manuskript.</span><br /><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOaoDq5lwG07I9VHZYvm1QH3X2B753dbnWrV1zZqDLoCvDjOhxXrtf8_iAyefMWPQYwEhOYhRZJQv2K1cfjvSDicOsyqZt1OeGMxuD_N9pCIAwOed6QoJMMrMj3QH1cCPvp6XJOa4eOBfoN4Bf6PkrBp0LoHA2sSJtvoIjQjxlIGi9Rx84eaBUNW730OVV/s2000/The-Bastard_photocredit-Henrik-Ohsten-Zentropa_bb_2000x1200.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="2000" height="282" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOaoDq5lwG07I9VHZYvm1QH3X2B753dbnWrV1zZqDLoCvDjOhxXrtf8_iAyefMWPQYwEhOYhRZJQv2K1cfjvSDicOsyqZt1OeGMxuD_N9pCIAwOed6QoJMMrMj3QH1cCPvp6XJOa4eOBfoN4Bf6PkrBp0LoHA2sSJtvoIjQjxlIGi9Rx84eaBUNW730OVV/w469-h282/The-Bastard_photocredit-Henrik-Ohsten-Zentropa_bb_2000x1200.jpg" width="469" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">MADS Mikkelsen er en formidabel håndværker. Man har ikke følelsen af at se på en stjerne, som spiller stort skuespil. Man ser karakteren, som han tager på sig. Ludvig Kahlen er en af de typer, han tolker allerbedst: manden, der ikke vil give sig og rejser sig uanset, hvilke slag der kommer. Han er som One-Eye i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/06/nicolas-winding-refn-valhalla-rising.html" target="_blank"><i><span style="color: #2b00fe;">Valhalla Rising</span></i></a>, (2009), Lukas i <i>Jagten</i> (2012), Jon Jensen i <i>The Salvation</i> (2014), Overgaard i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/07/joe-penna-arctic-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Arctic</i></span></a> (2018), Tonny i <i>Pusher II</i> (2004).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Mikkelsen spillede <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/oprrslederen-nat-turner-1800-1831-black.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Michael Kohlhaas</span></a> i Arnaud des Pallières 2013-filmatisering af historien bag Heinrich von Kleists novelle. Kohlhaas er manden, der ikke vil svigte sine principper og fører krig mod herremanden for princippet og to oksers skyld. Han betaler samtidig prisen for hævngerrighed, for aldrig at kunne hvile eller bøje af. Hans sejr giver derfor ingen katarsis.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Figuren er brugt på film mange gange, blandt andet i westernregi. John Cusack spillede Kohlhaas i Jon Badhams <i>The Jack Bull </i>(1999). Det er den arketypiske grundhistorie om små folk, der trodser den store betvinger. Den lovløse outsider bliver oprørsleder. Det er den slags mand, Mikkelsen er i <i>Bastarden</i>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Især er det den samme konflikt mellem kvægfarmere, der vil fortrænge små gårdmænd, mens den første befolkning fordrives af alle, og lejede revolvermænd køres ind for knuse modstanden. Konflikten har båret 100 westerns fra <i>Shane</i> (1953) til <i>Once Upon a Time in the West </i>(1968) og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/05/landet-i-begyndelsen-heavens-gate.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Heaven's Gate</i></span></a> (1980). Som nævnt bliver <i>Bastarden</i> kaldt en dansk western. Det er den både i kraft af sit landskab og den tidløse Kahlen, som på én gang er menneske og mytologi.</span><br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8LUiyWCcjPCK88cN8TEPXwz1xXcFehe7o1p32jt4b_QAJMMfH6ZGX-4chvI4J_XeP1QNkap1YXvUQlE8_8KeL2aPC7aTFi0LCFdS4ManFUGKar_KDeHlrSd-tIVeD_g0pgcPBFp5iJwSR59PtEw7CAulLZsVc2g2NqMu-_3UGaIgbmp7MkaDI2MrD_QN8/s1800/Bastarden_photocredit%20Henrik%20Ohsten%20Zentropa_11531_2000.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="700" data-original-width="1800" height="199" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8LUiyWCcjPCK88cN8TEPXwz1xXcFehe7o1p32jt4b_QAJMMfH6ZGX-4chvI4J_XeP1QNkap1YXvUQlE8_8KeL2aPC7aTFi0LCFdS4ManFUGKar_KDeHlrSd-tIVeD_g0pgcPBFp5iJwSR59PtEw7CAulLZsVc2g2NqMu-_3UGaIgbmp7MkaDI2MrD_QN8/w514-h199/Bastarden_photocredit%20Henrik%20Ohsten%20Zentropa_11531_2000.jpg" width="514" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DET er den første danske film, som Arcel har skrevet med andre end Rasmus Heisterberg (der blev sin egen instruktør med <i>I blodet</i>). <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/lone-scherfig-wilbur-wants-to-kill.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Anders Thomas Jensen</span></a> er snedkeren, der kan rette en hvilken som helst vinkel, og han gør det igen i <i>Bastarden</i>. For resten har filmen heddet forskelligt. <i>Kongens land</i> var i lang tid en udmærket titel. På engelsk hedder filmen nu <i>The Promised Land</i>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;"><i>Bastarden</i> fortjener sin Oscar-indstilling, og Arcel er tilbage på sporet fra <i>En kongelig affære</i>. I Hollywood brugte han lang tid på at instruere <i>The Dark Tower</i> (2017). Få kunne lide resultatet, men oplevelsen var sikkert både lukrativ og lærerig. I hvert fald er der slet intet fedt på <i>Bastarden</i>, og Kongenshus står i den samme slags <i>waste land</i> som tårnet i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/06/to-versioner-carrie-19762013-bogen-og.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Stephen Kings</span></a> fortælling. Det er levende, dugfrisk historie. Det er sagnstof og virkelighed på én gang.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5OiULE_IhDKbPd69OgBxzpxEw6wkdUkFll3nXMXCM6-rQn1S4JH_kP3ii11o5KVh4_L3ihvtfGWsTxEjQExac8w1BfARfDuLpmKTcATpZeI7bF6KsV3V4dQqAlKlHebONkfQBlZ7ECww7uMRDH883h3Je1Cp9Jy_Cratsws5GGxxyeSzxyrwG9zl_uhWj/s2000/2000x1200px_PressKit_Nr-4--Mads-Mikkelsen-pa__-set-pa__-BASTARDEN_-foto-af-Henrik-Ohsten_-Zentropa.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="2000" height="276" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5OiULE_IhDKbPd69OgBxzpxEw6wkdUkFll3nXMXCM6-rQn1S4JH_kP3ii11o5KVh4_L3ihvtfGWsTxEjQExac8w1BfARfDuLpmKTcATpZeI7bF6KsV3V4dQqAlKlHebONkfQBlZ7ECww7uMRDH883h3Je1Cp9Jy_Cratsws5GGxxyeSzxyrwG9zl_uhWj/w460-h276/2000x1200px_PressKit_Nr-4--Mads-Mikkelsen-pa__-set-pa__-BASTARDEN_-foto-af-Henrik-Ohsten_-Zentropa.jpg" width="460" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"> DER skal herfra kun lyde et velment tillykke. Og måske en lille opfordring til på et tidspunkt at træde tilbage fra genrestykket igen. Arcel kan sine genrer: krimi, fantasy, ædel historie. Men <i>Sandheden om mænd </i>(2010) var hans mest personlige arbejde, og filmen sagde nogle vigtige ting. Der er ingen grund til at afskrive samtiden helt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Der er derimod grund til at gå i biografen. <i>Bastarden</i> er en af de helt store film, som giver mediet nyt liv i usikre tider.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/c9U1E9cC5is" width="320" youtube-src-id="c9U1E9cC5is"></iframe></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><b>Bastarden var nomineret i 7 kategorier, da Bodil-priserne blev uddelt for 77. gang den 16. marts 2024. Den vandt for Bedste danske film, Bedste fotograf (Rasmus Videbæk), Bedste mandlige hovedrolle (Mads Mikkelsen) og Bedste scenografi (Jette Lehmann). Ved Robert-uddelingen i februar var filmen nomineret i 15 kategorier. Den vandt for Bedste film, Bedste fotograf, Bedste mandlige hovedrolle, Bedste mandlige birolle (Simon Bennebjerg), Bedste adapterede manuskript (Anders Thomas Jensen, Nikolaj Arcel), Bedste scenografi, Bedste kostumer (Kicki Ilander), Bedste make-up (Sabine Schumann) og Bedste visuelle effekter (Nina Strøm, Alexander Schepelern). Endvidere modtog Bastarden Nordisk Film Biografers publikumspris. Bodilpriserne uddeles af Danske Filmkritikere, Robertpriserne af Danmarks Film Akademi.</b> </span></div><div><span style="font-family: arial;"></span><br /><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>*) Ida Jessen: <i>Kaptajnen og Ann Barbara</i>. 508 s. Gyldendal, 2020. Lydbogsudgaven er indtalt af Jens Albinus og har fået legendarisk status allerede. Også her er en stemme, som finder det rigtige stof.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUl0YImGffJrZAONfiR9K7M82NhXaTbzc37wOMAaRWYjENu6v0pU3JmmZtT_Ny4-dlBtCUO1qOnhmPpactJHCgwKZ9aCTChyQWpoHoSL_X1Z8eWTB5i5V563DO9HdsgHoDLbSLqm8vL2xJvcR-JTiludP0hlxoBwOKUO6vrgb63522x-VKNGJhey6j_lID/s2501/bastarden_lny4qflf.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2501" data-original-width="2000" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUl0YImGffJrZAONfiR9K7M82NhXaTbzc37wOMAaRWYjENu6v0pU3JmmZtT_Ny4-dlBtCUO1qOnhmPpactJHCgwKZ9aCTChyQWpoHoSL_X1Z8eWTB5i5V563DO9HdsgHoDLbSLqm8vL2xJvcR-JTiludP0hlxoBwOKUO6vrgb63522x-VKNGJhey6j_lID/s320/bastarden_lny4qflf.jpg" width="256" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidif3dRcir13O2oyJfCdBJry6exw4WnSOUKrvw18bAo3LuJKRqyhapqBw3iGoMujsigIgEW24H6soV8CyebHmHfHRf4Wq0ld2j1OaXGU4lXaSZGxBvpfw1Hsixur5lp2-y9bYwgTW0_KL2jdLUMUYqV_fdDLG8hCYkavN86oghg2FUlKwbOXERcICUK0oM/s1270/bastarden%20jessen%20coverb.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1270" data-original-width="851" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidif3dRcir13O2oyJfCdBJry6exw4WnSOUKrvw18bAo3LuJKRqyhapqBw3iGoMujsigIgEW24H6soV8CyebHmHfHRf4Wq0ld2j1OaXGU4lXaSZGxBvpfw1Hsixur5lp2-y9bYwgTW0_KL2jdLUMUYqV_fdDLG8hCYkavN86oghg2FUlKwbOXERcICUK0oM/s320/bastarden%20jessen%20coverb.jpg" width="214" /></a></div></div><br /><i><span style="font-family: arial;">Bastarden. Instruktion: Nikolaj Arcel. Manus: Anders Thomas Jensen, Nikolaj Arcel. Foto: Rasmus Videbæk. 127 min. Danmark-Sverige-Norge-Tyskland 2023. Dansk premiere: 05.10. 2023.</span><br /></i><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQWJlBl3OeVp8awOVk_OqPycQFefFzI9Hb7JVJFbEwvWIDtliPsw8oQ4UyqFQ-1MxZ4nQl9OGPJ4-ZZa76CN_VjSRtGSBH3BGBC1-MyoWMKNrOty2X7c0CyCwRd-ZsRRjfYN5phGlNRg-AxrTlkfh9U2JyOK5H_I2YPjXsUHALbHmhMlXwioI6sk2o0HEu/s1200/bastarden-624942068-large.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="830" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQWJlBl3OeVp8awOVk_OqPycQFefFzI9Hb7JVJFbEwvWIDtliPsw8oQ4UyqFQ-1MxZ4nQl9OGPJ4-ZZa76CN_VjSRtGSBH3BGBC1-MyoWMKNrOty2X7c0CyCwRd-ZsRRjfYN5phGlNRg-AxrTlkfh9U2JyOK5H_I2YPjXsUHALbHmhMlXwioI6sk2o0HEu/w442-h640/bastarden-624942068-large.jpg" width="442" /></a></div><br /><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Fotos: Zentropa Entertaiments (stillfotos Henrik Ohsten; poster art Danni Riddertoft)/ TrustNordisk/ Det Danske Filminstitut/ Den Vestdanske Filmpulje/ Eurimages/ Hedeselskabet af 1969/ TV2 Danmark/ SFI/ SVT/ Nordisk Film- & TV-Fond/ Czech Film Fund/ Mitteldeutsche Medienförderung/ MOIN Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein/ Medienboard Berlin-Brandenburg/ DFFF/ Plaion Pictures/ Magnolia Pictures (YouTube trailer)/ Forlaget Gyldendal.</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Blockbuster, Google Play, Grand Hjemmebio, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy + er stadig i biografdistribution</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Teksten lagt på <a href="https://pov.international/bastarden-en-mesterlig-western-arcel/" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">POV.International</span></a> 06.10.2023.</i></span></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-29588687730324248772024-03-11T23:30:00.010+01:002024-03-12T13:32:35.348+01:00Christopher Nolan: Oppenheimer (2023) [Oscars 2024]<span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvsM6t-Mfln0dXXHQPxva-7ujljCeNS-Pw67rYKOHmW7jpuQF9zjTUA8N1XJaaKqVm5abTMqrB2024Z-0ZtQ504CsE3ntlYQq_ATWcRNxkNVoPe86Iqr-sdbdftyfna-wmIOMQce6mHDvdodq2_DOu3oYxOmkXpu60bPfQ_iWSEPReMEAC60zL8xYJJ0J4/s5000/oppenheimer_jrjdabzf.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="3158" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvsM6t-Mfln0dXXHQPxva-7ujljCeNS-Pw67rYKOHmW7jpuQF9zjTUA8N1XJaaKqVm5abTMqrB2024Z-0ZtQ504CsE3ntlYQq_ATWcRNxkNVoPe86Iqr-sdbdftyfna-wmIOMQce6mHDvdodq2_DOu3oYxOmkXpu60bPfQ_iWSEPReMEAC60zL8xYJJ0J4/w404-h640/oppenheimer_jrjdabzf.jpg" width="404" /></a></div></span><br /><span style="font-family: arial;"><b>DEN AMERIKANSKE PROMETHEUS</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>J. Robert Oppenheimer 1904-1967</i></span><br /><br /><span style="font-family: arial;">Af BO GREEN JENSEN</span><br /><br /><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjj4NBKHn5ZYjXz3xl4sm_D5Pf3IvE-Fg2in3dUl0U5mNJW6KqFdRdN-bxd_Bpof_2yt79YPS9xVcCOy880bzy_VKcrzuNEodH8UKumxD-w6FbMDxIvzyqBxiPjmpTcsVxqIoJyi586FvXTs5Z620tHuSRkwAugIucKTBNcYqnUlTCFrSQvkTg8McaZu4RQ/s878/Oppenheimer%20at%20desk.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="878" data-original-width="683" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjj4NBKHn5ZYjXz3xl4sm_D5Pf3IvE-Fg2in3dUl0U5mNJW6KqFdRdN-bxd_Bpof_2yt79YPS9xVcCOy880bzy_VKcrzuNEodH8UKumxD-w6FbMDxIvzyqBxiPjmpTcsVxqIoJyi586FvXTs5Z620tHuSRkwAugIucKTBNcYqnUlTCFrSQvkTg8McaZu4RQ/w311-h400/Oppenheimer%20at%20desk.jpg" width="311" /></a></div>EN helaftensfilm på tre timer om videnskab, nødvendig krig i en gammel historie og indviklede relationer mellem mænd, der drøfter moral hele tiden. Det lyder strengt taget ikke som sommerens mest oplagte biografvalg.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">I centrum er den amerikanske fysiker J. Robert Oppenheimer (1904-1967), som var blandt de førende forskere i tiden. I 1942, da USA omsider var tvunget ind i Anden Verdenskrig, blev han bedt om at gå fra sin stilling på Berkeley og bygge et våben, der gjorde en forskel.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Han gjorde det ikke alene. Forskere af mange slags blev samlet i dybeste hemmelighed for at bygge testbomben Trinity. Det skete i New Mexico, i flækken Los Alamos, som Oppenheimer fik midler til at bygge fra bunden. Her blev Manhattan-projektet realiseret efter megen <i>trial and error</i>. Senere svigtede landet sin helt og tog privilegierne fra ham. Og hvor begyndte det hele i grunden for manden, man kalder »atombombens far«?</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjElAL0bbhYIc2HmylH4yQFJThRWu3sr1duRRMl3f2wquWPk-MaAKC_xosKZtVTJz1u_kD9N21zGu_Nrp07aUPDyjgw6r8_k-_RI96MzD_hpfC7h6VtI1AQqmgoPe1A0Wf0Gbww3vdq9LNiAVkourXXXAC7q3hNVLay0Gg2_fHea4N7G6vlJI32WYg39MVE/s1624/Trinity_Detonation_T&B.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="956" data-original-width="1624" height="235" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjElAL0bbhYIc2HmylH4yQFJThRWu3sr1duRRMl3f2wquWPk-MaAKC_xosKZtVTJz1u_kD9N21zGu_Nrp07aUPDyjgw6r8_k-_RI96MzD_hpfC7h6VtI1AQqmgoPe1A0Wf0Gbww3vdq9LNiAVkourXXXAC7q3hNVLay0Gg2_fHea4N7G6vlJI32WYg39MVE/w400-h235/Trinity_Detonation_T&B.jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjnj0Mh2frqqGUH7jIeH_OP2IldfLr4RcEppUwvQBjVMu4Z3zAmlvP0L4vrdav2ICukjxebiPuQY8kRuPIHBfihv36KOM8txmenVOczmGsUX2IgsmgD4sw93EkJJghgrgem8yl4p4B1WsFF3wpmHmBYsovUanjF5UGJNg2tTqjQ4MQuzqKQPO2gSQrYV34/s1456/c21cac2b-ff7d-451b-94b5-62f68d2e7d67_2000x971.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="707" data-original-width="1456" height="194" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjnj0Mh2frqqGUH7jIeH_OP2IldfLr4RcEppUwvQBjVMu4Z3zAmlvP0L4vrdav2ICukjxebiPuQY8kRuPIHBfihv36KOM8txmenVOczmGsUX2IgsmgD4sw93EkJJghgrgem8yl4p4B1WsFF3wpmHmBYsovUanjF5UGJNg2tTqjQ4MQuzqKQPO2gSQrYV34/w400-h194/c21cac2b-ff7d-451b-94b5-62f68d2e7d67_2000x971.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FILMEN fortæller det i et format, der retfærdiggør spilletiden og kommer ud i mysteriets dybeste hjørner. Det er en stor og meget statelig film, som i bratte jag bliver rå og moderne. Den er altid kropsnær. Teorien bliver forklaret, men kun i overordnede træk, som de fleste forstår efter tusind effektfilm om sorte huller i multiverset. En ny verdensorden tog form i Los Alamos. For en gangs skyld er det vigtigt at huske, at dette skete i virkeligheden.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Det lyder alligevel ikke som sommerens biografoplevelse. Skulle vi ikke se <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/09/greta-gerwig-lady-bird-2017.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Greta Gerwigs</span></a> skarpe og vittige <i>Barbie</i> i stedet? Eller indhente <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/wes-anderson-french-dispatch-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Wes Andersons</span></a> <i>Asteroid City</i>, som vist også er noget med bomber og ørken? Jovist. Men man kommer ikke uden om <i>Oppenheimer</i> i år. Filmen er et narrativt monstrum, der holdes sammen af en kolossal præstation fra <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/ken-loach-wind-that-shakes-barley-2006.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Cillian Murphy</span></a>. Det skærper også sulten, at <i>Oppenheimer</i> er instrueret af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/christopher-nolan-inception-2010.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Christopher Nolan</span></a>. Hver af den britiske enspænders film er unikke.</span><br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgD6WIdQwj4d3vjI6s1VKnY56hMXjF-px6kavnPxp1shxHpMSP5eQqUY61zbgKN7l2cnABep6n1BwWcR_41smSiQZgWGpArHU0XdrmU1qHefELUvhaQzcqCuP-AZuecnawtrlzKagmv-aOuXIlGKOp-QRtVGFZRZAxfHCryyLqrQlFldL-LRe55zlNSyvNd/s7500/oppenheimer_t4qmXv.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5520" data-original-width="7500" height="295" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgD6WIdQwj4d3vjI6s1VKnY56hMXjF-px6kavnPxp1shxHpMSP5eQqUY61zbgKN7l2cnABep6n1BwWcR_41smSiQZgWGpArHU0XdrmU1qHefELUvhaQzcqCuP-AZuecnawtrlzKagmv-aOuXIlGKOp-QRtVGFZRZAxfHCryyLqrQlFldL-LRe55zlNSyvNd/w400-h295/oppenheimer_t4qmXv.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">NOLAN får en forbavsende god film ud af det støvede materiale. Det lykkes ham at formidle historien, og det lykkes ham at komme tæt på personen. Det gør han bogstaveligt. Hoyte van Hoytemans kamera bliver på Oppenheimers ansigt i lange indstillinger. Noget sker, og vi ser, hvordan forskeren reagerer. Flere har kaldt <i>Oppenheimer</i> for filmen, der genopdager nærbilledet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Der er for det første det moralske drama og videnskabsmandens opdagelsesrejse mod erkendelsen af, hvilke kræfter hans værk kan forløse. Der er vejen til Manhattan-projektet, Los Alamos og Trinity-prøvesprængingen, som finder sted i morgentimerne efter regnstormen, kl. 5.30 den 16. juli 1945. Der er alle de døde i Hiroshima og Nagasaki, da bomberne bliver kastet den 6. og 9. august samme år. Freden kom med en frygtelig bismag. Det var al verdens uskyld, som smeltede ned.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der</span><span style="font-family: arial;"> er for det andet skæbnefortællingen om den fejrede forsker, som bliver mistænkeliggjort og marginaliseret, da han ikke længere vil som systemet og insisterer på forskerens ret til at sige fra. Oppenheimer blev ikke dømt for forræderi, men han mistede sin sikkerhedsgodkendelse efter en ydmygende skueproces. Det er et bittert moralsk lærestykke.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuLvt6CarJRunnimMxhsotYA-G0cwvpmBVHMiHPmVo64ThOPSMUrPRitKv1EbeaN0c5GEdu0rgDOIlF-rzPqHnhKoeB0E9XauvKWFrPN2aKh-jMjh_R7ptur_4Wdri0QFMasOuXex7Ksh2iEz2gt0upsz-qkA1pKTp4ObC4Ko6Un4Nj0wkGvnN5kiUUxD7/s3074/oppenheimer_OSK5uo.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuLvt6CarJRunnimMxhsotYA-G0cwvpmBVHMiHPmVo64ThOPSMUrPRitKv1EbeaN0c5GEdu0rgDOIlF-rzPqHnhKoeB0E9XauvKWFrPN2aKh-jMjh_R7ptur_4Wdri0QFMasOuXex7Ksh2iEz2gt0upsz-qkA1pKTp4ObC4Ko6Un4Nj0wkGvnN5kiUUxD7/w400-h266/oppenheimer_OSK5uo.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><span style="font-family: arial;">DER er for det tredje en væsentlig sum af nuancer. Det populære efterbillede viser Oppenheimer som forskeren, der arbejder i en god sags tjeneste og først for alvor indser, hvad han har gjort, da han har set, hvad bomberne knuste i Japan. Han kritiserer siden systemet og prøver at tale USA fra at optrappe våbenkapløbet. Den vise forsker bliver en overbevist pacifist og næsten en mystiker ovenikøbet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det</span><span style="font-family: arial;"> er ikke helt så enkelt. Oppenheimer var et menneske i mange dimensioner. Han havde ikke et isoleret Damaskus-øjeblik efter Hiroshima og Nagasaki. Det påvirkede ham, at dødstallet var større end anslået, men han var stort set tilfreds med sin rolle i krigen. Bagefter ville han tale politikerne fra at videreudvikle brintbomben, som forstærkede dødspotentialet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Dét var den naive drøm. H-bomben var en varm hjertesag for kollegaen Edward Teller (1908-2003), for høgene i militæret og for hver af præsidenterne i hele <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/steven-spielberg-bridge-of-spies-2015.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">koldkrigsperioden</span></a>. Oppenheimer kunne lige så godt have skudt elastikker mod månen, og imens gik hans liv i opløsning.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxDcwDhL-QXUoWqa9EUUAOvgFGMapU-zeaqyBGMmQCN9o4SPtcUgP4Q2FtuE7egdKgQwiKlRNjQJxCB_EQGjzIjfD4MbAl_93euSRYoYw7OgpguxB6RuTj2HmSo8bW3F5MAwSMTbnJTfAmoMMOgLZQbMWEpLo2upu9_DLbzf3cYVFSxqI7vtroK-Maq93u/s3074/oppenheimer_02IpB0.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxDcwDhL-QXUoWqa9EUUAOvgFGMapU-zeaqyBGMmQCN9o4SPtcUgP4Q2FtuE7egdKgQwiKlRNjQJxCB_EQGjzIjfD4MbAl_93euSRYoYw7OgpguxB6RuTj2HmSo8bW3F5MAwSMTbnJTfAmoMMOgLZQbMWEpLo2upu9_DLbzf3cYVFSxqI7vtroK-Maq93u/w400-h266/oppenheimer_02IpB0.jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlNAFvxpASDW0vsqw0mbzga5RGoM0B-Tzt3Cl7OKlVBc-vjK8m5Jh-wcsOx9VMQnVuBYoKg0Pxbja8TbRt-Wddr5iVx5OY8zpYeEJ1meB-l9Et70VQSZMOKeliU-7ZvKsIT4Mfc0bWFMTAK0w9seTOeTN3rtGlJXpfmvrIp314v2zAWJXbzkHlQxp_YYwS/s1664/oppenheimer_awLN5s.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1664" height="260" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlNAFvxpASDW0vsqw0mbzga5RGoM0B-Tzt3Cl7OKlVBc-vjK8m5Jh-wcsOx9VMQnVuBYoKg0Pxbja8TbRt-Wddr5iVx5OY8zpYeEJ1meB-l9Et70VQSZMOKeliU-7ZvKsIT4Mfc0bWFMTAK0w9seTOeTN3rtGlJXpfmvrIp314v2zAWJXbzkHlQxp_YYwS/w400-h260/oppenheimer_awLN5s.jpg" width="400" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;">NOLANS film er det første portræt i fuld skala, men dele af livet er skildret i skrift og billedfiktion mange gange. Bl.a. i Heinar Kipphardts skuespil <i>In the Matter of J. Robert Oppenheimer</i> (1964), som Oppenheimer læste og truede med at anlægge sag omkring, da det inddrog hans privatliv. I Tom Morton-Smiths skuespil <i>Oppenheimer</i> (2015) blev forskeren spillet af John Heffeman, og flere af de følelsesmæssige konstellationer fra Nolans film var i spil.</span><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Hverdagen for familierne i Los Alamos var emnet for den udmærkede Netflix-serie <i>Manh(a)ttan</i> (2014-2015). Her var Oppenheimer en baggrundsfigur, som svævede over de oprørte vande. Hvis man undervejs i <i>Oppenheimer</i> tænker, at stoffet kunne være strakt over en lang miniserie, som gik ned i hver enkelt fase, så blev det gjort over syv episoder i den britiske <i>Oppenheimer</i> (1980). Sam Waterston var en god Oppenheimer. Accenten var lagt på hans konflikt med Edward Teller, som blev spillet af David Suchet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigOIzev-YTrxiI6HMQlL_iS94VGCvVFbT1VleqkwnPQEEJIUQAMqgTZ-CbuD2aT-N9AevQ-teOinGMLodWKGo6Z_r_EWvZcpcHU_D1C2cwL32dn87PkowAl36Usj7yA27iToiiEGJahitjeT1tppqI7E5aBXkzsbBvPaoQwnUwX1PwLvyVXx-_JmMUYqR_/s6000/oppenheimer_gM4VhK.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4000" data-original-width="6000" height="289" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigOIzev-YTrxiI6HMQlL_iS94VGCvVFbT1VleqkwnPQEEJIUQAMqgTZ-CbuD2aT-N9AevQ-teOinGMLodWKGo6Z_r_EWvZcpcHU_D1C2cwL32dn87PkowAl36Usj7yA27iToiiEGJahitjeT1tppqI7E5aBXkzsbBvPaoQwnUwX1PwLvyVXx-_JmMUYqR_/w434-h289/oppenheimer_gM4VhK.jpg" width="434" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>NOLAN</span><span style="font-family: arial;"> gør i stedet Lewis Strauss (1896-1974) til arvefjenden. Strauss var formand for Atomenergikommissionen og personligt ansvarlig for kampagnen mod Oppenheimer i efterkrigstiden. Han iværksatte den høring, som i 1954 førte til, at Oppenheimer fik inddraget sin sikkerhedsgodkendelse og blev ekskluderet fra kommissionens rådgivende forum. Han bliver formidabelt godt fremstillet af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/06/richard-attenborough-chaplin-1992.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Robert Downey Jr</span>.</a>, der er lige så vigtig for Nolans film, som Cillian Murphy så åbenlyst er i titelrollen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Strauss</span><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">begyndte faktisk med at beundre Oppenheimer. Han forsøgte før krigen at knytte ham til University of Virginia, hvor han havde samlet en række eksilerede forskere fra Europa. I Nolans film går Strauss og glæder sig til at præsentere Oppenheimer for Albert Einstein (Tom Conti), der er blandt de akademiske gæster. Oppenheimer ler og siger, at han og Einstein er gamle bekendte. Han er ikke imponeret af frynsegoderne, Strauss kan tilbyde, og han ser ned på Strauss’ baggrund som autodidakt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Strauss</span><span style="font-family: arial;"> kan ikke vide, hvad Einstein og Oppenheimer siger til hinanden nede ved søen, men han er sikker på, at det handler om ham. Han føler sig afvist af Einstein, da de mødes på stien kort efter. Og Oppenheimer vælger i stedet at tage til Berkeley, hvor han indretter sig som en fyrste med flair.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Senere, synes Straus, forsømmer Oppenheimer ingen lejlighed til at ydmyge ham i faglige spørgsmål. Velviljen hærdes til hævngerrighed, og da <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/som-spartacus-dalton-trumbo-1905-1976.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">HUAC-høringerne</span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/arthur-miller-crucibleheksejagt-19531996.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">mccarthyismen</span></a> begynder i 1950erne, manipulerer Strauss med held bag facaden, så processen mod forskeren kan begynde. Han er samtidig altid Roberts »ven«, når de mødes. Kitty Oppenheimer (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/10/john-krasinski-quiet-place-2018-sci-fi.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Emily Blunt</span></a>) er ikke i tvivl: Al giften kommer fra Lewis Strauss.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuCY4BM65rtGwkrksyUHqXhp0f_6yBf6FQnKEtbkF5ZvPAsiWdcUU3maOp-QHb3j_VWN9y2VlxQw-Ajp9Xe8KWaN1ayIiX7Bbnu2M53F8jOiz_-en83yWTF9Q1h7k-tCN-NpJgwbj_FAzTEvXkPlJo2rKF6w9tkH6qeg-vWlHZ3JfLlVxzdBJywN4yy6pN/s927/_methode_times_prod_web_bin_ba8a3974-2188-11ee-b9dc-95034bbd78f3.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="927" data-original-width="618" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuCY4BM65rtGwkrksyUHqXhp0f_6yBf6FQnKEtbkF5ZvPAsiWdcUU3maOp-QHb3j_VWN9y2VlxQw-Ajp9Xe8KWaN1ayIiX7Bbnu2M53F8jOiz_-en83yWTF9Q1h7k-tCN-NpJgwbj_FAzTEvXkPlJo2rKF6w9tkH6qeg-vWlHZ3JfLlVxzdBJywN4yy6pN/s320/_methode_times_prod_web_bin_ba8a3974-2188-11ee-b9dc-95034bbd78f3.jpg" width="213" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_x_26IiAykN7eEtIzQeBCeCy5ALh0_LwRBvmJkDy_UfmkF3kj9vyi9KWYX4dyGX4nK1DPhXVkttq4HqsjuW9djycwr6vK-U540YObWgMRLqPKcJlykj_omTVVqu-em_OPQ2GAe1JA59WtYfE91Iwv4L7M0YIoC1-uBK-65lyT5QPc66hgicGhjzVaxNcE/s2000/fat-man-and-little-boy_9285300c.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2000" data-original-width="1360" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_x_26IiAykN7eEtIzQeBCeCy5ALh0_LwRBvmJkDy_UfmkF3kj9vyi9KWYX4dyGX4nK1DPhXVkttq4HqsjuW9djycwr6vK-U540YObWgMRLqPKcJlykj_omTVVqu-em_OPQ2GAe1JA59WtYfE91Iwv4L7M0YIoC1-uBK-65lyT5QPc66hgicGhjzVaxNcE/s320/fat-man-and-little-boy_9285300c.jpg" width="218" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisT74ui69SIDLS5dt8Vg9ngBeMvYiSiDx4cTgq1nze2wGHGvob7KKueIrAtMwuiutWkoMdbHq-Twzbp1oi5U3HiOdoEWKPQ0Xh3oZKj6RkzK1rLGcwT5ZEg1brpcurLPJfJ_bPdRVadNY3oH4xhX48s2cB749bWXZ-tsJGS9XflghtBNYoaUZJk5LPLNSs/s3074/oppenheimer_ddFIYs.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="304" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisT74ui69SIDLS5dt8Vg9ngBeMvYiSiDx4cTgq1nze2wGHGvob7KKueIrAtMwuiutWkoMdbHq-Twzbp1oi5U3HiOdoEWKPQ0Xh3oZKj6RkzK1rLGcwT5ZEg1brpcurLPJfJ_bPdRVadNY3oH4xhX48s2cB749bWXZ-tsJGS9XflghtBNYoaUZJk5LPLNSs/w457-h304/oppenheimer_ddFIYs.jpg" width="457" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">ENGLÆNDEREN Roland Joffé, som i 80erne skabte to af årtiets smukkeste og mest patetiske politiske film – </span><i style="font-family: arial;">The Killing Fields</i><span style="font-family: arial;"> (1984) og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/giuseppe-tornatore-ennio-morricone.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>The Mission</i></span></a></span><span style="font-family: arial;"> (1986) – instruerede i 1989 den bemærkelsesværdigt mislykkede </span><i style="font-family: arial;">Fat Man and Little Boy</i><span style="font-family: arial;">. Joffé bruger meget af det samme stof som Nolan, men han og medforfatteren Bruce Robinson mener åbenbart ikke, at Oppenheimers drama er stærkt nok til at bære. Fokus er i stedet lagt hos Leslie R. Groves, som bliver spillet med brysk ekspertise af veteranen Paul Newman.</span></div><div><div><span style="font-family: arial;"> Leslie </span><span style="font-family: arial;">Groves (1896-1970) var generalen, som koordinerede Manhattan-projektet og havde det praktiske ansvar. Det var ham, der skulle overholde en deadline. I Nolans film er han spillet med hjerte og entusiasme af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/11/ridley-scott-last-duel-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Matt Damon</span></a>. Groves og Oppenheimer udvikler et virkeligt venskab med gensidig forståelse og respekt. I Joffés film var militærmennesket sat til at styre en skolegård fuld af uregérlige forskere.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">I rollen som Oppenheimer havde Dwight Schultz en vis fysisk lighed med den yngre Dirk Bogarde. Han fremstod med en vis arrogance, der blev tillagt ham som et karaktertræk. Hos Nolan kommer det frem i de scener, som opleves fra antagonisten Lewis Strauss’ synsvinkel. Det er en side af manden, som andre oplever. Mennesket er et mysterium, ikke mindst for sig selv.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Begge film er gode til at skildre arbejdet med bomberne Fat Boy og Little Man, hvis kælenavne giver sig selv, når man ser dem. Nolan viser i glimt Oppenheimer som en visionær romantisk kunstner med sans for det evige og det sublime. Dét er der ikke antydning af i Joffés fremstilling, men begge film bruger cowboyhatten og den bestandige cigaret eller pibe som rekvisitter.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgH-98Dp-QMHGG9EYK7mnzoxowuTV4uJaUn58KsN9VbEVZXCqtJkdgAYquG8-jbB0t-2bGEOb6vyNKXzHOBsLrjtBR1Ur4bkckUz0ld1UTLYr-9dg9ik5qjla0gGR_5yoLAYfNVql8aN-VjpbRwt11QtkdQWvipzjdLLhxmD_ttXeRnjEjAfLqr3Jrg8FRn/s3074/oppenheimer_n9DdbY.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="295" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgH-98Dp-QMHGG9EYK7mnzoxowuTV4uJaUn58KsN9VbEVZXCqtJkdgAYquG8-jbB0t-2bGEOb6vyNKXzHOBsLrjtBR1Ur4bkckUz0ld1UTLYr-9dg9ik5qjla0gGR_5yoLAYfNVql8aN-VjpbRwt11QtkdQWvipzjdLLhxmD_ttXeRnjEjAfLqr3Jrg8FRn/w444-h295/oppenheimer_n9DdbY.jpg" width="444" /></a></div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUlQhGsUIZatjpJOLga1-l_1YMYrh1HFMZ1RRRGr3fEQvO3ZVe2RP_3_oxGjafzG3NpR7DLdvonqXx4Ol-ygz_YzTTe4y2LIWmV7xb1v7olpiwZdar-BjfMxVZ6xOumTJVRJaiG7ZPqfxEMt-C4ce8cTDOiLlZly1JfPNUMujwe8WQZmC8bAmltrhzgiCc/s3074/oppenheimer_vqse8w.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="297" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUlQhGsUIZatjpJOLga1-l_1YMYrh1HFMZ1RRRGr3fEQvO3ZVe2RP_3_oxGjafzG3NpR7DLdvonqXx4Ol-ygz_YzTTe4y2LIWmV7xb1v7olpiwZdar-BjfMxVZ6xOumTJVRJaiG7ZPqfxEMt-C4ce8cTDOiLlZly1JfPNUMujwe8WQZmC8bAmltrhzgiCc/w447-h297/oppenheimer_vqse8w.jpg" width="447" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"> BÅDE Nolan og Joffé finder en tragisk bestemmende faktor i Oppenheimers forhold til kæresten Jean Tatlock (1914-1944), som han blev ved at se efter brylluppet med Kitty Puening (1910-1972). Begge relationer var belastende, set med systemets øjne. Jean og Kitty var forhenværende medlemmer af CPUSA, det amerikanske kommunistparti, ligesom Frank Oppenheimer, Roberts bror, der kun bliver clearet, fordi Oppenheimer stiller et ultimatum.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Kitty og Robert blev sammen til hans død. Tatlock tog sit liv i 1944, da Robert brød med hende efter direkte ordre fra Grover og de tilknyttede efterretningstjenester. Tatlock led af depressioner. Der er ingen, der siger, at hun tog sig af dage for Oppenheimer, men det virkede sådan for ham, og han følte en skyld, der påvirkede arbejdet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Nolan caster Florence Pugh (fra <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/efter-leskov-lady-macbeth-2016.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Lady Macbeth</span></a>, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/ari-aster-midsommar-2019-horror-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Midsommar</i></span></a> og Greta Gerwigs <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/09/greta-gerwiglouisa-may-alcott-little.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Little Women</i></span></a>) i rollen som Jean Tatlock. I en film uden megen intimitet skal hun inkarnere al sanseligheden. Der er en løbende, hårdkogt vittighed om, at han altid kommer med blomster, hun ikke vil have.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">I en atypisk vidtløftig scene lader Nolan eros og død flyde sammen. Jean er imponeret over Roberts metafysiske interesser. Han læser T. S. Eliots <i>The Waste Land</i> og <i>Bhagavad Gita</i> på sanskrit. I øjeblikket, hvor han får udløsning, får hun ham til at læse citatet, som eftertiden husker ham for: »Now I am become Death, the destroyer of worlds.«</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgk9NWXDjLsDPjp-opvjMKPo859p-jpfURL9TtNDExoMibRHA-X4i0vdYJifexo8m2cASa4SKet7GZ4HVLqEqlNXx7jqTB2mruKkX_DeUNCL2LuODV4cfUT7f0qDEPABW8HeIG0X6p3PSAnUFCS-WL_Fp3I433jKbv2p58bZXcM7bkHPy-kgUA025e30VED/s3074/oppenheimer_eHeQrP.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="290" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgk9NWXDjLsDPjp-opvjMKPo859p-jpfURL9TtNDExoMibRHA-X4i0vdYJifexo8m2cASa4SKet7GZ4HVLqEqlNXx7jqTB2mruKkX_DeUNCL2LuODV4cfUT7f0qDEPABW8HeIG0X6p3PSAnUFCS-WL_Fp3I433jKbv2p58bZXcM7bkHPy-kgUA025e30VED/w437-h290/oppenheimer_eHeQrP.jpg" width="437" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-6E0R_G4rznGszyfauvFXk-8foxY36R8L1wGYn2794t-m66SLfwLzhixbfcKALuVhvl8dcEQk8vzaO4sX4JkDoHSo-LtyHhz-kpA_gCohj6438oeJchvYmcLbXKSOodlinrKpm2i-HCPfbsblbcxPzcG-qUHPZ1DlUJWPR1_u-0Vbzs2Bgs2zvXI4i5pQ/s7500/oppenheimer_tZf4ME.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5245" data-original-width="7500" height="301" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-6E0R_G4rznGszyfauvFXk-8foxY36R8L1wGYn2794t-m66SLfwLzhixbfcKALuVhvl8dcEQk8vzaO4sX4JkDoHSo-LtyHhz-kpA_gCohj6438oeJchvYmcLbXKSOodlinrKpm2i-HCPfbsblbcxPzcG-qUHPZ1DlUJWPR1_u-0Vbzs2Bgs2zvXI4i5pQ/w430-h301/oppenheimer_tZf4ME.jpg" width="430" /></a></div></div><div><br /><span style="font-family: arial;"> OVERLEVERINGEN siger, at han sagde det og tænkte på <i>Bhagavad Gita</i>, da han stod i ørkenen i New Mexico og stirrede lamslået ind i stilheden mellem lyset og trykbølgebraget. Han sagde det i hvert fald i nyhedsindslaget, som <a href="https://www.youtube.com/watch?v=cY8q1ky3dLY" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">NBC bragte i 1965</span></a>, på 20-års dagen for bombningen af Hiroshima. Klippet, som ligger på YouTube, er i det hele taget et godt sted at møde modellen for portrættet i <i>Oppenheimer</i>. Den ældre Oppenheimer redegør værdigt og ydmygt for de argumenter, man havde for at kaste eller ikke kaste atombomben, og han beskriver stemningen efter Trinity-testen:</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><blockquote style="border: none; margin: 0px 0px 0px 40px; padding: 0px;"><div style="text-align: left;"><span style="font-family: courier;"><b>»Vi vidste, at verden ikke ville være den samme. Enkelte lo; enkelte græd. De fleste var tavse. Jeg huskede linjen fra det hinduistiske skriftsted, Bhagavad Gita; Vishnu vil overtale prinsen til at gøre sin pligt, og for at imponere ham antager han sin flerarmede form og siger: ’Nu er jeg blevet Døden, ødelæggeren af verdener.’ Det følte vi vel alle sammen på den ene eller anden måde.«</b></span></div></blockquote><div><br /><span style="font-family: arial;">»I am now become Death, the destroyer of worlds«</span><span style="font-family: arial;">. Frank Oppenheimer, som i Nolans film bliver spillet af Dylan Arnold, aflivede myten ved flere lejligheder. Selvfølgelig blev alle forskerne bragt i affekt, sagde han, men de tænkte slet ikke så dybt og så langt. Hvad Robert sagde i første omgang, var, som han huskede det, noget i retning af: »I guess it worked.«</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/lb13ynu3Iac" width="320" youtube-src-id="lb13ynu3Iac"></iframe></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">NOLAN lader Robert fremstamme ordene første gang sammen i sengen med Jean Tatlock; anden gang i ørkenen efter eksplosionen. Det har sært nok ikke udløst mange kritiske kommentarer. Det har derimod scenen fra forhørslokalet, hvor Robert og Jean med ét sidder nøgne og sammenviklede i stolen foran Atomenergikommisionen. Man ser den som sexistisk blikfang, der skal vække jalousien i Emily Blunts Kitty Oppenheimer. Jeg ser den fra Roberts synsvinkel. Nøgenheden viser, hvor udsat det hele er blevet. Og at tiden med Jean var et sanseligt helle, hvor de elskende kunne være frie, »heroes, just for one day«.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhr72nmdL_qD1ptG5uqAxjAx_-OgnXzP-SCuKg4VH0rniMuzXKatnebsc9dNYg1houxX2ML_KBv_TOerGNGWqoeNOwk_WGHQU3U3oMUhbG3PTjgOLlmcEd1AkWtZ05Xl0vqyK_wFftU7Fu1FNUODBNhBSEwODPKjE6PjlQ7nmrom-aTOAKuGP0f0VDPo-hx/s7500/oppenheimer_nSb5R2.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5245" data-original-width="7500" height="294" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhr72nmdL_qD1ptG5uqAxjAx_-OgnXzP-SCuKg4VH0rniMuzXKatnebsc9dNYg1houxX2ML_KBv_TOerGNGWqoeNOwk_WGHQU3U3oMUhbG3PTjgOLlmcEd1AkWtZ05Xl0vqyK_wFftU7Fu1FNUODBNhBSEwODPKjE6PjlQ7nmrom-aTOAKuGP0f0VDPo-hx/w420-h294/oppenheimer_nSb5R2.jpg" width="420" /></a></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div><span style="font-family: arial;">JEG tror faktisk ikke, at Christopher Nolan har set særligt længe på alle de øvrige fremstillinger. Han har til gengæld luvslidt biografien <i>American Prometheus: The Triumph and Tragedy of J. Robert Oppenheimer</i> (2005), som han følger i alle henseender og overtager karakterernes baggrunde fra.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">For forfatterne Kai Bird og Martin Sherwin er Prometheus-analogien – og dét, som Amerika gjorde ved sin <i>favorite son</i> – et om muligt større drama end konstruktionen og udløsningen af atombomben. Deres bog bliver i nogle kapitler næsten en skyggebiografi om Oppenheimers nemesis, Lewis Strauss.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Nolan tager da sit stikord fra <i>Amadeus</i> (1984), <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/11/store-instruktrer-milos-forman-1932-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Milos Formans</span></a> filmatisering af Peter Shaffers skuespil (1979) om forholdet og skæbnefællesskabet mellem komponisterne <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/liv-og-teater-kasper-holten-juan.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Mozart</span></a> og Salieri, der er misundelig på sin kollegas geni. I Formans film er det F. Murray Abrahams asketiske <i>presence</i>, der forankrer Tom Hulces fremstilling af den mangefacetterede Mozart. Præcis på samme måde fungerer Robert Downey Jr. i rollen som Lewis Strauss.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj30jvsMczpq8vsi5uX_rmPaICmDkYoVS2lRM4uIZ-gG-zywlWMac4Q61BAX3e_rFRRRaAhA6rkQDcxG15y-OFXV3hSEbD5oDzBY8gsEtbyVBqW79aURT9lVImjnXzGfwduO-VZ0rmhndvEaqABR37TZ1QWVhWGp2bbF2PUMaRSO7uDnxF-Uqg24AwE3PU4/s6000/oppenheimer_wfFPHB.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4000" data-original-width="6000" height="288" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj30jvsMczpq8vsi5uX_rmPaICmDkYoVS2lRM4uIZ-gG-zywlWMac4Q61BAX3e_rFRRRaAhA6rkQDcxG15y-OFXV3hSEbD5oDzBY8gsEtbyVBqW79aURT9lVImjnXzGfwduO-VZ0rmhndvEaqABR37TZ1QWVhWGp2bbF2PUMaRSO7uDnxF-Uqg24AwE3PU4/w433-h288/oppenheimer_wfFPHB.jpg" width="433" /></a></div><br /><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEithJRkVgkC7IOrexK1IRj11vtcZzgAMLS2OYRwNEVx3z59-rr9QLPoP92Ie5wjapSlght0OnDJ_R4VipNHsWDKf0NtCvR4WC__c5-5Iatyx63h269auqmDd6ystO060nT5pz0opOO8efGgHd1LcJ4Z5jHXWNF35AxprCir3hnMzEH5ZOqRYTvQB-Ro-Oul/s3074/oppenheimer_yp4Hyc.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="287" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEithJRkVgkC7IOrexK1IRj11vtcZzgAMLS2OYRwNEVx3z59-rr9QLPoP92Ie5wjapSlght0OnDJ_R4VipNHsWDKf0NtCvR4WC__c5-5Iatyx63h269auqmDd6ystO060nT5pz0opOO8efGgHd1LcJ4Z5jHXWNF35AxprCir3hnMzEH5ZOqRYTvQB-Ro-Oul/w432-h287/oppenheimer_yp4Hyc.jpg" width="432" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"> FORSKELLEN er vel, at intet i komponisternes biografier antyder en rivalisering. Salieris skinsyge, som anskueliggør middelmådighedens og konformitetens jalousi i forhold til grænseløsheden og skaberkraften hos geniet, synes væsenligst at være en kunstnerisk konstruktion. Motivet demonstrerer Aksel Sandemoses Jantelov.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Derimod er der fuldt belæg for hver lille del af Strauss’ lange kampagne mod Oppenheimer. Det bliver i filmen fremstillet en smule firkantet, fordi Nolan lader Robert Downey Jr. udsige sine bevæggrunde, da han selv bliver et offer for planen til slut. Dialogen er hentet fra Bird og Sherwins konklusioner. Men effekten og tematikken er i bund og grund de samme.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Biografien understøtter fjendskabet. Noget af det bedste i Nolans film er denne lille ting, som lykkes mellem alle de store tanker og billeder: Som tilskuer er man spændt på at se Trinity eksplodere og følge kædereaktionen, som det nye våben sætter i gang. Men man er næsten lige så spændt på at høre, hvad Einstein <i>egentlig</i> sagde til sin yngre kollaga, da de hviskede sammen nede ved søen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_H-nnwtPDu43bNOXWTZmegXjWX5O_dgzzEn6qsW2ltrzEWjk1N7cs16lnmI6xf8J1I4B1uw4FsFLwwULo5QUqo1REyOSsWQtkgBBJocDQ3470arYGBbpMAIyxmeBbSwv1Er4KsKAJuFZouf29oyq_izlC5PaMpyfSUK7u3DqWt2j-lo86rT6wocPdUCEg/s3074/oppenheimer_70q43M.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="292" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_H-nnwtPDu43bNOXWTZmegXjWX5O_dgzzEn6qsW2ltrzEWjk1N7cs16lnmI6xf8J1I4B1uw4FsFLwwULo5QUqo1REyOSsWQtkgBBJocDQ3470arYGBbpMAIyxmeBbSwv1Er4KsKAJuFZouf29oyq_izlC5PaMpyfSUK7u3DqWt2j-lo86rT6wocPdUCEg/w439-h292/oppenheimer_70q43M.jpg" width="439" /></a></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjasqOJRsXnxiMGeGlwiwHDM2sC1eXlYjFkmjZJwDs5q0mN-yjPW1rHvzumGs7WNV86aO1ZK3kOxVqcUxGrWGnMGGXgPVWPVP9o0eM2cKZdeCxLWNdOxkEeDRWY8q6zZ9nxYJxji9xnvrlbqZiK5AALuBd0svJ_-KEKlGKjCx-oJ7jYXigZHmd9nRNRej2S/s3074/oppenheimer_M4AFo2.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="291" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjasqOJRsXnxiMGeGlwiwHDM2sC1eXlYjFkmjZJwDs5q0mN-yjPW1rHvzumGs7WNV86aO1ZK3kOxVqcUxGrWGnMGGXgPVWPVP9o0eM2cKZdeCxLWNdOxkEeDRWY8q6zZ9nxYJxji9xnvrlbqZiK5AALuBd0svJ_-KEKlGKjCx-oJ7jYXigZHmd9nRNRej2S/w438-h291/oppenheimer_M4AFo2.jpg" width="438" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">KONTEKSTEN er selv i forenklet form meget indviklet. Robert og Kitty Oppenheimer havde kommunistiske sympatier, hun var forhenværende partimedlem. Frank Oppenheimer, Roberts bror, var aktivt partimedlem. Men general Grover kunne se, at »Oppie« var videnskabsmanden, der kunne samle sine fæller, håndtere logistikken og aflevere et kernevåben til tiden.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Oppenheimer fik anfægtelser, men han blev ved med at se sit værk som nødvendigt. På Niels Bohrs foranledning var det hans hensigt at tale stormagterne fra at optrappe våbenkapløbet. »De vil lytte til dig,« siger Bohr i filmen, hvor koryfæet bliver fremstillet af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/kenneth-branagh-belfast-2021-oscars-2022.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Kenneth Branagh</span></a>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Oppenheimers tvivl og samvittighed gør ikke indtryk på Harry S. Truman, som spilles med hårdkogt bravur af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/02/to-versioner-tinker-tailor-soldier-spy.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Gary Oldman</span></a>. Der bliver indledningsvis udvekslet høflige fraser, da de mødes i Det Ovale Kontor. Så formulerer Robert sit ønske om, at man ikke går videre med Tellers brintbombeprogram, men nedruster og drøfter fred med Sovjetunionen. Truman tror knap sine øren.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Da</span><span style="font-family: arial;"> Robert taler om, hvordan japanerne ser på ham efter Hiroshima og Nagasaki, tager Truman handskerne af. »Tror du, at japanerne giver en flad skid for, hvem der byggede bomben? Det var for helvede mig, der kastede den,« </span><a href="https://www.youtube.com/watch?v=n_A8LPtuX5c" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">siger præsidenten</span></a><span style="font-family: arial;">. Oppenheimer overhører Trumans ord til sin forsvarsminister: »Don’t let that crybaby in here again.«</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Oppenheimer mister kontrollen i samme sekund, Trinity-testen lykkes. »No offense, but we’ll take it from here,« siger en soldat, da Oppenheimer vil give ham anvisninger. Han kritiserer regeringens politik efter krigen. »Atombombens far« er på forsiden af Time og Life, men det er søm i hans egen ligkiste. »Han ville have ophavsret over bomben,« vrænger Lewis Strauss mange år senere. Det var det værste. Dét og så Roberts kvalmende anger.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgi86fRNejDoFltIT6LAWp9cavld9rHjsrM-HSuKpO-yvfCZQIYGhp-fAfgDXByCVW6lvS_KNnU8pF_N3qKLc57963tsRgGsCwiTuvjUS_aZEMbfCibAOegCJUwGLjt4s2jjBBTZNVTN00FhEXy4Ty51_USxcitlga1NNvfFlccU0OcEj_kxuRZUfJvYHnA/s1600/oppenheimer%20oldman.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="899" data-original-width="1600" height="251" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgi86fRNejDoFltIT6LAWp9cavld9rHjsrM-HSuKpO-yvfCZQIYGhp-fAfgDXByCVW6lvS_KNnU8pF_N3qKLc57963tsRgGsCwiTuvjUS_aZEMbfCibAOegCJUwGLjt4s2jjBBTZNVTN00FhEXy4Ty51_USxcitlga1NNvfFlccU0OcEj_kxuRZUfJvYHnA/w445-h251/oppenheimer%20oldman.jpg" width="445" /></a></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlqhTWb9sp7PltIXLZ_kuQ4k4tHlsnyb-mkSBIZ2OAjPM4Ik_Z9Wee8AG8GhD0ly-ly8xhNh56KdeIab-7Ubc6BVWOYV9IjikeR5FXDHc62JQA88_T4OodcYcJDhXDEBsHWhJBEwZHgQayXb5UVThWLT2TJQ4gJ-hBplThcYlT6L7wIYWiSk5y0fGpmMhA/s7500/oppenheimer_f3bxt0.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5245" data-original-width="7500" height="306" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlqhTWb9sp7PltIXLZ_kuQ4k4tHlsnyb-mkSBIZ2OAjPM4Ik_Z9Wee8AG8GhD0ly-ly8xhNh56KdeIab-7Ubc6BVWOYV9IjikeR5FXDHc62JQA88_T4OodcYcJDhXDEBsHWhJBEwZHgQayXb5UVThWLT2TJQ4gJ-hBplThcYlT6L7wIYWiSk5y0fGpmMhA/w436-h306/oppenheimer_f3bxt0.jpg" width="436" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">OPPENHEIMER vidnede faktisk for HUAC-kommissionen i 1949. Det springer filmen over. Kernen er den ydmygende høring, som finder sted i 1954, da det lykkes Strauss at iscenesætte sin skueproces. Den finder sted bag lukkede døre, og kun anklageren har aktindsigt. Der er aldrig tale om, at man vil dømme Oppenheimer for noget. »Vi straffer ham jo ikke. Vi tager bare noget væk,« er argumentet, som Strauss retfærdiggør sine handlinger med.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Strauss har behændigt sørget for, at han ikke selv fører kniven. Det gør angiveren Benton, der skriver til <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/bete-noire-j-edgar-hoover-1895-1972.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">J. Edgar Hoover</span></a>, og det gør i særdeleshed anklageren Robert Robb (en svinehund spillet med klar nydelse af Jack Cole). For Strauss ved, at Oppenheimer er en fremragende retoriker. Han skal derfor ikke have en platform ved en offentlig McCarthy-proces. Høringen foregår i et lurvet baglokale med lugt af tavlekridt og våd gulvklud. Det er herfra, at »the destroyer of worlds« tænker frem og tilbage, husker det hele og aner, hvad der venter. Her er fortællingens inderste punkt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFpvg8amYxOOBxx-aI8JRTXOWg4fVi8Pt-t42j_8V95gckvJd4f4EYEVtU3SxG5ES1PmMX30HrlVmXQDQ5-ytj15n9W7N0_FcaFKoKbvYXp8Zdvw3RWdn7VGKqrNUT3dNryAk_MTp1grPE_WS_oKGxMAkUASnC4GnuRLHBxeG9PZhVw0awgOVnhA69IQwl/s3074/oppenheimer_uEHFqb.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="290" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFpvg8amYxOOBxx-aI8JRTXOWg4fVi8Pt-t42j_8V95gckvJd4f4EYEVtU3SxG5ES1PmMX30HrlVmXQDQ5-ytj15n9W7N0_FcaFKoKbvYXp8Zdvw3RWdn7VGKqrNUT3dNryAk_MTp1grPE_WS_oKGxMAkUASnC4GnuRLHBxeG9PZhVw0awgOVnhA69IQwl/w436-h290/oppenheimer_uEHFqb.jpg" width="436" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhliJR-W0AnzMPHyYI1aAGOmoiYU-9FuBH5lHfG6dn5mZjMPF_J_lbZy2vvBGY_f3hQN0MboNQzk5L3MsTPH5IKESvB4O8199PBcqYGhwtn-rpk2Hv1HGMcEkMHUTinmvNSLwX7X5Ti5injZzy56fM3aTuEG8t4e4qh7wQE5wfzDMwTj7Uo8gqqEyKDhMi8/s3074/oppenheimer_eaGbmj.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="294" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhliJR-W0AnzMPHyYI1aAGOmoiYU-9FuBH5lHfG6dn5mZjMPF_J_lbZy2vvBGY_f3hQN0MboNQzk5L3MsTPH5IKESvB4O8199PBcqYGhwtn-rpk2Hv1HGMcEkMHUTinmvNSLwX7X5Ti5injZzy56fM3aTuEG8t4e4qh7wQE5wfzDMwTj7Uo8gqqEyKDhMi8/w442-h294/oppenheimer_eaGbmj.jpg" width="442" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;">KAI Bird og Martin J. Sherwin skriver i <i>American Prometheus</i>:</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><blockquote style="border: none; margin: 0px 0px 0px 40px; padding: 0px; text-align: left;"><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: courier;"><b>»I et par år efter Anden Verdenskrig var videnskabsmænd blevet betragtet som en ny klasse af intellektulle, medlemmer af et politisk præsteskab, der legitimt kunne tilbyde deres ekspertise ikke kun som videnskabsmænd, men som offentlige filosoffer. Efter udelukkelsen af Oppenheimer vidste forskerne, at de i fremtiden kun kunne tjene staten som eksperter i snævre videnskabelige spørgsmål.</b></span></div><div><span style="font-family: courier;"><b> Som sociologen Daniel Bell senere bemærkede, betød Oppenheimers prøvelser, at efterkrigstidens »messianske rolle« nu var slut. Forskere, der arbejdede inden for systemet, kunne ikke afvige fra regeringens politik, som Oppenheimer havde gjort ved at skrive sit essay om udenrigsanliggender fra 1953, og stadig forvente at tjene i regeringens rådgivende bestyrelser.«</b></span></div></blockquote><div><br /><span style="font-family: arial;"> Det er i hvert fald sandt, at der skete et skift. Vi hørte aldrig forskernes mening om noget, da jeg var dreng i 1960'erne. Niels Bohr havde alfaderlig status, fordi han havde fået Nobelprisen og ville noget godt med atomkraften nede på Risø. I 1970'erne blev videnskabsmænd for det meste set som systemets lakajer. De havde ikke længere rockstjernestatus. Nolan siger, at han første gang hørte om Oppenheimer i Stings ballade »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=wHylQRVN2Qs" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Russians</span></a>« fra albummet <i>The Dream of the Blue Turtles</i> (1985): »How can I save my little boy/ from Oppenheimer’s deadly toy?«</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Jeg tilstår at have det lige sådan. I begyndelsen var Bomben bare Bomben. Arsenalet var en naturlov; den kolde krig skyldtes historiske kræfter. Det var uklart og egentlig irrelevant, hvem arkitekterne var. På den måde fik præsident Truman jo ret. Hele verden ved, hvad der skete med Hiroshima og Nagasaki. Manhattan-projektet skal hver gang forklares fra bunden.</span><br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_LJM4Kr-q-s7rsXLon6w22MTebhKHiCohRvvsSaYfWTpOg4SJeEayYfG3n8T6H217KMtCvHwkRu__SZCOStJ3SCgnmz3JqKDHwNFaSYk-9O-De1E9FaXqyIEmV5fr-nqeZqr2TSFam4tHHhs7VLXWR0nDT_MRASPckuvqlAd3L-16LUNBPaW5INSzlgjp/s1000/DSC_0220Mod.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="667" data-original-width="1000" height="282" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_LJM4Kr-q-s7rsXLon6w22MTebhKHiCohRvvsSaYfWTpOg4SJeEayYfG3n8T6H217KMtCvHwkRu__SZCOStJ3SCgnmz3JqKDHwNFaSYk-9O-De1E9FaXqyIEmV5fr-nqeZqr2TSFam4tHHhs7VLXWR0nDT_MRASPckuvqlAd3L-16LUNBPaW5INSzlgjp/w424-h282/DSC_0220Mod.jpg" width="424" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHS7sDZSwxOKKHRXGBkgNoqiY8lmxO7s47wAyneRK8bqKh3Ay31R9uu-6DxyruZTmVnrkysPofqN_TUlo-w6MKLRcsKTdN1XtGBHncMCpxtB9D9pSrumsHVxaEWyzG-WTiMl36A2F7pam6IO2PjirXE1qP0MHLpA2fIQMB7YgOrD7LTSoYUrDqdon4VTaI/s1100/Oppenheimer-St-John-pre-Irma.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="734" data-original-width="1100" height="285" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHS7sDZSwxOKKHRXGBkgNoqiY8lmxO7s47wAyneRK8bqKh3Ay31R9uu-6DxyruZTmVnrkysPofqN_TUlo-w6MKLRcsKTdN1XtGBHncMCpxtB9D9pSrumsHVxaEWyzG-WTiMl36A2F7pam6IO2PjirXE1qP0MHLpA2fIQMB7YgOrD7LTSoYUrDqdon4VTaI/w426-h285/Oppenheimer-St-John-pre-Irma.jpg" width="426" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FØRSTE gang jeg fik øje på mennesket bag navnet, var i 1996, da jeg besøgte U.S. Virgin Islands på en familietur. Vi rejste rundt i Paradis og var endnu ikke mere <i>woke</i>, end at man kunne føle en vis nostalgisk samhørighed. Vi boede en uge på hver af øerne, St. Croix, St. Thomas og St. John, i det gamle Dansk Vestindien. Vi syntes ikke, at vi kom som <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/dansk-kolonitid-guldkysten-gold-coast.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">oldebørn af koloniherrer</span></a>. Det var bevidsthedsudvidende og erfaringsoverskridende på alle måder.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">En dag var vi på tur ved Hawksnest Bay på St. John, den mest afsondrede og mindst amerikaniserede af øerne. Vi standsede ved stranden for at bade i endnu en lagune og så taget af en lav gul bygning med fladt gråt tag. »Det er Oppenheimers hus,« sagde guiden og fortalte kort historien. Han sagde, at Oppenheimer fik dybe depressioner, da han indså, hvilke kræfter han havde udløst. At han slog sig ned her for at være i fred. Og at det siden blev datteren Tonis hus.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Igen er de</span><span style="font-family: arial;">t ikke helt sådan, det var, men det er en del af historien, som mærkelig nok aldrig bliver brugt i dramatiske portrætter. Nolan gør det heller ikke i </span><i style="font-family: arial;">Oppenheimer</i><span style="font-family: arial;">. Han sætter punktum efter 1954-høringen og vælger i stedet at følge med Lewis Strauss frem til senatshøringen i 1959, da Oppenheimer indirekte får oprejsning. For Strauss bliver ikke godkendt til embedet som ny handelsminister. Tre nye senatsmedlemmer stemmer imod. Den ene er, siger rådgiveren, en ung demokrat fra Massachusetts. »Hvad hedder han?« snerrer Strauss. Svaret er naturligvis: »<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/enkens-fortlling-jackie-2016.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">John F. Kennedy</span></a>«.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibfstmz_FzgxTdnGMb2sxbFWaIgWGAyDZplx07TshpPT6h0ppHFWvNQf44Ha4HFYhlnwBkKASJ6Dv6t1EP49HmJhsLL2HrLjuSXjLSbSRFRpHZ5koMLIOQeR4SgYhiK0lieAWcdkY6A5auEEkWca-8yA01aEaPBXnBQpXB3maJ1IyYGTm8jz3BEK_LuFib/s1600/p0g1s5qs.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="900" data-original-width="1600" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibfstmz_FzgxTdnGMb2sxbFWaIgWGAyDZplx07TshpPT6h0ppHFWvNQf44Ha4HFYhlnwBkKASJ6Dv6t1EP49HmJhsLL2HrLjuSXjLSbSRFRpHZ5koMLIOQeR4SgYhiK0lieAWcdkY6A5auEEkWca-8yA01aEaPBXnBQpXB3maJ1IyYGTm8jz3BEK_LuFib/w427-h240/p0g1s5qs.jpg" width="427" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/AdtLxlttrHg" width="320" youtube-src-id="AdtLxlttrHg"></iframe></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">I <i>American Prometheus</i> fortæller Bird og Sherwin udførligt om familien Oppenheimers sidste år på St. John. De kom, fordi stedet mindede Robert om New Mexico, hvor han og Frank altid havde følt, at de kunne udleve cowboydrømmen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Dét træk bruger Nolan behændigt. I begyndelsen bærer Oppenheimer uniform i Los Alamos. Det har Grover insisteret på. »Sig til Grover, at han kan skide i sin hat,« siger Isidor Rabi (David Krumholtz), som modstræbende indvilliger i at hjælpe med bomben. »Modstræbende,« fordi han som mange af de andre videnskabsmænd ikke har forestillet sig, at 300 års forskning skal kulminere i fremstillingen af masseødelæggelsesvåben. Så i næste scene bærer Robert den ikoniske Stetson fra Los Alamos.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Efter</span><span style="font-family: arial;"> processen i 1954 kom Kitty og Robert til St. John med deres børn. De boede først hos et par venner, Nancy og Bob Gibney, som siden blev deres ærkefjender. De blev i gæsteværelset i et år og fyldte huset med Kittys alkoholisme og Roberts mindst flatterende manerer. Værtsparret lod sig overtale til at sælge det stykke af stranden, hvor Robert siden rejste sit hus. Der var et rent, aflangt rum med en lav mur, som adskilte soveafdelingen fra resten. Huset havde kun tre vægge. Den fjerde var åben ud mod havet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Oppenheimer fik strubekræft, blev tyndere i sine sidste år og drak sig fra smerterne inde i huset, hvor parret boede ni måneder af året. Da han døde fandt Kitty sammen med en gammel ven. Hun døde hun på en rejse i 1972. Datteren Toni kom til St. John for at være i fred efter to skilsmisser. Hun tog sit liv i huset, der siden blev ødelagt i en orkan, men den første hytte er der endnu. Og stranden hedder Oppenheimer Beach.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieJF8xDxGVFyjQ_tUAikct6XqkfvhGBgbViUQka1aeVtCTw1gKHSFTWLFa8VWegPjmpP_eJQHAlf8Nfz0EgSTiRz7TPCFnLjVJJ7I_6ZHs9AQOvt2bvYY8Gf3qS-vj6ATBTDyQi63LxdCG28uZvPQ758pCa1XHAQp4f38HLi7r7ZgjtsKgrM5EEO-Mj5-h/s2048/Oppenheimer%20Beach%20Gate.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1536" data-original-width="2048" height="327" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieJF8xDxGVFyjQ_tUAikct6XqkfvhGBgbViUQka1aeVtCTw1gKHSFTWLFa8VWegPjmpP_eJQHAlf8Nfz0EgSTiRz7TPCFnLjVJJ7I_6ZHs9AQOvt2bvYY8Gf3qS-vj6ATBTDyQi63LxdCG28uZvPQ758pCa1XHAQp4f38HLi7r7ZgjtsKgrM5EEO-Mj5-h/w436-h327/Oppenheimer%20Beach%20Gate.jpg" width="436" /></a></div></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgg7smbX4MKyGcZ5Z0sb7-KSoVf-nl-bzdxIhPMAyXF_ug4b-gYc41u0hBq7PA4TXoZD5ngl-N1U5VLAiayCmKrLLaqy-wbJe6KIE9MwY4kVtixr4vDXzWvvDTc5MMdnaCj9wBIyl4kTdku3s_rsNOfN-aWSvKcghWRu33gIAP2wiBUS0tFE_jQWetV4XHH/s3074/oppenheimer_kOnSVO.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2049" data-original-width="3074" height="293" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgg7smbX4MKyGcZ5Z0sb7-KSoVf-nl-bzdxIhPMAyXF_ug4b-gYc41u0hBq7PA4TXoZD5ngl-N1U5VLAiayCmKrLLaqy-wbJe6KIE9MwY4kVtixr4vDXzWvvDTc5MMdnaCj9wBIyl4kTdku3s_rsNOfN-aWSvKcghWRu33gIAP2wiBUS0tFE_jQWetV4XHH/w441-h293/oppenheimer_kOnSVO.jpg" width="441" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">CHRISTOPHER Nolan (f. 1970) har lavet 12 lange biograffilm + plus fire korte arbejder, der typisk er udkast til senere features. Alle blev succeser og nyder stor respekt, hos publikum såvel som hos de allerfleste kritikere. Hovedparten af værkerne er, hvad man kunne kalde cerebrale genrefilm. I begyndelsen skrev Christopher ofte sammen med sin lillebror, Jonathan Nolan (f. 1976).</span><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Nolan er en af de sidste filmskabere, som insisterer på (og får mulighed for) at bruge analog 70 mm og redigere på råfilm. Han sværger til biografoplevelsen. Nogle film er bestillingsopgaver. Det gælder genindspilningen af Erik Skjoldbjærgs norske <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/christopher-nolan-insomnia-2002.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Insomnia</i></span></a> (2002), filmatiseringen af Christopher Priests <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/christopher-nolan-prestige-2006.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>The Prestige</i></span></a> (2006) og de mørke stykker i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/09/christopher-nolan-dark-knight-rises-2012.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Batman</i>-trilogien</span></a> (2005-2012) med Christian Bale. Her kan Nolan arbejde med en traditionel fortælling, der deler sig i akter og bruger en konventionel kronologi.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Mere ambitiøse i narrativ forstand er de originale manuskripter:<i> Memento</i> (2000), <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/christopher-nolan-inception-2010.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Inception</i></span></a> (2010), <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/christopher-nolan-interstellar-2014.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Interstellar</i></span></a> (2014), <i>Dunkirk</i> (2017) og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/09/christopher-nolan-tenet-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Tenet</i></span></a> (2020). I sine »egne« historier har Nolan udviklet en kværnende, langsomt roterende form, der samler sporene lidt efter lidt, mens den drejer.</span><br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-lrBRN7qPJwS7tfn3eZ2E2Sk3voU9FJJCmOP0uqMyMS_-wcSpV817zitsQ9BFlMhCbUpb0t32TKN9NfeQtxTGanZHylgtJfbI3VDfM2fl9EQrvwgjq3keO_BPBgoKUtWHDsFQsqjXr6ZoIqS4yK82228LFD0LzHjFH0tkkvfT8ms86GNiDqhB0sImmWX4/s527/oppenheimer%201101481108_400.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="527" data-original-width="400" height="331" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-lrBRN7qPJwS7tfn3eZ2E2Sk3voU9FJJCmOP0uqMyMS_-wcSpV817zitsQ9BFlMhCbUpb0t32TKN9NfeQtxTGanZHylgtJfbI3VDfM2fl9EQrvwgjq3keO_BPBgoKUtWHDsFQsqjXr6ZoIqS4yK82228LFD0LzHjFH0tkkvfT8ms86GNiDqhB0sImmWX4/w251-h331/oppenheimer%201101481108_400.jpg" width="251" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLbzQlZTcM66t1oZ2gmZfrcI08c9DrgK-jVpQd77tZ-dug_vs2pSMT5m1nUo1AegOGsijAdcFBjdafnBW98rtgqCqUFoAzDBaSODr3RyFey6QS1p8lDkH2H4Q5ctgllawVfz9TiANZggSLM5_Y0LtMBv6ePgi1okUuT3DN-V7aDKVet2XPv953mubdkU2J/s1760/oppenheimer%20image.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1760" data-original-width="1280" height="331" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLbzQlZTcM66t1oZ2gmZfrcI08c9DrgK-jVpQd77tZ-dug_vs2pSMT5m1nUo1AegOGsijAdcFBjdafnBW98rtgqCqUFoAzDBaSODr3RyFey6QS1p8lDkH2H4Q5ctgllawVfz9TiANZggSLM5_Y0LtMBv6ePgi1okUuT3DN-V7aDKVet2XPv953mubdkU2J/w241-h331/oppenheimer%20image.jpg" width="241" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">CENTRIFUGEPRINCIPPET var den styrende kraft i <i>Inception;</i> det var normen på stranden i <i>Dunkirk</i> og punktet i midten af <i>Tenet</i>, hvor tiden går både frem og tilbage, så nuet bliver et <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/01/vagn-lundbye-palindromos-1991.html" target="_blank">palindrom</a>. Her brugte Nolan flere ideer fra <i>Oppenheimer</i>. Mens forskerne regner på konsekvenser af Trinity-testen, er det et øjeblik en mulighed, at bomben vil udløse en kædereaktion, der ikke kan standses. At man vil starte verdens undergang.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;"><i>Inception</i> og <i>Tenet</i> er psykedeliske spændingshistorier, hvor virkeligheden bliver bøjet og strakt. I <i>Dunkirk</i> og <i>Oppenheimer</i> er Nolan tydeligvis interesseret i at arbejde uden for genreformatet. Det er naturligvis paradoksalt, at fravalget af effekter kan blive en effekt i sig selv. Men det er soberheden og sagligheden, der giver <i>Oppenheimer</i> ekstra vægt: at tryllekunstneren holder igen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Han bruger stadig centrifugeprincippet som narrativ motor, snarere end den traditionelle kronologiske fremdrift. Der er fire perioder, fire niveauer, som filmen klipper til og fra. Det passer perfekt til en erkendelse som Oppenheimers: tiden der er uden anden slutning end begyndelsen. Fra det første Big Bang til det sidste: »I am become the destroyer of worlds.«</span><br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCaNR2c78XVFT4alDK2E0D705ZS2Z198m3g4hFaOy7yks0jv2ByZO3HTE5KvJXgWa7CDyfG4aGgZRz2NJ_fAcPu-7Xll5dQJG8kkwiJtpO6WaiqzbHBANuAx4eCp3sT_Q222vhfbA7BwTZFLr-HmWSAdhbzI9qz_U4rdytsCMK0EMrGyIkHKxf7J1RC-Iz/s1200/Oppenheimer-732582825-large.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1017" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCaNR2c78XVFT4alDK2E0D705ZS2Z198m3g4hFaOy7yks0jv2ByZO3HTE5KvJXgWa7CDyfG4aGgZRz2NJ_fAcPu-7Xll5dQJG8kkwiJtpO6WaiqzbHBANuAx4eCp3sT_Q222vhfbA7BwTZFLr-HmWSAdhbzI9qz_U4rdytsCMK0EMrGyIkHKxf7J1RC-Iz/w542-h640/Oppenheimer-732582825-large.jpg" width="542" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">STOFFET i <i>Oppenheimer</i> kunne mageligt være bredt ud i tre eller fem akter med en lineær struktur. Det gør forlægget <i>American Prometheus</i>. Det er en lang og lidt klodset biografi, som fortæller historien fra start til slut. Nolan åbner i stedet mysteriet. Han klipper og skærer og scanner behændigt, så strukturen bliver en drejende masse af indfoldede, koncentriske cirkler. Som en blomst, der åbner sig i <i>time lapse</i>. Eller en bombe, der eksploderer.</span><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Yderst er høringen i baglokalet, inderst er de ti minutter, hvor prøvesprængningen finder sted. For en fremstillingspris på 100 mio. dollars, kunne <i>Oppenheimer</i> være fuld af effekter. Det er ikke tilfældet. I og for sig er der kun én: »Indretningen« som imploderer, først i lang, dyb tavshed, så i en kogende kulde af ild og bestråling. Det siges, at man virkelig bragte et våben til eksplosion. Det skal nok være rigtigt. Det ser i hvert fald sådan ud.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Nolan ved, at vi alle har set paddehatteskyen på film mange gange, i dokumentarer såvel som i fiktion. Han ved, at vi kan forestille os Hiroshima og Nagasaki uden at se de forfærdende billeder igen. Så i <i>Oppenheimer</i> hører vi om krigen i det fjerne. Vi ser aldrig de ødelagte byer tæt på.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUMuMHUkoUX02_sdV3Lil9KYO6-tWgv_3IqRhLPwZgAycibIqBWv7NSon5TuhGBSqD_l335T41ftAYsS4-uMTeL0QXLaYwuDeUU0GB6mMqBaudezsKwfjW5ZrKsGvcVm0cBhU0TY5X8QYoJM0Yk0_c_1EHhl0Fmm4-iEtNk69TcfNCG00OKF0QVykFRSEu/s6000/oppenheimer_2DHtDm.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4000" data-original-width="6000" height="282" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUMuMHUkoUX02_sdV3Lil9KYO6-tWgv_3IqRhLPwZgAycibIqBWv7NSon5TuhGBSqD_l335T41ftAYsS4-uMTeL0QXLaYwuDeUU0GB6mMqBaudezsKwfjW5ZrKsGvcVm0cBhU0TY5X8QYoJM0Yk0_c_1EHhl0Fmm4-iEtNk69TcfNCG00OKF0QVykFRSEu/w424-h282/oppenheimer_2DHtDm.jpg" width="424" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIoBd-Mcokx3rNhvsaP_yo44ZFxMmIZJu5McFP-KSvagxnlap8PvpG8mRrkZ8F17UQ5_ME2hDlnpx58JelhXusscOnbH69ZKnJ04d5zW2FtXLTLraEu4OimgttK2AjwvVdZGYh7-FHkYbkhGYJn0S0ekd4Mn52txwUt-teGR45gVTowEDGRQGM6qz9Cb6c/s1569/oppenheimer_JXsdNu.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1569" height="290" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIoBd-Mcokx3rNhvsaP_yo44ZFxMmIZJu5McFP-KSvagxnlap8PvpG8mRrkZ8F17UQ5_ME2hDlnpx58JelhXusscOnbH69ZKnJ04d5zW2FtXLTLraEu4OimgttK2AjwvVdZGYh7-FHkYbkhGYJn0S0ekd4Mn52txwUt-teGR45gVTowEDGRQGM6qz9Cb6c/w422-h290/oppenheimer_JXsdNu.jpg" width="422" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div>VI følger i stedet hemmelighedskræmmeriet, som Grover arrangerer for at undgå spionage. Der er fire centre, som ikke ved, hvad de øvrige arbejder på. Oppenheimer bryder konstant disse regler. Som skildret i biografien, var han om muligt mere skødesløs, end han bliver fremstillet her. Bohr er fornuftens stemme. Einstein er en alfaderlig mentor. Teller er den konfliktfulde Judas blandt disciplene. Han vil trods alt bare bygge sin brintbombe.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Oppenheimer er midt i det hele. Cillian Murphy spiller ham i alle scener med fuld dækning, og Nolan satser mere på hans mørke blik og markerede ansigt end på effektbilleder af sorte huller og Fat Boy, der imploderer. Fortællingen undlader at gøre ham større eller mindre, end han var. Nolan fravælger patos, <i>suspense</i> og kinetisk action. Det gør han for, at vi kan se portrættet helt klart.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/bK6ldnjE3Y0" width="320" youtube-src-id="bK6ldnjE3Y0"></iframe></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">GÅ selv ind og se og lær af historien. Æstetikken er altid uovertruffen. Nolan bliver sammenlignet med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/store-instruktrer-stanley-kubrick-1928.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Stanley Kubrick</span></a>, men har mindre humor og mere gammeldags gravitas. Han er snarere sin generations <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/06/illustrerede-klassikere-doktor-zivago.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">David Lean</span></a>, og med <i>Oppenheimer</i> leverer han et hovedværk på højde med <i>Lawrence of Arabia</i>. Måske bliver det Christopher Nolan, som færdiggør Leans ufuldendte <i>Nostromo</i>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><div><b>Filmen var Oscar-nomineret i 13 kategorier og modtog 7 priser ved den 96. Academy Awards-uddeling 10.03.24: Best Motion Picture of the Year (Emma Thomas, Charles Roven, Christopher Nolan); Best Achievement in Directing (Christopher Nolan); Best Achievement in Cinematography (Hoyte Van Hoytema); Best Achievement in Film Editing (Jennifer Lame); Best Performance by an Actor in a Leading Role (Cillian Murphy); Best Performance by an Actor in a Supporting Role (Robert Downey Jr.); Best Achievement in Music Written for Motion Pictures (Ludwig Göransson). Oppenheimer har til dato modtaget 326 filmpriser. </b></div></span><br /><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/christopher-nolan-insomnia-2002.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Christopher Nolan: Insomnia (2002)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/christopher-nolan-batman-begins-2005.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Christopher Nolan: Batman Begins (2005)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/christopher-nolan-prestige-2006.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Slipstream | Christopher Nolan: The Prestige (2006)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/christopher-nolan-dark-knight-2008.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Christopher Nolan: The Dark Knight (2008)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/christopher-nolan-inception-2010.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Christopher Nolan: Inception (2010)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/09/christopher-nolan-dark-knight-rises-2012.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Christopher Nolan: The Dark Knight Rises (2012)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/christopher-nolan-interstellar-2014.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Christopher Nolan: Interstellar (2014) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/09/christopher-nolan-tenet-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Christopher Nolan: Tenet (2020)</span></a>. </b></span></div><span style="font-family: arial;"><div><br /></div><i>Oppenheimer. Instr. & manus: Christopher Nolan. Foto: Hoyte van Hoytema. 180 min. UK-USA 2023. Dansk premiere: 20.07.2023.</i></span></div><div><i><br /><span style="font-family: arial;">Kai Bird & Martin J. Sherwin: American Prometheus: The Triumph and Tragedy of J. Robert Oppenheimer. 722 s. Random House/ Vintage Books, 2005.</span><br /></i></div></div></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcigzo1FqWAJdbcbvyb63o3X60JmIAjNWDOFSy0czjRXYB4L5ZNp9S-7j6iImpT0czl6f88hYre3nJHHT8zbK_pD7hYL6HAXeZzu8hA2khNyVS07_kOMsHUQBv_kzKFqV4gHR5fQeiQ1CwCoS3l743n6cnh_SBW_CPlUI5c1VyUnByUjfeOc2bsmYDsT8q/s1500/Oppenheimer%2081z-ydyx4qL._SL1500_.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="1007" height="336" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcigzo1FqWAJdbcbvyb63o3X60JmIAjNWDOFSy0czjRXYB4L5ZNp9S-7j6iImpT0czl6f88hYre3nJHHT8zbK_pD7hYL6HAXeZzu8hA2khNyVS07_kOMsHUQBv_kzKFqV4gHR5fQeiQ1CwCoS3l743n6cnh_SBW_CPlUI5c1VyUnByUjfeOc2bsmYDsT8q/w226-h336/Oppenheimer%2081z-ydyx4qL._SL1500_.jpg" width="226" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisjHtbpP2jbrRbKm6A2bQqy5mon3qg2DacY3_Y3hiO81Ayg9syeYCXbDIeSSrr40hkKWZzTk1Fh9JZFPXCjgG_tEk-nMnkH_dbK9I6E_v71IRG2-YkU9WC-jPXj1XsQTcshfM7DUxJu7phM6GRBcwXxG0oPapO-THb19TofJEAypicwtJR6acbMzIwK_X8/s1897/oppenheimer_ozvekldt.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1897" data-original-width="1280" height="337" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisjHtbpP2jbrRbKm6A2bQqy5mon3qg2DacY3_Y3hiO81Ayg9syeYCXbDIeSSrr40hkKWZzTk1Fh9JZFPXCjgG_tEk-nMnkH_dbK9I6E_v71IRG2-YkU9WC-jPXj1XsQTcshfM7DUxJu7phM6GRBcwXxG0oPapO-THb19TofJEAypicwtJR6acbMzIwK_X8/w227-h337/oppenheimer_ozvekldt.jpg" width="227" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Fotos: Universal Studios/ Atlas Entertainment/ Gadget Films/ Syncopy/ Universal Pictures Home Entertainment/ Time-Life/ NBC/ CBS/ Cinematerial/ MoviestillsDB/ </i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Google Play, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen er udgivet på blu-ray og 4K Ultra HD fra Universal Studios 21.11.2023</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Teksten lagt på <a href="https://pov.international/oppenheimer-den-amerikanske-prometheus/" target="_blank">POV.International</a> 29.07.2023.</i></span></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-2917907440193158312024-03-08T23:30:00.000+01:002024-03-09T00:48:50.875+01:00Du som er i himlen | As in Heaven (2021) [Kvindernes kampdag 2024]<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDDa32aGsVMWMTv9OLnwoQolRHhS3hwqsi-7QCaLVXho5EXy-vvPav7aH8lPS7XUAICIdrKri6CDIjTpZgiO1BcfLUr6x_gCi79kPC-WDXaCaGIHREkiIvZK1UmJFfILJZAThvNz6R1Dc9ESZpa6TrbfvC2sUEuwmxsOlWvlM-_Q9Nt2ZVv6at1LZImqex/s3000/854163_DuSomErIHimlen_2000x3000_DK_iTunes.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="2000" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDDa32aGsVMWMTv9OLnwoQolRHhS3hwqsi-7QCaLVXho5EXy-vvPav7aH8lPS7XUAICIdrKri6CDIjTpZgiO1BcfLUr6x_gCi79kPC-WDXaCaGIHREkiIvZK1UmJFfILJZAThvNz6R1Dc9ESZpa6TrbfvC2sUEuwmxsOlWvlM-_Q9Nt2ZVv6at1LZImqex/w426-h640/854163_DuSomErIHimlen_2000x3000_DK_iTunes.jpg" width="426" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>EN FØDSEL OG ET DØDSFALD</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>Filmen er tilegnet mødre og døtre </i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLpQy41ra1qwVr2cKZsFsJTD9eq_dkG9VF-H7GAkbtIRTbQwfPpEr4uGxCQJMnkKIvHDat8BdK0-eJrBQ1oZ1Jls2DEMRPonyodc66_YkSEqOa1NS-Gy3yNyT3o74wKNotEluUKpCmm4yeseAGKda3iD-DaObyPxMks2XbD6gpuUTV16uA5SFCoLGTL_vC/s3663/Du-som-er-i-himlen-5-Foto-af-Marcel-Zyskind.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1980" data-original-width="3663" height="216" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLpQy41ra1qwVr2cKZsFsJTD9eq_dkG9VF-H7GAkbtIRTbQwfPpEr4uGxCQJMnkKIvHDat8BdK0-eJrBQ1oZ1Jls2DEMRPonyodc66_YkSEqOa1NS-Gy3yNyT3o74wKNotEluUKpCmm4yeseAGKda3iD-DaObyPxMks2XbD6gpuUTV16uA5SFCoLGTL_vC/w400-h216/Du-som-er-i-himlen-5-Foto-af-Marcel-Zyskind.jpg" width="400" /></a></div>DET er fortællingen om et forudsigeligt dødsfald. Handlingsgangen er forstemmende enkel og ufravigelig. Den udspiller sig over ca. et døgn ved forrige århundredeskifte, da Danmark endnu var en landbrugsnation. Det er ikke evigheder siden. De fleste af os har rødder på landet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Anna Gram (Ida Cæcilie Rasmussen), den 36-årige madmor og frue på slægtsgården Broholm, skal føde sit syvende barn. Hendes ældste datter, Lise på 14, er midt i det hele og hovedpersonen. Det er ikke en skæbnefortælling, for udfaldet kunne være undgået, hvis der var mindre tro – </span><span style="font-family: arial;">og overtro. Men på en måde bliver Lises skæbne afgjort. Hun begynder dagen som ældste barn. Ved slutningen er hun forvandlet til voksen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Kusinerne Elsbet og Grethe er kommet for at hjælpe til. De fornemmer tidligt, at noget er galt, og advokerer for, at man tilkalder Doktor Lund. Men Anna har drømt, at hun ikke ville leve, hvis lægens hjælp bliver nødvendig. På dét punkt er Kloge Sine, den gamle pige i huset, ikke fornuftig. Når drømme er stærke, har de betydning. Annas ønske må respekteres.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Så dagen går ubønhørligt. Anna er væk i veer og blodstyrtninger. Det foregår for det meste <i>off screen</i>. Børnene ser i brudstykker, hvad der sker for deres mor. Da far Arne kommer hjem fra markedet og tror, at han skal spise middag med naboen, som gør ham følge, er den gode stemning fra morgenen vendt. Der bliver ikke flere lyse dage på Broholm.</span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4O6mkSlG1G2Rvg4xa-rRVJEixgZmZvDTcP3h106TJxdLUrZTiEgWMyVnGXY3MdhLDm-BYEYhcn2d7je4xe4zltsUU36u5XsHYEZWNKj0SGNGE4sHK6MYDy5eb34GLYhUiM4jxFT_Te50W6IjfyR7FGr_Go1hZ7ifNzDQOp3gOhBpvWegPAxJog-mxksxr/s500/Bregendahl%20omslag.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="500" data-original-width="330" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4O6mkSlG1G2Rvg4xa-rRVJEixgZmZvDTcP3h106TJxdLUrZTiEgWMyVnGXY3MdhLDm-BYEYhcn2d7je4xe4zltsUU36u5XsHYEZWNKj0SGNGE4sHK6MYDy5eb34GLYhUiM4jxFT_Te50W6IjfyR7FGr_Go1hZ7ifNzDQOp3gOhBpvWegPAxJog-mxksxr/w211-h320/Bregendahl%20omslag.jpg" width="211" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjaytX5T7M4fNRh4lcGmOoopQ083hNMaxH2yCIfdUqHjVSuEZBKjrFOhq1g_Vj0eCkXU_NG90YeSNRwb3Rg8_iLH1XPYmbWqHivw4BK-_T07ntLWjis1G9vAQjxy43n8-XXUJGKso-7uxVKuNEwVCXPYG3RlPWW7pEnyb7LzrYdd-Kny_ULlqleXAKQ3j8l/s1200/standard_Bregendahl__Marie2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="851" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjaytX5T7M4fNRh4lcGmOoopQ083hNMaxH2yCIfdUqHjVSuEZBKjrFOhq1g_Vj0eCkXU_NG90YeSNRwb3Rg8_iLH1XPYmbWqHivw4BK-_T07ntLWjis1G9vAQjxy43n8-XXUJGKso-7uxVKuNEwVCXPYG3RlPWW7pEnyb7LzrYdd-Kny_ULlqleXAKQ3j8l/w227-h320/standard_Bregendahl__Marie2.jpg" width="227" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br />MARIE Bregendahl (1867-1940) skrev sin korte, karakteristisk klarøjede roman i 1912. Hun var da ti år inde i forfatterskabet, som følges videre gennem livet med piger og kvinder som Lise Gram.</span><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Det er allerede fra Bregendahls hånd en filmisk tekst, der flitrer ud og ind af mange synsvinkler. Fortællemåden er panoramisk:</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><blockquote style="border: none; margin: 0px 0px 0px 40px; padding: 0px; text-align: left;"><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: courier;"><b>»Saadan flimrede der i dette Par Ventetimer et broget Mylder af Billeder frem for Børnenes Øjne, smaa og store, mindre væsentlige og skæbnebestemmende imellem hverandre. Dog alle indbyrdes forbundne, thi de var alle tegnede paa den samme sorte Baggrund: Moderens dødssyge Tilstand.«*</b></span></div><div><span style="font-family: courier;"><b> </b></span><span style="font-family: arial;"> </span></div></blockquote><div><span style="font-family: arial;">Bregendahl komponerer i billeder og situationer. Karaktererne og dagens rytme etableres i en sekvens, der er perfekt oversat til steadycam-kredsen. Børnene er begejstrede over at se deres mor sidde ved bordet og smøre brød i stedet for at gå omkring. »Klog’ Sine« ser på det hele og glæder sig såre. »Gud bewaar Jer aalsammen!« siger hun bevæget.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Situationen er indrammet som på et maleri. Kirsten Olesen siger »Gud bevare jer alle« med samme spontane affekt. Vi er klar til at gå helt ind i livet på gården, som dette lange sommerdøgn vil ændre for bestandig.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglJ8hlCX5in2anYuMtRY5Jw4iWUqTZnd9g2n3cpJj10UNOK0-Sguj7oKfJf1w6ICuhi1hOqHlCgooTBy-zRXvSlD8oq-zTUIP3G7_X7QhcZTlxVCme4QtYf0bfIN9UyN-zH5DzaCaifNmiRf22pHCmQFQk65m83SISQepJLP2J-Zc5YPt3idrhMj0EeGqL/s3008/Du-som-er-i-himlen-10-Foto-af-Chr-Geisnaes.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1688" data-original-width="3008" height="260" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglJ8hlCX5in2anYuMtRY5Jw4iWUqTZnd9g2n3cpJj10UNOK0-Sguj7oKfJf1w6ICuhi1hOqHlCgooTBy-zRXvSlD8oq-zTUIP3G7_X7QhcZTlxVCme4QtYf0bfIN9UyN-zH5DzaCaifNmiRf22pHCmQFQk65m83SISQepJLP2J-Zc5YPt3idrhMj0EeGqL/w462-h260/Du-som-er-i-himlen-10-Foto-af-Chr-Geisnaes.jpg" width="462" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfpgns8DVf29D6dme0UUsTbr_aW3vpxtUgrdMgmPO2KPdVhuLsFpT4Wg-GQmtusjIyeExLXdWcnhbEVSc2d54mh-qw5P4mbFK8pERPqH9hyqdTXo0LqHQVRRqet5Niha0TaJj0JQZMstKv3glolJ106ULd2RGjnZ_Ste935MfkYS6kR5e2bp0F3MvV7AYs/s2568/Du-som-er-i-himlen-14-Foto-af-Chr-Geisnaes.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1445" data-original-width="2568" height="257" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfpgns8DVf29D6dme0UUsTbr_aW3vpxtUgrdMgmPO2KPdVhuLsFpT4Wg-GQmtusjIyeExLXdWcnhbEVSc2d54mh-qw5P4mbFK8pERPqH9hyqdTXo0LqHQVRRqet5Niha0TaJj0JQZMstKv3glolJ106ULd2RGjnZ_Ste935MfkYS6kR5e2bp0F3MvV7AYs/w457-h257/Du-som-er-i-himlen-14-Foto-af-Chr-Geisnaes.jpg" width="457" /></a></div><br /> TEA Lindeburgs bearbejdelse af romanen er eksemplarisk. Hun lader i vid udstrækning Bregendahls billeder stå, men hun tilføjer ny dialog. Drengen på Møllegaarden, som simpelt hen er blevet efterladt, og stedsønnen på Broholm, Jens-Peder, der sørger lige så stærkt over Anna, får mere nærvær i filmen. Det er ellers en verden af kvinder og børn, og filmen er tilegnet mødre og døtre.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Broholm er en stor, velfungerende drift. Filmen har samme fornemmelse for at beskrive landlivet realistisk, som man kunne se i Michael Noers <i>Før frosten</i> (2018), men der er ikke kun fokus på slid og nød. Der er en balance, som er mere skrøbelig, end den ser ud. Møllegården er skræmmebillede på, hvad Broholm kan blive, når Madmor er væk. Hele livet er der hele tiden.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGWH1tx58UyeQbKF-lSjOEbTKm1THT2itRWGaXIpvKj2FK7paqxJZCm1OiyE7A2YcjI3XVWeXBXP4lZ-whgkuX0Gp8uNDvgHPW1YUq-eJYdM2VTOx-uQlEiz5HMBgm7nEeFpKgjMm0mscm0uW6J_Bxkwu5pOnbbZFTNcV0nptukmkbYWYlIXnyGJ4j5o_m/s6774/Du-som-er-i-himlen-1-Foto-af-Marcel-Zyskind.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3662" data-original-width="6774" height="251" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGWH1tx58UyeQbKF-lSjOEbTKm1THT2itRWGaXIpvKj2FK7paqxJZCm1OiyE7A2YcjI3XVWeXBXP4lZ-whgkuX0Gp8uNDvgHPW1YUq-eJYdM2VTOx-uQlEiz5HMBgm7nEeFpKgjMm0mscm0uW6J_Bxkwu5pOnbbZFTNcV0nptukmkbYWYlIXnyGJ4j5o_m/w466-h251/Du-som-er-i-himlen-1-Foto-af-Marcel-Zyskind.jpg" width="466" /></a></div></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLxLRuvBOseRfIh8sITWGUy_eAw6lPw0I5wQYYGfuS-EhKF_UyhvTwfQLWn_x5DD6JDWzeFCcBlBasPoUFLT9zdUqD3POw3759y_6DWx2fz5RYsOjgWBSkQCepLe1AwQ6ow4C_xqFxmWNf-ykjZm3a22XVTtME7U3Ecckn_gUx_qpcjQrRuajb0LkMz93k/s3663/Du-som-er-i-himlen-3-Foto-af-Marcel-Zyskind.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1980" data-original-width="3663" height="252" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLxLRuvBOseRfIh8sITWGUy_eAw6lPw0I5wQYYGfuS-EhKF_UyhvTwfQLWn_x5DD6JDWzeFCcBlBasPoUFLT9zdUqD3POw3759y_6DWx2fz5RYsOjgWBSkQCepLe1AwQ6ow4C_xqFxmWNf-ykjZm3a22XVTtME7U3Ecckn_gUx_qpcjQrRuajb0LkMz93k/w467-h252/Du-som-er-i-himlen-3-Foto-af-Marcel-Zyskind.jpg" width="467" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br />DET giver god mening at ændre titlen fra <i>En Dødsnat</i> til <i>Du som er i himlen</i>. Tekstens bærende drama har at gøre med det sted i Fadervor, hvor vi bekender vor tro og siger »ske din vilje, som i himlen således også på jorden«.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Lise kan ikke få ordene frem, da Gud er ved at tage hendes mor. Det lykkes i andet forsøg, men kun af hensyn til ritualet. »Jeg er træt af Gud,« siger hun i en replik, som Lindeburg tilføjer for egen regning.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der er få, men strategiske tilføjelser. Mest effektfuld er drømmesekvensen, som indleder og kommenterer forløbet. Lise går gennem kornet på bare fødder, naturen er stor og sublim. Der skrues op for Kristian Leths musik, som ellers er økonomisk doseret, og i en majestætisk udzoomning ser vi, at der hænger en sky af rød dis over landskabet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der falder blod på Lises ansigt i drømmen. Så får hun tøj på og kommer, stadig barfodet, ud på gårdspladsen, hvor far Arne tager afsked for dagen. Han giver hende ansvaret. »Og gør noget ved dig selv. Du ligner jo stadig et barn.«<br /><br /> <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGZdBvkU-rDUK5_uoC5g_R7G6Srsc_sV2IRwbslO8dqUI5OMzNeOuLYNuk6nVra_zbfE6m4TQLXSCc9YRNyCRqrtsrMHFODHRg2fFMd7XMOWu8RSZbX-uzv2MR-Ic-Wv2aLXEc44XToxVhpJQ63QKAdGKwd_fJCUV0TkJqIwnNtE8xRdqZB2Zs0b_jQWgt/s3996/Du-som-er-i-himlen-4-Foto-af-Marcel-Zyskind.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2160" data-original-width="3996" height="252" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGZdBvkU-rDUK5_uoC5g_R7G6Srsc_sV2IRwbslO8dqUI5OMzNeOuLYNuk6nVra_zbfE6m4TQLXSCc9YRNyCRqrtsrMHFODHRg2fFMd7XMOWu8RSZbX-uzv2MR-Ic-Wv2aLXEc44XToxVhpJQ63QKAdGKwd_fJCUV0TkJqIwnNtE8xRdqZB2Zs0b_jQWgt/w467-h252/Du-som-er-i-himlen-4-Foto-af-Marcel-Zyskind.jpg" width="467" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DA Lise er blevet reservemor for sine søskende, har hun ikke længere bare tæer. Farmor rækker hende riven. Fødderne er pakket ind. Lises mor havde trumfet igennem, at pigen skulle på højskole. Det bliver der ikke noget af.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <i>En Dødsnat </i>er en autofiktion, som bruger Bregendahls egen baggrund. Hun mistede sin mor på den måde. Hun blev voksen som teenager, da hendes far (som vist nok var Arne Gram op ad dage) forsvandt ind i sig selv. Men Marie kom på højskole og begyndte at nære sin drøm om at skrive. Hun forstod, at økonomisk uafhængighed betyder frihed.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Hun brød sin forlovelse og giftede sig med Jeppe Aakjær mod familiens vilje. Da parret blev skilt, prioriterede hun autonomien. Det skal til Aakjærs forsvar siges, at han promoverede Bregendahls skrifter, også efter deres brud. Fredrik Hegel fra Gyldendal fandt teksten ufeminin og brutal. Vi ville sige moderne.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrfYwaava22FjLxklQpsOIH0wFlMBke5dsSjlDzlEJFfe8kFKf3MCz4LK2oXhRQ5SCulr5VZ0fjERDjTw2sm6V1lffqvXvHlR9qJV7b6ZYm5EsHAAPgirkErgDiUCqWfDcdyKjZ8klKO1uxGBAYHisnbYlxWOD3-tnjavMNOpMcJ3kL_xE0UapsCnd2Dz6/s6772/Du-som-er-i-himlen-2-Foto-af-Marcel-Zyskind.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3661" data-original-width="6772" height="253" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrfYwaava22FjLxklQpsOIH0wFlMBke5dsSjlDzlEJFfe8kFKf3MCz4LK2oXhRQ5SCulr5VZ0fjERDjTw2sm6V1lffqvXvHlR9qJV7b6ZYm5EsHAAPgirkErgDiUCqWfDcdyKjZ8klKO1uxGBAYHisnbYlxWOD3-tnjavMNOpMcJ3kL_xE0UapsCnd2Dz6/w469-h253/Du-som-er-i-himlen-2-Foto-af-Marcel-Zyskind.jpg" width="469" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br />DET er en hård, smuk og klar film, som Tea Lindeburg har skabt efter Bregendahls bog. Alle scener afvikles med selvfølgelighed. Skønt Lise bliver fanget ind til slut, fornemmer vi tekstens forfatter. Livet på gården er skildret så stort, at man har italienske og svenske (for)billeder i baghovedet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Flora Ofelia Hofmann Lindahl har myndighed og naturlig autoritet som Lise. Selv de mindste børn i flokken får en unik karakter. Palma Lindeburg Leth og Flora August er kusinerne Elsbet og Grethe. Der er en særlig kontakt mellem Lise og Helga, næstyngste søster, som spilles af Anna-Olivia Øster Coakley. De røde sko går i arv ligesom spændet fra mor Annas hår.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der stilles skarpt på nye ansigter, mens de tunge voksenroller er lagt hos skuespillere, der var unge og kommende for tyve år siden: Thure Lindhardt, Stine Fischer Christensen, Jesper Asholt. I ældste led er Kirsten Olesen og Lisbeth Dahl veritable aristokrater.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiavp2VIegK1pSvnWaxvIQdoZpHhN1RA0UqbJfuOjvqLJy3y4r0G_F9ir3v71AFmu5OQpnhXIuHukjvCF4zpX0lmoNKI1n2gzbMsNDox_z391AvQWvrffzfk3ArqtntBwbL191wV60vm1BikLgFPeAI7ZnYhYKLb_OTMWZIlx_qCZ4s6P0ELcs94-CC8p1/s1576/bregendahl%20marie_forfatterweb-20020611-115822-1-1920x1462we.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1576" height="325" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiavp2VIegK1pSvnWaxvIQdoZpHhN1RA0UqbJfuOjvqLJy3y4r0G_F9ir3v71AFmu5OQpnhXIuHukjvCF4zpX0lmoNKI1n2gzbMsNDox_z391AvQWvrffzfk3ArqtntBwbL191wV60vm1BikLgFPeAI7ZnYhYKLb_OTMWZIlx_qCZ4s6P0ELcs94-CC8p1/w426-h325/bregendahl%20marie_forfatterweb-20020611-115822-1-1920x1462we.jpg" width="426" /></a></div><br /> DET er en film, som hylder kontinuiteten, skønt den kritiserer tingenes orden. Tea Lindeburg nærer tillid til børnene, der vil forstå at gøre det bedre. Det samme var hele pointen i Marie Bregendahls virke som kunstner.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Hun ville glæde sig over filmens fortjente succes. Der er en ny årvågenhed i <i>Du som er i himlen</i>. Det kræver ikke meget at være årets bedste danske film til nu. Men mon ikke debutværket har samme status, når vi forlader 2022?**</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/the-hours-2002-i-anledning-af.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">The Hours (2002) [Kvindernes internationale kampdag 2020]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/suffragette-2015-i-anledning-af.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Suffragette (2015) [Kvindernes internationale kampdag 2021]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/celine-sciamma-bande-de-fillesgirlhood.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Céline Sciamma: Girlhood (2014) [International Women's Day 2022]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/03/abort-pa-film-call-jane-2022-kvindernes.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Abort på film | Call Jane (2022) [Kvindernes kampdag 2023]</span></a>.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/2fsl1BW-r0Q" width="320" youtube-src-id="2fsl1BW-r0Q"></iframe></div></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>*) Der er adskillige udgaver af teksten. Jeg citerer fra Marie Bregendahl: En Dødsnat + novellen Ved Lars Skrædders Sygeseng. Ill. Halfdan Pisket. Efterord af Hans Otto Jørgensen. 188 s. Forlaget Gladiator, 2013. </b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b>**) </b></span><b style="font-family: helvetica;">Du som er i himlen konkurrerede på San Sebastián International Film Festival i 2021 og modtog priser for Bedste Hovedrolle og Bedste instruktion. Den var Best Nordic Film på Göteborg Film Festival 2022. </b><b style="font-family: helvetica;">I 2023 var filmen Robert-nomineret i 12 kategorier og modtog prisen for Årets adapterede manuskript. Ved samme års Bodil-uddeling var Flora Ofelia Hofmann Lindahl nomineret for Bedste kvindelige hovedrolle og Tea Lindeburg for Bedste danske film. Jesper Clausen modtog Henning Bahs-prisen for Bedste scenografi. Robert uddeles af Det Danske Filmakademi; Bodil-priserne af Danske Filmkritikere. </b></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: x-small;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhe0AIqe4b3CS_oaRctAbGdjN41RoOzj2tyMKGVHrtBxM5Tw2Z8Tjzm1mzLiI5PdKL8YyOCeGB2MqPsonlNTQiu1ydcOTCV4PIbJ-Uhva4DI7QGegkw8G3GLntEEeAMj0_Q3F5ElFvBtKxYfPr55c_s0nGrmAF2kwj0pPrWhRWqepJrmqbJlLFYSou1tSU_/s870/bregenbdahl%20forside.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="870" data-original-width="550" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhe0AIqe4b3CS_oaRctAbGdjN41RoOzj2tyMKGVHrtBxM5Tw2Z8Tjzm1mzLiI5PdKL8YyOCeGB2MqPsonlNTQiu1ydcOTCV4PIbJ-Uhva4DI7QGegkw8G3GLntEEeAMj0_Q3F5ElFvBtKxYfPr55c_s0nGrmAF2kwj0pPrWhRWqepJrmqbJlLFYSou1tSU_/w126-h200/bregenbdahl%20forside.jpg" width="126" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi7PBsqbbRQjJHIILR7oq8uGeHw9EKsf16nTR9n2saoqDSOFoiaR5Qzp56lX895W869xJBfQSSuZvAszfJxjsUokIJEHHJEB0EarDCKdbXfxo-aDMjvLKtt76d58Qp1fdlfuM-3Y-PgqoChNzSUrE9oS3xLbiiyNIxno_F-6kl3ln-swZQJx0QqmH5lJYSU/s2133/en-doedsnat.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2133" data-original-width="1600" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi7PBsqbbRQjJHIILR7oq8uGeHw9EKsf16nTR9n2saoqDSOFoiaR5Qzp56lX895W869xJBfQSSuZvAszfJxjsUokIJEHHJEB0EarDCKdbXfxo-aDMjvLKtt76d58Qp1fdlfuM-3Y-PgqoChNzSUrE9oS3xLbiiyNIxno_F-6kl3ln-swZQJx0QqmH5lJYSU/w150-h200/en-doedsnat.jpg" width="150" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhE1F7xyzwSvN1Ah4VfFVgd-bN97oxp-6ACIsWlt9VLQnbl3TLPKPJ4n2N1uMj66HdEDJd9byQzIj8qungxSQMZiOVVLpcl8-2_o1Oj2RXulQxNpKJfVdx_3hBycRUabCNOb_1sTTRXwJEx_1SiD0-Kr1oAAz37RYukl4_gNHz8wGwgnC3h9l9Sa8TZsPlv/s1357/ODcwOTcwLWJhc2lzOjIwMDIxMDU1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1357" data-original-width="855" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhE1F7xyzwSvN1Ah4VfFVgd-bN97oxp-6ACIsWlt9VLQnbl3TLPKPJ4n2N1uMj66HdEDJd9byQzIj8qungxSQMZiOVVLpcl8-2_o1Oj2RXulQxNpKJfVdx_3hBycRUabCNOb_1sTTRXwJEx_1SiD0-Kr1oAAz37RYukl4_gNHz8wGwgnC3h9l9Sa8TZsPlv/w126-h200/ODcwOTcwLWJhc2lzOjIwMDIxMDU1.jpg" width="126" /></a></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><div><i>Du som er i himlen. Instr. & manus: Tea Lindeburg. Foto: Marcel Zyskind. 86 min. Danmark 2021. Dansk premiere: 10.02.2022.</i></div><div><i><br /></i></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVaP_qevNmuAcLvaQ3OCYv888DQsuoP4c82tRIo_4wFygFrUcW6XUnj7DwFTajCmHq4HFft-4uY2InuaaRqqCW4ppibxUhR7_j3Lgq4FYPrmsfBOBuxXEg0qbiCiRpem1uEBap_AMHrZ-wowFdpN88EzyJT1WDsPszavPumJnVo0Hwo1_Gv6wJPvfPmUQC/s5000/du-som-er-i-himlen_vox76780.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="3500" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVaP_qevNmuAcLvaQ3OCYv888DQsuoP4c82tRIo_4wFygFrUcW6XUnj7DwFTajCmHq4HFft-4uY2InuaaRqqCW4ppibxUhR7_j3Lgq4FYPrmsfBOBuxXEg0qbiCiRpem1uEBap_AMHrZ-wowFdpN88EzyJT1WDsPszavPumJnVo0Hwo1_Gv6wJPvfPmUQC/s320/du-som-er-i-himlen_vox76780.jpg" width="224" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyNPyy97coA1MByb8BWkrSEiMRVXO02oYQXXmsFhxZ6ZoerrFBDkjJ7cKk4Rxmb_QMQxoNQn6abjkIJ7JpglMPaesoIcDzGuTafBsqmNL93D45hzJXBlOWAniu7g45SYCXYqemWcidy27U-WwbX1fdqhxq9WHNmJeFREcBYnTVUSU2SN-KJPHC6DWSe7qy/s4868/du-som-er-i-himlen_hmfxzcbk.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4868" data-original-width="3680" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyNPyy97coA1MByb8BWkrSEiMRVXO02oYQXXmsFhxZ6ZoerrFBDkjJ7cKk4Rxmb_QMQxoNQn6abjkIJ7JpglMPaesoIcDzGuTafBsqmNL93D45hzJXBlOWAniu7g45SYCXYqemWcidy27U-WwbX1fdqhxq9WHNmJeFREcBYnTVUSU2SN-KJPHC6DWSe7qy/s320/du-som-er-i-himlen_hmfxzcbk.jpg" width="242" /></a></div></div></div><div><i><br /></i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyAG2-u01Xwd1iASwhYDq4xai6C_ybs9x1o_iviYN5_5wwf_7o5vPRRHZcX4QHxAmJg99wYUXeAlxMbuUDb8QEPncUsV0SSjFgLYNhkW-UHsTODGBUMg_EOKJk4j5sMjMwfY2qclIkdzz_T625fgg1QmW09xQ9k7mtKK8vNbPcU00mp2-g13Ams0aeVa7L/s1304/9788793658943%20(2).jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1304" data-original-width="829" height="696" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyAG2-u01Xwd1iASwhYDq4xai6C_ybs9x1o_iviYN5_5wwf_7o5vPRRHZcX4QHxAmJg99wYUXeAlxMbuUDb8QEPncUsV0SSjFgLYNhkW-UHsTODGBUMg_EOKJk4j5sMjMwfY2qclIkdzz_T625fgg1QmW09xQ9k7mtKK8vNbPcU00mp2-g13Ams0aeVa7L/w441-h696/9788793658943%20(2).jpg" width="441" /></a></div><br /><div><i><span style="font-size: xx-small;">Fotos: Motor Productions [framegrabs Marcel Zyskind | Stillfotograf Christian Geisnæs]/ Det Danske Filminstitut/ Danmarks Radio/ Maan Rental Ode/ Scanbox Entertainment/ Forlaget Gladiator/ Lindhardt og Ringhof/ NDSL/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Rotterdam International Film Festival [You Tube trailer]</span></i></div><i><span style="font-size: xx-small;">Filmen streames på Blockbuster, DRTV, Google Play, Grand Hjemmebio, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy</span></i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i><span style="font-size: xx-small;">Teksten trykt første gang i Weekendavisen Kultur 10.02.2022 .</span></i></span></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-50658101398069027372024-02-16T14:00:00.009+01:002024-02-16T14:59:22.856+01:00Claude Miller | Phillippe Grimbert: Un Secret | En hemmelighed (2007)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZm9G2H7OzuBptY-zCidNK3hMvWs-C5iuvypk-YBrFzCGi9pYDzaPxFbPlqkbUT914wjLzmeixxQ1s6loJYkxcmlyVppgryGO8EiHVq4mWx284-m0n_iQ0pYnjRlhGXjGKVe1T_Ixz29U/s1600/un-secret_f46339c1.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1190" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZm9G2H7OzuBptY-zCidNK3hMvWs-C5iuvypk-YBrFzCGi9pYDzaPxFbPlqkbUT914wjLzmeixxQ1s6loJYkxcmlyVppgryGO8EiHVq4mWx284-m0n_iQ0pYnjRlhGXjGKVe1T_Ixz29U/s640/un-secret_f46339c1.jpg" width="476" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<span face=""arial" , "helvetica" , sans-serif">.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><b>DEN SAMMENSATTE SANDHED</b></span></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p><span style="font-family: arial;"><i>Franske jøders skæbne under 2. verdenskrig</i> </span></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;">Af BO GREEN JENSEN</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhY8ZqVGmM1OWCtbeybsurOI4wGwK5J_h_pc0Xfm2ftIYAcqX0YURPITpBnvF7iPzbn6z6X6YxOTNclgdan5_EBUuWvWm4V6cWxMrLGaZD4uSe-eIQPQwPJPqs9l6m4YJXAKJbnTxzi-TH86Qt8nPT0ZtSGQOQDJjIYg55Vw8_T7nR_AcoOA0PUREA/s4999/un-secret_4ac68e76.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2511" data-original-width="4999" height="162" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhY8ZqVGmM1OWCtbeybsurOI4wGwK5J_h_pc0Xfm2ftIYAcqX0YURPITpBnvF7iPzbn6z6X6YxOTNclgdan5_EBUuWvWm4V6cWxMrLGaZD4uSe-eIQPQwPJPqs9l6m4YJXAKJbnTxzi-TH86Qt8nPT0ZtSGQOQDJjIYg55Vw8_T7nR_AcoOA0PUREA/w320-h162/un-secret_4ac68e76.jpg" width="320" /></a></div>EN moden kvinde står på den øverste platform i udspringstårnet ved svømmebassinet.
Det er en sommer i hjertet af efterkrigstiden. Solen fylder hele verden, vandet
glitrer forjættende blåt. Kvinden vinker til sin søn, der i modlyset ser hende
som en gudinde. Han sidder selv nede i skyggen og fryser.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"> Der er altid denne
afstand mellem drengen og hans mor. Hun ved, at han føler det sådan, og om lidt
vil hun slutte sig til ham. Først vil hun dog nyde at finde og holde balancen, mens
stadig flere tier og følger hendes forberedelser. Hun retter ryggen og skyder
brystet frem. Et øjeblik er alting enkelt. Set på afstand er hun stadig ung.
Hun kløver vandet perfekt, da hun springer.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="MsoNormal"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjaAKZLIe5IQ85UfXc4HwEJBRtMV3Wyz361Jrx-cOhuRcYlijz6K6YESxKCk0OJJt0MZleki2GrFbS5zxtN5D6aO3BoBnEcRd334WQyoQmorj2hVHWCHvxjKGMAILHdukIEWItj6Iye0HwBAiYHafxUvJPFE-C50H6Nvkf4G2PjqdLYGMsRJQKq8-s/s1280/Un%20Secret%20original.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="852" data-original-width="1280" height="279" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjaAKZLIe5IQ85UfXc4HwEJBRtMV3Wyz361Jrx-cOhuRcYlijz6K6YESxKCk0OJJt0MZleki2GrFbS5zxtN5D6aO3BoBnEcRd334WQyoQmorj2hVHWCHvxjKGMAILHdukIEWItj6Iye0HwBAiYHafxUvJPFE-C50H6Nvkf4G2PjqdLYGMsRJQKq8-s/w420-h279/Un%20Secret%20original.jpg" width="420" /></a></div></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;">MED</span><span style="font-family: arial;"> dette sug af
sanselighed begynder Claude Millers <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Un
Secret</i>, en film som forsøger at bryde en tavshed og tale om de <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/de-kaldte-hende-sarahelle-sappelait.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">franske jøders skæbne</span></a> under 2. Verdenskrig. Landet blev delt i to i maj 1940. I nord
besatte Tyskland resterne af det frie Frankrig. I syd fik marskal Pétains
provisoriske marionetregering, som samarbejdede aktivt med nazisterne, lov at etablere
et selvstyre.</span></div><div class="MsoNormal"><i style="font-family: arial; mso-bidi-font-style: normal;"> L’État Français</i><span style="font-family: arial;"> havde
hovedsæde i byen Vichy i Auvergne. Mange <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/flugten-til-niceun-sac-de-billes-2017.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">flygtede fra nord til syd</span></a>. Man
tilegnede sig de tyske love og forberedte administrationen af et Frankrig, der havde
status i Hitlers nye Europa. Alle jøder blev udleveret.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"> I den fælles erindring
er Vichy fortrængt af den mere flatterende forestilling om <i style="mso-bidi-font-style: normal;">la Résistance</i>, den heroiske franske modstandsbevægelse. Men Vichy
var en verden for sig i fem år, indtil sejrherrerne enedes om at skrive den kollektive
skamplet ud af historien.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1380" data-original-width="837" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWMrm27kXMtUDFwfjVI9AeL5C6kTMqsw0oHk1no3X9Emm4Brm6Brf9VmB2FLpK25jJDQb3KKQhquE2NmI66OSwqpBAa0C1pbQXmi3KmSSynz7PoaycTDSltmM6Bc67BS1tvPHHcg-34D-0EeYK53kDmYbHjvtdPRNQkRhdAu-4lkRoMM0r2Y_6dvU/s320/un%20secret%20grimbert%20b.jpg" width="194" /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWMrm27kXMtUDFwfjVI9AeL5C6kTMqsw0oHk1no3X9Emm4Brm6Brf9VmB2FLpK25jJDQb3KKQhquE2NmI66OSwqpBAa0C1pbQXmi3KmSSynz7PoaycTDSltmM6Bc67BS1tvPHHcg-34D-0EeYK53kDmYbHjvtdPRNQkRhdAu-4lkRoMM0r2Y_6dvU/s1380/un%20secret%20grimbert%20b.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9W5pvEMqA1ONBOfqVcAIknklb0are0Rr9NoL_PLNJ7nVoeVY470I47YbrXBinKMFnCkulBEa0_M-ylcLqvXw3USi9UojQrMl74_xwhaPagXyO9MlluqBX5adljiNxVEqcp2D3Lt6EJWS3kVFSsmClZJLeA5HLuzZ-gv9bWqC3qmdZ_DiHSBdaV1Q/s2265/un%20secret%20grimbert.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2265" data-original-width="1400" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9W5pvEMqA1ONBOfqVcAIknklb0are0Rr9NoL_PLNJ7nVoeVY470I47YbrXBinKMFnCkulBEa0_M-ylcLqvXw3USi9UojQrMl74_xwhaPagXyO9MlluqBX5adljiNxVEqcp2D3Lt6EJWS3kVFSsmClZJLeA5HLuzZ-gv9bWqC3qmdZ_DiHSBdaV1Q/s320/un%20secret%20grimbert.jpg" width="198" /></a><span style="text-align: left;"> </span></div></div></span></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;">FORFATTEREN Philippe Grimbert (f. 1948) undrede sig i sin barndom over navne på forsvundne
familiemedlemmer, som ingen ville tale om. Som voksen trængte han ind i
historien, der ikke var som drengen troede, da han så sin mor balancere i
solen. Han blev klogere og hårdere, da han lærte hemmeligheden at kende. Om
dette skrev han erindringsromanen <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Un secret </i>(2004), som modtog Prix Goncourt des lyceéns samme år. Claude Miller kunne samle de bedste yngre kræfter i fransk film til sin fortolkning af den
sammensatte sandhed, som tager form under læsningen af <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Un secret</i>.*<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="MsoNormal"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1unNFWEmTFQ8JNJXqNzk6R9h6bXMwin5JsZYzEpLDeDOnVxN6T7K_VYsS7eY1cxrli6V1gh-aJSGyz3cZvwLwrqvWbPNWeSuOqA2KSIOrMSTSbmuS4PtQ6ivBp76ZB1y9ke-tIHJFGgn3JqoaxgmvHCPbY5onGPE9O3Ke-3mTBL4OWDfrr66cMYE/s600/18808362.jpg-r_1280_720-f_jpg-q_x-xxyxx%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="400" data-original-width="600" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1unNFWEmTFQ8JNJXqNzk6R9h6bXMwin5JsZYzEpLDeDOnVxN6T7K_VYsS7eY1cxrli6V1gh-aJSGyz3cZvwLwrqvWbPNWeSuOqA2KSIOrMSTSbmuS4PtQ6ivBp76ZB1y9ke-tIHJFGgn3JqoaxgmvHCPbY5onGPE9O3Ke-3mTBL4OWDfrr66cMYE/w400-h266/18808362.jpg-r_1280_720-f_jpg-q_x-xxyxx%20(2).jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjn2SdVP1uUqCsF-4sXUGJ2oif9oB-c-o7StORmcXDz4BHwJX03lTdF1oTTvcOh2CJJHatteoTyLrK3BY2Gs0xhvGaY6UJTagQ_N36zkIMbLzXM5jS6L34sb6cg1dS6ibYiQ5GwM3hAUW6v2B1l8ZewXyFQB5MnPYqjcFJp4cTZzMD1v0ue8OGtEyg/s855/couleurs_68_26%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="570" data-original-width="855" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjn2SdVP1uUqCsF-4sXUGJ2oif9oB-c-o7StORmcXDz4BHwJX03lTdF1oTTvcOh2CJJHatteoTyLrK3BY2Gs0xhvGaY6UJTagQ_N36zkIMbLzXM5jS6L34sb6cg1dS6ibYiQ5GwM3hAUW6v2B1l8ZewXyFQB5MnPYqjcFJp4cTZzMD1v0ue8OGtEyg/w400-h266/couleurs_68_26%20(2).jpg" width="400" /></a></div></div>
<div class="MsoNormal">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<span style="font-family: arial;"><span face=""arial" , "helvetica" , sans-serif"><br /></span>
<span face=""arial" , "helvetica" , sans-serif">DER er tre lag af tid i <i style="mso-bidi-font-style: normal;">En
hemmelighed</i>. I 1985 tager børnepsykologen François (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/un-conte-de-noel-2008.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Mathieu Amalric</span></a>) til
byen for at lede efter sin far, der har været forsvundet i mange timer. Han gik
tur med hunden, der som sædvanlig ikke var i snor. Netop den dag løb den ud
foran en bil. Maxime (Patrick Bruel) kom hjem med hundens knuste krop og gik
igen, uden at sige et ord. Tania (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/10/jean-pierre-luc-dardenne-drengen-med.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Cécile de France</span></a>), François’ mor, er ude af
sig selv. Det fremgår, at de sjældent har kontakt. François bruger, i virkelig
tid, det meste af filmen på at finde sin far, der flakker om i en melankolsk
vinterfrakke. Som det køligste afsnit er nutiden filmet i sort/hvid.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Filmen åbner dog i
erindringssporet, i 1955, hvor farverne er klare og er stærke. Den voksne
François ser tilbage på den frygtsomme dreng, der beundrede sin atletiske mor,
når hun imponerede alle med fuldkomne tårnspring i det offentlige svømmebassin.
Gradvis taler og ånder han sammen med drengen. Hans mor beder ham finde
jævnaldrende venner, så han glemmer, at de ikke er sammen, mens hun genopdager sin
krop i det perfekte spring. Men den blege dreng kan bare glane og fryse. Da mor
og søn fortæller den tennisspillende Maxime, at de tager hjem, er der flere lag
af slet skjult foragt i hans i og for sig neutrale reaktion.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="MsoNormal"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZ5ONw_1g6AfZ49iR4wOUK6H03hMy_D_qQSj3JFznsmfBKBieNG_j7GoUliJIYjMe9fxjWGO_JfWgOGG-eqG23Gf6xlqMO4CPiQhvCYqHy0HAeWOJJvQKfNhim6yzcJjJIOqM2h-PmJLONVfX2birFrXp12h59xhZ9EE4M49r_44PydhgcxhrfDOI/s855/couleurs_68_3%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="570" data-original-width="855" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZ5ONw_1g6AfZ49iR4wOUK6H03hMy_D_qQSj3JFznsmfBKBieNG_j7GoUliJIYjMe9fxjWGO_JfWgOGG-eqG23Gf6xlqMO4CPiQhvCYqHy0HAeWOJJvQKfNhim6yzcJjJIOqM2h-PmJLONVfX2birFrXp12h59xhZ9EE4M49r_44PydhgcxhrfDOI/w400-h266/couleurs_68_3%20(2).jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiUzLQ5FImAu6SxVSLQMkioZcj2L5UtlspClyu6N0nZtyU9DsJzZ98L-m_dVuC0yzmxkp_5cr88sM3RkfRv0KdxlQQPs3wfokPvv5yAww9zkkdeTkeZpFNdfc2UcyN75T9IbcIrw34HtL9l45z3SFSF_3xJz_VTwKChTAVevjIc1eBa4Xk3lWDa-TY/s855/couleurs_68_16%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="570" data-original-width="855" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiUzLQ5FImAu6SxVSLQMkioZcj2L5UtlspClyu6N0nZtyU9DsJzZ98L-m_dVuC0yzmxkp_5cr88sM3RkfRv0KdxlQQPs3wfokPvv5yAww9zkkdeTkeZpFNdfc2UcyN75T9IbcIrw34HtL9l45z3SFSF_3xJz_VTwKChTAVevjIc1eBa4Xk3lWDa-TY/w400-h266/couleurs_68_16%20(2).jpg" width="400" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;">DET</span><span style="font-family: arial;"> er i denne del
af historien, at filmens store billeder skabes. François vil gerne dele
forældrenes betagelse af fysikken – Leni Riefenstahl citeres både indirekte og direkte
– og arbejder ud fra sparsomme oplysninger på at skrive et kærlighedseventyr om
deres møde. Han lever sit liv i disse romantiske forestillinger og i fantasien om
en smukkere, stærkere tvillingebror, som ikke er bange for noget som helst og ligner
den søn, Maxime gerne vil have. Sine bedste øjeblikke har han hos husveninden
Louise (Julie Depardieu), som altid er der for ham, som hun har været der
for forældrene. Louise er fysioterapeut. Hun giver François vitaminindsprøjtninger
og masserer ham nænsomt. Det antydes, at hun lever stærkest, når klienten
er den fysisk fuldkomne, men målbevidst heteroseksuelle Tania.</span></div>
<div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"><br /></span></span></div><div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiuTMtgPc-x7FTdVvTsmm2FvTtBfPOdN8GOWx4Qc2LiJS0ettzIGuleAeL66P_sVUBL7nIXuPWYK9dA6ZBUbbBlcSH4zSSQ6jknJh6mc-MypEu4Poua5ix5R0aeo-ArTseJY_1hDev299s2yBbPLbbcNedmydgIR9-TZt5t_dClT7AnMXEFuELwVVI/s855/couleurs_68_5%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="570" data-original-width="855" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiuTMtgPc-x7FTdVvTsmm2FvTtBfPOdN8GOWx4Qc2LiJS0ettzIGuleAeL66P_sVUBL7nIXuPWYK9dA6ZBUbbBlcSH4zSSQ6jknJh6mc-MypEu4Poua5ix5R0aeo-ArTseJY_1hDev299s2yBbPLbbcNedmydgIR9-TZt5t_dClT7AnMXEFuELwVVI/w400-h266/couleurs_68_5%20(2).jpg" width="400" /></a></div> </span></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFppMKNiXbMbhy0Tr9YhXAL91E4VuLPn3thP-GsVUP6Vb-PCBL9wmypkpHfAFWD2xDUopL7g-bACpEinqjRXRxRH4XDz8GKfiWf0Em5AH4eWxujGcExxe0Ogcka3PZpuBBVZTObLWMgacfwVto8C1kk6P1IsHFUJi_pCUx4hPfg3VLqjZ3XFlHGm8/s855/couleurs_68_2%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="570" data-original-width="855" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFppMKNiXbMbhy0Tr9YhXAL91E4VuLPn3thP-GsVUP6Vb-PCBL9wmypkpHfAFWD2xDUopL7g-bACpEinqjRXRxRH4XDz8GKfiWf0Em5AH4eWxujGcExxe0Ogcka3PZpuBBVZTObLWMgacfwVto8C1kk6P1IsHFUJi_pCUx4hPfg3VLqjZ3XFlHGm8/w400-h266/couleurs_68_2%20(2).jpg" width="400" /></a></div></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;">DER hersker en
anspændt fred i familien. Der er grå og hvide områder, mørke dele af fortiden,
som forældrene aldrig nævner med et ord. Omvendt skal der kun lidt til at ryste
den vakkelvorne balance. François ved aldrig, hvor han har sine forældre. Han
mener senere, at deres fortielser har mærket ham for livet. Tania reagerer
stærkt og mærkeligt, da sønnen finder en ramponeret kuffert med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/caroline-link-judith-kerr-when-hitler.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">et gammelt tøjdyr</span></a> i. Hun siger, at stofhunden må
være fuld af utøj og skynder sig at gemme kufferten væk. Det er dog for intet
at regne mod den voldsomhed, som Maxime reagerer med, da François bliver ved
med at tale om sin bror.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Også andre ting
skaber forvirring og uro. For eksempel det med navnet, som de voksne hvisker om
med vrede stemmer. Maxime har ændret familiens navn fra det jødiske <i>Grinberg</i>
til det mere fransk klingende <i>Grimbert</i>. I romanen skriver den voksne fortæller:
»Et <i style="mso-bidi-font-style: normal;">M</i> for et <i style="mso-bidi-font-style: normal;">N</i>, et <i style="mso-bidi-font-style: normal;">T</i> for et <i style="mso-bidi-font-style: normal;">G</i>; to bittesmå ændringer. Men
naturligvis skjulte <i style="mso-bidi-font-style: normal;">M</i> for at mime et <i style="mso-bidi-font-style: normal;">N</i> for nazisme, mens <i style="mso-bidi-font-style: normal;">G</i> for genfærd blev opslugt af det tyste <i style="mso-bidi-font-style: normal;">T</i>. Jeg stødte hele tiden ind i den mur af smerte, mine forældre
havde rejst om sig selv, men elskede dem for højt til at forsøge at kravle over
den og på den måde åbne såret igen. Jeg havde besluttet, at jeg ingenting ville
vide.«**<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgIEutXHX6_2WquqLdb2GSzRSYyEB5QkMYWoBGjTUi1MYIZMyHC8_t47GfEhrVuhGMrepISapfjY2pIqrmOGeo3xas9AT-mcVavFwqR8_NLnAUszA-SdqmJbmk92qRe2SH8Co56Z4IQ1sjJ4PgQumzuAUYmicdYY-QViHrweqEmuCADx4cChcV78BY/s855/couleurs_68_4%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="570" data-original-width="855" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgIEutXHX6_2WquqLdb2GSzRSYyEB5QkMYWoBGjTUi1MYIZMyHC8_t47GfEhrVuhGMrepISapfjY2pIqrmOGeo3xas9AT-mcVavFwqR8_NLnAUszA-SdqmJbmk92qRe2SH8Co56Z4IQ1sjJ4PgQumzuAUYmicdYY-QViHrweqEmuCADx4cChcV78BY/w400-h266/couleurs_68_4%20(2).jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="MsoNormal"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7yZWHcgOjhk66Xr7v8GmoJLPZU8mZHEgIP5S1xiU4nC9bZtXnVSvrKBl5DOaWvhM1VEt6gEdCzo50HjuY5faIrLSxctsPI6yJvYr5j9SlxfkliOMyig5h-RnBAbZn_4xjdlw9yiNej0F6XMuBRGdtzEN-mcYuxyWdazX_0rJjoe1O1mYROp7F_2Q/s855/couleurs_68_7%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="570" data-original-width="855" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7yZWHcgOjhk66Xr7v8GmoJLPZU8mZHEgIP5S1xiU4nC9bZtXnVSvrKBl5DOaWvhM1VEt6gEdCzo50HjuY5faIrLSxctsPI6yJvYr5j9SlxfkliOMyig5h-RnBAbZn_4xjdlw9yiNej0F6XMuBRGdtzEN-mcYuxyWdazX_0rJjoe1O1mYROp7F_2Q/w400-h266/couleurs_68_7%20(2).jpg" width="400" /></a></div></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;">DET er Louise, som forbarmer sig over François og røber,
hvad der skjuler sig i forældrenes tavshed. Han fylder 15 år og kommer i
slagsmål på skolen. En elev fremturer med spydige kommentarer, da klassen ser filmklip
fra åbningen af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/laszlo-nemes-sauls-sn-2015-holocaust.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">koncentrationslejrene</span></a>.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"> Måske er det virkelig Alain Resnais’ <i>Nuit et brouillard</i> (1956, da. <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Nat og tåge</i>), man viser for
børnene. I hvert fald triumferer historieløsheden. De fleste keder og undrer sig lidt. Mens gravkøer skubber ligdynger
ned i massegrave, hvisker sidekammeraten, obskønt og idiotisk, men uden
egentlig skadefryd, at de nøgne døde »kommer til at fryse«. Den forsagte
François begynder at slå og kan ikke holde op igen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Episoden får følger
på skolen. Hjemme er Maxime for en gangs skyld næsten stolt, da knægten kommer
hjem med en blodtud. Tania ved ikke, hvad hun skal sige. Louise, som François
flygter ind og klager sin nød til, tager tyren ved hornene og begynder: »Jeg
ved godt, hvorfor du græder.« Hun åbner endelig æsken, som forældrene har gjort
alt for at holde tæt lukket i. Da det sker, kommer afsløringerne hurtigt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgs9ji-sH16Lq5yBZHDtG80U_Op_QpAiCJfSDIL_oplEbUZByIi_NCPKgN9z8Fr3r1tB3O-J7j-ULXuzax-0izuI2tWwsPDVHw1xkXXpAjF1WQw7hHbm2TCsswdsLfiYTz16S5cMStUBymNFx5m1Wmq10rgah-HyLF6iFN4sfe22bGFPYsaISE7Y7o/s600/un%20secret%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="400" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgs9ji-sH16Lq5yBZHDtG80U_Op_QpAiCJfSDIL_oplEbUZByIi_NCPKgN9z8Fr3r1tB3O-J7j-ULXuzax-0izuI2tWwsPDVHw1xkXXpAjF1WQw7hHbm2TCsswdsLfiYTz16S5cMStUBymNFx5m1Wmq10rgah-HyLF6iFN4sfe22bGFPYsaISE7Y7o/w426-h640/un%20secret%20(2).jpg" width="426" /></a></div><div class="MsoNormal"><br /><span style="font-family: arial;">HER,</span><span style="font-family: arial;"> mens forældrene
endnu er unge og har valgmuligheder, når filmen ned i sit dybeste lag, en bund
af håndgribelig virkelighed, hvor tonen er helt realistisk. Der er ikke én, men
mange hemmeligheder, som tårner sig op i en mur af fortrængning. Den værste røbes
til slut i en scene, som kan måle sig med det forløsende øjeblik i Ang Lees
lige så langsomt brændende <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/erotisk-politik-lust-caution-2007.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Lust, Caution</i></span></a></span><i style="font-family: arial; mso-bidi-font-style: normal;"> </i><span style="font-family: arial;">(2007),
men også ved begyndelsen er der rigeligt at bearbejde. For der </span><i style="font-family: arial; mso-bidi-font-style: normal;">var</i><span style="font-family: arial;"> en bror. Han hed Simon og var svaret
på sin fars hede drømme om en lille atlet uden frygt. Simons mor hed Hannah
(<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/10/francois-ozon-swimming-pool-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ludivine Sagnier</span></a>). Tania kom til som Maximes svigerinde.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>I eksponeringen af det
banale familiedrama er Claude Miller ved kernen af sin bestræbelse: at gøre
fortidens mennesker levende ved at give dem drifter, svagheder og fejl. Den idrætsbegejstrede
Maxime er i aktiv konflikt med fatalismen og offermentaliteten i sit miljø. Der
er ikke tale om selvhad, Maxime ser knap sig selv som jødisk. »Hvorfor er
det nu lige, at vi skal være så <i style="mso-bidi-font-style: normal;">stolte</i>?«
Han er fan af fascisternes kropskult og hylder Pétain-tilhængernes slogan: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Travail, Famille, Patrie</i>. Og allerede
ved sit og Hannahs bryllup kan han ikke få øjnene fra sin brors hustru, den
blonde elitesvømmerske.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div><div class="MsoNormal"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvFhlNHMf-OouQj-KItP8RkfI6GrUuIJOIMFgxgB-TalWVVF2TAvm0f9Hlkaf3JtvF8JbSN3zX9Gpbb9J7ZVNf_73fWziD8w43YTjSsJse3bQ783YdWJP8ny-6z3qyCfcYtSiPrEl9wiN58Mx9gn3MckYkkVF4G4DRJOmsXo1WQE0UIglRgAenzv0/s855/couleurs_68_30%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="570" data-original-width="855" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvFhlNHMf-OouQj-KItP8RkfI6GrUuIJOIMFgxgB-TalWVVF2TAvm0f9Hlkaf3JtvF8JbSN3zX9Gpbb9J7ZVNf_73fWziD8w43YTjSsJse3bQ783YdWJP8ny-6z3qyCfcYtSiPrEl9wiN58Mx9gn3MckYkkVF4G4DRJOmsXo1WQE0UIglRgAenzv0/w400-h266/couleurs_68_30%20(2).jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgfbphP3KCswT_PmAFPWcDHUtux2LEQWjMebnk7bK9alL_np25RezCZyvrOlRdNQimVzT9Jau3iheQAuNbNy7FSkymp6G1e-vU2RxpTb9u0tJKsf_aioVer3QEqHgA9gcX2JRX8dpeFgdRBVE8G04tLdM4x7iW-zk9vzjlFP5c9LtNG4PjdrvXPiQ/s855/couleurs_68_29%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="570" data-original-width="855" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgfbphP3KCswT_PmAFPWcDHUtux2LEQWjMebnk7bK9alL_np25RezCZyvrOlRdNQimVzT9Jau3iheQAuNbNy7FSkymp6G1e-vU2RxpTb9u0tJKsf_aioVer3QEqHgA9gcX2JRX8dpeFgdRBVE8G04tLdM4x7iW-zk9vzjlFP5c9LtNG4PjdrvXPiQ/w400-h266/couleurs_68_29%20(2).jpg" width="400" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;">DA</span><span style="font-family: arial;"> jøderne skal
registreres og får påbud om at bære stjerne, vil han ikke høre tale om nogen af
delene. Hannah lader sig registrere, Maxime lægger afstand til emnet. Tania gør
alt for at skubbe ham fra sig. Hun er samtidig meget som han, skønt mere
pragmatisk. Hun overholder loven og bærer en stjerne i sit revers, men den er
sat på med hægter og kan knappes af, når hun passer sit arbejde som statuarisk mannequin
i de dyre kredse, hvor jøder aldrig har været velsete, hverken før eller efter
Vichy.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Længe mener Maxime,
at ånden i tiden kan være en forbedring. Han rystes i sin tro, da han og Simon
cykler tyve kilometer for at svømme og dyrke idræt i klubben, hvor han er kendt
for sine fysiske resultater. En beklagende kvinde afviser dem og hænger et
skilt med teksten »Jøder forbydes adgang« ved porten, før hun lukker den. Da
beslutter Maxime at forlade Charles Trenets »Douce France« og gå i hi, indtil <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/claude-lanzmann-1925-2018-i-anledning.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Shoah</i></span></a> er ovre. Han og Hannahs bror tager
i forvejen. Siden vil kvinderne slutte sig til dem, men Tania kommer længe før
tiden. Hannah har set Maxime se på Tania. Her følger den inderste hemmelighed.<o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="MsoNormal"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNdnO5DuTRSnuIdDTEvE5iOoC50hygV9e75PGemk44Rl-LP-AKhMMmASRdXIHI-SR6qQA2dz8PqX7cEoEZ2AoYs1lO8EPW3hywSrU23G9rZUFVnChMHC8F7ge74tf_oONZsB9GRalqvpPw9rgLqFow1lsMEbQmWX38Bv34kT0aCz95JYDZpLXyAFs/s855/couleurs_68_13%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="570" data-original-width="855" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNdnO5DuTRSnuIdDTEvE5iOoC50hygV9e75PGemk44Rl-LP-AKhMMmASRdXIHI-SR6qQA2dz8PqX7cEoEZ2AoYs1lO8EPW3hywSrU23G9rZUFVnChMHC8F7ge74tf_oONZsB9GRalqvpPw9rgLqFow1lsMEbQmWX38Bv34kT0aCz95JYDZpLXyAFs/w400-h266/couleurs_68_13%20(2).jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijv8JFadkbX9eU3jWnb29G6Ftc0if4DFYnGNehc1E4zslMwoKiVu-uJBF42atwMY-J92aUNioY-SMRitemMTLhYfi0iFmiJ2EGtjGdR5j13LvjcAuVTNJIn9p4i8XWN4f9sDrBBlyYeZ_50P8KjAVZ_GvpKZTIOCba5KObMhS6wTE1IVRc8aeSQZc/s855/couleurs_68_21%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="570" data-original-width="855" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijv8JFadkbX9eU3jWnb29G6Ftc0if4DFYnGNehc1E4zslMwoKiVu-uJBF42atwMY-J92aUNioY-SMRitemMTLhYfi0iFmiJ2EGtjGdR5j13LvjcAuVTNJIn9p4i8XWN4f9sDrBBlyYeZ_50P8KjAVZ_GvpKZTIOCba5KObMhS6wTE1IVRc8aeSQZc/w400-h266/couleurs_68_21%20(2).jpg" width="400" /></a></div></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;">FOR den voksne François er hele historien til hele tiden. Hemmeligheden
bliver for ham en bestemmende indsigt magen til den, som fortælleren har i
<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/06/jim-jarmusch-only-lovers-left-alive-2013.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Margaret Atwoods</span></a> roman <i>Cat's Eye</i> (1988, da. <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Katteøje</i> (1988),
da hun får at vide, at tiden er krum:</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"> »Fra da af forestillede jeg mig tiden som
noget formet, noget man kunne se, som en række flydende lysbilleder, der er
lagt ovenpå hinanden. Man kigger ikke bagud langs med tiden, men ned igennem
den, ligesom vand. Somme tider kommer det ene op til overfladen, somme tider
noget andet, somme tider ingenting. Intet forsvinder.«***<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Miller klipper
effektivt mellem de kronologiske lag og skaber dybde ved at genbruge fragmenter
af drengens fantasi om forældrenes møde i den endelige skildring af, hvor
skamfuldt og selvfølgeligt de fandt hinanden. Maximes søster tilgiver aldrig
sin bror. Alene Louise accepterer uden at dømme.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"> Ikke overraskende er Louise en
figur, som Miller og medforfatteren Natalie Carter har tilføjet for egen
regning. I Grimberts roman er alt filtreret gennem fortælleren. Det er
naturligvis en pointe, at han og forfatteren har forskellige fornavne. Det er
skrevet <i>tæt</i> på virkeligheden, men det <i>er</i> ikke virkeligheden.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBjQQIz9Il9cTH4ZSwN7P1NeJrRKr0TArFFXo2YlXqc_0C92jZbf3fBPxjXvmwfCHebBPAU6rNcaD2oMFlykK260JC4u_jkAP5xWrbv9k-OrCIN0CX0GkjtJD8QAlHrb-NV-86nMM_rpPZdfrbTuBXmywjFjeTFjx3pyd6A8EqOc3JHEgFfk8K8zo/s910/un_secret_07%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="910" data-original-width="600" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBjQQIz9Il9cTH4ZSwN7P1NeJrRKr0TArFFXo2YlXqc_0C92jZbf3fBPxjXvmwfCHebBPAU6rNcaD2oMFlykK260JC4u_jkAP5xWrbv9k-OrCIN0CX0GkjtJD8QAlHrb-NV-86nMM_rpPZdfrbTuBXmywjFjeTFjx3pyd6A8EqOc3JHEgFfk8K8zo/w422-h640/un_secret_07%20(2).jpg" width="422" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></span></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;">JEG har i denne tekst været fristet til at fortælle mere om Hannah, Maximes første hustru:
hvad hun siger, hvad hun gør og hvad det koster. Men filmen har sit hjerte hér,
og det ville ikke være rigtigt at røbe, hvordan den stilfærdige kvinde på én
gang tager hævn og giver slip. Derimod kunne filmens epilog med fordel sidde
forrest i filmen. Den skildrer bogens yngste, øverste minde om dét, der satte
Grimbert i gang med at skrive.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>En søndag kører han
tur med sin hustru og sine døtre i Auvergne. På en privat grund ved en søbred
finder de en gravplads, hvor stenene kun bærer fornavne. Er der årstal, dækker
de korte liv på 10-12 år. François ved, at hundekirkegården blev anlagt af en
datter til Pierre Laval, ministerpræsidenten for <i style="mso-bidi-font-style: normal;">L’État Français</i>. Disse dyr fik en grav og blev husket. Simon,
Hannah og mange andre ofre fik ingen sten. For fascisterne var de ikke rigtige
mennesker. For eftertiden er de et ubekvemt minde.</span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"> En britisk kollega fandt denne scene pinlig og overflødig. Det er den ikke. Tværtimod forklarer den, hvorfor filmens arbejdstitel var <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Le </i><span class="apple-style-span"><i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span style="color: black;">Cimetière des chiens</span></i></span><span class="apple-style-span"><span style="color: black;">.<o:p></o:p></span></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="apple-style-span"><span><span style="font-family: arial;"><span style="color: black; mso-spacerun: yes;"> </span><span style="color: black; mso-spacerun: yes;"> </span><i style="color: black; mso-bidi-font-style: normal;">Un secret</i> er den vigtigste film om Vichy
siden Louis Malles <i style="color: black; mso-bidi-font-style: normal;">Lacombe Lucien </i>(1974,
da. <i style="color: black; mso-bidi-font-style: normal;">Håndlangeren</i>). Hos Miller og Grimbert ligger følelsen tæt på samme instruktørs <a href="https://bogreenjensen.dk/boger/#group" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Au revoir les enfants</i></span></a> (1987, da. <i style="color: black;">Vi ses igen</i>). Også Claude Chabrol brugte sønnens synsvinkel og den voksne fortæller i sin beslægtede filmatisering af François Szpiners <i style="color: black;">Une affaire de femmes </i>(1988, da. <i style="color: black;">Den sorte engel</i>). Det bliver stadig mindre relevant, om forældrene var ofre eller kollaboratører. Snart er krigens børn de eneste vidner. </span></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span><span style="font-family: arial;"> Filmen føjer sig naturligt til en bølge af revisionistiske
holocaustskildringer, der er skabt ved årtusindeskiftet: Roberto Benignis italienske
<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/02/roberto-benigni-livet-er-smukt-1997.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>La vita é bella</i></span></a> (1997, da. <i style="color: black; mso-bidi-font-style: normal;">Livet er smukt</i>), <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/roman-polanski-jaccuse-officer-og-spion.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Roman Polanskis</span></a> britisk-fransk-polske
<i style="color: black; mso-bidi-font-style: normal;">The Pianist</i> (2002, da. <i style="color: black; mso-bidi-font-style: normal;">Pianisten</i>), <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/volker-schlondorff-stilheden-efter.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Volker Sclöndorffs</span></a> tyske <i style="color: black; mso-bidi-font-style: normal;">Der neunte Tag</i> (2004), Lajos Koltais
ungarske <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/kertesz-koltai-fatelessde-skbnelse-2005.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Fateless</i></span></a> (2005, da. <i style="color: black; mso-bidi-font-style: normal;">De skæbneløse</i>), Stefan Ruzowitzkys
østrigske <i style="color: black; mso-bidi-font-style: normal;">Die Fälscher</i> (2007, da. <i style="color: black; mso-bidi-font-style: normal;">Forfalskerne</i>).<o:p></o:p></span></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="color: black;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="color: black;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/yWbsX2L_LJ0" width="320" youtube-src-id="yWbsX2L_LJ0"></iframe></div></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="color: black;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="color: black;"><span style="font-family: arial;">DE</span></span></span><span style="font-family: arial;"> film skildrer alle aspekter af mordet
på de europæiske jøder, en forfærdelig sang som er hørt mange gange. Dog sker
det med en kompleksitet, som gør de udslettede mennesker til individer, snarere
end en masse af ofre, som over tid bliver et kollektivt rædselsbillede, man betragter
som pligtstof i skoler som den, hvor François har sit raserianfald.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="apple-style-span"><span style="color: black;"><span style="font-family: arial;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span>»Når vi taler om ofre for nazismen, får vi
ofte det indtryk, at de ikke var mennesker som alle andre; at de ikke havde
oplevet kærlighed, romancer eller passion,« siger Claude Miller om <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Un Secret</i>. »Som hele min familie, har
jeg aldrig på nogen måde været en særligt religiøs jøde. Jeg så Philippe
Grimberts roman som en mulighed for at ære både min familie og deres historie.«****</span></span></span></div><div class="MsoNormal"><br /></div><div class="MsoNormal"><b style="font-family: helvetica;">Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/06/apropos-em-miraklet-i-berndas-wunder.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Apropos EM: Miraklet i Bern/ Das Wunder von Bern (2003)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/dennis-gansel-napolabefore-fall-2004.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Dennis Gansel: Napola/ Before the Fall (2004) [Krigens børn]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/05/den-tyske-rose-sophie-scholl-1921-1943.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Den tyske rose: Sophie Scholl 1921-1943 [Tysk modstandskamp 2]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/kertesz-koltai-fatelessde-skbnelse-2005.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Kertész | Koltai: Fateless/ De skæbneløse (2005) [Krigens børn]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/de-kaldte-hende-sarahelle-sappelait.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">De kaldte hende Sarah/ Elle s'appelait Sarah (2010) [Krigens børn]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/cate-shortland-lore-2012-krigens-brn.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Cate Shortland: Lore (2013) [Krigens børn]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/det-store-stilehftele-grand-cahier-2013.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Det store stilehæfte/ Le grand cahier (2013) [Krigens børn]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/flugten-til-niceun-sac-de-billes-2017.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Flugten til Nice/ Un sac de billes (2017) [Krigens børn]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/forar-for-hitler-jojo-rabbit-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Forår for Hitler: Jojo Rabbit (2019) [Oscars 2020]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/caroline-link-judith-kerr-when-hitler.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Caroline Link | Judith Kerr: When Hitler Stole Pink Rabbit (2019)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/bogen-og-filmen-deutschstundetysktime.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Siegfried Lenz: Tysktime (1968/2019) [Bogen og filmen]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/kosinski-marhoul-painted-bird-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Kosinski | Marhoul: The Painted Bird (2019) [Krigens børn]</span></a>.</b></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="color: black;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/ole-christian-madsen-flammen-citronen.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ole Christian Madsen: Flammen & Citronen (2008) [Danmarks besættelse 80 år]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/frihedskmperen-max-manus-2008-danmark.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Frihedskæmperen Max Manus (2008) [Danmark & Norges besættelse 80 år]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/roni-ezra-9-april-2015-danmarks.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Roni Ezra: 9. april (2015) [Danmarks besættelse 80 år]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/martin-zandvliet-under-sandet-2015.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Martin Zandvliet: Under sandet (2015) [Danmarks besættelse 80 år]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/nicolo-donato-fuglene-over-sundet-2016.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Nicolo Donato: Fuglene over sundet (2016) [Danmarks besættelse 80 år]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/erik-poppe-kongens-valg-2016-danmark.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Erik Poppe: Kongens valg (2016) [Danmark & Norges besættelse 80 år]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/krigen-i-finland-den-ukendte-soldat.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Krigen i Finland: Den ukendte soldat (2018) [Danmarks besættelse 80 år]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/anders-refn-de-forbandede-ar-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Anders Refn: De forbandede år (2020) [Danmarks besættelse 80 år]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/krigen-pa-bornholm-1940-1946-danmarks.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Krigen på Bornholm 1940-1946 [Danmarks besættelse 80 år]</span></a> + <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/legender-om-besttelsen-danmarks.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Legender om besættelsen [Danmarks besættelse 80 år]</span></a>.</b></span></span></span></div><div class="MsoNormal"><span class="apple-style-span"><span style="color: black;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></span></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/claude-lanzmann-1925-2018-i-anledning.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Claude Lanzmann 1925-2018 [I anledning af Auschwitz 75 år]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/laszlo-nemes-sauls-sn-2015-holocaust.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Lászlo Nemes: Sauls søn (2015) [Holocaust Remembrance Day 2022]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/chistian-petzold-phoenix-2014.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Christian Petzold: Phoenix (2014)</span></a>;<span style="color: #2b00fe;"> <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/02/roberto-benigni-livet-er-smukt-1997.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Roberto Benigni: Livet er smukt (1997)</span></a></span>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/den-nste-generation-reader-2008.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Den næste generation: The Reader (2008) [Højtlæseren 1]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/den-tyske-fortlling-et-interview-med.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Den tyske fortælling: Et interview med Stephen Daldry og David Hare [Højtlæseren 2]</span></a>. </b></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: helvetica;"><b><br /></b></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWOeC9CLMkEZTuZGAEc6pb3wnUmw7QTygtGwcU1s5rmJoCUrmoy6EBUshp_Th3XenwjK42xXCmXWZG0FTVySIQCBSsNtClG_P4BPA_fLSW2HUXHhGGnAsB2Z3Vx8O134LCBS8E8WMwIm7TnADoePNGQbo3DAhzgqyKOqusjWgMuKeo-rL_65-8w0X7b7ga/s1600/Claude%20Miller%201%20JPG%2014-01-02b.jpg" style="font-size: small; font-weight: 700; margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjWOeC9CLMkEZTuZGAEc6pb3wnUmw7QTygtGwcU1s5rmJoCUrmoy6EBUshp_Th3XenwjK42xXCmXWZG0FTVySIQCBSsNtClG_P4BPA_fLSW2HUXHhGGnAsB2Z3Vx8O134LCBS8E8WMwIm7TnADoePNGQbo3DAhzgqyKOqusjWgMuKeo-rL_65-8w0X7b7ga/w400-h300/Claude%20Miller%201%20JPG%2014-01-02b.jpg" width="400" /></a></div>
<div class="MsoNormal"><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><span><div class="MsoNormal" style="font-weight: bold;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div>*) Claude Miller (1942-2012) var faktotum på film af Robert Bresson (<i>Balthazar</i>), Jacques Demy (<i>Les desmoiselles de Rochefort</i>), Jean-Luc Godard (<i>La chinoise</i>,<i> Weekend</i>) og François Truffaut (fra <i>Mississippi Mermaid</i> til <i>L’historie d’Adèle H.</i>), før han selv fik chancen for at instruere <i>La meilleure façon de marcher </i>(1976, da. <i>Takten, takten, pas på takten</i>). Han tog farve af forbillederne i spændingsfilm som <i>Garde à vue</i> (1981, da. <i>Mistænkt</i>) og <i>Mortelle randonnée</i> (1983, da. <i>Øjet</i>), begge med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/11/francois-ozon-peter-von-kant-2022.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Isabelle Adjani</span></a>, men var altid mere til mainstream med dybde. <i>La petite voleuse</i> (1988, da. <i>Den lille tyvetøs</i>) med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/efter-antichrist-et-interview-med.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Charlotte Gainsbourg</span></a> og <i>L’accompagnatrice</i> (1992, da. <i>Akkompagnatricen</i>) med Romane Bohringer var populære film i 90erne. Han gled fra Truffaut mod Chabrol i sit menneskesyn. <i>La Classe de neige</i> (1998, da.<i> Klasseturen</i>) bryder et tabu og og indleder et frugtbart samarbejde med Emmanuel Carrère. Miller var blandt de bedste kvindeskildrere i sin generation. Særlig stærkt står mor/datter-skildringen i <i>Betty Fisher et autres histories</i> (2001, da. <i>Betty Fisher og andre historier</i>) efter en bog af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/10/francois-ozon-une-nouvelle-amie-new.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ruth Rendell</span></a>. <i>La petite Lili</i> (2003) er en moderne variation over <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/murakami-hamaguchi-drive-my-car-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Anton Tjekhovs</span></a> <i>Mågen</i>. Han nåede at instruere <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/michel-gondry-en-nuance-af-blalecume.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Audrey Tautou</span></a> i <i>Thérèse</i> (2012), som bygger på François Mauriacs <i>Thérèse Desqueyroux</i>.</div><div class="MsoNormal" style="font-weight: bold;"><br /></div><div class="MsoNormal"><div class="MsoNormal"><b>**) Philippe Grimbert: <i>Un secret</i>. 191 s. Paris: Éditions Grasset & Fasquelle, 2004. Mærkværdigvis er bogen aldrig oversat til dansk. Den engelske udgave, <i>Secret</i>, er oversat af Polly McLean.</b></div><div class="MsoNormal"><b><br /></b></div><div class="MsoNormal"><b>***) Margaret Atwood: <i>Cat's Eye </i>(1988, da. <i>Katteøje</i>, 1989) er oversat af Lisbeth Møller Madsen.</b></div><div style="font-weight: bold;"><br /></div><div style="font-weight: bold;">****) <b>Jeg interviewede Claude Miller i København i 1995 og i Paris i 2002. Ved sidstnævnte lejlighed sagde han bl.a.: »Hvis ansigtet ikke siger det hele, er det på tide at holde op med at lave film. Det er måske en lovlig flot ting at sige, der er flere der har spurgt mig om det. Men det er i og for sig som jeg siger. For mig er detaljerne og de ekstreme nærbilleder det vigtigste i en film. Det er dem, jeg selv ser på, og det er dem, som jeg gør mig mest umage med at lave. Et ansigt som viser følelser, det er for mig selve sjælen i film. Af samme grund holder jeg meget af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/michel-hazanavicius-artist-2011.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">stumfilm</span></a> og sætter mere og mere pris på dem som ren film, efterhånden som jeg bliver ældre. Billederne er hinsides sprog og kulturelle forskelle, de er kernen som alting drejer sig om, og hvis man ikke kan lade ansigterne vise følelser, snarere end at lade personerne tale om, hvordan de har det, så er det på tide at trække sig tilbage«.</b></div></div><div><div><b><br /></b><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJoPYdJvNIXe1vohjnst7XeCijW_qXJi3RFDG_ycXYRDOKSXY7VNqG3_MNdg32fhnqH2hSFXW-3ezPjbgCGRxZsx9hBW9QaFvudLU5M0Cofe8odGkD81iRHFftx7JgKLDfVOLieqs84oNUVKf9RLGw_w9yxkiz_OFs0s2O8bw0iCJIV5UYUgYGngsIj8Km/s1600/Claude%20Miller%203%20BMP%2014-01-02.jpg.bmp" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJoPYdJvNIXe1vohjnst7XeCijW_qXJi3RFDG_ycXYRDOKSXY7VNqG3_MNdg32fhnqH2hSFXW-3ezPjbgCGRxZsx9hBW9QaFvudLU5M0Cofe8odGkD81iRHFftx7JgKLDfVOLieqs84oNUVKf9RLGw_w9yxkiz_OFs0s2O8bw0iCJIV5UYUgYGngsIj8Km/w400-h300/Claude%20Miller%203%20BMP%2014-01-02.jpg.bmp" width="400" /></a></div></div></div></span></span></div><div class="MsoNormal"><br /></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><i>Un secret (En hemmelighed). Instr.: Claude Miller. Manus: Natalie Carter, Claude Miller. Foto: Gérard de Battista. 105 min. Frankrig 2007. Dansk premiere: 08.08.2008</i></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="MsoNormal"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJQ4ZynNZXhhuihFgm3a5cRoWXj-Bpw2OKIF-S4IEGIGXsfcep2JV3nGF7In9pqmO8-kCo7qHdqnMLy2JJq3h5wkfAYWoGPGR8j3W6w49XluKZToMsrLxWazsaUgnCxgr3S1OifNDv06_7_K1boJpPnXwr6xK_nNCLyVJZvDsZ3z3dDBxWC6fMT4vgScML/s552/p-grimbert.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="552" data-original-width="370" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJQ4ZynNZXhhuihFgm3a5cRoWXj-Bpw2OKIF-S4IEGIGXsfcep2JV3nGF7In9pqmO8-kCo7qHdqnMLy2JJq3h5wkfAYWoGPGR8j3W6w49XluKZToMsrLxWazsaUgnCxgr3S1OifNDv06_7_K1boJpPnXwr6xK_nNCLyVJZvDsZ3z3dDBxWC6fMT4vgScML/s320/p-grimbert.jpg" width="214" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUpzM816xaSqO95nPTToyuglAla5LyahQHamxznHPIsfKm1N0rV-7tuXtjn1SqAycxBxxTm0KsijsgcaV2vFGHwdfgqZvcoZgk5qkBWlXIrVDD2wDknnnez5aUuxKnnDmSZ3Qwnqs0SpXRdgMKupjnTXSTbHoXpiJhqCK4Sn-g0-HE07ER-PDuWaE9RJ-i/s912/81IPmL8PP4L._AC_UF1000,1000_QL80_.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="912" data-original-width="615" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUpzM816xaSqO95nPTToyuglAla5LyahQHamxznHPIsfKm1N0rV-7tuXtjn1SqAycxBxxTm0KsijsgcaV2vFGHwdfgqZvcoZgk5qkBWlXIrVDD2wDknnnez5aUuxKnnDmSZ3Qwnqs0SpXRdgMKupjnTXSTbHoXpiJhqCK4Sn-g0-HE07ER-PDuWaE9RJ-i/s320/81IPmL8PP4L._AC_UF1000,1000_QL80_.jpg" width="216" /></a></div></div></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Fotos: France 3 Cinéma/ Canal+/ UGC YM/ Soficinéma/ La Région Île-de-France/ Sunrise Film/ Éditions Grasset & Fasquelle/ Le livre de Poche/ Filmaffinity/ BGJ ((Claude Miller i Paris 2002, Uniifrance 4eme Rendez-vous Europeen du Cinéma Fran</i></span><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>ç</i></span><i style="font-family: arial; font-size: x-small;">ais)/ Word by Word - clairemcalpine.com (Philippe Grimbert Portrait)/</i></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på MUBI </i></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Første udgave af teksten trykt i Weekendavisen Kultur 08.08.2008</i></span></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-85150400810405353712024-02-12T06:07:00.005+01:002024-02-13T09:59:28.247+01:00Robert Altman: Dr. T & the Women (2000)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7k0H_zV_v59UFLt_NS_fo2jvSE3d-dATsVb6JN02tdw50Ron_EEl3MCMgphhvXQbmH1G3KEcRUdIHXDIEVSPdS7lZFK-5qAaLsC584kXtxgyWsHhKTmQdB_6eo0EVo1-pjd4zqhCr4keSJRjB3xYJB_xqDfmWGDdXc9tgP-mFGDwcnSx9PCEwNsHNlQ/s856/dr-t-the-women_3d3d68c4.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="856" data-original-width="571" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7k0H_zV_v59UFLt_NS_fo2jvSE3d-dATsVb6JN02tdw50Ron_EEl3MCMgphhvXQbmH1G3KEcRUdIHXDIEVSPdS7lZFK-5qAaLsC584kXtxgyWsHhKTmQdB_6eo0EVo1-pjd4zqhCr4keSJRjB3xYJB_xqDfmWGDdXc9tgP-mFGDwcnSx9PCEwNsHNlQ/w426-h640/dr-t-the-women_3d3d68c4.jpg" width="426" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /><b>EN VAKLENDE MAND</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>Robert Altmans bedste og værste egenskaber</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqI0ZT2h2r9auNVVa2blSyn4RXomZCy1xa7Vtv3xHv4Yf9_tgFy9tYblY5gglmNWX40Y2o2mm_zygmcb23xnLFVXiBm-utRGerUZxUgB3r_Tz6fzVTmrOc4anVeNM9OCakFovlofZTc2ggY04cJ5JsZh7faR-bZ8P1J_qch474R-j-ZYZXldo-WL0_1A/s751/dr%20t%20shelley%20long.png" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="361" data-original-width="751" height="193" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqI0ZT2h2r9auNVVa2blSyn4RXomZCy1xa7Vtv3xHv4Yf9_tgFy9tYblY5gglmNWX40Y2o2mm_zygmcb23xnLFVXiBm-utRGerUZxUgB3r_Tz6fzVTmrOc4anVeNM9OCakFovlofZTc2ggY04cJ5JsZh7faR-bZ8P1J_qch474R-j-ZYZXldo-WL0_1A/w400-h193/dr%20t%20shelley%20long.png" width="400" /></a></div>NYTÅR 2001: <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/robert-altman-1925-2006-prairie-home.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">ROBERT Altman</span></a> er ekspert i brede gruppefilm, som på satirisk vis panorerer hen over det givne miljø, der denne gang skal fungere som scene i instruktørens amerikanske dukketeater. Hans form kombinerer antropologi og satire. Hvor andre filmskabere viger tilbage for en omfattende personkreds og forvirrende plotlinjer, som løber langs med og krydser hinanden, kan Altman slet ikke få nok af støjen på de steder, hvor mennesker færdes i virkeligheden.</span><div><span style="font-family: arial;"> Af samme grund har han altid haft sin styrke i den dokumentarisk tonede kollektivskildring, film som hovedværkerne <i>Nashville </i>(1975) og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/11/robert-altman-raymond-carver-short-cuts.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Short Cuts</i></span></a> (1993), der over tre timer væver mange handlingstråde, anekdotiske udtag af enkelte skæbner, sammen til en stærk gobelin. I det mindre format er han ikke så sikker, og han skal helst have afstand nok til at kaste et køligt øje på sine menneskers forfængelighed, hvad enten den er frygtsom eller formastelig.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Bliver han dybfølt, sætter en livløshed ind, og i genrefilm er han tilbøjelig til at lefle. Nogle film er mekaniske gentagelser af ensembleskabelonen. Fordi antikrigsfarcen <i>M*A*S*H</i> (1970) i sin tid blev en stor succes, har man villet holde Altman fast i rollen som bramfri, absurd entertainer. Snarere er han en blanding af skuffet romantiker og bedrevidende revser; misantropen, som ikke vil rystes i troen. Alligevel finder man virkelig varme hér og dér i værkets hjørner, fra den skæve løvfaldswestern om <i>McCabe & Mrs. Miller</i> (1971) til elegien over hjemstavnen <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/06/robert-altman-kansas-city-1996.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Kansas City</i></span></a> (1996), som gennembrændes af guldalderjazz.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8Tj5Qmp1IkQin3os4lMOqenN1mW6QbovlzmDivN5DgegZOEIpDPPAMWFs0gzl5j9ZzqotoJ9h0dUfDJpDPRBMlfh_Cej3r3qsVigQGCQsvJR_cB4h36wYhcUCGrIpp_Y4r-AtMa_c-ULOo88q1zBk8aTfBQ02e1Cz1J-E7WwRHgoeLbnsyJnt1KUEtA/s1000/dr-t-the-women_1721bcc0%20(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="705" data-original-width="1000" height="283" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8Tj5Qmp1IkQin3os4lMOqenN1mW6QbovlzmDivN5DgegZOEIpDPPAMWFs0gzl5j9ZzqotoJ9h0dUfDJpDPRBMlfh_Cej3r3qsVigQGCQsvJR_cB4h36wYhcUCGrIpp_Y4r-AtMa_c-ULOo88q1zBk8aTfBQ02e1Cz1J-E7WwRHgoeLbnsyJnt1KUEtA/w400-h283/dr-t-the-women_1721bcc0%20(1).jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgru_CJlCc6clDBEIT-miamAFRruOWP45sKdgS94xmNWY48fs3ACQf_QBVRbnyND8SDw7Rf_WXGfgpSP-C94_R1li8vBJeFuntbdD2fwaVO-y6ftpfMdXSPaqoqArdsoVMO7P1kMHXjNlGpGxohRUiiEbeZN8hhVPVSKVCHyiitseZt261L69uHPbeJm9RI/s2871/dr-t-the-women_ryOx4s%20(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1920" data-original-width="2871" height="268" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgru_CJlCc6clDBEIT-miamAFRruOWP45sKdgS94xmNWY48fs3ACQf_QBVRbnyND8SDw7Rf_WXGfgpSP-C94_R1li8vBJeFuntbdD2fwaVO-y6ftpfMdXSPaqoqArdsoVMO7P1kMHXjNlGpGxohRUiiEbeZN8hhVPVSKVCHyiitseZt261L69uHPbeJm9RI/w400-h268/dr-t-the-women_ryOx4s%20(1).jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br />DEN sædeskildrende sydstatskomedie om <i>Dr. T & the Women</i> er ligesom <i>Cookie’s Fortune</i> (1999) blevet til i samarbejde med manuskriptforfatteren Anne Rapp. Årets model har dog skarpere tænder og er bag sin besnærende lattermildhed en mere ambitiøs bestræbelse. Når jeg ovenfor opregner Altmans specialiteter, er det fordi den nye film rummer lidt af dem alle.</span><br /></div><div><span style="font-family: arial;"> Mest har <i>Dr. T</i> til fælles med den sarkastiske Hollywood-farce <i>The Player</i> (1992), der på samme måde brugte en vaklende mand, et panikslagent karrieremenneske, som sin handlingsbærende sonde. I centrum er gynækologen Sullivan Travis, som gennem en lang og lukrativ karriere har undersøgt samtlige neurotiske overklassekvinder i Dallas. Det er en rigtig god rolle til <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/todd-haynes-im-not-there-2007-bob-dylan.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Richard Gere</span></a>, der ligesom i Joan Chens <i>Autumn in New York</i> (2000) får meget ud af at tage alderen på sig.</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQoJx_AqEOV0pWDzu2gMFiyxRp5v7x8CH7pon7ZSSrCvd9bVnNmC0tWklaQC7MORz9efZWcE1sMtwcNoqWJt5Ah5THgs45XWM0FcU_kvPWE7d-WjG1_TxSV0AnGQc3TY73SxK50-QCQ-lO_ep9EgggbFbVWzTQ0k_71fZ4Hf4OXEVPw5SIBrVido0b4A/s1200/dr-t-farrah-1200.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="791" data-original-width="1200" height="264" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQoJx_AqEOV0pWDzu2gMFiyxRp5v7x8CH7pon7ZSSrCvd9bVnNmC0tWklaQC7MORz9efZWcE1sMtwcNoqWJt5Ah5THgs45XWM0FcU_kvPWE7d-WjG1_TxSV0AnGQc3TY73SxK50-QCQ-lO_ep9EgggbFbVWzTQ0k_71fZ4Hf4OXEVPw5SIBrVido0b4A/w400-h264/dr-t-farrah-1200.jpg" width="400" /></a></div><br /></div><div><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCTQ8ucBtQyVzucuYG3PuIxOF3Iw01EWEGnejxPi01USAHovG923ZLYZB2EYQgqwUkh62Q4sAqP4nxG3eC4NXRbO3LFif5TW7d9dJaUksTlCQs3h3YqdUJWlFrNcGd9Vng4oksBhqGKzsxa7AfYUsDkQ_SpjAg-NWAuww29Lw50Py8ZA7hyzOY9fmOrQ/s2630/dr-t-the-women_2957ce.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1782" data-original-width="2630" height="271" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCTQ8ucBtQyVzucuYG3PuIxOF3Iw01EWEGnejxPi01USAHovG923ZLYZB2EYQgqwUkh62Q4sAqP4nxG3eC4NXRbO3LFif5TW7d9dJaUksTlCQs3h3YqdUJWlFrNcGd9Vng4oksBhqGKzsxa7AfYUsDkQ_SpjAg-NWAuww29Lw50Py8ZA7hyzOY9fmOrQ/w400-h271/dr-t-the-women_2957ce.jpg" width="400" /></a></div><br /> DR. T har et godt tag på kvinder. Han forener faglig professionalisme med en forførende flair, som de fleste finder karismatisk. Han er dagens mand i skysovs og har været det så længe, at han vægrer sig ved at erkende de fejl, som dominerer billedet efterhånden. </span><br /></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Af dem er adskillige. Hans hustru (som Farrah Fawcett spiller endnu mere anstrengt end sædvanligt) er bogstaveligt ved at gå fra forstanden. Hans voksne døtre tænker kun på sig selv. Den ene (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/cameron-crowe-almost-famous-2000.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Kate Hudson</span></a>) er lesbisk, men det er hende, som skal giftes, og svigerinden (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/ngstelsens-teater-et-interview-med.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Laura Dern</span></a>) har invaderet huset med sine børn. Hans trofaste klinikassistent (Shelley Long) vælger den værste dag til at erklære chefen sin kærlighed.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Den trængte mand reagerer i stigende grad ved at gå eller barrikadere sig bag døren på kontoret. I weekenden tager han på jagtture med sine patetiske kammerater, men i en verden af kvidrende kaos bliver golfinstruktøren Bree (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/forvandlingens-tid-en-film-om-robert.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Helen Hunt</span></a>) det modne sidespring, som han villigt og velovervejet vil tage.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Manuskriptet deler sol og vind lige. Både mænd og kvinder er skildret som karikaturer, men Gere og Hunt får lov at have dybde. De fremstår begge som selviske opportunister, men vi holder af dem, fordi vi genkender dem.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWtWinJLZJA7zwrNriKRdBQmXaS9YPlNvuWGz5aayA5ZGddkvgW865r28ULrfIN7uZUOaRfRwh81ixfUlm1aIx9XVcEGsa0Qs4YR_dsFeVZVEak-bVdErcz4kDZsYtYqxwghLJgA0-Jrii6ISSaGEWIu8vvqdm8RRr8C9IYmOQC8phtKYwHeffiHpRpzzL/s2860/dr-t-the-women_Hj5REV%20(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1861" data-original-width="2860" height="260" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWtWinJLZJA7zwrNriKRdBQmXaS9YPlNvuWGz5aayA5ZGddkvgW865r28ULrfIN7uZUOaRfRwh81ixfUlm1aIx9XVcEGsa0Qs4YR_dsFeVZVEak-bVdErcz4kDZsYtYqxwghLJgA0-Jrii6ISSaGEWIu8vvqdm8RRr8C9IYmOQC8phtKYwHeffiHpRpzzL/w400-h260/dr-t-the-women_Hj5REV%20(1).jpg" width="400" /></a></div></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEqEA1QvmxkJTA8Yg4ioI3Wh48un0jB_VQ4HoixjWCeFh7oB6PaOca8-53Q1SbOqLp8ebfmTjDKlZ6Ovti3xrtC0f1Dv4m9vrTXvmTKf4ZhAFycO7i6vHpPUFL1wpwTpMaayTfdni5RrCn1bQbr0Z4KTrGye61GNjhvcJ-S0zOcZpoDVZgHKbP6ufwYkLc/s2871/dr-t-the-women_VJw2Nq.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1920" data-original-width="2871" height="268" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEqEA1QvmxkJTA8Yg4ioI3Wh48un0jB_VQ4HoixjWCeFh7oB6PaOca8-53Q1SbOqLp8ebfmTjDKlZ6Ovti3xrtC0f1Dv4m9vrTXvmTKf4ZhAFycO7i6vHpPUFL1wpwTpMaayTfdni5RrCn1bQbr0Z4KTrGye61GNjhvcJ-S0zOcZpoDVZgHKbP6ufwYkLc/w400-h268/dr-t-the-women_VJw2Nq.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FILMEN bruger sin første, lidt for lange spilletime på at følge Travis i karakteristiske situationer, som giver Altman lejlighed til at ironisere over miljøet. Den kulminerer i en klassisk scene, det store bryllup, hvor <a href="https://www.youtube.com/watch?v=DzcwkcJdYew" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">alt går galt</span></a>, af den slags som amerikanerne elsker. Det er imidlertid i en anden lang sekvens, som falder nøjagtig midtvejs, at filmen træder i karakter.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Scenen skildrer en frokosttime på klinikken, hvor alle stiller så mange krav, at problemerne ikke kan være i skabet, når Dr. T forsøger at mase dem ind. Panikken bygges op i en langsom bevægelse, som Altman orkestrerer sublimt. Alene for den skal man se <i>Dr. T</i> og bære over med det urene trav i andre situationer. »Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige,« erklærer Gere med udtryksløst ansigt. Det er en fuldkommen autentisk reaktion.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlpiFrcaHVDm8awB1YiI_uIrxoW0vC6GzsxNuwQa-1e3q1UxbXwvY4EvAH6qRvekyB0wdFY1LvnIzkAdvJxDCjGZvaRTWlEkV4U4pMWT2jPuE92jM83ppHkEh_8cYOdkiCM_CTfrROYxefxIJqv3I4IDwwre_4PnduufCBNU-7m8-XV9fNfmzBPnIWNTXD/s2048/dr-t-the-women_d2080d3c.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1356" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlpiFrcaHVDm8awB1YiI_uIrxoW0vC6GzsxNuwQa-1e3q1UxbXwvY4EvAH6qRvekyB0wdFY1LvnIzkAdvJxDCjGZvaRTWlEkV4U4pMWT2jPuE92jM83ppHkEh_8cYOdkiCM_CTfrROYxefxIJqv3I4IDwwre_4PnduufCBNU-7m8-XV9fNfmzBPnIWNTXD/w424-h640/dr-t-the-women_d2080d3c.jpg" width="424" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> DA også elskerinden svigter, giver Dr. T omsider slip på sin hang til at kontrollere alting. Han flygter mod en besværgende slutning, som kunne og næsten må være en drøm. Vi forlader ham ved hans bestemmelse, som har at gøre den eneste ting, der giver mening. Her slipper Altman sin voodoodukke, som faktisk ligner mange mænd ret godt. Instruktøren er blevet 75. Har han ikke en sidste <i>Nashville</i> i posen, kan <i>Dr. T & the Women</i> sagtens gå an.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/11/robert-altman-raymond-carver-short-cuts.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Robert Altman | Raymond Carver: Short Cuts (1993) [Bogen og filmen]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/06/robert-altman-kansas-city-1996.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Robert Altman: Kansas City (1996)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/robert-altman-gosford-park-2001.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Robert Altman: Gosford Park (2001)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/06/robert-altman-company-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Robert Altman: The Company (2003)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/robert-altman-1925-2006-prairie-home.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Robert Altman: A Prairie Home Companion (2006)</span></a>.<br /></b></span><br /> <div style="font-family: arial;"><i>Dr. T & the Women (Dr. T). Instr.: Robert Altman. Manus: Anne Rapp. Foto: Jan Kiesser. 122 min. USA 2000. Dansk premiere: 05.01.2001.</i></div><div style="font-family: arial;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiL0AjYDe7fUfR0DfjwYetzOPvHBMji4niLBIy81SRyyXLGz6zdk4Ar1jchny7rv7woFv7KyUS5umsyhHwMX8n4v1feadbX6vBVdbWyQl4gReWW1NY3SgHPzRqG2XVWeODNwlgETbzBLbT-M5_Fa98dPH-PDuqtPA-ff7XjDN0YlW7YdxN6CfaJFp1ZHRAM/s1680/dr-t-the-women_52dcda92.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1680" data-original-width="1238" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiL0AjYDe7fUfR0DfjwYetzOPvHBMji4niLBIy81SRyyXLGz6zdk4Ar1jchny7rv7woFv7KyUS5umsyhHwMX8n4v1feadbX6vBVdbWyQl4gReWW1NY3SgHPzRqG2XVWeODNwlgETbzBLbT-M5_Fa98dPH-PDuqtPA-ff7XjDN0YlW7YdxN6CfaJFp1ZHRAM/w237-h320/dr-t-the-women_52dcda92.jpg" width="237" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxqkfEuwdTMRSqhFaNx-ogFVu1Ehf4UPa3QOILlag2kV_c7QGwNjs0Bbf5r_6nAo-jcvAfSi7FbhJ28QyAkwEGMdy4cKgN-Qk51ulFaToN9_lyQJ6zPs0G_5PXSUjZU7EkFv1nCVctWI5sZO-kCGefUUA-GW4McYQ4ry4QmxldaB5_lpyNynF_6vFjxEzT/s1572/dr-t-the-women_d2192633.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1572" data-original-width="1098" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxqkfEuwdTMRSqhFaNx-ogFVu1Ehf4UPa3QOILlag2kV_c7QGwNjs0Bbf5r_6nAo-jcvAfSi7FbhJ28QyAkwEGMdy4cKgN-Qk51ulFaToN9_lyQJ6zPs0G_5PXSUjZU7EkFv1nCVctWI5sZO-kCGefUUA-GW4McYQ4ry4QmxldaB5_lpyNynF_6vFjxEzT/w224-h320/dr-t-the-women_d2192633.jpg" width="224" /></a></div></div></div><br /><i><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;">Fotos: Artisan Entertainment/ Sandcastle 5 Productions/ UIP/ Alliance Atlantis Video/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ </span></i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Apple TV, Google Play og <a href="https://www.youtube.com/watch?v=cPwT-t-FAME" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">YouTube Film</span></a></i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 05.01.2001.</i></span><br /></div></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-70300300318391985672024-02-01T23:30:00.001+01:002024-02-02T15:28:06.209+01:00To versioner: Tinker Tailor Soldier Spy (1979/2011)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-iQ2c0g9lIERfH1n_VV-cSoc_9bkKK276XJOMiFfw3RyNnpKfJZLfUaUCUGAve4ee6X-Mx3kHdvVdsqsl0-s96TJFyw1c_vgoGjth2TPqNmetIHwrrOt4mgs6XPlvrRnLLSmD-lyKIkYdh535Fs2HfECFN40n-E0SNK-BarFcByx71ZgqVWcOEhcCWvdr/s5779/tinker-tailor-soldier-spy_b3336e9d.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5779" data-original-width="4051" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-iQ2c0g9lIERfH1n_VV-cSoc_9bkKK276XJOMiFfw3RyNnpKfJZLfUaUCUGAve4ee6X-Mx3kHdvVdsqsl0-s96TJFyw1c_vgoGjth2TPqNmetIHwrrOt4mgs6XPlvrRnLLSmD-lyKIkYdh535Fs2HfECFN40n-E0SNK-BarFcByx71ZgqVWcOEhcCWvdr/w448-h640/tinker-tailor-soldier-spy_b3336e9d.jpg" width="448" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEja_ZTD0QlGb2Y_HFs7OQDi4Cn5VAoZ9CANPDhlgFhil1W5Xh41aAof6r0f5N96URFJywXDdgjKFtbcPbtAnnThlsg_ny2DNLb2hK8l1tD2GS33EvoR-T29yx6bq47hGb_PguDwnW0S7xFiHFVsncEvM6ni0_LVy92w697giiJj2dchnO0MZQ6Lqo_GOylG/s733/tinker-tailor-soldier-spy_3497160d.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="733" data-original-width="576" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEja_ZTD0QlGb2Y_HFs7OQDi4Cn5VAoZ9CANPDhlgFhil1W5Xh41aAof6r0f5N96URFJywXDdgjKFtbcPbtAnnThlsg_ny2DNLb2hK8l1tD2GS33EvoR-T29yx6bq47hGb_PguDwnW0S7xFiHFVsncEvM6ni0_LVy92w697giiJj2dchnO0MZQ6Lqo_GOylG/w502-h640/tinker-tailor-soldier-spy_3497160d.jpg" width="502" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>DEN HEMMELIGE PILGRIM</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>John le Carré 1931-2020</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIQq13aXNg7fwuup20G3sH3zQVvb01wF-fHBkcN-ZDXiXOGpj5c5XQilR74ycxTTrEaFjEd-3DC24TmIoe42LioiQE_oUKs65fGTGEnrH0v9WkaESLhbm6udJEogO8ImSMEtsQxItZ8FlM1j4FLCXePLcfjOWrIQZURtt4I1Fjsjei4lAzyKTunBDLk2ul/s412/JohnLeCarre_TinkerTailorSoldierSpy.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="412" data-original-width="250" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIQq13aXNg7fwuup20G3sH3zQVvb01wF-fHBkcN-ZDXiXOGpj5c5XQilR74ycxTTrEaFjEd-3DC24TmIoe42LioiQE_oUKs65fGTGEnrH0v9WkaESLhbm6udJEogO8ImSMEtsQxItZ8FlM1j4FLCXePLcfjOWrIQZURtt4I1Fjsjei4lAzyKTunBDLk2ul/w242-h400/JohnLeCarre_TinkerTailorSoldierSpy.jpg" width="242" /></a></div>EFTERHÅNDEN skal man have en vis alder for at huske, hvordan Den Kolde Krig <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/01/don-delillo-underworld-1997-et-interview.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">faktisk var</span></a>. Den begyndte i 1945, endnu før 2. verdenskrig var forbi. De allierede havde gjort fælles front mod aksemagterne, men var ved at trække nye grænser allerede, da man indtog <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/cate-shortland-lore-2012-krigens-brn.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">det knækkede Tyskland</span></a>. Fra 1947, da USA formulerede Truman Doktrinen, til opløsningen af Sovjetunionen i 1991, blev freden udlevet bilateralt. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/steven-spielberg-bridge-of-spies-2015.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jerntæppet</span></a> mellem Øst og Vest fik fysisk skikkelse i 1961, da <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/landet-bag-muren-good-bye-lenin-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Berlinmuren</span></a> blev rejst <i>overnight</i>. I 40 år var det <i>os</i> og <i>dem</i> i en grad, som man næppe begriber i dag.*</span><div><span style="font-family: arial;"> I samme periode fik vestlig <i>spy fiction</i> sin kronede tid. Der blev dog skrevet i genren længe før da. Allerede antihelten i James Fenimore Coopers <i>The Spy</i> (1821, da. <i>Spionen </i></span><span style="font-family: arial;"><i>–</i></span><i style="font-family: arial;"> en Fortælling fra den nordamerikanske Krig</i><span style="font-family: arial;">) må leve med sine landsmænds foragt, fordi han opererer undercover. Richard Hannay fra </span><a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/alias-hannay-john-buchan-1875-1940.html" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">John Buchans</span></a><span style="font-family: arial;"> romaner og Ashenden fra Somerset Maughams noveller er forløbere for den spionfigur, agent 007, som </span><a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/fornyet-licens-ian-fleming-1908-1964.html" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ian Fleming</span></a><span style="font-family: arial;"> fornyede genren med, da han skrev James Bond-romanen </span><a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/james-bond-21-casino-royale-2006.html" style="font-family: arial;" target="_blank"><i><span style="color: #2b00fe;">Casino Royale</span></i></a><span style="font-family: arial;"> (1953). I Eric Amblers romaner fra 1930'erne bliver spejlkrigen mellem de europæiske efterretningstjenester udkæmpet på Balkan og i Mellemøsten.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/fortllerens-flugtveje-graham-greene.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Graham Greene</span></a> lagde et etisk filter over stoffet, da han begyndte at skrive om behovet for at tjene, tro og forråde. Det var den litterære tradition – og frem for alt denne politiske virkelighed – som efterretningsofficeren David Cornwell (1931-2020) byggede videre på, da han sprang ud som pseudonymforfatteren John le Carré.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Spionchefen George Smiley er ingen superagent. Han er en lille mand med store briller og en hustru, som bedrager ham. Han er rekrutteret i Oxford, har sit bureaukratiske liv på »The Circus« og ser en russisk tvilling i spionmesteren Karla, som han én enkelt gang har mødt i New Delhi.**</span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiORx_KfgdtTuN4UMncehwW0O4R2PWZyYeJKsh0eGDL7mopnESVSQIQOMBnXt62s0rkADyUYickT0EZ3Db3vBmMYeDI1swXF83UiyI02uTdY1sFTmH-2arteROWCgkp62qhvMQ5Cz35ZryWSN8-bFCyMxc2DZcCL_ekcgFD8Hoqpceqy5F5EqOLW05Q5gfy/s3916/tinker-tailor-soldier-spy_6a4b3905.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2634" data-original-width="3916" height="269" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiORx_KfgdtTuN4UMncehwW0O4R2PWZyYeJKsh0eGDL7mopnESVSQIQOMBnXt62s0rkADyUYickT0EZ3Db3vBmMYeDI1swXF83UiyI02uTdY1sFTmH-2arteROWCgkp62qhvMQ5Cz35ZryWSN8-bFCyMxc2DZcCL_ekcgFD8Hoqpceqy5F5EqOLW05Q5gfy/w400-h269/tinker-tailor-soldier-spy_6a4b3905.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilp9t8DQHvnbEO2rzDdL8K96jsA79fooZOKGyTxWZQvrhFro7Nx1bbrA4kYkp6c9plXXhh7KCdSbwieVPuq-nAzFaEN_y6J8P_LoVNlur7y6klCHsGkvGR-aPN8njCEvVIOwLpCIyhyyzUXxQD6zwe93N48PTbEUx_D-5dleAMg7KOdoLfn5lDDQpPoZUO/s1418/tinker-tailor-soldier-spy_RyATuI.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="885" data-original-width="1418" height="250" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilp9t8DQHvnbEO2rzDdL8K96jsA79fooZOKGyTxWZQvrhFro7Nx1bbrA4kYkp6c9plXXhh7KCdSbwieVPuq-nAzFaEN_y6J8P_LoVNlur7y6klCHsGkvGR-aPN8njCEvVIOwLpCIyhyyzUXxQD6zwe93N48PTbEUx_D-5dleAMg7KOdoLfn5lDDQpPoZUO/w400-h250/tinker-tailor-soldier-spy_RyATuI.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">GEORGE Smiley optræder i otte bøger, men er – ligesom stilen – endnu ikke fuldt formet i <i>Call for the Dead</i> (1961, da. <i>Telefon til afdøde</i>) og <i>A Murder of Quality</i> (1962, da. <i>Mord på højt plan</i>). Her minder tonen stadig om guldalderkrimi, og Smiley er mere detektiv end spion. </span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Han svæver over vandene både i </span><i style="font-family: arial;">The Spy Who Came in from the Cold</i><span style="font-family: arial;"> (1963, da. </span><i style="font-family: arial;">Spionen der kom ind fra kulden</i><span style="font-family: arial;">), romanen, som definerede koldkrigsatmosfæren, og </span><i style="font-family: arial;">The Looking Glass War </i><span style="font-family: arial;">(1965, da. </span><i style="font-family: arial;">Spejlkrigen</i><span style="font-family: arial;">), som kortlagde det ideologiske landskab. Han medvirker ikke i <i>A Small Town in Germany</i> (1968, da. <i>En lille by i Tyskland</i>), hvor le Carré for alvor finder sin form. Selve »Quest for Karla«-trilogien består af </span><i style="font-family: arial;">Tinker Tailor Soldier Spy</i><span style="font-family: arial;"> (1974, da. </span><i style="font-family: arial;">Dame Konge Es Spion </i><span style="font-family: arial;">eller</span><i style="font-family: arial;"> Spionen der kom ind i kredsen</i><span style="font-family: arial;">), </span><i style="font-family: arial;">The Honorable School Boy</i><span style="font-family: arial;"> (1977, da. </span><i style="font-family: arial;">Spionen der gik sine egne veje</i><span style="font-family: arial;">) og </span><i style="font-family: arial;">Smiley’s People</i><span style="font-family: arial;"> (1979, da. </span><i style="font-family: arial;">Til døden jer skiller</i><span style="font-family: arial;">).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Efter årtiers tilnærmelser lykkes det at »vende« Karla i <i>Til døden jer skiller</i>. Smiley optræder for næstsidste gang i <i>The Secret Pilgrim</i> (1990, da. <i>Den hemmelige pilgrim</i>), da Jerntæppet er nede, og spillet har ændret væsen. Dels kræver alderen sit. Dels har fjenden andre værdier end i den gode tid, hvor man kendte sine modstandere, fordi de var ligesom vi.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Ved at bøje og strække kronologien, så årtierne flyder ud og flyder sammen, kan det endelig lade sig gøre at bruge en pensioneret George Smiley som <i>la pièce de résistance</i> i den sene (og fremragende) tilføjelse, <i>A Legacy of Spies</i> (2017, da. <i>Spioners arv</i>). Her bliver Peter Guillam, Smileys højre hånd og trofaste lærling, og de øvrige gamle MI6-folk konfronteret med deres handlinger i de aktive år. Romanens nutid er 2016, der henvises til Brexit. Smiley må da være mellem 102 år og 111. En ny tidsånd stiller sig uforstående over for, hvad der var og ikke var nyttigt og nødvendigt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi13MOdJlJTSK8mSjsTa-RGryeW26Nt7LfAGx1LFtBPhqWWeUYoAxgJL6VWSATJ9rf5bi1GJdb3d-6EQxR6sAYB7FVQbYqe0OjsN6E2Cp2nJ06KD5YPhL9DeZvK-MMmcvJpMy5jztufFDK6DO5uHzjjcsoeXjMmj4Kq6ELqF32KyuN4P3IGnj33Og5geSFI/s618/John%20le%20Carr%C3%A9%201960s.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="412" data-original-width="618" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi13MOdJlJTSK8mSjsTa-RGryeW26Nt7LfAGx1LFtBPhqWWeUYoAxgJL6VWSATJ9rf5bi1GJdb3d-6EQxR6sAYB7FVQbYqe0OjsN6E2Cp2nJ06KD5YPhL9DeZvK-MMmcvJpMy5jztufFDK6DO5uHzjjcsoeXjMmj4Kq6ELqF32KyuN4P3IGnj33Og5geSFI/w400-h266/John%20le%20Carr%C3%A9%201960s.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiivxCHOVUcKFAdA8W8AAOZxS9myIHqlLl40c2s40B7EI-61IlPBqRi0pu3evP5stzXYgsm6ua27u14lv3K1ws3puDzOTWmePMMrFOweBLoUvGVVRuSIgAm7dzxxSaVo9jOyV5ONtCIwjpk6gFK_C9W8byDUQzDpeE2-31aHy27GZZg7z60X58UPebQO2U8/s1200/john-le-carre.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="864" data-original-width="1200" height="288" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiivxCHOVUcKFAdA8W8AAOZxS9myIHqlLl40c2s40B7EI-61IlPBqRi0pu3evP5stzXYgsm6ua27u14lv3K1ws3puDzOTWmePMMrFOweBLoUvGVVRuSIgAm7dzxxSaVo9jOyV5ONtCIwjpk6gFK_C9W8byDUQzDpeE2-31aHy27GZZg7z60X58UPebQO2U8/w400-h288/john-le-carre.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">HVIS John le Carré blev spiongenrens <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/john-maddentom-stoppard-shakespeare-in.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Shakespeare</span></a>, kunne Len Deighton (f. 1929) være dens <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/tamburlaine-skal-d-christopher-marlowe.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Christopher Marlowe</span></a>. Deighton interesserer sig for andre aspekter af faget i bøgerne om Harry Palmer, rugbrødsagenten med cockney-baggrund, og han fravælger med vilje den kyniske patos hos le Carré i sin fornemme <i>Game, Set, Match</i>-serie om Bernard Samsons kolde krig i Berlin.*** Tættest på le Carré-stemningen kommer Mick Herron (f. 1963) i serien om de forviste MI5-folk fra Slough House.**** </span></div><div><span style="font-family: arial;"> Smiley-romanerne er blevet stående som indbegrebet af gode koldkrigsbøger. For øvrigt lever genren, skønt krigen er forbi. Blot er formen nu historisk. Amerikaneren Alan Furst har succes med romaner, der skildrer 1930'ernes magtspil på Balkan og modstandsarbejdet i 40'ernes Frankrig. Der er 15 bøger i serien, som begyndte med <i>Night Soldiers</i> (1988). På dansk foreligger <i>The Foreign Correspondent</i> (2006, da. <i>Udenrigskorrespondenten</i>) og <i>The Spies of Warsaw</i> (2008, da. <i>Warszawas spioner</i>). Senest udkom <i>Under Occupation</i> (2019).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Le Carré bredte emnerne og sit register ud i 90'er-romaner som <i>The Tailor of Panama</i> (1996, da. <i>Skrædderen fra Panama</i>), <i>The Constant Gardener </i>(2001, da. <i>Den standhaftige gartner</i>) </span><b style="font-family: helvetica; font-size: small;">–</b><span style="font-family: arial;"> som i Fernando Meirelles' 2005-version med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/yorgos-lanthimos-favourite-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Rachel Weisz</span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/charles-dickens-1812-1870-og-ellen.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ralph Fiennes</span></a> blev en af de bedste biograffilm </span><span style="font-family: arial;">–</span><span style="font-family: arial;"> og <i>The Mission Song</i> (2006, da. <i>Den gode tolk</i>). Han kom stærkt hjem til koldkrigsuniverset i </span><i style="font-family: arial;">Absolute Friends</i><span style="font-family: arial;"> (2003, da. </span><i style="font-family: arial;">Absolutte venner</i><span style="font-family: arial;">), </span><i style="font-family: arial;">A Most Wanted Man</i><span style="font-family: arial;"> (2008, da. </span><i style="font-family: arial;">Marionetten</i><span style="font-family: arial;">) og </span><i style="font-family: arial;">Our Kind of Traitor</i><span style="font-family: arial;"> (2010, da. </span><i style="font-family: arial;">Dimas drøm</i><span style="font-family: arial;">).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Kort før sin død færdiggjorde han </span><i style="font-family: arial;">Agent Running in the Field</i><span style="font-family: arial;"> (2019, da. </span><i style="font-family: arial;">Fri agent</i><span style="font-family: arial;">). Kort efter udkom </span><i style="font-family: arial;">Silverview </i><span style="font-family: arial;">(2021, da. </span><i style="font-family: arial;">Sølvblik</i><span style="font-family: arial;">), som sønnen Nicholas Cornwell (alias <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Nick_Harkaway" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Nick Harkaway</span></a>) færdigskrev. De vigtigste værker fra sidste årti er (så langt) </span><i style="font-family: arial;">A Legacy of Spies</i><span style="font-family: arial;"> og erindringsbogen </span><i style="font-family: arial;">The Pigeon Tunnel</i><span style="font-family: arial;"> (2016, da. </span><i style="font-family: arial;">Duernes tunnel</i><span style="font-family: arial;">).*****</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigtNa4OICdjHL2Al31h9pG4rC8uLdU6aHwrBfNv0qVt70Vy6-DIpigFQ5oFXz8RJ7wZOrrxEvRQzljyEgDQKu2FGxRZCXh1jBRDflEjygv_IdBH5RTefiysUrR9lJhTTLdOaEQXRSKGMt99qbrshUGf0tDJo5-rT5wISzB4c0FHbblv2SnR6u_MM_zhzYK/s3000/tinker-tailor-soldier-spy_ecf01de3.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2019" data-original-width="3000" height="269" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigtNa4OICdjHL2Al31h9pG4rC8uLdU6aHwrBfNv0qVt70Vy6-DIpigFQ5oFXz8RJ7wZOrrxEvRQzljyEgDQKu2FGxRZCXh1jBRDflEjygv_IdBH5RTefiysUrR9lJhTTLdOaEQXRSKGMt99qbrshUGf0tDJo5-rT5wISzB4c0FHbblv2SnR6u_MM_zhzYK/w400-h269/tinker-tailor-soldier-spy_ecf01de3.jpg" width="400" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3cDKvcy6Xe9JRFTOrnNEKPZ9XuAuhcJNZuYDdv-HgAaQX6BJ9p9Qe64zcjieXXLL7TTszvgzSWR6O3SXl0aC6DJM7JDyUnGKBP0w5uG8qU0WArrmsqHsBIANZnCOhRKkiv75c1tY6Z6Qpuq9ST2zrYfbFTWpqpyoejrLE-LJcuKYF9AlPMmBFGXpz-b6d/s3916/tinker-tailor-soldier-spy_d8957c46.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2634" data-original-width="3916" height="269" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3cDKvcy6Xe9JRFTOrnNEKPZ9XuAuhcJNZuYDdv-HgAaQX6BJ9p9Qe64zcjieXXLL7TTszvgzSWR6O3SXl0aC6DJM7JDyUnGKBP0w5uG8qU0WArrmsqHsBIANZnCOhRKkiv75c1tY6Z6Qpuq9ST2zrYfbFTWpqpyoejrLE-LJcuKYF9AlPMmBFGXpz-b6d/w400-h269/tinker-tailor-soldier-spy_d8957c46.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">MAN havde vel forsvoret, at en filmudgave af <i>Tinker Tailor Soldier Spy</i> ville være relevant og nå et stort publikum 40 år efter. Alligevel lykkes det svenske Tomas Alfredson (<i>Fire nuancer af brunt</i>, <i>Lad den rette komme ind</i>) at gøre tiden og typerne levende. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/david-fincher-mank-2020-oscars-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Gary Oldman</span></a> har rollen som Smiley, der efter en tid som <i>persona non grata</i> hentes ind for at finde den muldvarp, som Karla har placeret i MI6.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Fire chefer kan komme på tale: Percy Alleline (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/04/sam-mendes-empire-of-light-2022-oscars.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Toby Jones</span></a>), Roy Bland (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/11/david-mackenzie-hallam-foe-2007.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ciáran Hinds</span></a>), Bill Haydon (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/tom-ford-single-man-2009.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Colin Firth</span></a>), som svarer til virkelighedens Kim Philby, og Toby Esterhase (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/nicolo-donato-fuglene-over-sundet-2016.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">David Dencik</span></a>). <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/06/jim-jarmusch-only-lovers-left-alive-2013.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">John Hurt</span></a> er den forrige chef, Control, som blev fjernet, og som Smileys væbner Peter Guilllam ses <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/jane-campion-power-of-dog-2021-westerns.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Benedict Cumberbatch</span></a> (der i 2011 stadig var bedst kendt for sin rolle som <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/bill-condon-mr-holmes-2015.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Sherlock Holmes</span></a> i BBCs moderniserede <i>Sherlock</i>).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Disse mænd færdes til hverdag i The Circus. De er mellemledere, som holder strategimøder i tilrøgede lokaler med dårlig belysning. »It stank of war nostalgia,« sagde John le Carré om det MI6, han arbejdede for i 1950'erne. Man bærer hele liv rundt i ringbind, der kan smugles ud til den dårlige frokost. Det politiske spil er <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/bogen-og-filmen-schachnovelleskaknovell.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">som skak</span></a>. Det er nødvendigt at udveksle bønder eller ofre en springer i jagten på et tårn. Amerikanerne spiller en mere fysisk poker og griber ofte forstyrrende ind. Dronningen Karla regerer i Kreml og læser begge modstanderes spil.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <i>Tinker Tailor Soldier Spy</i> får sin særlige dybde i historien om kostskolelæreren Jim Prideaux (Mark Strong), som sendes ind i [daværende] Tjekkoslovakiet for hente en sovjetisk militærperson, der efter sigende vil hoppe af. Imidlertid er det en fælde, som den britiske muldvarp og Karla har sat. Prideaux bliver skudt i ryggen, men overlever. Fortællingens ydre spænding kredser om den personlige hævn, som han vil tage til slut.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjS46D-9gqSWzPVBIhOfFjB2Dqoph0Z4d-h-UcWrdQLEqKrHWYt1pRrZNOCk6NOlk6UZzZ3skZuZEpxZnngJzVkRqKvHhpUOEzuFnkDE8F3wWxJmuqCaDOvX5C0fVv1uAohoSuDpxj6iCvz6VCQXybQLGW2fTR6XbbT4pSPFByfNUN-x0F2iZlS82II5o1K/s3916/tinker-tailor-soldier-spy_92174e76.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2634" data-original-width="3916" height="269" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjS46D-9gqSWzPVBIhOfFjB2Dqoph0Z4d-h-UcWrdQLEqKrHWYt1pRrZNOCk6NOlk6UZzZ3skZuZEpxZnngJzVkRqKvHhpUOEzuFnkDE8F3wWxJmuqCaDOvX5C0fVv1uAohoSuDpxj6iCvz6VCQXybQLGW2fTR6XbbT4pSPFByfNUN-x0F2iZlS82II5o1K/w400-h269/tinker-tailor-soldier-spy_92174e76.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEh_lhIpLUaipkvBMMG8AOq0MKNrGinMrqX8ReukmNqw055lo-9MDEQFHD_Poc8UCjSLjFgwIrCs7vH4t7cGcvah8wVIAUe0IXigDOD_-hQrxRMs2xgg4nLJgxuT_0GUoSqJWKrWFVYKPmzpNqmg9c5soPMTNg6nkv4ox3BPAQyAceBVJI1XlA_9tadDPa/s4288/tinker-tailor-soldier-spy_10f83960.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2848" data-original-width="4288" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEh_lhIpLUaipkvBMMG8AOq0MKNrGinMrqX8ReukmNqw055lo-9MDEQFHD_Poc8UCjSLjFgwIrCs7vH4t7cGcvah8wVIAUe0IXigDOD_-hQrxRMs2xgg4nLJgxuT_0GUoSqJWKrWFVYKPmzpNqmg9c5soPMTNg6nkv4ox3BPAQyAceBVJI1XlA_9tadDPa/w400-h266/tinker-tailor-soldier-spy_10f83960.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> DER er kun få steder med fysisk action. Til gengæld er der en labyrintisk intrige, hvis spænding har at gøre med dobbelte loyaliteter, usikker identitet, ideologisk overbevisning, personlig ambition, forhadt og fornægtet klassebaggrund. Alt er set i et skær af tragisk forklarelse. Det er ikke tilfældigt, at George Smiley ligner en præst. Le Carré så selv reminiscenser af »en konspiratorisk Father Brown« i figuren. ****** I et interview fra 2011 sagde forfatteren om sit spionunivers:</span><br /><br /></div></div><blockquote style="border: none; margin: 0px 0px 0px 40px; padding: 0px;"><div><div style="text-align: left;"><span style="font-family: courier;"><b>»For mig er den hemmelige verden simpelt hen en metafor for den større verden, som vi lever i. Hvor vi også svigter hinanden, finder på små historier, iscenesætter livet i stedet for at leve det og så videre. Selv inden for dette tilsyneladende fremmedgjorte samfund, var der en universalitet, som jeg mente, jeg kunne udnytte, og den vandt genklang hos publikum. Publikum forstod det og ønskede at få sit liv oversat til sammensværgelsens sprog.«*******</b></span></div></div></blockquote><div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DER</span><span style="font-family: arial;"> er i dialogen skruet betydeligt ned for romanens britiske rebusjargon, som taler kælent indforstået om »mødre«, »honningfælder« og »babysittere«. Færre forhold skal afkodes, og man kan bedre orientere sig. <a href="https://www.kosmorama.org/en/kosmorama/artikler/spies-home-how-design-domestic-interior-tinker-tailor-soldier-spy-conveys" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Scenografien</span></a> (ved Maria Djurkovic og Tom Brown) er præcis og ikke så lidt retrochik. 1970'ernes England er grøn tweed og brun gabardine. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/07/polske-paragoner-andrzej-wajda-og-lech.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Østblokken</span></a> emmer af vodka, kål og rå beton. Verden var godt nok besnærende grim.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlTFO8ncljhQZ_nU6UztCs6INkoyABFAQyEIlz-HtQxAgGuEk9Yy2UiweVxFBPyC2SssPK907s4QYzbybS2HeqEkooKOYYyDMIWwYAkLXuyBpWntZxIjOsYZO44GkbxpiwnbC6RAXkDFvCo0JvFfvg_DtMNMrd6Nk7pCHB306cc6-YNndNlmGR0z7cOM_N/s5212/tinker-tailor-soldier-spy_E1AQDZ.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3468" data-original-width="5212" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlTFO8ncljhQZ_nU6UztCs6INkoyABFAQyEIlz-HtQxAgGuEk9Yy2UiweVxFBPyC2SssPK907s4QYzbybS2HeqEkooKOYYyDMIWwYAkLXuyBpWntZxIjOsYZO44GkbxpiwnbC6RAXkDFvCo0JvFfvg_DtMNMrd6Nk7pCHB306cc6-YNndNlmGR0z7cOM_N/w400-h266/tinker-tailor-soldier-spy_E1AQDZ.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikLQZJGr0A3DKwJwciNCjA0hUgouDA16YQDzgjaoPIAOi3gbgB4xOZDr0-eZWdNqyX9JgRbmww0oV4X0EyndvgWfhL-ySCv2tOPBMtC8ySLDxLVElAJ0r7QpC4yzE-nG9FrxwQSyhYnNQX1USih1MJhxaH9zFWf0XYMaOOznWWc3nFpHa_GlZTJ4b82hwl/s3722/tinker-tailor-soldier-spy_ee0b595c.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2481" data-original-width="3722" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikLQZJGr0A3DKwJwciNCjA0hUgouDA16YQDzgjaoPIAOi3gbgB4xOZDr0-eZWdNqyX9JgRbmww0oV4X0EyndvgWfhL-ySCv2tOPBMtC8ySLDxLVElAJ0r7QpC4yzE-nG9FrxwQSyhYnNQX1USih1MJhxaH9zFWf0XYMaOOznWWc3nFpHa_GlZTJ4b82hwl/w400-h266/tinker-tailor-soldier-spy_ee0b595c.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br />MANGE husker forhåbentlig tidens egne BBC-føljetoner med Alec Guinness i rollen som George Smiley. Arthur Hopcraft skrev <i>Tinker Tailor Soldier Spy</i> (1979), som John Irvin instruerede, og John Hopkins bearbejdede <i>Smiley’s People</i> (1982), som Simon Langton instruerede. Især <i>Tinker Tailor</i> indførte realismen i spionuniverset på et tidspunkt, da agentfilm var blevet til eskapistisk fantastik. BBC dramatiserede aldrig den bedste af Karla-romanerne, <i>The Honorable Schoolboy</i>, fordi handlingen udspiller sig i Vietnam.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Gary Oldmans George Smiley er mere prosaisk end Alec Guinness’ lakoniske gralsridder. De har dog brillerne tilfælles og deler et desillusioneret menneskesyn. Ved et gensyn med de gamle miniserier er Guinness mere vred, end man husker, og plottet har flere facetter, men Alfredsons biograffilm når samme facit med færre virkemidler. Den store forskel på filmene er, at vi ved, hvad historien ville med Smiley, hans tid og de britiske spioner fra Oxford og Cambridge, som væsentligst førte intern klassekamp.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoBckBFO4eJ-WLiX7OH56rgRsz0k-Js3-XUfgi7rLiD4Wbh_dUwOv7xcImjnks6HgODqtZ3OWBUvfMu9SRdmKflU7NEd-7wQ07wFShYD6ScuMYC7CggUARyGU6rkxqGk4At6Boq1ipMcu3TQjaJhF5iS2zgEkC3MKIfEp8DlWq7-kThMkFItAJdzRekj8R/s1920/tinker-tailor-soldier-spy_v2Hboe.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoBckBFO4eJ-WLiX7OH56rgRsz0k-Js3-XUfgi7rLiD4Wbh_dUwOv7xcImjnks6HgODqtZ3OWBUvfMu9SRdmKflU7NEd-7wQ07wFShYD6ScuMYC7CggUARyGU6rkxqGk4At6Boq1ipMcu3TQjaJhF5iS2zgEkC3MKIfEp8DlWq7-kThMkFItAJdzRekj8R/w400-h225/tinker-tailor-soldier-spy_v2Hboe.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiNhYlbdqd-UqUsA5Xbp5GaUKKMSXyKsMmov8T4PUOwKvXQccjkgQg_vp0X_ixU7iKD-KpNUm5FPud2mc52-FDxLTO6njVxTHupdQC8y9av8aOhx1SwkunSbd2UJgQL_WUrMus8f_EGm8ZJKv_JoaMozEkE9ny5y_g7XiGAurVJJrn_-9S9hb7Y2wQ_u9LX/s1920/tinker-tailor-soldier-spy_azTgya.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiNhYlbdqd-UqUsA5Xbp5GaUKKMSXyKsMmov8T4PUOwKvXQccjkgQg_vp0X_ixU7iKD-KpNUm5FPud2mc52-FDxLTO6njVxTHupdQC8y9av8aOhx1SwkunSbd2UJgQL_WUrMus8f_EGm8ZJKv_JoaMozEkE9ny5y_g7XiGAurVJJrn_-9S9hb7Y2wQ_u9LX/w400-h225/tinker-tailor-soldier-spy_azTgya.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><i> DAME Konge Es Spion</i> er en fremragende historisk thriller og en psykologisk spændingsfilm af betydeligt format. I dag dominerer den fysiske side af genren, konkretiseret i filmserien om Jason Bourne, manden uden hukommelse, og den genstartede <i>Mission Impossible</i>-serie, som <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/slipstream-cameron-crowe-vanilla-sky.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Tom Cruise</span></a> har forvandlet til <i>franchise</i>. </span></div><div><span style="font-family: arial;"> Alfredsons <i>Tinker Tailor</i> demonstrerer, at en blødere måde stadig er mulig. Der er i øvrigt tale om en europæisk samproduktion, som fungerer. Det er år og dag siden, at spænding i biografen har virket så godt på så mange niveauer.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/VW-F1H-Nonk" width="320" youtube-src-id="VW-F1H-Nonk"></iframe></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/mNKKWe2FUww" width="320" youtube-src-id="mNKKWe2FUww"></iframe></div></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>NOTER</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>*) Tomas Alfredsons <i>Tinker Tailor Soldier Spy</i> var ny og eksotisk i 2012, da koldkrigstiden virkede fjern. Stilen forekom næsten nostalgisk. Ti år senere, efter Ruslands angreb på Ukraine, med ulmende storkrig i Mellemøsten og udsigt til en verden, hvor <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/unfit-psychology-of-donald-trump-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Trump</span></a> er tilbage som amerikansk leder, er der ny relevans i de rustne scenarier. Man siger, at fredsdividenden er opbrugt. Altså var historien alligevel ikke forbi. </b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAv98VqlFTBKIYDeNclLTeDDH2t9rUqxRMNEO_XtFR75ySdzUJaIvJ2eiIgRxDsC6ZZaxySetrxpJcNVBMqqKOk9xgjitFRKmvg1k7mYBC5_JnjRpqwfOmdnD8dbIVslc9ogdHdLK5afaYq7z4lVdTIxb0CXDCGOrlAW0U8FkI50SNRMd7Kxw3GOpFXKFW/s705/Sk%C3%A6rmbillede%202024-02-02%2013.49.18.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="344" data-original-width="705" height="244" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAv98VqlFTBKIYDeNclLTeDDH2t9rUqxRMNEO_XtFR75ySdzUJaIvJ2eiIgRxDsC6ZZaxySetrxpJcNVBMqqKOk9xgjitFRKmvg1k7mYBC5_JnjRpqwfOmdnD8dbIVslc9ogdHdLK5afaYq7z4lVdTIxb0CXDCGOrlAW0U8FkI50SNRMd7Kxw3GOpFXKFW/w501-h244/Sk%C3%A6rmbillede%202024-02-02%2013.49.18.png" width="501" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-eNjI1vyG6mAUzTb5iC2cMCuDzY6JPz7LXgom7PTeyBKBEHPPgkIH4LT4KrWeGIvaCMF3APYSb9zY6VLVxpSAZmDIMtQqJ-wm4GGSDGHmXX-kW9uIgGOTE38xTSpfACS2GEEY2X9Pp16_pUGfk6Yfflm_do3KkgJrPpNFtrErdhTyXz-ETf39QOv3qAEu/s609/Sk%C3%A6rmbillede%202024-02-02%2013.58.42.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="338" data-original-width="609" height="281" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-eNjI1vyG6mAUzTb5iC2cMCuDzY6JPz7LXgom7PTeyBKBEHPPgkIH4LT4KrWeGIvaCMF3APYSb9zY6VLVxpSAZmDIMtQqJ-wm4GGSDGHmXX-kW9uIgGOTE38xTSpfACS2GEEY2X9Pp16_pUGfk6Yfflm_do3KkgJrPpNFtrErdhTyXz-ETf39QOv3qAEu/w504-h281/Sk%C3%A6rmbillede%202024-02-02%2013.58.42.png" width="504" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>**) »Short, fat and of a quiet disposition, he appeared to spend a lot of money on really bad clothes, which hung about his squat frame like skin on a shrunken toad.</b></span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>«</b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b> Sådan træder Smiley frem for læseren i <i>Call for the Dead</i> (1961, da. <i>Telefon til afdøde</i>), som Karina Windfeld-Hansen har oversat. Første kapitel hedder simpelt hen »A Brief History of George Smiley«: »H</b></span><b style="font-family: helvetica;">an var lille og tyk, et ligevægtigt gemyt, og lod til at ofre en masse penge på virkelig slet syet tøj, der hang om hans massive skikkelse som skindet på en indskrumpet skruptudse.</b><span style="font-family: helvetica;"><b>« (»Lidt om George Smiley«</b></span><b style="font-family: helvetica;">)</b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b> </b></span><b style="font-family: helvetica;">Da intrigen lukker sig til slut, er Smiley på vej til Zürich med </b><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><b style="font-family: helvetica;">natflyveren</b><span style="font-family: helvetica;"><b>«</b></span><b style="font-family: helvetica;">. Le Carré lader medpassagerens flygtige indtryk stå som et ironisk coda, der demonstrerer, at spionens forklædning fungerer perfekt:</b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;"> </b><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><b style="font-family: helvetica;">Smiley presented an odd figure to his fellow passengers </b><span style="font-family: helvetica;"><b>–</b></span><b style="font-family: helvetica;"> a little fat man, rather gloomy, suddenly smiling, ordering a drink. The young, fair-haired man beside him examined him slosely out of the corner of his eye. He knew the type well - the tired executive out for at bit of fun. He found it rather disgusting.</b><span style="font-family: helvetica;"><b>«</b></span></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;"> (</b><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><b style="font-family: helvetica;">Smiley gjorde en besynderlig figur blandt sine medpassagerer </b><span style="font-family: helvetica;"><b>–</b></span><b style="font-family: helvetica;"> en lille trivelig mand, noget melankolsk og pludselig smilende, da han bestilte en drink. Den unge, lyshårede mand ved siden af ham skævede nysgerrigt til ham. Han kendte godt nok typen </b><span style="font-family: helvetica;"><b>–</b></span><b style="font-family: helvetica;"> den trætte direktør, ude på lidt sjov. En temmelig led type, efter hans mening.</b><span style="font-family: helvetica;"><b>«</b></span><b style="font-family: helvetica;">)</b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;"> Le Carré vedgår flere steder, at Smileys fremtoning var inspireret af to mænd. Den ene var Vivian Green (1915-2005), som underviste David Cornwell i historie på Lincoln College i Oxford og blev en slags faderfigur. Den anden var John Bingham (1908-1988), der skrev kriminalromaner ved siden af sit MI6-arbejde </b><span style="font-family: helvetica;"><b>–</b></span><b style="font-family: helvetica;"> på dansk foreligger <i>Murder Plan Six/ Mordplan seks</i> (1958/1969) og <i>A Fragment of Fear/ En anelse frygt </i>(1965/1968) </b><span style="font-family: helvetica;"><b>–</b></span><b style="font-family: helvetica;"> og hjalp sin kollega i gang. Bingham klædte sig som Smiley og var gift med Madeleine Ebel (1934-1988), der i ydre kunne minde om Ann Smiley.</b></span><b style="font-family: helvetica; font-size: small;"> </b></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrF67c1lFCQwqvw14bKKZK2P6eY9Y-rfd_BwPAMGO-oOtlMjrY8YRtmY9WV99ki8OsDuGO_o70UHDzqYR2UOsV7fa57tKrDdegcAhIqb6SDZ4dDgrnPS_SuT2dQqTJHtJ-KFMU7M4gBUE6JJpcqFlH7n7iQ8HkxhhvgQ8_cnYS7EiB2IU2n9cnxo2p-eC2/s3940/the-ipcress-file_99ff6da9.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3940" data-original-width="2546" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrF67c1lFCQwqvw14bKKZK2P6eY9Y-rfd_BwPAMGO-oOtlMjrY8YRtmY9WV99ki8OsDuGO_o70UHDzqYR2UOsV7fa57tKrDdegcAhIqb6SDZ4dDgrnPS_SuT2dQqTJHtJ-KFMU7M4gBUE6JJpcqFlH7n7iQ8HkxhhvgQ8_cnYS7EiB2IU2n9cnxo2p-eC2/s320/the-ipcress-file_99ff6da9.jpg" width="207" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHhdCRkTF_v9xSnzVdlpJKBZPeSEMAWyWqFRbi6k0DO34v3iIqDcmuPayUpR7omCBfeq-sX5zqt0Dk2_csOiXc2diYipaRqos3m9SbToR50zcxdLV9otnfKWmXb4aKxnzNtgpDDePXov2vhWykYspS8hDyv6I8WWfG5oA3XBI9LUDOTHNTIDv4ogqn7v-G/s2880/the-ipcress-file_u0ezq2cj.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2880" data-original-width="2160" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHhdCRkTF_v9xSnzVdlpJKBZPeSEMAWyWqFRbi6k0DO34v3iIqDcmuPayUpR7omCBfeq-sX5zqt0Dk2_csOiXc2diYipaRqos3m9SbToR50zcxdLV9otnfKWmXb4aKxnzNtgpDDePXov2vhWykYspS8hDyv6I8WWfG5oA3XBI9LUDOTHNTIDv4ogqn7v-G/s320/the-ipcress-file_u0ezq2cj.jpg" width="240" /></a></div></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4zcRh89H_ltM7ohnjXz5QcOw528Mn1NvqGfeav-sHa0c1DzqzYZPlxAV5xc4xQ0ZG8hw7PK52weHLVZKIskwKSYEWVgo9ui1NoII7ML3EAUk1BsI2rmql9tkOoJN7iVb9WKQmVRHc7txNRuDAOJBZ-YLwMRBioTb2Im8eZ5rCdslQRLkJXBHKyvtcvBYF/s1200/Harry%20Palmer.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="675" data-original-width="1200" height="271" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4zcRh89H_ltM7ohnjXz5QcOw528Mn1NvqGfeav-sHa0c1DzqzYZPlxAV5xc4xQ0ZG8hw7PK52weHLVZKIskwKSYEWVgo9ui1NoII7ML3EAUk1BsI2rmql9tkOoJN7iVb9WKQmVRHc7txNRuDAOJBZ-YLwMRBioTb2Im8eZ5rCdslQRLkJXBHKyvtcvBYF/w481-h271/Harry%20Palmer.jpg" width="481" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>***) LEN Deightons pragmatiske antihelt er fortæller i fem bøger: <i>The Ipcress File</i> (1962, da. <i>Lynaktion Ipcress</i>), <i>Horse Under Water</i> (1963, da. <i>Den skindøde u-båd</i>), <i>Funeral in Berlin</i> (1964, da. <i>Begravelse i Berlin</i>), <i>Billion-Dollar Brain</i> (1966, da. <i>Hjerne til en milliard</i>), <i>An Expensive Place to Die</i> (1967, da. <i>Det er dyrt at dø i Paris</i>). Det bliver aldrig gjort klart, om han også har ordet i <i>Spy Story</i> (1974, da. <i>Krigsspil</i>), <i>Yesterday's Spy</i> (1975, da. <i>Spioner har ingen venner</i>) og <i>Twinkle, Twinkle, Little Spy</i> (1976, da. <i>Duel i Sahara</i>), der er stemt i samme leje, men afviger med hensyn til kontekst.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><span> I bøgerne er han anonym. Først i 60'er-filmene med Michael Caine får han navnet Harry Palmer. Inspirationen fra Alfredsons <i>Tinker Tailor Soldier Spy</i> er mærkbar i den retrofarvede miniserie <i>The Ipcress File</i> (2022, da. <i>Harry Palmer </i></span><i>–</i><i> Lynaktion Ipcress</i>), som DR sendte og lagde til streaming i april 2022. Her bliver Harry Palmer spillet af Joe Cole. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/07/danny-boyle-t2-trainspotting-2017.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">John Hodge</span></a> har skrevet manuskriptet, som slipper ret godt fra ikke at ligne de klassiske genrestykker. </b></span></div><div><br /></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhq4dKXoyttZoCj1W5pIyb-yXxiApLIwyLHQTfntA4JhKGtVJ9ubXbxWULknBZeJdHAtzgg4oMIrIvbjM-lbisxiGAiXxMLR-jCVd9cj_JWW4gW1TGO-l2QBDkyvzmmfZXeL44ni_6C5H-UiVt4N5Abs4xKg3WDhlgYUdskOUZSy6bI-B4ZZ1d3iKbuid9W/s1147/MV5BM2EwN2U5MWUtZWEyYS00MGIxLWI5MWQtNzRjZDE3NGFhMWYwXkEyXkFqcGdeQXVyMTk0MjQ3Nzk@._V1_.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1147" data-original-width="780" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhq4dKXoyttZoCj1W5pIyb-yXxiApLIwyLHQTfntA4JhKGtVJ9ubXbxWULknBZeJdHAtzgg4oMIrIvbjM-lbisxiGAiXxMLR-jCVd9cj_JWW4gW1TGO-l2QBDkyvzmmfZXeL44ni_6C5H-UiVt4N5Abs4xKg3WDhlgYUdskOUZSy6bI-B4ZZ1d3iKbuid9W/w437-h640/MV5BM2EwN2U5MWUtZWEyYS00MGIxLWI5MWQtNzRjZDE3NGFhMWYwXkEyXkFqcGdeQXVyMTk0MjQ3Nzk@._V1_.jpg" width="437" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrfwT4qQ5-VTF-TS4PzuIu2y5St-5de1E4pZEDBEG8Se1rczIiLTEeVORhPCdNbPHxwSymL5KTCU2mCp0xuCdeGavoMDz3KW-v9BLZMeyiCk7S_lyXf4tSv7DFR-H5ifpFjixr3HM0flTEBlK3Qnp-VREGDwUUDzQfN1A7TOJAnUS3A07yV7WYvRvIiI5l/s793/Len%20Deighton%20Bernard%20Samson%20novels%20UK%20paperback%20spines%20Game%20Set%20Match%20Fiona.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="546" data-original-width="793" height="302" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrfwT4qQ5-VTF-TS4PzuIu2y5St-5de1E4pZEDBEG8Se1rczIiLTEeVORhPCdNbPHxwSymL5KTCU2mCp0xuCdeGavoMDz3KW-v9BLZMeyiCk7S_lyXf4tSv7DFR-H5ifpFjixr3HM0flTEBlK3Qnp-VREGDwUUDzQfN1A7TOJAnUS3A07yV7WYvRvIiI5l/w439-h302/Len%20Deighton%20Bernard%20Samson%20novels%20UK%20paperback%20spines%20Game%20Set%20Match%20Fiona.jpg" width="439" /></a></div></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>BERNARD Samson er hovedperson i tre trilogier: <i>Berlin Game</i> (1983, da. <i>Brahm's fjerde mand</i>), <i>Mexico Set </i>(1984, da. <i>Når spillet bliver alvor</i>) og <i>London Match</i> (1985, da. <i>Finale i London</i>) blev stort dramatiseret med Ian Holm og Mel Martin i rollerne som ægteparret Samson. ITV sendte Granada-miniserien i 13 episoder i 1988. Deighton syntes ikke om serien og købte selv rettighederne, så han kunne skrinlægge den. Ergo er den aldrig samlet op digitalt, men kan sammenstykkes og ses på YouTube, hvis man søger kreativt.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><span> </span>Bernard Samson lever videre i <i>Spy Hook</i> (1988, da. <i>Brændpunkt Berlin</i>), <i>Spy Line</i> (1989, da. <i>En mur i Berlin</i>) og <i>Spy Sinker</i> (1990, da. <i>Slutspil i Berlin</i>). Dannelseshistorien rundes endelig af i <i>Faith</i> (1994, da. <i>Blind tro</i>), <i>Hope</i> (1995, da. <i>Håb</i>) og <i>Charity</i> (1996, da. <i>Kærlighed</i>). Her er Samson ved udgangspunktet, som George Smiley sætter af fra i <i>A Call for the Dead</i>. Slægtsromanen <i>Winter: A Berlin Family 1899-1945</i> (1987, da. <i>Winter – en berlinerfamilies saga fra 1899 til 1945</i>) udgør en <i>prequel </i>til de tre trilogier.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgl8zIYbwwc6r3gY3H1ym99l1xcF9rAsAA-uY8BowMsU-Nyoo1847zNFG_FprVvwFmLvvpsTz45eQ7SrGb30C0rRzRet8NhO5IuOqJTrII59RDhUDrTXzAvaxW6muW5QIUKuLIF203ib35qKrgvQ6pauk8GT-qe2-i8lcgH35jJE9g9-ZuX33IE770oqF-P/s913/Sk%C3%A6rmbillede%202024-01-30%2018.24.59.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqeT0o25aLWIUL1rIDo0RWC7K9gDjYrlYLQRRX-oWY30pzOqopsb3HW8rAGdAA2iejz5QMfgCROa7n12qW9JRs9-npUx7fCp9msV5ORMe0oWysK57UmjARAXQ9lj7iVzxQoZO_tCoHogdmEheTE-mIaZvzcGUiuoiocmcDTGYYsCZ0_qZ9TW_iBbD7YWrz/s917/Sk%C3%A6rmbillede%202024-01-30%2018.24.18.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="656" data-original-width="917" height="169" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqeT0o25aLWIUL1rIDo0RWC7K9gDjYrlYLQRRX-oWY30pzOqopsb3HW8rAGdAA2iejz5QMfgCROa7n12qW9JRs9-npUx7fCp9msV5ORMe0oWysK57UmjARAXQ9lj7iVzxQoZO_tCoHogdmEheTE-mIaZvzcGUiuoiocmcDTGYYsCZ0_qZ9TW_iBbD7YWrz/w238-h169/Sk%C3%A6rmbillede%202024-01-30%2018.24.18.png" width="238" /></a><img border="0" data-original-height="650" data-original-width="913" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgl8zIYbwwc6r3gY3H1ym99l1xcF9rAsAA-uY8BowMsU-Nyoo1847zNFG_FprVvwFmLvvpsTz45eQ7SrGb30C0rRzRet8NhO5IuOqJTrII59RDhUDrTXzAvaxW6muW5QIUKuLIF203ib35qKrgvQ6pauk8GT-qe2-i8lcgH35jJE9g9-ZuX33IE770oqF-P/w240-h171/Sk%C3%A6rmbillede%202024-01-30%2018.24.59.png" width="240" /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></div></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>LEN Deighton lever stadig, men har intet publiceret efter 1996. Også for sine historiske romaner fra 2. verdenskrig, både de nøjagtige (<i>Bomber</i>/ <i>Natangreb</i>, 1970; <i>Blitzkrieg</i>/ <i>Blitzkrig</i>, 1980; <i>Goodbye, Mickey Mouse</i>/ <i>Farvel, Mickey Mouse</i>, 1982; <i>Fighter</i>/ <i>Jagerpiloter</i>, 1987) og den kontrafaktiske <i>SS-GB</i> (1978, da. <i>Besejret og besat</i>), som foregår i et nazificeret England, er Deighton læse- og bemærkelsesværdig. </b></span></div><div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMjhIe9Cyk7_RHF1TXsTZ_gDzomWcxY85dB2u51QxL_HQjGboWigdX3jnvU_4g76TCrjzCDCJSSKieKDv4j8N_zo3Rl-jVrU4LdKbiFiiMWCT9Z20N6lCOZD2NL_gBZNa7_ZFdwuLzlF_zyA6QT2MNblqpXSCSSc9P4ElhEnz9hO1cdBq6I3wB26f_oMpc/s3191/_methode_sundaytimes_prod_web_bin_1e89e500-471d-11ee-ae7e-1fff6c8e0528%20(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3191" data-original-width="2553" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMjhIe9Cyk7_RHF1TXsTZ_gDzomWcxY85dB2u51QxL_HQjGboWigdX3jnvU_4g76TCrjzCDCJSSKieKDv4j8N_zo3Rl-jVrU4LdKbiFiiMWCT9Z20N6lCOZD2NL_gBZNa7_ZFdwuLzlF_zyA6QT2MNblqpXSCSSc9P4ElhEnz9hO1cdBq6I3wB26f_oMpc/w512-h640/_methode_sundaytimes_prod_web_bin_1e89e500-471d-11ee-ae7e-1fff6c8e0528%20(1).jpg" width="512" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>****) I Mick Herrons <i>Slough House</i>-romaner bliver MI5-officerer, der har begået fejl, bortvist fra hovedkvarteret The Park, hvor Diana Taverner leder den moderne efterretningstjeneste i selvbevidst direktørstil. De parkeres i Slough House, hvor tiden har stået stille, siden afdelingslederen Jackson Lamb var udsendt i koldkrigsårenes Berlin. <i>Slow Horses</i> udkom i 2010. Bøgerne fik en lille fanskare. Interessen tog fart i 2022, da den første roman blev til første sæson af serien <a href="https://www.youtube.com/watch?v=O9ZJChzPn0U" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Slow Horses</i></span></a> på Apple TV+. <i>Dead Lions</i> (2022) og <i>Real Tigers</i> (2023) fulgte, både <i>Spook Street</i> og <i>London Rules</i> er undervejs. Der er adskillige metagreb i historien, tragisk komedie og kaffesort humor, men grundtonen er både dyb og alvorlig. Netop Gary Oldman spiller rollen som Jackson Lamb. Slough House præsenteres gennem den nye rekrut River Cartwright. Hans farfar, som er forhenværende efterretningschef, citerer ofte George Smiley. En større <i>story arc</i> er i færd med at trække tråde til 80'ernes Berlin, men hovedsagen er aktuel satire og systemkritik. Der er ni romaner i serien. <i>The Secret Hours</i> udkom i september 2023. Et tiende bind, <i>Standing by the Wall</i> (2022), samler fem korte særtryk. Titlens <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/david-bowie-blackstar-2016.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">David Bowie</span></a>-henvisning er typisk for tonen og sjælen. I Danmark udkommer Jackson Lamb-serien på Forlaget Olga.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiaMg6erWmw0tgLJxp_FGWy-o6WTNYsV9LhNKi4Y6oI45idLhMUrfAgZb-W9ARaD9PNvYtLAKc6w1xx87Kk-YAoxyvgZuloql85G3jHzeJz_FI1n2VnGaRFG7qm_d3MM6g4Ap9Y4Y9_rq1sWUBfUUzp4t2lWrv6pbB6ckORTX9fQxImNYmrslTHlkQi-VX1/s1200/Slow_Horses_TV_Series-976894050-large.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="1200" height="309" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiaMg6erWmw0tgLJxp_FGWy-o6WTNYsV9LhNKi4Y6oI45idLhMUrfAgZb-W9ARaD9PNvYtLAKc6w1xx87Kk-YAoxyvgZuloql85G3jHzeJz_FI1n2VnGaRFG7qm_d3MM6g4Ap9Y4Y9_rq1sWUBfUUzp4t2lWrv6pbB6ckORTX9fQxImNYmrslTHlkQi-VX1/w465-h309/Slow_Horses_TV_Series-976894050-large.jpg" width="465" /></a></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiocodGuaVgCZkV1VuVGZ22As2NPt7U5Z2o4HNn9PllqAhlAlqk_trrUFhhSvNTyYyu1fXM7lRJ7yXaIAhpY2A0MIlfyXwSlu9wE_AwKlcmBMW6nx55R8LZzL9WcE57Mw2w_2OTGMBWcKqkci9TM1dqdXuordZbxHgLG_IGv51F3OuuBZBeBTdQPEC4pJ_V/s3840/the-pigeon-tunnel_uewohdxl.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2160" data-original-width="3840" height="260" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiocodGuaVgCZkV1VuVGZ22As2NPt7U5Z2o4HNn9PllqAhlAlqk_trrUFhhSvNTyYyu1fXM7lRJ7yXaIAhpY2A0MIlfyXwSlu9wE_AwKlcmBMW6nx55R8LZzL9WcE57Mw2w_2OTGMBWcKqkci9TM1dqdXuordZbxHgLG_IGv51F3OuuBZBeBTdQPEC4pJ_V/w462-h260/the-pigeon-tunnel_uewohdxl.jpg" width="462" /></a></div></div><div><span><span style="font-family: arial;"> </span><br /><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>****) John le Carré skrev <i>The Pigeon Tunnel</i> som en slags kommentar eller eget besyv til den officielt sanktionerede biografi, <i>John le Carré</i>, som Adam Sisman fik udgivet i 2015. Efter le Carrés død kunne Sisman tilføje flere private detaljer, først og fremmest om forfatterens seksuelle meritter, i <i>The Secret Life of John le Carré</i> (2023). Le Carré fik dog det allersidste ord i Errol Morris' portrætfilm <i>The Pigeon Tunnel</i> (2023), hvor han taler med filmskaberen, åbent og relativt ærligt, kort før sin død. Simon og Stephen Cornwell, forfatterens sønner, har produceret dokumentaren, der bruger samme format som Mikael Bertelsen i sine danske <i>Det sidste ord</i>-programmer. Blot tilsætter Morris dramatiske islæt som de smækkende døre og klikkende låse, der også var rigeligt af i <i>The Fog of War</i> (2003) og <i>Standard Operating Procedure</i> (2008), dokumentarerne om </b></span></span><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b>– </b></span><b style="font-family: helvetica;">henholdsvis </b><span style="font-family: helvetica;"><b>– </b></span><b style="font-family: helvetica;">Robert McNamara, USAs forsvarsminister i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/forvandlingens-tid-en-film-om-robert.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Vietnamkrigstiden</span></a>, og arbejdsgangen i Golfkrigens <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/paul-schrader-card-counter-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Abu Ghraib-fængsel</span></a>. <i>The Pigeon Tunnel</i> er i spillefilmslængde og streames på Apple TV+. Det er en fremragende portrætfilm – blot vil Morris reducere hele forfatterskabet til Smiley vs. Karla-sekvensen og i dén se en kodet fremstilling af Cornwell/Carrés forhold til sin notorisk upålidelige far (som skildret i <i>A Perfect Spy</i>, 1986, erindringsteksten<i> In Ronnie's Court</i>, 2002, og lidt mere sløret i <i>Single & Single</i>, 1999). Der var, og der er, trods alt mere i John le Carrés 25 romaner. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=TzTkwWxtyr4" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Billedet af duernes tunnel</span></a> er og bliver en perfekt, uudgrundelig metafor, der »forklarer« dobbeltagentens psykologi. </b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;"><br /></b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAtumBIgvf6wJC4wwT9pVMAJmcqz19H-ISxl604OeRoV4VWDaoh4wSV6kWLbvsq9DeNKCVRXZgoKTZ9D_C71nk3QQI-lwCQWY0-7W2dBu0Qa0sYBnrC4Y9Fi7s24NBiDW6aNtP9EcuAoX1qODq57vmzkNFZh1DHSAvuaozBdMszeAKHx5kvOJQlIXCaOIW/s1520/alec-guinness-father-brown-biretta.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="912" data-original-width="1520" height="278" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAtumBIgvf6wJC4wwT9pVMAJmcqz19H-ISxl604OeRoV4VWDaoh4wSV6kWLbvsq9DeNKCVRXZgoKTZ9D_C71nk3QQI-lwCQWY0-7W2dBu0Qa0sYBnrC4Y9Fi7s24NBiDW6aNtP9EcuAoX1qODq57vmzkNFZh1DHSAvuaozBdMszeAKHx5kvOJQlIXCaOIW/w464-h278/alec-guinness-father-brown-biretta.jpg" width="464" /></a></div></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;"><br /></b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;">******) Henvisningen til Father Brown gælder både væsen og fysik. Det var netop Alec Guinness, som spillede præsten og privatopdageren fra G.K. Chestertons bøger i <i>Father Brown</i> (1954, da. <i>Detektiven Father Brown</i>). Robert Hamers film bygger på novellen »The Blue Cross« (1910), som var den første Father Brown-fortælling og indleder samlingen <i>The Innocence of Father Brown</i> (da. <i>Fader Brown Historier</i>) fra 1911. Peter Finch havde rollen som mestertyven og ærkemodstanderen Gustav Flambeau, der er en halv <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/forbrydelserne-bliver-strre-en-ny-roman.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Moriarty</span></a> (eller Karla) i dét univers. Foruden Guinness og Gary Oldman har følgende fremstillet Smiley: Rupert Davies (i <i>The Spy who Came in from the Cold</i>, 1965); <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/en-tekst-to-filmatiseringer-lolita.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">James Mason</span></a> (i Sidney Lumets <i>The Deadly Affair</i>, 1967, som bygger på <i>Call for the Dead</i>, men ændrer navne og nærmere forhold – Smiley hedder her George Dobbs); Denholm Elliott (i tv-filmen <i>A Murder of Quality</i>, 1991). Simon Russell Beale lægger stemme til Smiley i den monumentale BBC Radio 4-dramatisering af samtlige <i>Quest for Karla</i>-tekster (19 radiospil, 2009-2010). Andre audiofortolkere er George Cole og Peter Vaughan. Bernard Hepton, som spiller Toby Esterhase i tv-versionerne med Guinness, havde rollen som Smiley i BBCs egne radioudgaver af <i>Tinker Tailor Soldier Spy</i> (1988) og <i>Smiley's People</i> (1990). </b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;"><br /></b></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixLYHl65AhyphenhyphenNmquXCz0SCC95JKOG8FT9JP6Wb7si1UuBEXMzL0wVql4-FQ-jL1_EdSUGZ10KO_0RKogFgCPXT5o4DW7wO4xonueVCSG16QefAgXI1Cm1dKtyOEOvR51VJ-IdKhS1pWxLstjGXpVM4BLZT2wzAqZoFqkdLU5dB8pRMSfQ3n-vOOL4S9CX6G/s1002/smileys-people_GwicNbb.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="698" data-original-width="1002" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixLYHl65AhyphenhyphenNmquXCz0SCC95JKOG8FT9JP6Wb7si1UuBEXMzL0wVql4-FQ-jL1_EdSUGZ10KO_0RKogFgCPXT5o4DW7wO4xonueVCSG16QefAgXI1Cm1dKtyOEOvR51VJ-IdKhS1pWxLstjGXpVM4BLZT2wzAqZoFqkdLU5dB8pRMSfQ3n-vOOL4S9CX6G/w458-h320/smileys-people_GwicNbb.jpg" width="458" /></a></div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;"><br /></b></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi32WCDFy92PpF3D__raEBMSVMSCUX62vvdEJAqHwhfFPZGjQRqZ2RdfWW137W5bTjXJE3u_9ZFOvald_RMP4HlEh-MPZQHQB-kSniU1ZTd53vqqXSPEOVL4QUVWwHl4hoZgt3yDpqtpEXOiKt76PnnOxXDhQcqdJl69pqe9kTWqgY23aUqwWbBFfJ41PGH/s1920/The_Pigeon_Tunnel-454982084-large.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="258" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi32WCDFy92PpF3D__raEBMSVMSCUX62vvdEJAqHwhfFPZGjQRqZ2RdfWW137W5bTjXJE3u_9ZFOvald_RMP4HlEh-MPZQHQB-kSniU1ZTd53vqqXSPEOVL4QUVWwHl4hoZgt3yDpqtpEXOiKt76PnnOxXDhQcqdJl69pqe9kTWqgY23aUqwWbBFfJ41PGH/w459-h258/The_Pigeon_Tunnel-454982084-large.jpg" width="459" /></a></div></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;"><br /></b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;">*******) Le Carré havde rig lejlighed til at gøre sig tanker om bøgernes succes og resonans. Han blev stadig bedre til det og mere villig til faktisk at klarlægge, i stedet for at sløre til af instinkt. De bedste interviews er samlet i <i>Conversations with John le Carré</i> (red. Matthew J. Bruccoli & Judith S. Baughman, University of Mississippi Press, 2004). En særlig selvbevidst status er trykt som efterskrift med titlen »Fifty Years Later« i jubilæumsudgaven af <i>The Spy Who Came in from the Cold</i>, som Penguin Modern Classics udgav i 2013.</b></span></div><div></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;"><br /></b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpvUrld9TylA8TUuIs23qoMv2aUtQiGNyvB_rKSEoVBncA15ftqR9ExyhIzoL4irdD4f40PnxJd0tvDoWsSQImWTmaTsdiQtnSXknAzB12dASj6Hm1TigeuvuE4gbVZnamTYPCoBmQXuroyYODWkQ4stevDQyiXMwd21M8Qit1b7ouzDvVnmORwxxETvYz/s1920/The_Pigeon_Tunnel-992569785-large.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="255" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpvUrld9TylA8TUuIs23qoMv2aUtQiGNyvB_rKSEoVBncA15ftqR9ExyhIzoL4irdD4f40PnxJd0tvDoWsSQImWTmaTsdiQtnSXknAzB12dASj6Hm1TigeuvuE4gbVZnamTYPCoBmQXuroyYODWkQ4stevDQyiXMwd21M8Qit1b7ouzDvVnmORwxxETvYz/w453-h255/The_Pigeon_Tunnel-992569785-large.jpg" width="453" /></a></div></span></div><div></div><div><span><br /><div style="font-family: arial;"><i>Tinker Tailor Soldier Spy (Dame Konge Es Spion). Instr.: Tomas Alfredson. Manus: Bridget O’Connor, Peter Straughan. Foto: Hoyte Van Hoytema. 127 min. UK-Frankrig-Tyskland-USA 2011. Dansk premiere: 09.02.2012.</i></div><div style="font-family: arial;"><i><br /></i></div><div style="font-family: arial;"><i>Tinker, Tailor, Soldier, Spy (Spionen, der kom ind i kredsen). Instr.: John Irvin. Manus: Arthur Hopcroft. Foto: Tony Pierce-Roberts. 6 eps. 290 min. UK 1979. Dansk tv-premiere: 26.12.1979-02.01.1980.</i></div><div style="font-family: arial;"><i><br /></i></div><div style="font-family: arial;"><i>Smiley's People (Til døden jer skiller). Instr.: Simon Langton. Manus: John Hopkins. Foto: Kenneth MacMillan. 6 eps. 300 min. UK 1982. Dansk tv-premiere: 25.12.-30.12.1982.</i></div><div style="font-family: arial;"><i><br /></i></div><div style="font-family: arial;"><i>The Pigeon Tunnel. Instr. & manus: Errol Morris. Foto: Igor Martinovic. 92 min. USA 2023. Dansk premiere (streaming): 20.10.2023. </i></div><div style="font-family: arial;"><br /></div><div style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLVjhP4WsTHLForbxfBpGMwe2GCvuvtcnBZjQh9sm7dA5-dMDwHQYIwh7aMF2S31mNPkKY_uSXfxeFV4JW16jCWTXubwACHH0qUaxNGn5HQTE4TEdCWiMH9hrTSJW0PqgGdKShzyLwqXhNIZdpTra6wUOm28HNT6caN-gbxXpRSYjiMCSxOuhAH8FzYQGI/s4350/tinker-tailor-soldier-spy_682335ea.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4350" data-original-width="3070" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLVjhP4WsTHLForbxfBpGMwe2GCvuvtcnBZjQh9sm7dA5-dMDwHQYIwh7aMF2S31mNPkKY_uSXfxeFV4JW16jCWTXubwACHH0qUaxNGn5HQTE4TEdCWiMH9hrTSJW0PqgGdKShzyLwqXhNIZdpTra6wUOm28HNT6caN-gbxXpRSYjiMCSxOuhAH8FzYQGI/s320/tinker-tailor-soldier-spy_682335ea.jpg" width="226" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrCb389BAsaCDP3Vmg_Ktd3203rFPgmx949odZD486P3Ta4RditgomamT0JvxH1aU3IDSVIjcG_S73y96cbTOZcEJtJUX4GZAaDkF_uZsu62_yh0Lc5H7KYcH10FLlr_BI8erqbX5d3WSAYzwcTwy4BhbDJ9jOLKM7wfiTAlsmXVV9lWn8DqVjN0lcOri5/s4350/smileys-people_51cebd1b%20(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4350" data-original-width="3070" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrCb389BAsaCDP3Vmg_Ktd3203rFPgmx949odZD486P3Ta4RditgomamT0JvxH1aU3IDSVIjcG_S73y96cbTOZcEJtJUX4GZAaDkF_uZsu62_yh0Lc5H7KYcH10FLlr_BI8erqbX5d3WSAYzwcTwy4BhbDJ9jOLKM7wfiTAlsmXVV9lWn8DqVjN0lcOri5/s320/smileys-people_51cebd1b%20(1).jpg" width="226" /></a></div></div><br /></div></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQnxFVu7wfCPfjY05qjoKB8me_prm1X_ktmylPMho_ziGvmYoWMJL5Z3ssIXUGCqjsPsOAyieARkJmxhKCjto1QGhKtmfg_GV4t6q0AJZgdu7WQ5oE4g7PHJ_NWTnZo9vtroUg3ZjALq7aNsPhB9FeHogxRrZ_Swqg7KNFQqRIcw9K8dhQlWJffPjL_TF7/s425/tinker-tailor-soldier-spy_522ec753.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="425" data-original-width="300" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQnxFVu7wfCPfjY05qjoKB8me_prm1X_ktmylPMho_ziGvmYoWMJL5Z3ssIXUGCqjsPsOAyieARkJmxhKCjto1QGhKtmfg_GV4t6q0AJZgdu7WQ5oE4g7PHJ_NWTnZo9vtroUg3ZjALq7aNsPhB9FeHogxRrZ_Swqg7KNFQqRIcw9K8dhQlWJffPjL_TF7/s320/tinker-tailor-soldier-spy_522ec753.jpg" width="226" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiNsYaMwSVE0Agnmlzkk7a600l_2o9zG42PLJ9uD5gG8ETpMRyxj-Sb8PR54y9sgFt9aJdvI_-4ZxfzgcqSMU9pFsQpyFojmw_96Hw_A64-b7He1yca5io59WdKK5m5eTilw5HtHem4ahRgDMAiWJI8RLylTKDRaDBCEgP_2_8bKdifAkqW3QXAycDRjLzg/s500/smileys-people_e961cc82.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="500" data-original-width="349" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiNsYaMwSVE0Agnmlzkk7a600l_2o9zG42PLJ9uD5gG8ETpMRyxj-Sb8PR54y9sgFt9aJdvI_-4ZxfzgcqSMU9pFsQpyFojmw_96Hw_A64-b7He1yca5io59WdKK5m5eTilw5HtHem4ahRgDMAiWJI8RLylTKDRaDBCEgP_2_8bKdifAkqW3QXAycDRjLzg/s320/smileys-people_e961cc82.jpg" width="223" /></a></div></div><br /><i><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;">Fotos: StudioCanal/ Karla Films/ Paradis Films/ Starhaus Filmproduktion/Working Title Films/ Canal+/ CinéCinema/ TTSS/ Focus Features/ SF Studios/ British Broadcasting Corporation (BBC)/ Paramount Pictures/ Cinematic Vision/ Public Broadcasting Service (PBS)/ John le Carré.com/ Apple TV+/ Cinematerial/ MovieStillsDB/ <a href="https://www.dustjackets.com/" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Facsimile Dust Jackets LLC</span></a></span></i></div></div><div><i><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;">Tinker Tailor Soldier Spy (2011) streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, Rakuten TV, SF Anytime, TV2 Play, Viaplay Rent & Buy</span></i></div><div><i><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;">Tinker Tailor Soldier Spy (1979) og Smiley's People (1982) er samlet på 2K Blu-ray i 2021 – på dansk dvd findes Karla-sekvensen i flere udgaver, ofte i sampak/bokssæt med A Perfect Spy (BBC 1987).</span></i></div><div><i><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;">Første udgave af teksten stod i Weekendavisen Kultur 10.02.2012 – ajourført januar 2024.</span></i></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-41007226045392586212024-01-23T23:30:00.049+01:002024-01-24T03:21:51.860+01:00Liv og teater: Kasper Holten: Juan | Mozart's Don Giovanni (2010)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuKSSFcbP9TYmwLuIgteh6VQRe7LmmWhzu1xi_TcF1-71FQDMQlLNjxtt7WciyU5RDb8Vph8xGgum2XYQnTvSUQfriXbTs-eMUR6o2xO16cofXzsCYV1mDmoXcwKXyVBKn1gzULwqYzZTH5mLRlJQTxdaDrSisIJJTB3leu4Fpx4P5H-8yi2Qss8VwCZwc/s3428/juan_f0fbd71c.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3428" data-original-width="2400" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuKSSFcbP9TYmwLuIgteh6VQRe7LmmWhzu1xi_TcF1-71FQDMQlLNjxtt7WciyU5RDb8Vph8xGgum2XYQnTvSUQfriXbTs-eMUR6o2xO16cofXzsCYV1mDmoXcwKXyVBKn1gzULwqYzZTH5mLRlJQTxdaDrSisIJJTB3leu4Fpx4P5H-8yi2Qss8VwCZwc/w448-h640/juan_f0fbd71c.jpg" width="448" /></a></div><span style="font-family: arial;"><b>ET STED I DEN EUROPÆISKE NAT</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>Evig forfører i nutidsforklædning</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<br /></span><span style="font-family: arial;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8ZLNg9_u1qyoBbRJ64HXQUhY97q7E6PBasGpXu95GNpfQon4TihKiXwO-wJ_iZN4uwTEmqQT6sLZvJ7-4sM5TTaiGtYgmilTYo3P71HFV8ZnaLHnpmy-KvYqHqamDu__NjyrMPwsSlOmqdi9D7EJyy7OL7wfGp-kvhpMDiDe3Xs2w8AJy6ftBiyg8BpEE/s894/juan%20still%20taxi.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="502" data-original-width="894" height="180" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8ZLNg9_u1qyoBbRJ64HXQUhY97q7E6PBasGpXu95GNpfQon4TihKiXwO-wJ_iZN4uwTEmqQT6sLZvJ7-4sM5TTaiGtYgmilTYo3P71HFV8ZnaLHnpmy-KvYqHqamDu__NjyrMPwsSlOmqdi9D7EJyy7OL7wfGp-kvhpMDiDe3Xs2w8AJy6ftBiyg8BpEE/w320-h180/juan%20still%20taxi.jpg" width="320" /></a></div>HAN er manden, der lever for at erobre så mange forelskede kvinder som muligt. Han bruger deres kroppe, før han knuser deres hjerter, og hvert forhold udgør en voldtægt, der kulminerer i kærlighedsakten. Det er vigtigt, at kvinderne giver sig hen, men det er mindst lige så vigtigt, at de gør modstand.</span></div><div><div><span style="font-family: arial;"> Myten om den store forfører har levet gennem 500 år. Først var han en social pirat, der udfordrede hierarkiet. Siden blev han kunstneren, der ikke vil give køb på sin frihed. I dag kan man sende ham i terapi – eller »aflyse« ham som uforbederlig krænker – men Don Juan er uhelbredelig. Der er ingen kur for hans besættelse, og det er dén, som kvinderne tænder på.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Han inkarnerer et evigt princip om at jage, men i sig selv har han hverken fred eller varme. Så han sætter pris på kvinderne, og på sin måde elsker han dem. Han fylder deres sjæle med sin egen mangel på sjæl. Bagefter ser han sig ikke tilbage, men når han træder parringsdansen, er der ingen elsker som Don Juan.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Forføreren færdes i alle kunstarter. I musikken hører Mozarts opera <i>Don Giovanni</i> (1787) til de slidstærke fremstillinger. Den er filmatiseret flere gange, mest mindeværdigt i 1979 af Joseph Losey. Tiden er dog mere end moden til Kasper Holtens strømlinede opdatering, som angriber stoffet empatisk, men bestemt ikke uden respekt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJV4K1-M-QV-OW1liY2DcjPdu-N-W-zxo_KPiqqthZLMzxU5-f2CO9zo8yexf5yWl_giqE9kWMqubyxXdcNFZwJF-gCz5fSU2Dr2-HBvtixD2iRf3TBJkvGWKDZyKJQiss7KKQMrykD5oUIHsQm65i2AZPfpLfuR0MrOrTv7dhdy4bfACAERYLWz_7Zsuy/s800/Juan%20still%20B.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="486" data-original-width="800" height="243" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJV4K1-M-QV-OW1liY2DcjPdu-N-W-zxo_KPiqqthZLMzxU5-f2CO9zo8yexf5yWl_giqE9kWMqubyxXdcNFZwJF-gCz5fSU2Dr2-HBvtixD2iRf3TBJkvGWKDZyKJQiss7KKQMrykD5oUIHsQm65i2AZPfpLfuR0MrOrTv7dhdy4bfACAERYLWz_7Zsuy/w400-h243/Juan%20still%20B.jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNeQn3dFE0rJpKg0bo3KdaC3A_vKiCKw5RqOby170FrsNs0H7ijvvzV8lBeNbhuXhkFtspRFGGEaaSgUi73n8du7d9qobVJ4roZqxn_V5NzhrZ2NfpLOo9wH07jFGAbeMhdUZRjMtGrsz0Aqx_WGh_Z5nh8CvpGMO8ncOfSRr8yJUNObf0xEF5GTDV-VK-/s2048/Juan%20d.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1150" data-original-width="2048" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNeQn3dFE0rJpKg0bo3KdaC3A_vKiCKw5RqOby170FrsNs0H7ijvvzV8lBeNbhuXhkFtspRFGGEaaSgUi73n8du7d9qobVJ4roZqxn_V5NzhrZ2NfpLOo9wH07jFGAbeMhdUZRjMtGrsz0Aqx_WGh_Z5nh8CvpGMO8ncOfSRr8yJUNObf0xEF5GTDV-VK-/w400-h225/Juan%20d.jpg" width="400" /></a></div></div><span style="font-family: arial;"><br />OPERAFILM er en distinkt undergenre med to eller tre hovedspor. Man kan filme en klassisk opsætning og blive i teaterrummet. Franco Zeffirellis versioner af <i>La Traviata</i> (1982) og <i>Otello</i> (1986) er eksempler. Skal værket varieres, kan man inddrage prøveforløbet, og scenebilledets kunstige virkelighed kan være en stil og et mål i sig selv, som det ses i <i>Trollflötan</i> (1975, da. <i>Tryllefløjten</i>), <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/ingmar-bergman-fanny-alexander-1982.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ingmar Bergmans</span></a> tv-udgave af <i>Die Zauberflöte</i> (1791).*</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Modsat kan man søge ud af teatrets kukkasse, bruge hverdagsrummet som realistisk arena eller udvide og forstærke virkeligheden med special effects, så resultatet ligner en filmmusical. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/baz-luhrmann-moulin-rouge-2001.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Baz Luhrmanns</span></a> (<i>La Boheme, </i>1994) og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/10/zhang-yimou-woman-gun-and-noodle-shop.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Zhang Yimous</span></a> (<i>Turandot</i>, 2000) overdådige operaproduktioner er udtryk for en praksis, der blev skabt i Hollywood.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOzRso5lG6I-Dw-sWhEnE-Va8jzDHQnRyuN4xGotBzLw4SU4MufTUC_iiBHUsNjdBUIp8fx0H139WGm0K4B4iU0ZMZRdcjtuLGjE0IYA_eDfpozpBRtg1pTWXzAYqsLjjUqGVLMAJ-bJuy_wkaIIi2nd_eUxTzyjFqOFfHixdFFkIiKxstzM7iAT4SEtIs/s2978/don-giovanni_a37c9920.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2978" data-original-width="2200" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOzRso5lG6I-Dw-sWhEnE-Va8jzDHQnRyuN4xGotBzLw4SU4MufTUC_iiBHUsNjdBUIp8fx0H139WGm0K4B4iU0ZMZRdcjtuLGjE0IYA_eDfpozpBRtg1pTWXzAYqsLjjUqGVLMAJ-bJuy_wkaIIi2nd_eUxTzyjFqOFfHixdFFkIiKxstzM7iAT4SEtIs/w237-h320/don-giovanni_a37c9920.jpg" width="237" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVpUJ6rXu0p08hNCNb_ekvdSi-cS0evQ6Vx8ZAZh5AuSQ9eSzXVZ21aq5yUlf1K7mp4ATeVfs3lY8gQOGk1MHI6QJBgOWi-4iZoKYDTngs67GS5ytxPHXoh_VfHaxVxIQst7JbH65H3EUIl9XozxYDxgon_Qs_pCZGQiPVyJpz2tSgeGIF82-CO5PoEGud/s2880/io-don-giovanni_3470c477.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2880" data-original-width="1944" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVpUJ6rXu0p08hNCNb_ekvdSi-cS0evQ6Vx8ZAZh5AuSQ9eSzXVZ21aq5yUlf1K7mp4ATeVfs3lY8gQOGk1MHI6QJBgOWi-4iZoKYDTngs67GS5ytxPHXoh_VfHaxVxIQst7JbH65H3EUIl9XozxYDxgon_Qs_pCZGQiPVyJpz2tSgeGIF82-CO5PoEGud/w216-h320/io-don-giovanni_3470c477.jpg" width="216" /></a></div></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><span style="font-family: arial;">TYPISK</span><span style="font-family: arial;"> skal der strammes og beskæres. Man kan endvidere ændre den historiske baggrund og omplante forestillingen kronologisk. Mark Dornford-Mays <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/carmen-pa-kliksprog-u-carmen-2005.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>U-Carmen</i></span></a></span><span style="font-family: arial;"> (2005) udspiller sig i et sydafrikansk township, hvor teksterne bliver sunget på swahili. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/kenneth-branagh-belfast-2021-oscars-2022.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Kenneth Branaghs</span></a> <i>riff</i> på <i>Tryllefløjten</i>, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/02/kenneth-branagh-magic-flutetryllefljten.html" target="_blank"><i><span style="color: #2b00fe;">The Magic Flute</span></i></a></span><span style="font-family: arial;"> (2006) er henlagt til skyttegravslandskabet i 1. verdenskrig. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/11/dronningebilleder-patrice-chereau-la.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Patrice Chéreau</span></a> fortolkede Wagner som borgerlig fabel, og Kasper Holten videreførte ideen i sin monumentale sceneopsætning af </span><i style="font-family: arial;">Ringen</i><span style="font-family: arial;">.**</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det</span><span style="font-family: arial;"> gør naturligvis en forskel, om man fortolker en klassiker eller præsenterer et originalt værk. Carlos Saura kan gå ud fra, at publikum kender sangen på forhånd, når han bruger Mozarts opera i <i>Io, Don Giovanni</i> (2009), der fortæller om digteren Lorenzo da Ponte (1749-1838), som skrev tekst til musikken. Ligesådan <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/11/store-instruktrer-milos-forman-1932-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Milos Forman</span></a> i <i>Amadeus</i> (1984), der bygger på et skuespil af Peter Shaffer. Derimod er ungaren Kornél Mundruczós </span><i style="font-family: arial;">Johanna</i><span style="font-family: arial;"> (2005) en særdeles vellykket filmopera, komponeret til lejligheden af Zsófia Tallér. Her må man selvsagt prioritere musikken og lade hver tone stå. Til gengæld er der mulighed for at skabe en ny verden.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgKe5v-boa3lIfPAnP7pWMJPf-h-VXFWXB90AIGWHkDVJTxLibb-KMVJ-dxYNaK-7PHi-7Nxe0v5dGlyeNshb6wb3-dUpfk3YL16MOPVtxEUHvMBC2JxgEArwPFn8qpxuKFceDTM3cIn2kmnrmNoLUy-GlFphlt7UsGMsz5mdyK-bVtXjahITX7o-jhIWPL/s900/juan%20still%20E.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="672" data-original-width="900" height="359" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgKe5v-boa3lIfPAnP7pWMJPf-h-VXFWXB90AIGWHkDVJTxLibb-KMVJ-dxYNaK-7PHi-7Nxe0v5dGlyeNshb6wb3-dUpfk3YL16MOPVtxEUHvMBC2JxgEArwPFn8qpxuKFceDTM3cIn2kmnrmNoLUy-GlFphlt7UsGMsz5mdyK-bVtXjahITX7o-jhIWPL/w480-h359/juan%20still%20E.jpg" width="480" /></a> </div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">HOLTEN er konsekvent kontemporær i <i>Juan</i>. Han destillerer forviklingshistorien og forkorter værket med henved en time, så nøglescenerne samles i det sidste døgn af forførerens liv. Derved mister filmen sikkert en del af sin styrke som Mozart-version. Til gengæld kommer den tættere på kernen i Don Juan-myten, som er universel.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Det skælmske præg af <i>opera buffa</i> trænger kun igennem sporadisk. Snarere er værket læst som en forførers tragedie. Det er den samme kolde ild, den samme eksistentielle umættelighed, som Manden inkarnerer i Federico Fellinis <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/federico-fellini-casanova-1976.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Casanova</i></span></a></span><span style="font-family: arial;"> (1976).</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdGEPbUz8SQN-WN0wOBMVMJvgoiFMUjfm4kfQ54S1K-Aoolxyq2fGZlXoCCxZrafPFWeY8iLip5rOIJB3aSwYvubYLQSzjkWnM0_nL_2PGarsp-nUAEj_c5-zO1Wn6u_Vm7mjTkHBjG0stMzK7DCwjXU5GV4pL_UQlbJ09PKIZtLthNbUOR5NS5gsYR8GQ/s620/juan%20still%20K.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="328" data-original-width="620" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdGEPbUz8SQN-WN0wOBMVMJvgoiFMUjfm4kfQ54S1K-Aoolxyq2fGZlXoCCxZrafPFWeY8iLip5rOIJB3aSwYvubYLQSzjkWnM0_nL_2PGarsp-nUAEj_c5-zO1Wn6u_Vm7mjTkHBjG0stMzK7DCwjXU5GV4pL_UQlbJ09PKIZtLthNbUOR5NS5gsYR8GQ/w455-h240/juan%20still%20K.jpg" width="455" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgK_kxPTirTswvCtnw3i8Tq9togFirWQyTn1oon4fqPEoibIVj6-XckzQzimEEmyBnnhXy3bt2OUacNiynag8yoPnolTVQCHlhfeLfsAWiJWd_AV2QBn99Sw8uVGHtxhhvhznGNwcH7X66hHwkX-Ff8Ia6eE3njIfRf44vtlVmJab1mOfPLuWZ7u5exLpD/s2048/MV5BMTc5MTU2MjEzOF5BMl5BanBnXkFtZTcwMjAzMzAzNQ@@._V1_.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1150" data-original-width="2048" height="256" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgK_kxPTirTswvCtnw3i8Tq9togFirWQyTn1oon4fqPEoibIVj6-XckzQzimEEmyBnnhXy3bt2OUacNiynag8yoPnolTVQCHlhfeLfsAWiJWd_AV2QBn99Sw8uVGHtxhhvhznGNwcH7X66hHwkX-Ff8Ia6eE3njIfRf44vtlVmJab1mOfPLuWZ7u5exLpD/w455-h256/MV5BMTc5MTU2MjEzOF5BMl5BanBnXkFtZTcwMjAzMzAzNQ@@._V1_.jpg" width="455" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">LORENZO da Pontes libretto er oversat til mundret engelsk. Man synger om e-mails, siger <i>fuck</i> hele tiden, og Leporello bemærker om Zerlinas tilkommende, at »Massetto is losing it big time«. Stephen Frys tekst til Branaghs <i>Tryllefløjten</i> var lige så forhippet moderne. Dét er en satsning. Som Raymond Chandler sagde, ældes intet så hurtigt som slang. Man må derfor skabe sin egen, der er vaccineret mod tid.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Juan (Christopher Maltman) er en karismatisk konceptkunstner med tjekket fysik. Assistenten Leporello (Mikhail Petrenko) dokumenterer hans erobringer, så de kan indgå i installationen <i>The Woman Project</i>, der er forførerens livsværk. Anna (Maria Bengtsson), Elvira (Elizabeth Futral) og Zerlina (Katija Dragojevic) gestalter tre evige kvindetyper.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Handlingen er henlagt til en arketypisk storby (Budapest) et sted i den europæiske nat. Stengæsten, som stammer fra det ældste bevarede Don Juan-drama (Tirso de Molinas <i>Bedrageren fra Sevilla</i>, 1630), er en hjemløs, der skygger den festklædte kunstner. Han kunne være Døden eller Djævelen, men er i sandhedens time Forføreren selv.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4T7Pd8sGJv8NsOEpXRe6phlOjifNNqv9Oa89FoArqtATa6k2kRmmWnUoPSy3f2QNMr_y-ojNa83MKO10RayhNl2hiQhwMpTs8l_5uI68zR3D2R0biamyokm1mKeFs2M-m_wYZd7cFM3BjzSDE2I88AYAoEhK64tjEqYjVGGCSaFi6G7CcllwzxWQSvIbg/s450/Juan%20still%20A.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="250" data-original-width="450" height="274" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4T7Pd8sGJv8NsOEpXRe6phlOjifNNqv9Oa89FoArqtATa6k2kRmmWnUoPSy3f2QNMr_y-ojNa83MKO10RayhNl2hiQhwMpTs8l_5uI68zR3D2R0biamyokm1mKeFs2M-m_wYZd7cFM3BjzSDE2I88AYAoEhK64tjEqYjVGGCSaFi6G7CcllwzxWQSvIbg/w492-h274/Juan%20still%20A.jpg" width="492" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-tsWWTlP2osGHYeH8QaJly6-bdoOslaPTuh2edQ_tniXKSB7cxlrF_evUEihutTmsid93Bxiqz90Z8xZ0o8BcBqjCFQw466ouqRXDjJZygyCzYoOuktJS6yje34SgOVTFPUGc1t4TY8IlQ8NEI-23IHZXwVLLnHNqSyzvVdK7YF2xofkNZioQE4oD2tVZ/s894/Juan%20Still%20C.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="502" data-original-width="894" height="276" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-tsWWTlP2osGHYeH8QaJly6-bdoOslaPTuh2edQ_tniXKSB7cxlrF_evUEihutTmsid93Bxiqz90Z8xZ0o8BcBqjCFQw466ouqRXDjJZygyCzYoOuktJS6yje34SgOVTFPUGc1t4TY8IlQ8NEI-23IHZXwVLLnHNqSyzvVdK7YF2xofkNZioQE4oD2tVZ/w491-h276/Juan%20Still%20C.jpg" width="491" /></a></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> BEDST forløst er skildringen af Juans umættelighed. Han agerer, takserer og manipulerer, men han nærer en sult, som ikke kan stilles. En særligt bevægende scene er dén, hvor han beskriver sin kærlighed til Kvinden. For tilskueren tror ham. Han synger til Elvira, mens han presser sin krop mod endnu en kvinde. Han jager en fred, som han aldrig vil finde, og dør på passende vis i en bil.<br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"> Skal det være sådan, skal det slet ikke være. Også i Holtens version er Juan ufortrøden, men han vælger sin skæbne med samme trods som fortælleren i en sang af Bruce Springsteen. Da er han mere et menneske end et princip, og dét er styrken i filmens projekt. Myten lever. Sangen har vinger. Helten er blevet en mand af i dag.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/klassiske-karakterer-cyrano-de-bergerac.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Klassiske karakterer: Cyrano de Bergerac | Liv og teater</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/02/klassiske-karakterer-anna-karenina.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Klassiske karakterer: Anna Karenina</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/baz-luhrmann-moulin-rouge-2001.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Baz Luhrmann: Moulin Rouge! (2001) | Musicals</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/liv-og-teater-les-miserables-1980-2023.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Liv og teater: Les Misérables 1980-2023 | Musicals</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/tamburlaine-skal-d-christopher-marlowe.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Tamburlaine skal dø: Christopher Marlowe 1564-1593</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/john-maddentom-stoppard-shakespeare-in.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">John Madden/ Tom Stoppard: Shakespeare in Love (1998)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/mike-leigh-topsy-turvy-1999-evig-latter.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Mike Leigh: Topsy-Turvy (1999) [Evig latter]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/jean-baptiste-poquelin-moliere-1622-1673.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jean-Baptiste Poquelin Molière 1622-1673 | Liv og teater</span></a>.</b></span><span style="font-family: arial;"> </span></div></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEheQXqUaJ2P5DNbE302OF77DKqdpx3pUohlLmMbFbbYGpSgGoCl5B2GYOvsZ4VPHliuBZi4MvC_hsAr5dq1E0ZiLd3bGvDFyZ1SUD-TksvD2TIbWXivgT6Key42gcjB6lO7KLpRGW35hQtvHW2y1UhKZ4Cluc8g2miF897Yrtmcml0_UZYFjvPgl_DDcb5n/s1300/DonJuan_Dramaten_Ernst-Hugo%20Jaregard_Margaretha%20Bystrom_Georg%20Arlin_1965.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="911" data-original-width="1300" height="280" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEheQXqUaJ2P5DNbE302OF77DKqdpx3pUohlLmMbFbbYGpSgGoCl5B2GYOvsZ4VPHliuBZi4MvC_hsAr5dq1E0ZiLd3bGvDFyZ1SUD-TksvD2TIbWXivgT6Key42gcjB6lO7KLpRGW35hQtvHW2y1UhKZ4Cluc8g2miF897Yrtmcml0_UZYFjvPgl_DDcb5n/w400-h280/DonJuan_Dramaten_Ernst-Hugo%20Jaregard_Margaretha%20Bystrom_Georg%20Arlin_1965.jpg" width="400" /></a></div>*) Et sjældent set Bergman-værk er <i>Don Juan</i>, der blev produceret for svensk skole-tv i 1965. Det var ikke Mozarts opera, men <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/jean-baptiste-poquelin-moliere-1622-1673.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Molières</span></a> komedie <i>Dom Juan ou le Festin de Pierre</i> (1665), som formidlingsopgaven handlede om. Her er synsvinklen hos tjeneren Sganarelle, som kommenterer sin herres mangel på gudfrygtighed. Bergman instruerede <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/09/lars-von-trier-riget-kingdom-horror-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ernst Hugo Järegård</span></a> i rollen. <i>Dom Juan</i> debuterede i 1955 på Malmö Stadsteater. <i>Don Juan</i> bruger 1965-opsætningen på Dramaten. Bergman iscenesatte stykket for sidste gang i 1983 på München Residenztheater i Tyskland.</b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b><i> Djävulens öga </i>(1960, da. <i>Djævelens øje</i>) med Jarl Kulle og Bibi Andersson ligner, men er ikke helt filmskaberens eget <i>take</i> på en moderne Don Juan. Der er snarere tale om pligtarbejde. I <i>Billeder</i> (1990) skriver Bergman: </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><span style="font-family: helvetica;"><b><i>Djævelens øje</i> fortsætter komedielinien. Selskabet havde købt en støvet dansk komedie, der hed <i>Don Juan vender tilbage</i>. Dymling og jeg indgik en skændig overenskomst. Jeg ville instruere <i>Jomfrukilden</i>, som han afskyede. Han ville, at jeg skulle tage mig af <i>Djævelens øje</i>, som jeg afskyede. Begge var vi meget fornøjede med vor overenskomst og syntes, vi havde narret hinanden. I virkeligheden havde jeg bare narret mig selv.</b></span><span style="font-family: arial;">«<b> [s. 348]</b></span><b style="font-family: helvetica;"> </b></span></div><div><b style="font-family: helvetica;"><span style="font-size: x-small;"><i> Don Juan vender tilbage </i>var et hørespil af Oluf Bang. Carl Anders Dymling var direktør for Svensk Filmindustri, det nuværende SF Studios. <i>Billeder</i> er oversat af Jørgen Stegelmann. Bogen former sig som en kommentar til erindringsbogen <i>Laterna Magica</i> (1987). </span></b></div><div><span style="font-family: arial;"> <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnFdtXrwXggR-BemmkTfIfMeQgunUCx2En1Rt2p7eztoLXew1lsanFZFGN7iCiUtd_-PwYYMN0DFfH3MpklnV7N5SI_bNaTKqcAiO9wIgN97omBWcIDE4wvUvbBG04iaQZ1CyLq7m6cnhRWGnxdWQWaZU_TSJw4Wq4xD27Tsv_7FM5ORpBMs-jjW-PjRD2/s942/djavulens-oga_33d55e34.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="942" data-original-width="674" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnFdtXrwXggR-BemmkTfIfMeQgunUCx2En1Rt2p7eztoLXew1lsanFZFGN7iCiUtd_-PwYYMN0DFfH3MpklnV7N5SI_bNaTKqcAiO9wIgN97omBWcIDE4wvUvbBG04iaQZ1CyLq7m6cnhRWGnxdWQWaZU_TSJw4Wq4xD27Tsv_7FM5ORpBMs-jjW-PjRD2/w229-h320/djavulens-oga_33d55e34.jpg" width="229" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHQm4ad1z6XxUFiEEqit0sJPEWIEpJ2zPGNxjlyRR-NfG9y6RDym8qV9-YZaxE4ud3BUJgUezfd0e9NKA1ScRNeb9X7d7Y0HmMbykGZs-Oji7rGDFirRVN7GAfucJifXAsVnm3Vyu6WA7-AUUyhfI3UQfBkfR9VgPkYGIprjd8ntktF47AAJEVtzacTaPb/s1396/djavulens-oga_xn8i0rbs.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1396" data-original-width="1016" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHQm4ad1z6XxUFiEEqit0sJPEWIEpJ2zPGNxjlyRR-NfG9y6RDym8qV9-YZaxE4ud3BUJgUezfd0e9NKA1ScRNeb9X7d7Y0HmMbykGZs-Oji7rGDFirRVN7GAfucJifXAsVnm3Vyu6WA7-AUUyhfI3UQfBkfR9VgPkYGIprjd8ntktF47AAJEVtzacTaPb/w234-h320/djavulens-oga_xn8i0rbs.jpg" width="234" /></a></div></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b>**) Først og fremmest er <i>Juan</i> et kinetisk eksperiment, et forsøg på at skabe bevægelse og flytte dramaet ud af teatret. Der er ikke tale om Holtens definitive bud på <i>Don Giovanni</i>. Filmen blev til i vinduet mellem hans første periode på Det Kongelige Teater, hvor <i>Ringen </i>og <i>Tannhäuser </i>var højdepunkter, og hans turnus som operachef på Royal Opera House i London 2011-2017. Her blev Holtens <i>Don Giovanni</i> (2014), som kun har moderniteten til fælles med filmen, en fast del af repertoiret. Produktionen er genopsat fem gange, senest i september 2022. Scenografen <a href="https://esdevlin.com/" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Es Devlin</span></a> har konstrueret en roterende bygning med åben facade, som muliggør næsten filmiske sceneskift. Holten kom tilbage fra London i 2018 og blev skuespilchef på Det Kongelige Teater. Siden har både <i>Don Giovanni</i> (i Christoffer Berdals instruktion), Molières <i>Don Juan</i> (i Anna Balslevs instruktion) og <i>Amadeus</i> (i Holtens egen version) været på plakaten.</b></span><span style="font-family: arial;"> </span></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEil-eEatjutkMBNZziGwTYy3tTeuWPAt0p6gZZ-zKfXLQ1zqFGvujzyagx_8iIIojnPrlwW9HgG-t7JU3QLRjxGlYn0Ev02HUGd0weCbB5PQGzGddzCPl_8FrbU2T2SGYJIEffHDA8nqwz_oyQcR9WJ6JfbfDZIAmBe5sOQ95I2jLDMlgP-wI6S2BOVcJnf/s2000/DON-G-7.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1333" data-original-width="2000" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEil-eEatjutkMBNZziGwTYy3tTeuWPAt0p6gZZ-zKfXLQ1zqFGvujzyagx_8iIIojnPrlwW9HgG-t7JU3QLRjxGlYn0Ev02HUGd0weCbB5PQGzGddzCPl_8FrbU2T2SGYJIEffHDA8nqwz_oyQcR9WJ6JfbfDZIAmBe5sOQ95I2jLDMlgP-wI6S2BOVcJnf/w400-h266/DON-G-7.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: arial;"><br /></span></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b>***) Poul Larsens monografi om <i>Don Juan-motivet </i>(Berlingske Leksikon Bibliotek, 1974) er en nyttig indføring i mytens ophav og anvendelse hos Tiro de Molina, Molière, Mozart, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/nddeknkkeren-og-de-fire-kongeriger-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">E.T.A. Hoffmann</span></a>, Lord Byron, Chr. D. Grabbe, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/09/balzac-pa-film-illusions-perdues-tabte.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Honoré de Balzac</span></a>, Alfred de Musset, Prosper Mérimée og Nikolaus Lenau. Den suppleres perfekt af Niels Barfoeds disputats <i>Don Juan. En studie i dansk litteratur</i> (Gyldendal, 1978). </b></span></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/5K-p_Lr9mUQ" width="320" youtube-src-id="5K-p_Lr9mUQ"></iframe></div><span style="font-family: arial;"><br /></span><span style="font-family: arial;"><i>Juan (Mozart's Don Giovanni). Instr.: Kasper Holten. Manus: Mogens Rukov, Kasper Holten. Foto: András Nagy. 104 min. Danmark 2010. Dansk premiere: 07.04.2011.</i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibXDpUY1hTyesLppOVBEwmvfzvpr3ySodAm1NWxDLK0PE0L8lhDKNsrWBPAT4i52QnHJBqtrmzjbDsFoPOKkBAhmpMXq5xPUmt4iRjW49VorJTqTShA5ZY7zIbZi6dSe-HrIltsHQahWpTyUwNJKQT-_UvbmSDu4Z7vwTDO_lyffBwPxXdyCiOOWCJ0UEP/s2048/Juan%20Poster%20UK.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1536" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibXDpUY1hTyesLppOVBEwmvfzvpr3ySodAm1NWxDLK0PE0L8lhDKNsrWBPAT4i52QnHJBqtrmzjbDsFoPOKkBAhmpMXq5xPUmt4iRjW49VorJTqTShA5ZY7zIbZi6dSe-HrIltsHQahWpTyUwNJKQT-_UvbmSDu4Z7vwTDO_lyffBwPxXdyCiOOWCJ0UEP/w480-h640/Juan%20Poster%20UK.jpg" width="480" /></a></div><br /></span><div><span style="font-family: arial;"><i><span style="font-size: xx-small;">Fotos: Blankov & Schønnemann Pictures [Stillfotograf: Steffen Aarfing]/ Eurofilm Stúdió/ Zentropa Entertainments/ Film i Väst/ TrustNordisk/ SF Studios/ Axiom Films/ CineMaterial/ Ingmar Bergman Archives (Stiftelsen Ingmar Bergman)/ Royal Opera House | Es Devlin homepage.</span></i></span></div><div><i><span style="font-size: xx-small;"><span style="font-family: arial;">Filmen streames på FILMSTRIBEN</span><br /></span></i></div></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Teksten trykt første gang i Weekendavisen Kultur 08.04.2011 - revideret og ajourført i januar 2024</i></span></div></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-75218012847294955922024-01-21T23:30:00.030+01:002024-01-24T03:20:32.078+01:00Liv og teater: Les Misérables 1980-2023 | Musicals<span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDtDZIuSfNhUrC5K-B9tlhIVZbX52v5kS-Yv7Hvsz29_szyBH3gNVQF7WbZM7O5LO21LTRpnGt4RW3b6kE-fzM69CLiUt6c9gRhRG1RNbLyQDgbcAQDkQiqec4Sgv8GF3qYWciP99-hsfkXp5ZEYrSmKEw_nV5xz94sIE2bzbbO7DQrw2mgI8khXVguQFS/s3000/les-miserables_d759bed0.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="2026" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDtDZIuSfNhUrC5K-B9tlhIVZbX52v5kS-Yv7Hvsz29_szyBH3gNVQF7WbZM7O5LO21LTRpnGt4RW3b6kE-fzM69CLiUt6c9gRhRG1RNbLyQDgbcAQDkQiqec4Sgv8GF3qYWciP99-hsfkXp5ZEYrSmKEw_nV5xz94sIE2bzbbO7DQrw2mgI8khXVguQFS/w432-h640/les-miserables_d759bed0.jpg" width="432" /></a></div></span><div><span style="font-family: arial;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><b>TIGERNE KOMMER OM NATTEN</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>En stiv musical bliver til levende film<br /></i><br />Af BO GREEN JENSEN<br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiw_d-2DzfKbwjmoF5q3fF35Re8hUgkdDCt0v1WxPmmcuNbatDZgTvSCVol2m_fGWlaIeiHsDbh5ljtN73He50A6mR8RBEdtReV0Ejr3pMD1mc61NueTVX6W6QNWGTQI4BMvMBiz5XPBotQTqJIASZwknXa3gk0eE5qmHF4uuwoR3PyUNZVf8myyvbRa1Z/s586/RSC-les-miserables-1985%20b.jpeg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="262" data-original-width="586" height="179" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiw_d-2DzfKbwjmoF5q3fF35Re8hUgkdDCt0v1WxPmmcuNbatDZgTvSCVol2m_fGWlaIeiHsDbh5ljtN73He50A6mR8RBEdtReV0Ejr3pMD1mc61NueTVX6W6QNWGTQI4BMvMBiz5XPBotQTqJIASZwknXa3gk0eE5qmHF4uuwoR3PyUNZVf8myyvbRa1Z/w400-h179/RSC-les-miserables-1985%20b.jpeg" width="400" /></a></div>DE fleste mennesker har på et tidspunkt set <i>Les Misérables</i>, uanset om de ville eller ej. Den venerable <i>tragédie musicale</i> begyndte sit liv i 1980, da komponisten Claude-Michel Schönberg (f. 1944) og tekstforfatteren Alain Boublil (f. 1941) – Frankrigs svar på Webber og Rice, som havde haft lokal succes med rockmusicalen <i>La Revolution Française</i> (1973) –</span><span style="font-family: arial;"> søgte risikovillige kræfter og sendte et fransksproget dobbeltalbum i luften. Den første opsætning havde urpremiere i Palais des Sports (nu Dôme de Paris) den 24. september 1980.* </span></div><div><span style="font-family: arial;"> P</span><span style="font-family: arial;">roduceren Cameron Macintosh så en ny <i>Evita</i> (1976) eller <i>The Phantom of the Opera</i> (1986) i projektet. Med engelske tekster af Herbert Kretzmer fik <i>Les Misérables</i> premiere på Barbican Theatre den 8. oktober 1985. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/02/trevor-nunn-twelfth-night.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Trevor Nunns</span></a> stadig stilskabende opsætning med Colm Wilkinson som Jean Valjean flyttede samme år til Palace Theatre i West End. Siden fulgte Broadway og resten af verden. <i>The Complete Symphonic Recordings</i> (1989) er udsendt igen og igen, for hver gang med lidt mere selvfølelse.**</span></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_J18OIUmDJ8k-0PJpQwXzzRHIac91uK4zpI0IPlexObjOD5ZcsRVGHDhDNxlCkWHKxfx_lHWzXHu6X-yoC5vqJYl7K4K1t60HxvfDFINQiZKSsygav8cnjbzIROxMqa17HnEal0IG21HcwLjJ9mHe8GnIgktJt0LrThs28zyb0_OWFOyovNDMkKDZYFf4/s1000/Les%20Mis%C3%A9rables%20French%20Original.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="853" data-original-width="1000" height="202" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_J18OIUmDJ8k-0PJpQwXzzRHIac91uK4zpI0IPlexObjOD5ZcsRVGHDhDNxlCkWHKxfx_lHWzXHu6X-yoC5vqJYl7K4K1t60HxvfDFINQiZKSsygav8cnjbzIROxMqa17HnEal0IG21HcwLjJ9mHe8GnIgktJt0LrThs28zyb0_OWFOyovNDMkKDZYFf4/w238-h202/Les%20Mis%C3%A9rables%20French%20Original.jpg" width="238" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7lbgqGxj6S0sFN1QnIKqKxpHBZYVYwEqDMlbpM2EQKB05QYBKzfLNh90ASBVKlREam6uaWX5jm_m64GszGq0Y6GvOLL0AtdqRT2wUN_bttG6Oq0RcaPxONOCa2FVyC_ZgJBz2YRXXc1X2JSjCnT8ZLLM03f4Px7qUAu3ZuTAE0Z_QpxbgoSd6pe5Zz6jf/s3216/Les%20Mis%20Original%20London%20Cast.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2784" data-original-width="3216" height="201" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7lbgqGxj6S0sFN1QnIKqKxpHBZYVYwEqDMlbpM2EQKB05QYBKzfLNh90ASBVKlREam6uaWX5jm_m64GszGq0Y6GvOLL0AtdqRT2wUN_bttG6Oq0RcaPxONOCa2FVyC_ZgJBz2YRXXc1X2JSjCnT8ZLLM03f4Px7qUAu3ZuTAE0Z_QpxbgoSd6pe5Zz6jf/w232-h201/Les%20Mis%20Original%20London%20Cast.jpg" width="232" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> JEG har set 7-8 opsætninger af <i>Les Misérables</i> gennem de 40 år, som er gået. Første gang var i Chicago i 1989, hvor en turnéudgave fra Broadway slog gnister. Næstsidste gang var på Det Ny Teater i 2010, hvor metaltrætheden var mærkbar. Den søvnigste opførelse så jeg i London i bombesommeren 2005. Orkestret så på uret og skyndte sig hjem. Victor Hugos passionerede 1863-manifest var da endt som en museal operette. Kun <a href="https://www.youtube.com/watch?v=iLN9GLRC5is" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Thénardier-parrets</span></a> skamløshed gjorde indtryk.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/bogen-og-filmen-cats-193919812019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Tom Hoopers</span></a> filmatisering er et vovestykke med sikkerhedsnet. Det globale forsalg er sikret, for man vil gerne føle magien igen, men det kan alt i alt ikke undre, hvis fanbasen køber billetter med skepsis. <i>Les Misérables</i> er nu arvesølv, en kulturbærende institution, som forpligter. Det er meget længe siden, at de høflige sange kunne overraske. Man tror vel, at man skal se en indramning, et filmet aftryk af sceneudgaven, som kan stå på reolen sammen med musikken og romanen, når man har været i biografen.</span><br /></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3jpRkM4JHkMom2ROJSompK2fgOQrcrMjFz7dfVzXcXNVSn_YojceqVK0EhD0IsVJwPyRq4uDd8FT1WsVIHk_Rp0s3m0JhdX3kXe5MVjAqNrJ6sJDoCfHT5r0zJ6CwTpe5-172RQ-sBLUy9mahIi_NJ5TmP4slx7deino9bc4Ezxlx2_S_ziGhSE8ZKSqt/s858/mis-barricade_2426810k_o.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="536" data-original-width="858" height="250" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3jpRkM4JHkMom2ROJSompK2fgOQrcrMjFz7dfVzXcXNVSn_YojceqVK0EhD0IsVJwPyRq4uDd8FT1WsVIHk_Rp0s3m0JhdX3kXe5MVjAqNrJ6sJDoCfHT5r0zJ6CwTpe5-172RQ-sBLUy9mahIi_NJ5TmP4slx7deino9bc4Ezxlx2_S_ziGhSE8ZKSqt/w400-h250/mis-barricade_2426810k_o.jpg" width="400" /></a></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigx_fHM5B-MvMQNgxSdiE7q8TsMQD1gcejfsl4SSVv3QqXxW5a8kpe8untnLSjWSPpAEG6McaZgkXt450o-EdTrv8jm25I1C4N16wNYXTDkav7SZLNoUO5dSnCW3Un2V3OYJnE7ktcOo8QaJUk7Ym-IkRfr9Uh9Ww3OGYaUtAxvPa2FKYifAOeGtIGnGAP/s5616/les-miserables_273da2.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3744" data-original-width="5616" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigx_fHM5B-MvMQNgxSdiE7q8TsMQD1gcejfsl4SSVv3QqXxW5a8kpe8untnLSjWSPpAEG6McaZgkXt450o-EdTrv8jm25I1C4N16wNYXTDkav7SZLNoUO5dSnCW3Un2V3OYJnE7ktcOo8QaJUk7Ym-IkRfr9Uh9Ww3OGYaUtAxvPa2FKYifAOeGtIGnGAP/w400-h266/les-miserables_273da2.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FILMUDGAVEN kan kun overraske, og det gør den heldigvis med <i>élan</i>. Hooper vil ikke reproducere teatret, men skabe ny visuel kongruens. Især går han tæt på det nøgne ansigt og lader spillerne synge på stedet. Kasper Holten gjorde det samme i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/liv-og-teater-kasper-holten-juan.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Juan</i></span></a> (2010), en dynamisk moderne filmatisering af Mozarts <i>Don Giovanni </i>(1787) – som på sin side måtte forholde både til Joseph Loseys 1979-film og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/11/store-instruktrer-milos-forman-1932-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Milos Formans</span></a> <i>Amadeus</i> (1984) – men hans cast havde trænede stemmer, som var vant til at virke i flugt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Hoopers hold består af stjerner, som ikke nødvendigvis synger godt. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/darren-aronofsky-fountain-2006.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Hugh Jackman</span></a> (Valjean) bliver skinger i det høje register, og hverken <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/darren-aronofsky-noah-2014.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Russell Crowe</span></a> (Javert), <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/lone-scherfig-david-nicholls-one-day.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Anne Hathaway</span></a> (Fantine), <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/david-fincher-mank-2020-oscars-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Amanda Seyfried</span></a> (Cosette), <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/aaron-sorkin-trial-of-chicago-7-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Eddie Redmayne</span></a> (Marius) eller <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/10/david-fincher-fight-club-1999.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Helena Bonham Carter</span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/martin-scorsese-hugo-2011-moderne-mestre.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Sacha Baron Cohen</span></a> (Thénardier-parret) har skolede stemmer. De hiver efter vejret og ligner, hvad de er: Mennesker, som anstrenger sig.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Overraskelsen er, at tricket fungerer. Det nye soundtrack er næppe en indspilning, man vil høre igen og igen, men Hooper har fuldkommen fjernet det præg af støvet funkis og Biedermeier-nips, som forestillingen fik hen ad vejen. Man hører en særlig grundtone, den moderne musicals patenterede lyd, i samtlige sceneudgaver af <i>Les Misérables</i>. De spindelvæv er blæst helt væk i filmen, som satser på ny sårbarhed.<br /><br /> <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiyN-VQPwpNeUUNhZnRHFAkzTeay1-6L0r4Dvhz1yIXBHXjGXe2yEJ7_WHB19MwlpN9hZTKZOobhH7waE3jejPhemlaZ6y2OHFKb0Fq3MsChHDbZuWhNUAeyNwQKs2KUggTuD3XnkUNU4O4d03I0V4eIYK96fXh27Iug52idlRr_MoGu52xoLYzw-7lGMH9/s3072/les-miserables_b41dfb.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="3072" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiyN-VQPwpNeUUNhZnRHFAkzTeay1-6L0r4Dvhz1yIXBHXjGXe2yEJ7_WHB19MwlpN9hZTKZOobhH7waE3jejPhemlaZ6y2OHFKb0Fq3MsChHDbZuWhNUAeyNwQKs2KUggTuD3XnkUNU4O4d03I0V4eIYK96fXh27Iug52idlRr_MoGu52xoLYzw-7lGMH9/w400-h266/les-miserables_b41dfb.jpg" width="400" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-okg6o3LdlxCfT15Hob_b6M98DaokZHqiWIeDjdnevKLpXCxoxVlwspm8_VhURFgRMSf_cFeWX285OlbftiQ8DpzaLcHiCK2hxzDC9fFGzYpXD_bWJxbeI1zt6dIe5i3b41Q6bEuI46W2JQkyxSb16x8QDP8F7n0JergMBk1qZHu3bxQTdBdEr8mELlaf/s2048/les-miserables_k9puIi.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="2048" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-okg6o3LdlxCfT15Hob_b6M98DaokZHqiWIeDjdnevKLpXCxoxVlwspm8_VhURFgRMSf_cFeWX285OlbftiQ8DpzaLcHiCK2hxzDC9fFGzYpXD_bWJxbeI1zt6dIe5i3b41Q6bEuI46W2JQkyxSb16x8QDP8F7n0JergMBk1qZHu3bxQTdBdEr8mELlaf/w400-h266/les-miserables_k9puIi.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">ISÆR den første time er effektivt afviklet. Valjean og Javert introduceres i en sekvens, hvor straffefangerne bjærger et kuldsejlet skib, og Hooper lader synsvinklen veksle mellem panoramisk total og ansigter i nær. Anne Hathaway modtog en Oscar for sin indsats i rollen som Fantine. Da hun synger »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=uimsKQ0mlS4" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">I Dreamed a Dream</span></a>«, bliver <i>Les Misérables</i> noget mere end stiliseret teater. Som alle gode musicals får den sangen til at leve som et sprog, der taler sandt bag tingenes overflade.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det er interessant at følge, hvordan teksterne har udviklet sig. De bedste steder var ikke på plads i den franske førsteudgave. »But the tigers come at night/ With their voices soft as thunder,« synger Fantine. Kretzmer indføjede disse linjer, ligesom han gjorde »Do You Hear the People Sing?« til <a href="https://www.youtube.com/watch?v=88T3elu2wfE" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">en magtfuld finale</span></a> og løftede slutstroferne til et fyndord: »To love another person is to the face of God«.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Hos Boublil står der bare: »Qui aime sa femme/ sans le savoir, aime dieu.«</span><span style="font-family: arial;"> »At holde af en anden er at træde frem for Gud,« var Niels Brunses respektable bud i den solide danske libretto fra 1992.***</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det er næstekærligheden, medlidenheden og samfølelsen, der bærer den brændende indignation i Hugos romantiske traktat:</span></div><div><span style="font-family: arial;"> »Så længe århundredets tre problemer ikke er løste: mandens nedværdigelse ved proletariatet, kvindens fornedrelse som følge af sult og børnenes hentæring som følge af det mørke, de lever i; så længe den sociale kvælningsproces, der foregår på sine steder, er mulig; med andre ord og fra et endnu videre synspunkt, så længe der på jorden findes uvidenhed og elendighed, må bøger som denne gøre nytte.«****</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> </span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNWQ4q0Aj1BCKLhZrWCxMTA4vItGT4hQoNI9V_DBhhuzMchtzUwgci46uiA0dmoNPleQquZmm4cRbz65WhQPpOAfC23xom-1E4VvsF0p3xrsiBvP9Lwa-kHw4PBy4n3CfG5aKNIQdo4N6cOwrMtXRfM1VeJiYkYdqJQ30v_BN4uDsCYfywYOLQm1kIOou7/s5616/les-miserables_c3982b.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3744" data-original-width="5616" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNWQ4q0Aj1BCKLhZrWCxMTA4vItGT4hQoNI9V_DBhhuzMchtzUwgci46uiA0dmoNPleQquZmm4cRbz65WhQPpOAfC23xom-1E4VvsF0p3xrsiBvP9Lwa-kHw4PBy4n3CfG5aKNIQdo4N6cOwrMtXRfM1VeJiYkYdqJQ30v_BN4uDsCYfywYOLQm1kIOou7/w400-h266/les-miserables_c3982b.jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhhJeYr1kKboy7bOcaKQ22vBgfnBIoiHNENr1Nj_FgFKwvE7C0LLwqZW-e1EUUZx-HaBx4diFBuc0OkvHTRxq7JEQ6-YQyJJD3ZLI42j4N1bG8hu90lKl5eduhHhGHzAwKKphuAEcBVVHnh2fF8sXZF-JuOwwZAHrBly_WXb1TEuv0exsbGBcPUQrpdgmV3/s5364/les-miserables_5d1979.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3744" data-original-width="5364" height="279" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhhJeYr1kKboy7bOcaKQ22vBgfnBIoiHNENr1Nj_FgFKwvE7C0LLwqZW-e1EUUZx-HaBx4diFBuc0OkvHTRxq7JEQ6-YQyJJD3ZLI42j4N1bG8hu90lKl5eduhHhGHzAwKKphuAEcBVVHnh2fF8sXZF-JuOwwZAHrBly_WXb1TEuv0exsbGBcPUQrpdgmV3/w400-h279/les-miserables_5d1979.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FØLELSEN lever i alle de variationer, med eller uden frapperende sange, som Hugos legende har inspireret, fra de klassiske versioner af Albert Capellani (1911), Henri Fescourt (1925) og Raymond Bernard (1934) til <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/10/claude-lelouch-les-plus-belles-annees.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Claude Lelouchs</span></a> frie modernisering (1995) og Bille Augusts undervurderede filmatisering (1998), hvor værdikampen mellem Valjean og Javert i endnu højere grad er hovedmotivet. Musicalen siger det koncist: »There is nothing on earth that we share/ It is either Valjean or Javert.«</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Colm Wilkinson – den første Valjean – har den lille, men vigtige rolle som biskop Myriel, der giver Valjean en ny chance og får ham til søge det gode i livet. Wilkinson er en slags talisman – han var for Jean Valjean på scenen, hvad Sean Connery var på film for <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/fornyet-licens-ian-fleming-1908-1964.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">James Bond</span></a>-rollen. Samantha Barks spillede Eponine i 2010-produktionen i London, da Cameron Mackintosh gav hende rollen i filmen.</span><span style="font-family: arial;"> Der er mange flere ansigter og reminiscenser fra sceneudgaven.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggQ2gY0zrUWIQ7WVG9ZlQDYSW415SHUUwHSS1UHJEdexMmOr3zs1sjwNPSoawttq1IU9FEFb9muvFzRDZ4pvzab68SRrBXKwAPS-NwHekTQwb2J-BBe4aTl4ezSPD8qzYbD1Uk1hup66RSvm4FRGsiGrwb_0Y-VJlE9NSLr-IB9Zgoam86FJy6ZDht7By-/s2373/les-miserables_agPuxD.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1582" data-original-width="2373" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggQ2gY0zrUWIQ7WVG9ZlQDYSW415SHUUwHSS1UHJEdexMmOr3zs1sjwNPSoawttq1IU9FEFb9muvFzRDZ4pvzab68SRrBXKwAPS-NwHekTQwb2J-BBe4aTl4ezSPD8qzYbD1Uk1hup66RSvm4FRGsiGrwb_0Y-VJlE9NSLr-IB9Zgoam86FJy6ZDht7By-/w400-h266/les-miserables_agPuxD.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRMQh_Myr7CSIgjhymiIOneNAP1gGuJ3uX5JTUqilJE3aqRe1FP0AmLYFx3u1-nin3wH1_RsS_9Rzxg1chq7A6LkrPDla1rcd1IdIbD1vHqQwyaLN2g-FVVI7ZLSOT4T9zxzdbLlwcwzkXcWlucu7qJmgwkHj4nfputHy8iODyP4CZko4Go7g4XA9s1G4d/s1618/les%20mis%20hathaway.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1040" data-original-width="1618" height="258" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRMQh_Myr7CSIgjhymiIOneNAP1gGuJ3uX5JTUqilJE3aqRe1FP0AmLYFx3u1-nin3wH1_RsS_9Rzxg1chq7A6LkrPDla1rcd1IdIbD1vHqQwyaLN2g-FVVI7ZLSOT4T9zxzdbLlwcwzkXcWlucu7qJmgwkHj4nfputHy8iODyP4CZko4Go7g4XA9s1G4d/w400-h258/les%20mis%20hathaway.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FOR det første var det vigtigt at have stemmer, der kunne synge rent og danse på stedet. Tom Hooper siger, at han altid har haft det svært med traditionelle filmmusicals, hvor stemmerne er optaget i et studie. På <i>Les Misérables</i>-settet kunne hver enkelt skuespiller høre produktionens pianist, mens de agerede. De kunne eksperimentere med betoning og fortolkning, mens Danny Cohen eller Hooper selv cirklede rundt om dem med et steadicam. Efterfølgende blev det symfoniske <i>score</i> lagt på i studiet. Det var musikken, som måtte tilpasse sig. Det plejer at være omvendt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det var derfor vigtigt at have et cast, som kunne forestillingen forfra og bagfra. For fans er det en <i>added bonus</i>, at hver lille rolle i baggrunden spilles af teaterfolk, som på et tidspunkt har stået forrest med en af de store. Det gælder ned til hver galejslave, hver arbejderske på fabrikken, hver prostitueret ved havnen; hver soldat og hver student; hver af værtshusgæsterne hos Thénardier. </span></div><div><span style="font-family: arial;"> For produktionsdesignerne Eve Stewart og Anna Lynch-Robinson (som begge var Oscar-nomineret for filmen) var det mest tilfredsstillende at visualisere de situationer, som teaterforestillingen lader foregå <i>off stage</i>. Det <a href="https://www.youtube.com/watch?v=1q82twrdr0U" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">spektakulære begravelsesoptog</span></a> er filmet foran Greenwich Naval College, som gør det ud for Place de la Bastille. Blandt sætstykkerne er en elefantfigur i fuld størrelse.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Kejser Bonaparte forsømte ingen lejlighed til at sætte monumenter. Man kunne ikke fylde byen med triumfbuer, så efter det egyptiske felttog var en elefantskulptur i bronze planlagt. Siden kom marmor på tale. En attrap af gips blev opført, så mulige sponsorer kunne danne sig et indtryk af effekten. Det lykkedes aldrig at finde finansiering, og figuren gik i forfald. Resterne blev fjernet i 1846, men i barrikadernes tid fungerede Napoleons elefant som et læsted for hjemløse. Her kunne gadebørn som Gavroche overnatte. I hvert fald er scenen endnu et bidrag til filmkunstens <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/05/damien-chazelle-babylon-2022-oscars-2023.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">samling af elefanter</span></a>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9hH-p1oLm6ig6QtxhKFoPqKriT6UH_auH8eCr97wdP7Hy6vxravWpBIZHOWkSr9gNXnMrCm_8VujOHyTyiquiuA-stJ0pWp-gIZobL0yyhUQagsGFOE6SYIhbalMyLxrqOO7ebje4Q49fjiLGq6u27JhzdEwXAkyCU6XfMxjm_jLWsxjPB91fmEmbnH6p/s1200/les-miserables_6cb046ed.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="675" data-original-width="1200" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9hH-p1oLm6ig6QtxhKFoPqKriT6UH_auH8eCr97wdP7Hy6vxravWpBIZHOWkSr9gNXnMrCm_8VujOHyTyiquiuA-stJ0pWp-gIZobL0yyhUQagsGFOE6SYIhbalMyLxrqOO7ebje4Q49fjiLGq6u27JhzdEwXAkyCU6XfMxjm_jLWsxjPB91fmEmbnH6p/w400-h225/les-miserables_6cb046ed.jpg" width="400" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">HVIS man tror, man kender <i>Les Misérables</i> for godt til at sidde gennem det hele igen, eller hvis man tilhører typen, der hader musicals af princip, bør man lægge fordommen fra sig og se denne film. William Nicholson (<i>Shadowlands, Gladiator</i>) har klarlagt handlingsgangen i et eksemplarisk manuskript. Billedsiden er ren som i stumfilmens dage, hvor højt melodrama havde samme valør. De enkle musikalske arrangementer gør den gamle forestilling til en nøgen, ny og medrivende oplevelse.*****</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRv9wK4sZgFHCchRWIh7OlffIekVeSOJNAu1AM5GxPkDdoJVLgcgmPvXQvaDbo01_AuCNUem5Ao4VtRcRd45rl4hR0csg2MsAB0k_uKKiO6xPQY2WmBwJhyphenhyphennJ8qRRlO7pIg3Y185tKdHUomb-TX1HWSHFo8IOVXi7e_in-AiMutCO2LAxGtnNR3OkF-UA7/s669/4b.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="446" data-original-width="669" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRv9wK4sZgFHCchRWIh7OlffIekVeSOJNAu1AM5GxPkDdoJVLgcgmPvXQvaDbo01_AuCNUem5Ao4VtRcRd45rl4hR0csg2MsAB0k_uKKiO6xPQY2WmBwJhyphenhyphennJ8qRRlO7pIg3Y185tKdHUomb-TX1HWSHFo8IOVXi7e_in-AiMutCO2LAxGtnNR3OkF-UA7/w400-h266/4b.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">I 2023 så jeg <i>Les Misérables</i> på scenen igen. Det var på Sondheim Theatre (som før i tiden hed Queen's Theatre) i London, hvor <i>Les Miz</i> har haft hovedkvarter siden 2004. Der har været to afbrydelser. Under ombygningen i 2019 blev forestillingen forvandlet til en <i>staged concert </i>i Guilgud Theatre, og under <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/pestens-ar-virus-i-fiktionen-epidemic.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">COVID-19-pandemien</span></a> måtte alting sættes på pause.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Nedlukningen varede i halvandet år, fra 16. marts 2020 til 25. september 2021.</span><span style="font-family: arial;"> Det er nu Josh Piterman og Stewart Clarke, der synger partierne som Valjean og Javert. Barikaden er stadig det ikoniske sætstykke, men sceneapparatet er gjort enklere og lettere, faktisk meget i ånden fra Tom Hoopers film.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der var absolut ingen træthed at spore. Måske skyldes det den destabiliserede tidsånd, måske at castet er nyt og stadig har noget at risikere. Scenetæppet er dekoreret med Victor Hugos egne uvejrsakvareller fra Guernsey. Det er blevet kutyme at klappe efter de store numre. Alle musicals har nu dette koncertpræg. Da Piterman var færdig med at synge »Bring Him Home</span><span style="font-family: arial;">«</span><span style="font-family: arial;">, blev der råbt </span><span style="font-family: arial;">»</span><span style="font-family: arial;">Bravo!</span><span style="font-family: arial;">«</span><span style="font-family: arial;"> fra bagerste række i <i>the stalls</i>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Min datter på 11 var grebet mod forventning og satte stor pris på Gavroches </span><span style="font-family: arial;">»</span><span style="font-family: arial;">Little People</span><span style="font-family: arial;">«</span><span style="font-family: arial;">. Vi sad på anden række i salen, som er kort og stejl, så scenen spiller til et publikum, der er fordelt på fem etager. Black Box-scenografien </span><span style="font-family: arial;">har altid egnet sig til cisterner og konverterede fabriksrum. Det er en scene, der kan sættes hvor som helst i historien fra 1848 til nu. Teksten står stærkest i usikre tider. Så i oktober 2023 virkede <i>Les Misérables</i> fuldkommen frisk.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgK8LTPWdnGstKK27WHIaP2Tyx-AFa2-jWnRVdxu9XVR8daYdqdceZO-wdaybUzsok0skK2-dPCC-DWMzEi_n9CJy6SAteJDku82qIvl4wUGBl6dAwqZKyD9ss6S5i07kfJz4Fpsr76siuoIHMNFDkc43FFMaWvSGVue5G-lTW472p8kKkZ9fdVow0ntmf/s3072/les-miserables_7d7d75.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="3072" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgK8LTPWdnGstKK27WHIaP2Tyx-AFa2-jWnRVdxu9XVR8daYdqdceZO-wdaybUzsok0skK2-dPCC-DWMzEi_n9CJy6SAteJDku82qIvl4wUGBl6dAwqZKyD9ss6S5i07kfJz4Fpsr76siuoIHMNFDkc43FFMaWvSGVue5G-lTW472p8kKkZ9fdVow0ntmf/w400-h266/les-miserables_7d7d75.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">TEATERFORESTILLINGEN er oversat til 22 sprog, opført i 53 lande og set af 120 millioner tilskuere. Filmen gjorde det hæderligt. Budgettet var på $61 millioner. Der er til dato solgt billetter for $442.299.309. <i>Les Misérables</i> var Oscar-nomineret i 8 kategorier. I tilgift til Anne Hathaways pris (for Best Performance by an Actress in a Supporting Role) blev filmen præmieret for Make-Up og Sound Mixing. Også den nye sang, »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=1Dunmi9lvOc" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Suddenly</span></a>«, som Schönberg, Boublil og Kretzmer skrev til lejligheden, og Hugh Jackman var nomineret. 2013 var året, hvor <i>Argo</i>, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/steven-spielberg-lincoln-2012.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Lincoln</i></span></a>, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/09/mainstream-david-o-russell-silver.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Silver Linings Playbook</i></span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/06/quentin-tarantino-django-unchained-2012.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Django Unchained</i></span></a> stjal opmærksomheden. </span></div><div><br /></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/evergreen-star-is-born-1937-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Klassiske karakterer: A Star is Born 1937-2018 | Musicals</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/landet-bag-regnen-l-frank-baum-og.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Landet bag regnen: L. Frank Baum og The Wizard of Oz (1900/1939)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/03/billy-wilder-sunset-boulevard-1950-noir.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Billy Wilder: Sunset Boulevard (1950) [Noir 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/03/musicals-bob-fosse-cabaret-1972.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Bob Fosse: Cabaret (1972) | Musicals</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/lars-von-trier-dancer-in-dark-2000.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Lars von Trier: Dancer in the Dark (2000) | Musicals</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/baz-luhrmann-moulin-rouge-2001.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Baz Luhrmann: Moulin Rouge! (2001) | Musicals</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/10/francois-ozon-8-femmes-2002-interview.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">François Ozon: 8 femmes (2002) + interview [Moderne mestre]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/carmen-pa-kliksprog-u-carmen-2005.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Carmen på kliksprog: U-Carmen (2005) [Berlinale Golden Bear 2005]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/09/bill-condon-dreamgirls-2006.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Bill Condon: Dreamgirls (2006) | Musicals</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/the-beatles-julie-taymor-across.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">The Beatles | Julie Taymor: Across the Universe (2007)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/abba-mamma-mia-1-2-20082018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">ABBA | The Movie (1977) | Mamma Mia! (2008) | Voyage (2021)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/fellini-pa-broadway-nine-2009.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Fellini på Broadway: Nine (2009) | Musicals</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/02/kenneth-branagh-magic-flutetryllefljten.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Kenneth Branagh: The Magic Flute/ Tryllefløjten (2006)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/damien-chazelle-la-la-land-2016.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Damien Chazelle: La La Land (2016) | Musicals</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/have-yourself-merry-white-christmas.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Have Yourself A Merry White Christmas [Xmas Special 2019]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/bogen-og-filmen-cats-193919812019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Bogen og filmen: Cats (1939/1981/2019) | Musicals</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/01/sparks-leos-carax-annette-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Sparks | Leos Carax: Annette (2021) | Musicals</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/02/to-versioner-west-side-story-19612021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">To versioner: West Side Story (1961/2021) [Oscars 2022]</span></a>.</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/klassiske-karakterer-cyrano-de-bergerac.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Klassiske karakterer: Cyrano de Bergerac | Liv og teater</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/02/klassiske-karakterer-anna-karenina.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Klassiske karakterer: Anna Karenina</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/pinocchios-far-carlo-collodi-1826-1890.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Klassiske karakterer: Pinocchios eventyr 1881-2021</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/tamburlaine-skal-d-christopher-marlowe.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Tamburlaine skal dø: Christopher Marlowe 1564-1593</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/john-maddentom-stoppard-shakespeare-in.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">John Madden/ Tom Stoppard: Shakespeare in Love (1998)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/mike-leigh-topsy-turvy-1999-evig-latter.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Mike Leigh: Topsy-Turvy (1999) [Evig latter]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/jean-baptiste-poquelin-moliere-1622-1673.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jean-Baptiste Poquelin Molière 1622-1673 | Liv og teater</span></a>.</b></span><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>NOTER</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>*) <i>La Révolution Française 1789-1794</i> er en ekspansiv forestilling, der kan ses som en skitse til <i>Les Misérables</i> på samme måde, som <i>Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat</i> (1968) kan ses som en skitse til <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/kongernes-konge-kristus-i-filmen-paske.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Jesus Christ Superstar</i></span></a> (1970). Jeg har altid holdt særligt af skæringen »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=qGiUtwwghq4&list=PL9RuUeux8z5pm401TnzpT0vRJIKuzKtkH&index=4" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Á Versailles 14 juillet 1789</span></a>«. Claude-Michel Schönberg synger selv partiet som Louis XVI. Robespierre er fremført af Alain Bashung. Dobbeltalbummet optrykkes jævnligt, både på cd, BD og vinyl.</b></span><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrWSVm7u-B05qALfXiH4uzu5PYaK_hEkoT4i1TGS-i-Y5sY3NBwQoHpCenyxsgl7R_BdkJLC1v3LRc5lO7Yb7uf5GVvXrN6CFh3USTjAfOKAMvl6r7Lri5WBvCyVqqt7l1lwVPIKOSNnz6I0h2KOGcqR5lzrsnpsB-EtpEXtpnjzqavG943FBI-zSpoRl5/s599/la%20revolution%20francaise.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="599" data-original-width="599" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrWSVm7u-B05qALfXiH4uzu5PYaK_hEkoT4i1TGS-i-Y5sY3NBwQoHpCenyxsgl7R_BdkJLC1v3LRc5lO7Yb7uf5GVvXrN6CFh3USTjAfOKAMvl6r7Lri5WBvCyVqqt7l1lwVPIKOSNnz6I0h2KOGcqR5lzrsnpsB-EtpEXtpnjzqavG943FBI-zSpoRl5/w200-h200/la%20revolution%20francaise.jpg" width="200" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguYAmRjeFOqxSz_kcPwYXY6Z9I5AxaEJ9bEBi1jti1zbNgYGMzhP0ZAYv2rj0LGtZ__I3XkgREbZukgRnWb-7NKTwwOB5l8rQr3hRYjpIhSEBetjaPqXn5GLiES3Q4Pd2-vSmGb2wsTMjLTGs1fmNiNKihjR28fQipSRF75SZO3lzHw4ZYm4jpFsilOLRi/s1000/Les%20Mis%C3%A9rables%20French%20Original.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="853" data-original-width="1000" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguYAmRjeFOqxSz_kcPwYXY6Z9I5AxaEJ9bEBi1jti1zbNgYGMzhP0ZAYv2rj0LGtZ__I3XkgREbZukgRnWb-7NKTwwOB5l8rQr3hRYjpIhSEBetjaPqXn5GLiES3Q4Pd2-vSmGb2wsTMjLTGs1fmNiNKihjR28fQipSRF75SZO3lzHw4ZYm4jpFsilOLRi/w234-h200/Les%20Mis%C3%A9rables%20French%20Original.jpg" width="234" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>**) First Night Records genudgav <i>Les Misérables: The Original French Concept Album</i> i 1989. Alt i alt er den bedste studieindspilning stadig den første Original London Cast Recording, som Relativity Records udgav i 1985. <i>The Complete Symphonic Recordings</i> (1989) blander stemmer fra de britiske, australske, japanske og amerikanske (Broadway + Los Angeles) produktioner. Det er Gary Morris fra Broadway-udgaven, som synger Valjean. Bokssættets tredje disc var en cd-rom med interviews og videoclip. For sin tid var det virkelig state-of-the-arts. Musicalens levetid overlapper næsten 1:1 med cd-mediets store år. Det er først i 2020'erne, at <i>Les Misérables</i> har fået et liv på vinyl. Alle versioner kan streames. </b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiepxOmoZY3sXF8JZyt-UpeIh0i1HVB2oFraa4keO3Vt_BqFJtNb8MyY_RHrQt5XNuqj_Z1QZo5XaKKYuEj7ypt8zNsoVdDAaAxSBgnrP008jTZWkN-SITwFCoLL719QnkaOk642u70lP4c4nVD21wjGYu579KYNOqPkiupH16pSUJmLt6oKUAsoCESO1Yd/s3216/Les%20Mis%20Original%20London%20Cast.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2784" data-original-width="3216" height="173" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiepxOmoZY3sXF8JZyt-UpeIh0i1HVB2oFraa4keO3Vt_BqFJtNb8MyY_RHrQt5XNuqj_Z1QZo5XaKKYuEj7ypt8zNsoVdDAaAxSBgnrP008jTZWkN-SITwFCoLL719QnkaOk642u70lP4c4nVD21wjGYu579KYNOqPkiupH16pSUJmLt6oKUAsoCESO1Yd/w200-h173/Les%20Mis%20Original%20London%20Cast.jpg" width="200" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjI8hz8cPgIIhiXpsMEuw5vu28zXnflUtx0e3gLXsu1_qmrXxNSRZQuEHX6Y0zuE7W6HlqGPzkQEkmQ3M62RrTfudzXELPMbG9XoiCGDOBEbTRiZfH3-oDHzSDL-FvnXWpp6L8-Q0F-RAHlKdmeIsuLPyvABm-MNVP8hBvz_cF3oCDPP_CE2ghxbCneXre9/s3241/Les%20Mis%20Complete%20Symphonic.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2799" data-original-width="3241" height="173" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjI8hz8cPgIIhiXpsMEuw5vu28zXnflUtx0e3gLXsu1_qmrXxNSRZQuEHX6Y0zuE7W6HlqGPzkQEkmQ3M62RrTfudzXELPMbG9XoiCGDOBEbTRiZfH3-oDHzSDL-FvnXWpp6L8-Q0F-RAHlKdmeIsuLPyvABm-MNVP8hBvz_cF3oCDPP_CE2ghxbCneXre9/w200-h173/Les%20Mis%20Complete%20Symphonic.jpg" width="200" /></a></div></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b><span>Den første 10 års fødselsdag blev fejret med en gallakoncert i Royal Albert Hall, hvor David Charles Abell dirigerede The Royal Philharmonic Orchestra, og Colm Wilkinson sang for som Jean Valjean i et kompagni på 250 spillere. »The Dream Cast« var sat sammen af optrædende fra flere britiske og amerikanske opsætninger. Til slut kom alle de <a href="https://www.youtube.com/watch?v=gpDbvlAI_A0" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">internationale udgaver af Jean Valjean</span></a> på scenen. Fra DK medvirkede Kurt Ravn. Næste store standardudgave var den grundigt dokumenterede 25 års jubilæumsudgave, som blev opført på O2 i London i 2010. Igen med forenede transatlantiske kræfter og en kavalkade af optrædende fra alle nationer og år. Samtidig udkom i USA </span><span><i>Les Misérables Live! the 25th Anniversary Production </i></span><i>–</i></b></span><b style="font-family: helvetica;"><span><i> The 2010 Broadway Cast</i>. </span><span>Seneste stort dokumenterede version er </span><span><i>Les Miserables: The Staged Concert (The Sensational 2020 Live Recording)</i> [Live From The Gielgud Theatre. London].</span></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi_sArivppr7TpBylDbbdtlM2QPJt6Bj4Kg1mVwPJTuKr7-LMzH6ItYq2nNnjtZxoNu9xl_XpCDU5Tuhe3OG33DyYGgJIMMqoYKILvT3TiufDwvzzeoZmJITIzzYqDXBbx8M3I75RMkOHi38Q7rmAi8dt0zFlqVUwdBaTThcIShesuK-l-S_70ES6LamB0Q/s3296/Les%20Mis%20DK.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2822" data-original-width="3296" height="171" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi_sArivppr7TpBylDbbdtlM2QPJt6Bj4Kg1mVwPJTuKr7-LMzH6ItYq2nNnjtZxoNu9xl_XpCDU5Tuhe3OG33DyYGgJIMMqoYKILvT3TiufDwvzzeoZmJITIzzYqDXBbx8M3I75RMkOHi38Q7rmAi8dt0zFlqVUwdBaTThcIShesuK-l-S_70ES6LamB0Q/w200-h171/Les%20Mis%20DK.jpg" width="200" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7QmE8-4_P9sFc8AayImVXX8CbUl2CLNQZ_l86OT3w4GJLbw1DqcPJFxp9sHplUW5qS7Qvs8poq6v1ouWusNEkFYRjLfJ8dOWE_KI-97QfhJUehmKdG9SjQDqg5S-Rp_Zyy0obITZKbxFeIGPFJhcwRtBYrh3cYFS8J1dTkpcFSr_H0Ebi1aU8DfUMWOWb/s3316/Les%20Mis%20OST.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2890" data-original-width="3316" height="174" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7QmE8-4_P9sFc8AayImVXX8CbUl2CLNQZ_l86OT3w4GJLbw1DqcPJFxp9sHplUW5qS7Qvs8poq6v1ouWusNEkFYRjLfJ8dOWE_KI-97QfhJUehmKdG9SjQDqg5S-Rp_Zyy0obITZKbxFeIGPFJhcwRtBYrh3cYFS8J1dTkpcFSr_H0Ebi1aU8DfUMWOWb/w200-h174/Les%20Mis%20OST.jpg" width="200" /></a></div></div></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b><span>***) Den danske opsætning af <i>Les Misérables</i> havde premiere på Østre Gasværk i 1992. Albummet med de 16 største sange blev indspillet i DRs studier oktober/november 1992. Svend Skipper dirigerer Radiounderholdningsorkestret. Kurt Ravn og Claus Kofod synger Valjean og Javert; Anne-Marie Max Hansen er Fantine, Birgitte Raaberg Eponine, Louise Fribo den voksne Cosette. Den kyniske <i>comic relief</i> i Thénardier-parrets »Master of the House« (»<a href="https://www.youtube.com/watch?v=OiCIuQOx7LU&list=PL07F24BF00941DD18&index=11" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Herre i sit hus</span></a>«) bliver leveret af Maria Stenz og Per Pallesen. Det var før Stig Rossen kom hjem fra London og overtog signaturrollen som Valjean. BMG/RCA udgav albummet i samarbejde med Danmarks Radio.</span> Niels Brunse har gendigtet sangene, så de fungerer og bevarer sjælen i værket. Han gjorde siden det samme for <i>alle</i> <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/john-maddentom-stoppard-shakespeare-in.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">William Shakespeares</span></a> skuespil.</b></span><span style="font-family: arial;"> </span></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>****) <i>De Elendige</i> er citeret efter Fr. Winkel Horns gamle oversættelse, som Lademann udgav i i tre bind i serien Store fortællere i 1974. Knud Togeby har redigeret og kommenteret, Louis Moes illustrationer er fra førsteudgaven. Skønt Horns version fylder 900 sider, mangler mere end halvdelen af Victor Hugos originaltekst. Hans Peter Lund færdiggjorde i 2014 den første uforkortede oversættelse, som udkom på forlaget Vandkunsten.</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>*****) Det er i sidste ende sangteksterne, der forløser det romantiske stof i den store musical og sikrer forbindelsen til Hugo. Cameron Macintosh gav i første omgang oversætteropgaven til James Fenton, men kontaktede Herbert Kretzmer (1925-2020), da han savnede glød og drama hos Fenton. Kretzmer var muligvis en mindre forfatter, men han forstod at overføre sjælen i en sangtekst. Blandt andet skrev Kretzmer de engelske tekster til <a href="https://www.youtube.com/watch?v=lWs_gSx-taI" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Charles Aznavours</span></a> franske ballader. »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=6gqF3Tu5Ly4" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Hier encore j'avais vingt ans</span></a>«, som Patrick Bruel skrev den franske tekst til, blev på den måde til »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=Z95t57HyYTE" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Yesterday When I Was Young</span></a>«: »Yesterday when I was young/ The taste of life was sweet as rain upon my tongue«. Præcis den samme følelse lever i Jean Valjeans sang om at bringe Marius sikkert hjem til Cosette: »The Summers die/ One by one/ How soon they fly/ On and on/ And I am old/ And will be gone...« </b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/qsYnhVITf9E" width="320" youtube-src-id="qsYnhVITf9E"></iframe></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><div><i>Les Misérables. Instr.: Tom Hooper. Manus: William Nicholson, Alain Boublil, Claude-Michel Schönberg , Herbert Kretzmer. Foto: Danny Cohen. 158 min. UK-USA 2012. Dansk premiere: 21.03.2013.</i></div><div><i><br /></i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi7PUjzMFamiezjz_LUVz2C6CDsFiF3cXpegqyvIg_gld3-FzoxtAnZhf4nAdgvtTRVvzhfHYU1_mm35529_wRCf53T-_4hLJBezExfH3lq9GrgrvDnCyC2JYD5Gugvz48KylTGwWbEk_u_S4KwJE1bJryP_GGkPkc1ia6Be5emF_ga33lh4mSryjS-Y_ku/s1583/les-miserables_aee7ed9f.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1583" data-original-width="1000" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi7PUjzMFamiezjz_LUVz2C6CDsFiF3cXpegqyvIg_gld3-FzoxtAnZhf4nAdgvtTRVvzhfHYU1_mm35529_wRCf53T-_4hLJBezExfH3lq9GrgrvDnCyC2JYD5Gugvz48KylTGwWbEk_u_S4KwJE1bJryP_GGkPkc1ia6Be5emF_ga33lh4mSryjS-Y_ku/w404-h640/les-miserables_aee7ed9f.jpg" width="404" /></a></div></span><br /></div></div><div><i><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;">Fotos: Universal Pictures/ Working Title Films/ Cameron Macintosh Ltd./ Relativity Media/ UIP/ CineMaterial/ MoviestillsDB </span></i></div><div><i><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;">Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Rakuten TV, SF Anytime, SkyShowtime, TV2 PLAY | SkyShowtime</span></i></div><div><i><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;">Første del af teksten stod [med rubrikken 'Det nøgne ansigt'] i Weekendavisen Kultur 22.03.2013. Resten er skrevet til i december 2023 og januar 2024.</span></i></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-43129338050303614852024-01-16T23:30:00.001+01:002024-01-17T19:49:19.922+01:00The Iron Lady: Margaret Thatcher 1925-2013<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSW1rx1aOxMA-G5HlAVq8_QKPnPPl9ds_lpvRdXmsDkjnaxMFKhGRgfqmgqqvdesbIYaHJ6lOvCBNQNSDWFzv_fRtzhDZ8BHtKKmp6yJmuccqBts3Xxrknau_gRjxKUFepk4rXiYfQc_doqRZfE1_nO_e_VKN40qUgMbhKxJKOl3YBBBS0qEw20XC3ww/s1550/the-iron-lady_d1446bcb.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1550" data-original-width="1096" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSW1rx1aOxMA-G5HlAVq8_QKPnPPl9ds_lpvRdXmsDkjnaxMFKhGRgfqmgqqvdesbIYaHJ6lOvCBNQNSDWFzv_fRtzhDZ8BHtKKmp6yJmuccqBts3Xxrknau_gRjxKUFepk4rXiYfQc_doqRZfE1_nO_e_VKN40qUgMbhKxJKOl3YBBBS0qEw20XC3ww/w452-h640/the-iron-lady_d1446bcb.jpg" width="452" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>DEN BIOGRAFISKE SANDHED</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>Uskarpt portræt af den britiske statsleder</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3T6MHwat_vWBjq6ujUJxY5LBhmddQT9Ofa_6Re3jBmvxRf1VgDLEA3aj6D_z7ORkH6MUY36N8VNZoSaPeLWA6aZplPv9QZGv_3LwrY1Dduk1x0M3RNu6EdRQkZeS9zomvldP4L7q2ZSAizSpPYIkSBhoa1QQNJIEhK1HrR6MHQ881BjOh0GBMffqmBQ/s4213/the-iron-lady_99631110%20(1).jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2803" data-original-width="4213" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3T6MHwat_vWBjq6ujUJxY5LBhmddQT9Ofa_6Re3jBmvxRf1VgDLEA3aj6D_z7ORkH6MUY36N8VNZoSaPeLWA6aZplPv9QZGv_3LwrY1Dduk1x0M3RNu6EdRQkZeS9zomvldP4L7q2ZSAizSpPYIkSBhoa1QQNJIEhK1HrR6MHQ881BjOh0GBMffqmBQ/w400-h266/the-iron-lady_99631110%20(1).jpg" width="400" /></a></div>DEN bedste scene er <a href="https://www.youtube.com/watch?v=wq7-XeT9n_M" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">den første</span></a>. En aldrende kvinde med frakke og tørklæde køber mælk i et lokalt supermarked. Der er en kakofoni af skarpe lyde. I køen står en sort mand og hører sin egen musik på en iPod. Butiksindehaveren er indisk. Hvis han ved, at kvinden engang var landets premierminister, lader han sig ikke mærke med noget. Man fornemmer, at det ikke er kvindens tid mere. Hun tager dog oplevelsen i stiv arm og synes mest af alt at undre sig.</span><div><span style="font-family: arial;"> Ingen genkender Margaret Thatcher (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/10/steven-soderbergh-let-them-all-talk-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Meryl Streep</span></a>), som bærer mælken hjem til den skarpt bevogtede bolig i Mayfair. Hun har en sammenkrøben gangart, som passer til en kvinde på 86 år. Hun har været ude i det multietniske England, som man kunne tro, hun ville beklage sig over, da hun sætter sig ved morgenbordet, hvor ægtefællen Denis (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/mike-leigh-another-year-2010.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jim Broadbent</span></a>) læser avis. Hun er dog mere optaget af, at prisen på mælk er steget <i>igen</i>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijOUHZCsBRul3yJr6POtD4A66TMrtDYJ8WrSAyN6tFBeITJmPqhHNE8wvJu8pFZNQNhP-d3kQX8okZUT59ZY8eSkA2PAFiaSzsgjbMV7zUYIuaww7wcWHG4Fqu6TZkz1nD5__s_SHqRInBY64Qy2P9zoy5NKmfKoaAXvo61dGypLzPCs-mQZbK3cdiMQ/s4256/the-iron-lady_24b84f39.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2832" data-original-width="4256" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijOUHZCsBRul3yJr6POtD4A66TMrtDYJ8WrSAyN6tFBeITJmPqhHNE8wvJu8pFZNQNhP-d3kQX8okZUT59ZY8eSkA2PAFiaSzsgjbMV7zUYIuaww7wcWHG4Fqu6TZkz1nD5__s_SHqRInBY64Qy2P9zoy5NKmfKoaAXvo61dGypLzPCs-mQZbK3cdiMQ/w400-h266/the-iron-lady_24b84f39.jpg" width="400" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEioYhi9bE3myK8Cl6jFY6kOOsefwu84HrA6mfW7VTZEh9uxtqaVXDLDn9t5BIfuk2QICR0Y9OI1Il20_NiuGe1cF7Ts78HrUxh4989c9muz6q53vDcOrVq5omZJqqnezFsnlqppbStUOYIpQSInelw9uYL3pLW-oGArvrmOFJvwOQ7JMM8NV7DiJCZXGA/s4256/the-iron-lady_5adfbba5.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2832" data-original-width="4256" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEioYhi9bE3myK8Cl6jFY6kOOsefwu84HrA6mfW7VTZEh9uxtqaVXDLDn9t5BIfuk2QICR0Y9OI1Il20_NiuGe1cF7Ts78HrUxh4989c9muz6q53vDcOrVq5omZJqqnezFsnlqppbStUOYIpQSInelw9uYL3pLW-oGArvrmOFJvwOQ7JMM8NV7DiJCZXGA/w400-h266/the-iron-lady_5adfbba5.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><i>THE Iron Lady</i> er god i sådanne scener, hvor den skaber en hverdagssituation og gør sig umage med at brede den ud. Desværre er der relativt få. I stedet bruger filmen tid på at rekonstruere episodiske highlights fra den officielle biografi, ofte med en respektfuld ugidelighed, der tangerer det fantasiløse.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> D</span><span style="font-family: arial;">e historiske og politiske flashbacks er indlejret i en rammefortælling, hvor den kognitivt svækkede Thatcher stadig taler med sin afdøde mand. Hun vægrer sig ved at kassere hans ting. Det har hun gjort i otte år. Også denne dag vil sekretæren, vagterne og den bekymrede datter forsøge at få hende til at give slip.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Mens Lady Thatcher signerer sin seneste erindringsbog – og kommer til at skrive <i>Margaret Roberts</i> på titelbladet – rejser filmen tilbage til begyndelsen. Købmandsfamilien søger ly under<span style="color: #2b00fe;"> <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/to-versioner-end-of-affair-19551999.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Blitzen</span></a></span>, kammeraterne håner den flittige pige. Hun kandiderer i sin fars gamle kreds og bliver mobbet af partiledelsens </span><i style="font-family: arial;">old boys</i><span style="font-family: arial;">. Kun Denis kan se potentialet i kvinden, som siden vil ændre nationen. De bliver gift og får børn, tvillingerne Carol og Mark, som er meget alene, mens deres mor gør konservativ karriere.</span></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiFAQT9jDLfufYVYD7vLJkiOLjcQDxVnTQcQ2uzRYgWrxdIbWWAzYAquNpTGXi9EZ-HWkNCdpq4HGK6paR4_ndS4FQPcbT0Q770NlTnj3fn4gCGxGu-VE8jbGO_6KZVm-f0V7JmCysD_GmAvL2n3lI-8cDA5fzFHF-5zcLanj52K1cABiLJu2Y49Cmzw/s4213/the-iron-lady_d61865fc.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2803" data-original-width="4213" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiFAQT9jDLfufYVYD7vLJkiOLjcQDxVnTQcQ2uzRYgWrxdIbWWAzYAquNpTGXi9EZ-HWkNCdpq4HGK6paR4_ndS4FQPcbT0Q770NlTnj3fn4gCGxGu-VE8jbGO_6KZVm-f0V7JmCysD_GmAvL2n3lI-8cDA5fzFHF-5zcLanj52K1cABiLJu2Y49Cmzw/w400-h266/the-iron-lady_d61865fc.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFcMA1oytiSgZ0pZMqLBIPPz6SZfS7oJksTZmudb-XAHVLxqW2-48A_cpS1DnErJdhpwaaU7Nix9nfQwibXlCV1LLDcmKGQzzq5EOGkSbGEZHu1VcjjRevIupTePcRDVKgXkGTPAhT7_p4eC5lm1Xz6Akde0cTRA0rnKPIbzMuG_4j_sXsMbq_BHw7AA/s3968/the-iron-lady_0d099bf3.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2640" data-original-width="3968" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFcMA1oytiSgZ0pZMqLBIPPz6SZfS7oJksTZmudb-XAHVLxqW2-48A_cpS1DnErJdhpwaaU7Nix9nfQwibXlCV1LLDcmKGQzzq5EOGkSbGEZHu1VcjjRevIupTePcRDVKgXkGTPAhT7_p4eC5lm1Xz6Akde0cTRA0rnKPIbzMuG_4j_sXsMbq_BHw7AA/w400-h266/the-iron-lady_0d099bf3.jpg" width="400" /></a></div><br />SOM ungt par bliver Margaret og Denis fremstillet af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/bogen-og-filmen-testament-of-youth.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Alexandra Roach</span></a> og Harry Lloyd. Iain Glenn er Alfred Roberts, den kernesolide faderfigur og rollemodel, som datteren altid så op til og huskede med uforbeholden varme. Snart når fortællingen stedet, hvor Streep kan spille Margaret i begge tider. Ofte husker hun attentatet i Brighton, hvor en <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/in-name-of-father-gerry-conlon-1954-2014.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">nordirsk terrorbombe</span></a> rystede partikongressen i 1984. I forbifarten, som en hest med skyklapper må opleve sin rute, skildres de slag, der gjorde Thatcher til en af sin tids mest forhadte politikere.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Posten som partiformand og oppositionsleder er sikret i februar 1975. Downing Street 10 indtages efter den konservative jordskredssejr i maj 1979. Hun sætter hårdt mod hårdt i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/kenneth-branagh-belfast-2021-oscars-2022.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ulster</span></a>, scorer en folkelig sejr i Falklandskrigen (1982) og bliver triumferende genvalgt i juni 1983. Fagbevægelsen knækkes under minearbejderstrejken 1984-85. Hun danser vals med åndsfællen Ronald Reagan og glemmer efterhånden at lytte, når kritikere som Geoffrey Howe (Anthony Head) og Michael Heseltine (Richard E. Grant) taler. Hun styrtes og trækker sig ind i det limbo, som <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/abba-mamma-mia-1-2-20082018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Phyllida Lloyds</span></a> film gør til en flydende nutid.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0RqMaDAqRk82wmM2NU4wo4Dx33klcqdk73ObRY4ZKsBRKSllKHclPGanPU47xiD9tyhjW15enZmhTOz6TSLT6f7sf35NXQtZDpS66ejP9LzS_zjoJ8QJ_egjEw0ElLlmc8axpr30mu8su6B8gWBIIJZj0aFs-GLRlUawN3x-O57-kCFtEWaZ75BusYA/s4256/the-iron-lady_f037cb33.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4256" data-original-width="2832" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0RqMaDAqRk82wmM2NU4wo4Dx33klcqdk73ObRY4ZKsBRKSllKHclPGanPU47xiD9tyhjW15enZmhTOz6TSLT6f7sf35NXQtZDpS66ejP9LzS_zjoJ8QJ_egjEw0ElLlmc8axpr30mu8su6B8gWBIIJZj0aFs-GLRlUawN3x-O57-kCFtEWaZ75BusYA/w426-h640/the-iron-lady_f037cb33.jpg" width="426" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">MAN</span><span style="font-family: arial;"> får indtryk af en kvinde, som altid handler med overbevisning. På den måde undgår filmen at tage stilling til hendes realpolitik. Det er for så vidt en legitim metode, men da Lloyd og manuskriptforfatteren </span><a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/suffragette-2015-i-anledning-af.html" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Abi Morgan</span></a><span style="font-family: arial;"> begynder bøje kronologien, går der gradvis inflation i skyggespillet. Filmen kunne være længere eller kortere, det ville ingen forskel gøre. Formen</span><span style="font-family: arial;"> er frustrerende, fordi der også er scener, som virkelig lever og står sig.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><i style="font-family: arial;">Jernladyen</i><span style="font-family: arial;"> må i sagens natur virke anderledes på britiske tilskuere. En lang række tv-film og teaterstykker har skildret Thatchers liv i heroisk, satirisk og kritisk belysning. Rollen er blevet spillet af Patricia Hodge i </span><i style="font-family: arial;">The Falklands Play</i><span style="font-family: arial;"> (2002), hvor hun fremstår som en karikeret dominatrice; af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/lone-scherfig-kindness-of-strangers-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Andrea Riseborough</span></a> som den unge Thatcher i </span><i style="font-family: arial;">The Long Walk to Finchley</i><span style="font-family: arial;"> (2008) og af Lindsay Duncan som den imploderende stjerne i </span><i style="font-family: arial;">Margaret</i><span style="font-family: arial;"> (2009). For et hjemmepublikum er </span><i style="font-family: arial;">The Iron Lady</i><span style="font-family: arial;"> et supplement til disse fremstillinger.*</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/jX398kx-OCM" width="320" youtube-src-id="jX398kx-OCM"></iframe></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">ANDERLEDES ser det ud, hvis man ikke selv var der i 80'erne og betragter livsskitsen som den biografiske sandhed. Da er filmen ganske enkelt for uskarp og let. Thatcher var en brutal demagog. Hun afmonterede <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/ken-loach-spirit-of-45-2013.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">velfærdsstaten</span></a>. Hun konsoliderede <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/ken-loach-its-free-worlden-fri-verden.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">markedsøkonomien</span></a> og arbejdede for <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/ken-loach-sorry-we-missed-you-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">social ulighed</span></a>. Det er stadig Thatchers England. Hun vidste præcis, hvad hun gjorde hver gang. Hun var virkelig <a href="https://www.youtube.com/watch?v=rv5t6rC6yvg&t=67s" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">blå ind til benet</span></a>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Meryl Streep <i>kan</i> virkelig denne slags <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/09/sangen-har-vinger-florence-foster.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">udklædningsrolle</span></a>, og hun </span><a href="https://www.youtube.com/watch?v=PgMwsQ3WjV8" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">brillerer hele vejen igennem</span></a><span style="font-family: arial;">. Jim Broadbent er sat på en uriaspost som Denis Thatcher, hvis rolle alene er at støtte og more. Streep gør for Thatcher, hvad <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/02/the-last-station-moralprdikanten-lev.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Helen Mirren</span></a> gjorde for dronning Elizabeth i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/stephen-frears-peter-morgan-queen-2006.html" target="_blank"><i><span style="color: #2b00fe;">The Queen</span></i></a> </span><span style="font-family: arial;">(2006). Den film havde bare et bedre manuskript og var mesterligt lagt til rette. </span><i style="font-family: arial;">The Iron Lady</i><span style="font-family: arial;"> er lidt af hvert af det hele, og det vil sige hverken fugl eller fisk.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><b>Meryl Streep modtog sin tredje Oscar for rollen som Margaret Thatcher. De andre to var for <i>Kramer mod Kramer</i> (1979) og <i>Sophie's Choice</i> (1982). Hun har været nomineret 21 gange. Kun <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/strst-er-krligheden-ingrid-bergman-1915.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ingrid Bergman</span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/chinatown-revisited-two-jakes-1991.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jack Nicholson</span></a> har sagt tak lige så tit. </b></span></div><div><br /><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglKHoZtgEtdiCn5SRhHzDHGZWzVrXbY6IBvdDD0bBjdMHRhUvG0cy6W-A7wkGD2srn_sTp5RuC17-BJlnHX2-LSwZjh4e2n4SM1xkYgPaC-HyoH6H_BoAefLsZxm_clHQ0IUX1IQhJ5r9aQSl3Xp-95VxbdNqaalkdxgv-DyBMuZnR14MS3RPmr7FQU5KI/s600/gillian-anderson-the-crown.JPG.JPG" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="400" data-original-width="600" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglKHoZtgEtdiCn5SRhHzDHGZWzVrXbY6IBvdDD0bBjdMHRhUvG0cy6W-A7wkGD2srn_sTp5RuC17-BJlnHX2-LSwZjh4e2n4SM1xkYgPaC-HyoH6H_BoAefLsZxm_clHQ0IUX1IQhJ5r9aQSl3Xp-95VxbdNqaalkdxgv-DyBMuZnR14MS3RPmr7FQU5KI/s320/gillian-anderson-the-crown.JPG.JPG" width="320" /></a></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>*) <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/idi-amin-last-king-of-scotland-2006.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Gillian Anderson</span></a> spiller Margaret Thatcher i sæson 4 af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/justin-chadwick-peter-morgan-other.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Peter Morgans</span></a> <i>The Crown</i> (2016-2023), som dækker årene 1979-1990. Her er accenten lagt på kejtet underdanighed. Det er formentlig den dramatiske fremstilling, som flertallet nu forbinder med Thatcher. I sæson 3 og 4 bliver dronning Elizabeth spillet af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/04/sam-mendes-empire-of-light-2022-oscars.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Olivia Colman</span></a>. I <i>The Iron Lady</i> har Colman rollen som den voksne Carol Thatcher.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Mellem filmen <i>The Queen</i> og serien <i>The Crown</i> skrev Peter Morgan skuespillet <i>The Audience</i> (2013). Her er dronningens ugentlige møder med skiftende premierministre, fra Winston Churchill til Tony Blair og David Cameron, bundet sammen i en kæde af dramatiske vignetter. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/den-tyske-fortlling-et-interview-med.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Stephen Daldry</span></a> instruerede den første opsætning på The Guilgud Theatre. Helen Mirren spillede Elizabeth 2. i London i 2013 og på Broadway i 2015. En ajourført forestilling åbnede i London i 2015. Her havde <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/de-kaldte-hende-sarahelle-sappelait.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Kristin Scott Thomas</span></a> dronningerollen. Margaret Thatcher blev spillet af Haydn Gwynne (2013), Judith Ivey (2015) og Sylvestra Le Touzel (2015). Flere scener fra <i>The Audience</i> er genanvendt</b></span><span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> i <i>The Crown</i>. Morgan er med tiden blevet stadig mindre kritisk i sit syn på kongehuset.<br /></b></span><br /></span><i><span style="font-family: arial;">The Iron Lady (Jernladyen). Instr.: Phyllida Lloyd. Manus: Abi Morgan. Foto: Elliot Davis. 105 min. UK-Frankrig 2011. Dansk premiere: 23.02.2012.</span></i></div><div><i><br style="font-family: arial;" /></i><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgk87g7GNkMqakZNXyMUeP2K6BZcMfkfVUULcxeXulf8RBBSRYNpvzAXEfWm72quuVlb9LQaONuzCOahUaDMHopnul3_cDThkVNoQbzyyuc0ryz5FqxluWx0LuivXVpwGTeWV1cyVX-7EJakuekp_NfHShZ_hFg5PCx5SQvY5R6Sf63YA1h3RtjPhX1bA/s1852/the-iron-lady_4a0392a9.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1852" data-original-width="1250" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgk87g7GNkMqakZNXyMUeP2K6BZcMfkfVUULcxeXulf8RBBSRYNpvzAXEfWm72quuVlb9LQaONuzCOahUaDMHopnul3_cDThkVNoQbzyyuc0ryz5FqxluWx0LuivXVpwGTeWV1cyVX-7EJakuekp_NfHShZ_hFg5PCx5SQvY5R6Sf63YA1h3RtjPhX1bA/w432-h640/the-iron-lady_4a0392a9.jpg" width="432" /></a></div><br /><i><span style="font-size: xx-small;">Fotos: DJ Films/ Pathé/ Film4/ Canal+/ Goldcrest Pictures/ UK Film Council/ CinéCinéma/ The Weinstein Company/ Scanbox Entertainment/ CineMaterial/ MovieStillsDB</span></i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, FILMSTRIBEN, GRAND HJEMMEBIO, SF Anytime</i></span></div></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Revideret udgave af anmeldelsen i Weekendavisen Kultur 24.02.2012.</i></span></div>Unknownnoreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-73444292410832052802024-01-15T23:30:00.001+01:002024-01-17T19:28:54.242+01:00Bête Noire: J. Edgar Hoover 1895-1972<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8zk1aPiXFjagismm-K5a18kyh9Ca-heddUkiKGgIqi-GU8B-9QOFcZKUiq2-bkQyiQ3Yfv8_yx_p4c0PrcLZhsbX85XghmFx00pP9xsKSOUm0Xk0Dh23vjlxXRsO0mJK_xZdaYaFUBfFAePSf0bEXrqYhs1754jvKeW9su12aSRNOnbEH4Q6GeMJcZA/s4618/j-edgar_03669240%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4618" data-original-width="3361" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8zk1aPiXFjagismm-K5a18kyh9Ca-heddUkiKGgIqi-GU8B-9QOFcZKUiq2-bkQyiQ3Yfv8_yx_p4c0PrcLZhsbX85XghmFx00pP9xsKSOUm0Xk0Dh23vjlxXRsO0mJK_xZdaYaFUBfFAePSf0bEXrqYhs1754jvKeW9su12aSRNOnbEH4Q6GeMJcZA/w466-h640/j-edgar_03669240%20(2).jpg" width="466" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>FJENDER AF SYSTEMET</b><br /><i>Clint Eastwood instruerer den subversive biopic</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEib8i6pCEQ05TDTO-sbaqOC6EK4NX4m3mz7ETjNtwBgnk5n6jEeyQ5OFDL-ANuJltYmh1nXdWUQ9o9Ie3BKVvS4pEUmo4KU7fxuyr2zMNwSLHCwqrtPT4CgRH6UthmzneZ7gP06LHPaBQlWUtoyZnx53qJGh0_hRsEFL4k_RmX3ismUB_fZIn4QSF8XCg/s533/TMM15005-533x400_WebAssets_Hoover.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="400" data-original-width="533" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEib8i6pCEQ05TDTO-sbaqOC6EK4NX4m3mz7ETjNtwBgnk5n6jEeyQ5OFDL-ANuJltYmh1nXdWUQ9o9Ie3BKVvS4pEUmo4KU7fxuyr2zMNwSLHCwqrtPT4CgRH6UthmzneZ7gP06LHPaBQlWUtoyZnx53qJGh0_hRsEFL4k_RmX3ismUB_fZIn4QSF8XCg/s320/TMM15005-533x400_WebAssets_Hoover.jpg" width="320" /></a></div>DER var mange, som drog et lettelsens suk, da J. Edgar Hoover døde den 2. maj 1972. Den 77-årige FBI-direktør havde fungeret i 54 år og tjent sit land under otte præsidenter. Han havde skaffet sig magt og siddet på samme med en nidkær umættelig- og utrættelighed, som er uden amerikansk sidestykke.</span><div><span style="font-family: arial;"> I Hoovers tid blev Forbundspolitiet en stat i staten, der kunne måle sig med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/erindringens-politik-ddr-30-ar-efter.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">det østtyske Stasi</span></a>. Han vidste alt om alle og havde indsamlet belastende oplysninger om politiske nøglepersoner. Var der intet snavs at finde, blev arbejdet gjort med rygter, anonyme breve og almindelig mistænkeliggørelse.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> 58 mio. telefonsamtaler blev aflyttet i Hoovers embedstid. Alt blev registreret i et kolossalt arkiv, der med vilje var organiseret, så ingen kunne gennemskue systemet. Især holdt han af at overvåge forfattere, filmfolk og intellektuelle, som i hans øjne opførte sig uamerikansk. Nogle af sagsmapperne overlever. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/fortllerens-flugtveje-graham-greene.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Graham Greene</span></a>, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/05/nyttige-fiktioner-philip-roth-1933-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Philip Roth</span></a>, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/10/en-skuespillers-arbejde-marlon-brando.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Marlon Brando</span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/en-inddt-underfundighed-digteren-john.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">John Lennon</span></a> blev indgående undersøgt. Det var Hoover, som tvang <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/06/store-instruktrer-charles-chaplin-1889.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Charlie Chaplin</span></a> til at gå i schweizisk eksil.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Ingen vidste med sikkerhed, hvor omfattende de fortrolige sagsmapper var, men de færreste ville have dem åbnet. Man ville se dem ødelagt. Hoover fik en statsmands begravelse, og den siddende præsident, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/ron-howard-peter-morgan-frostnixon-2008.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Richard Nixon</span></a>, holdt tale til nationen om, hvor granitfast den gamle soldat havde været. Præsidentens private reaktion var dog et vantro »That old cocksucker!«</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVpkYy-QhZIXtLLdTBDxeKE__4x7wuV1l6Jwa7SogbhqDdKTqa6NksdnuEPM6D9H1uElNNP2suWF3EIzO7MbssPkgDdj1PLLRjOr36MlOCJduQKXaTWLSvFe0ChAMwXwCmjgy4xdYBfAP6933tNHhEtOeu_jm1Geswn6_2ino28Q-43EgohWFGX1y0Rw/s800/hoover%20and%20nixon%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="527" data-original-width="800" height="264" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVpkYy-QhZIXtLLdTBDxeKE__4x7wuV1l6Jwa7SogbhqDdKTqa6NksdnuEPM6D9H1uElNNP2suWF3EIzO7MbssPkgDdj1PLLRjOr36MlOCJduQKXaTWLSvFe0ChAMwXwCmjgy4xdYBfAP6933tNHhEtOeu_jm1Geswn6_2ino28Q-43EgohWFGX1y0Rw/w400-h264/hoover%20and%20nixon%20(2).jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEib6UCZeOlyM9oi8bsfeGnrtzcQRjZALLyWlaJoKtL-fU2qGND2FHdyZrcxbDGFUymirVtJVPVf0unBYLacoSwZB1gWWmIImS7MNMZ28g92Q4hU5eZyn4rjrfvN_QpgZuEL-anh0FDLhCfM_f8P8-5jcELwo-HifzFFc0-C7EtkDkgETtK4uI7ydJmxmw/s772/hoover%20kennedy5a45193c241dc%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="500" data-original-width="772" height="259" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEib6UCZeOlyM9oi8bsfeGnrtzcQRjZALLyWlaJoKtL-fU2qGND2FHdyZrcxbDGFUymirVtJVPVf0unBYLacoSwZB1gWWmIImS7MNMZ28g92Q4hU5eZyn4rjrfvN_QpgZuEL-anh0FDLhCfM_f8P8-5jcELwo-HifzFFc0-C7EtkDkgETtK4uI7ydJmxmw/w400-h259/hoover%20kennedy5a45193c241dc%20(2).jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /> NIXONS spontane udbrud er fanget i <i>J. Edgar</i>, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/02/clint-eastwood-million-dollar-baby-2004.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Clint Eastwoods</span></a> film om fabeldyret, som lader Hoover stå på <i>sin</i> balkon og se til, hver gang en ny præsident bliver indsat. Paraden passerer hans kontor i J. Edgar Hoover Building, hvor FBI endnu har hovedkvarter.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Hoover vinker ikke til Nixon. Man kunne tro, at de to paranoikere ville betragte hinanden som brødre. Men Hoover er utryg ved Nixon. Han kan mærke, at den nye mand bliver svær at kontrollere. »Han vil have os til at overvåge journalister nu,« siger Hoover til Clyde Tolson efter den første samtale. »Men er det ikke ulovligt?« siger Tolson. Og stiller spørgsmålet helt uskyldigt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Eastwoods film er god til at se de historiske ironier – som når Hoover kalder senator Joseph McCarthy en politisk opportunist. Samtidig ses paradokset i Hoovers efterretningsvirksomhed. Der var skam- og lovløst magtmisbrug, men også solidt politiarbejde. En tid lang troede man, at Hoover var gået så vidt og havde været så svær at blive af med, at ingen igen ville give en sikkerhedschef så megen magt. Så kom <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/09/efterbilleder-terrorangrebet-i.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">9/11</span></a> og krigen mod terror. Hoover ville atter have kronede dage.</span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglkz0OklOBKVR2icULbmrVogx0LhbAkdGpK7K2BLj2G1AmXVTlFA5YHmQP8XmsPBlPrdDA0T5e5b4RvmzZjddPfDa8rHbbB8ehsCjnvypFAZ8VKgTJDADSWJBFw_ORWAoqRCgcoSTgYV9tKQZTQ-Xf5TVF8iyVfu7SWD-bqwvcVRu7bhmDyAwv2zlszQ/s1016/Hoover-photo-Paul-Carsola-FBI-cc%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1016" data-original-width="728" height="375" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglkz0OklOBKVR2icULbmrVogx0LhbAkdGpK7K2BLj2G1AmXVTlFA5YHmQP8XmsPBlPrdDA0T5e5b4RvmzZjddPfDa8rHbbB8ehsCjnvypFAZ8VKgTJDADSWJBFw_ORWAoqRCgcoSTgYV9tKQZTQ-Xf5TVF8iyVfu7SWD-bqwvcVRu7bhmDyAwv2zlszQ/w268-h375/Hoover-photo-Paul-Carsola-FBI-cc%20(2).jpg" width="268" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiVE9Ax1DTYm8EfqCtJvBJphOz9ECQCd4ANN90QDUcBdrcH6GfH-0yWUtXVQRoJFW0PY1aDZ3fj84CYv4RsLHaqMYdKit3PlwUeR2NDU5rSjY9toP5WdVaI74joc11Zvpx3MK6umDwmrGgc4ALfxj76HeIWUo2vUr4GV8ciT1KvouKqvuW1kHobabjptw/s870/the-private-files-of-j-edgar-hoover_d7b9f914.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="870" data-original-width="580" height="374" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiVE9Ax1DTYm8EfqCtJvBJphOz9ECQCd4ANN90QDUcBdrcH6GfH-0yWUtXVQRoJFW0PY1aDZ3fj84CYv4RsLHaqMYdKit3PlwUeR2NDU5rSjY9toP5WdVaI74joc11Zvpx3MK6umDwmrGgc4ALfxj76HeIWUo2vUr4GV8ciT1KvouKqvuW1kHobabjptw/w249-h374/the-private-files-of-j-edgar-hoover_d7b9f914.jpg" width="249" /></a></div></div></div><span style="font-family: arial;"><br />HOOVER er skildret på film mange gange, først iscenesat som forbillede og nationalhelt, siden afvist som frihedens fjende og hadeobjekt. Allerede i 1977 var der premiere på Larry Cohens <i>The Private Files of J. Edgar Hoover</i>, et pionerprojekt for HBO Pictures og den første fremstilling, som frejdigt brugte løs af rygterne om Hoovers nøjeregnende hævngerrighed, hans udskejelser i det homoseksuelle miljø, hans forbindelse til mafiaen, hans had til demokratiske kræfter som <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/selma-2014-en-film-om-martin-luther.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Martin Luther King</span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/forvandlingens-tid-en-film-om-robert.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Robert Kennedy</span></a>.</span><span style="font-family: arial;"> Hoover blev spillet af Broderick Crawford, og Cohen så et gradvist forfald i ærkeamerikanerens karakter. Slutningens dekadence blev sidestillet med begyndelsens overbevisning, da Hoover endnu kunne se forskel.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Eastwoods film følger for så vidt den samme kurve, men kronologien er klippet op, og billedet er mørkere, skønt tonen og stilen er mere behersket. Dustin Lance Black har skrevet <i>J. Edgar</i> som en tematisk tvilling til <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/12/kurt-cobain-gus-van-sant-last-days-2005.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Gus Van Sants</span></a> <i>Milk</i> (2008), hvor <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/11/paolo-sorrentino-this-must-be-place-2011.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Sean Penn</span></a> havde rollen som den homoseksuelle borgerretsforkæmper Harvey Milk (1930-1978), der i øvrigt var en af de mange med en privat fil hos J. Edgar Hoover.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXzUdbvCVfp3_fRwWF_RhTOibIYcxZDD5RQDprGFCdfUFcoraw9TcILDoiEuj40tQPbCM9OTIHKRjPQepKBK3B01tTD_zJsaUzfAg2DiRA2eofby0pQcUVcC5SjKbCU-tFQ5UiuvYiLAA1WhVhLRdYjoDpcTVNir_TkjGj9HDms2PsoV6PT5nTC0tb9w/s576/5276156414_d67c6524fa_z.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="384" data-original-width="576" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXzUdbvCVfp3_fRwWF_RhTOibIYcxZDD5RQDprGFCdfUFcoraw9TcILDoiEuj40tQPbCM9OTIHKRjPQepKBK3B01tTD_zJsaUzfAg2DiRA2eofby0pQcUVcC5SjKbCU-tFQ5UiuvYiLAA1WhVhLRdYjoDpcTVNir_TkjGj9HDms2PsoV6PT5nTC0tb9w/w400-h266/5276156414_d67c6524fa_z.jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfXuX4HMkUYG-KeFeI50zhimRdlI_vhRkNLq-rnneOgZE3sbNz5o9xzgo5wHcqT0vnQ2ILJA0KH_3LZHF-Nh5yMbgXWVteDKWdDphJXi3JkwcaAsQPDHOxJWiX9400ECIDudy-gVSzHklzIKOHNEPUCWYPUvTWC1cgNnrjsexBp9ULy0ejmwPzaVtRDA/s4800/j-edgar_98664f65.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfXuX4HMkUYG-KeFeI50zhimRdlI_vhRkNLq-rnneOgZE3sbNz5o9xzgo5wHcqT0vnQ2ILJA0KH_3LZHF-Nh5yMbgXWVteDKWdDphJXi3JkwcaAsQPDHOxJWiX9400ECIDudy-gVSzHklzIKOHNEPUCWYPUvTWC1cgNnrjsexBp9ULy0ejmwPzaVtRDA/w400-h266/j-edgar_98664f65.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /> FOR Black er det seksualiteten, som definerer identitetsmysteriet. Sagerne fylder adskilligt, men filmen har sin kerne i forholdet mellem Hoover og Clyde Tolson (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/luca-guadagnino-call-me-by-your-name.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Armie Hammer</span></a>).</span><span style="font-family: arial;"> Eastwood er en konservativ filmskaber, som tillægges reaktionære værdier. Han har ofte fået skyld for at dele høgen Hoovers politiske standpunkt. Det mest interessante ved </span><i style="font-family: arial;">J. Edgar</i><span style="font-family: arial;">, som ikke er nogen helt vellykket film, er måske at se, hvordan Eastwood vil bruge sin binære ideolekt til at skildre en stor kærlighed mellem mænd. Omvendt er det ikke så vildt. »Dirty« Harry Callahan var homofobiker, men Eastwood har udfordret sit maskuline image, siden han første gang instruerede sig selv i </span><i style="font-family: arial;">Play Misty for Me</i><span style="font-family: arial;"> (1971, da. </span><i style="font-family: arial;">Mørkets melodi</i><span style="font-family: arial;">).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/martin-scorsese-gangs-of-new-york-2002.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Leonardo DiCaprio</span></a> spiller rollen som Hoover med tilknappet ansigt og en kejtet fysik, der bliver tøndeformet med tiden. Som ung har han endnu en åbenhed i sig. Siden vænner han sig til, hvordan andre mennesker reagerer, og han lærer at lukke iveren til. Han går ud med Justitsministeriets nye sekretær, Helen Gandy (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/david-lynch-mulholland-drive-2001.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Naomi Watts</span></a>), og viser hende biblioteketet, hvor han har udviklet sit kartotekssystem. Så prøver han at kysse hende, for det er vel »sådan man gør«.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Gandy afviser Hoover og bliver på stedet udnævnt til hans personlige assistent. Også i virkeligheden var hun hans sekretær fra 1918 til 1972. Sidste medlem af surrogatfamilien bliver juristen Clyde Tolson, som Hoover ansatte i 1926 og gjorde til sin vicedirektør i 1930. Gennem alle årene er det de tre, der driver forretningen sammen, Hoover, Tolson og Gandy. Det virker ikke helt troværdigt, men det passer til filmens kammerspilstemning.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj67UtIpeHv0dYjBLOKcG4nV7uUsYLT0X8aIfyiWQJ61jyFx4Aaydvzivyz5vIr_Hx6GZ9iQPMEYx6UFr0JFrntwJsHAU4bEIbX3OV9stY2XFhSraOnBsCpDM1QMkr-VYkHN5CPNV59XLvAcoB1yW_4qttco2C6WrqZ0srIzLZvu8jRnOEx-qIOh_DJWQ/s4800/j-edgar_aa72c7b1.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj67UtIpeHv0dYjBLOKcG4nV7uUsYLT0X8aIfyiWQJ61jyFx4Aaydvzivyz5vIr_Hx6GZ9iQPMEYx6UFr0JFrntwJsHAU4bEIbX3OV9stY2XFhSraOnBsCpDM1QMkr-VYkHN5CPNV59XLvAcoB1yW_4qttco2C6WrqZ0srIzLZvu8jRnOEx-qIOh_DJWQ/w400-h266/j-edgar_aa72c7b1.jpg" width="400" /></a></div><div></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgnPHhlH4aIkyLReJpl_Ezanz1J-EoDckeI-djKGjOIKAq6NJ-phhoMssvJ21uDmdSPsS4oAeFEmkNzvqWJofGskNJuV57asC6mRaiIiEPJt-mDoJEjy4b8wzWRpbVou7x2eRpQX_czDQ-wAUhvl-ult5z7L6gv3lmoOw9OPAbtAhFtO8VY-wKN2JDArQ/s4800/j-edgar_2253b5e3.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgnPHhlH4aIkyLReJpl_Ezanz1J-EoDckeI-djKGjOIKAq6NJ-phhoMssvJ21uDmdSPsS4oAeFEmkNzvqWJofGskNJuV57asC6mRaiIiEPJt-mDoJEjy4b8wzWRpbVou7x2eRpQX_czDQ-wAUhvl-ult5z7L6gv3lmoOw9OPAbtAhFtO8VY-wKN2JDArQ/w400-h266/j-edgar_2253b5e3.jpg" width="400" /></a></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DEN unge mand udvikler sit <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/som-spartacus-dalton-trumbo-1905-1976.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">had til kommunister</span></a> i forbindelse med en række anarkistiske attentater i 1921. Han får sin store chance, da hans chef bliver ofret. Hoover bedyrer sin respekt for manden, men løfter ikke en finger for at redde ham. I 1924 bliver han direktør for The Bureau of Investigation, som han i 1935 får han lov at omstrukturere som The Federal Bureau of Investigation med nationale beføjelser.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Hele vejen er der modstand, men Forbudstidens gangsterkrig bliver en gevinst for de første G-mænd. Hoover foragter folket, som jubler over lovløse fribyttere. Han vender stemningen ved at promovere sit korps i </span><i style="font-family: arial;">pulp fiction</i><span style="font-family: arial;">, tegneserier og film. Agent Melvin Purvis likviderer <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/01/michael-mann-collateral-2004-et.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">gangsteren John Dillinger</span></a> i 1934. Hoover tager æren og lægger distance til Purvis. Før Dillingers død jubler publikum, når James Cagney spiller Tom Powers i </span><i style="font-family: arial;">The Public Enemy</i><span style="font-family: arial;"> (1931). Fire år senere klapper de lige så entusiatisk, da han spiller Brick Davis i </span><i style="font-family: arial;">’G’ Men</i><span style="font-family: arial;"> (1935).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Stadig er der problemer med emsige politikere, som mener, at Hoover misbruger sin stilling. Så han begynder at samle oplysninger i de berygtede »</span><span style="font-family: arial;">personal files</span><span style="font-family: arial;">«</span><span style="font-family: arial;">. En høring rejser tvivl om Hoovers habitus. Ergo sættes alle på sagen, da tyskeren Bruno Hauptmann kidnapper <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/philip-roth-plot-against-america-2004.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Charles Lindberghs</span></a> lille søn. Drengen dør, men FBI finder (vist nok) gerningsmanden. Hoover etablerede et register over fingeraftryk og brugte tekniske beviser med <i>CSI</i>-agtig fremsynethed. Det var ikke alt sammen megalomani.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiftj4GVV8Ygkgt6REVyS8Jy4zZfyO3Zlurtz9rOQJaxSh-_-cCSVBbDk2N2Ax8grRQaI1lCh6mxhcWgd-s30SXEoQcLE8HN5MWN9Ez_vDXagvx_FFXKGb_vMyrczWb4Km0NSZz7lKylBM5LNImL46Q_hRbYNUz3e3CoYb584Mor4OvGMW7N6V5eVEeAg/s4800/j-edgar_54633d19.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiftj4GVV8Ygkgt6REVyS8Jy4zZfyO3Zlurtz9rOQJaxSh-_-cCSVBbDk2N2Ax8grRQaI1lCh6mxhcWgd-s30SXEoQcLE8HN5MWN9Ez_vDXagvx_FFXKGb_vMyrczWb4Km0NSZz7lKylBM5LNImL46Q_hRbYNUz3e3CoYb584Mor4OvGMW7N6V5eVEeAg/w400-h266/j-edgar_54633d19.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGsB6449oE3I4_cDmlWqJ51IAJnnyaWbpu2MtJRGGPyPoKb9BMlAImgvJR3wIHnwZVWOg3i2ohaLK8Na9L7ru-ujly2fPcOh5-mVwQXxmZQhSQ74_M8e2fePfeRCA4kHUCJbwBLnqlrr0duBiZl8zgdvNvoDW4BUTfCvDqB_RhTubLxM4kXfGvrHt0Qw/s4800/j-edgar_b58f7985.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGsB6449oE3I4_cDmlWqJ51IAJnnyaWbpu2MtJRGGPyPoKb9BMlAImgvJR3wIHnwZVWOg3i2ohaLK8Na9L7ru-ujly2fPcOh5-mVwQXxmZQhSQ74_M8e2fePfeRCA4kHUCJbwBLnqlrr0duBiZl8zgdvNvoDW4BUTfCvDqB_RhTubLxM4kXfGvrHt0Qw/w400-h266/j-edgar_b58f7985.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> GRADVIS skrev manden verden om i sit billede. Alle modstandere var kommunister, alle fans af FBI var patrioter. Skiftende præsidenter tog livtag med Hoover. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/hyde-park-on-hudson-franklin-delano.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Franklin D. Roosevelt</span></a> foragtede direktøren for at afsløre Eleanor Roosevelts lesbiske forhold, men gav ham lov til at foretage arrestationer uden dommerkendelse. Harry S. Truman anerkendte FBIs indsats under 2. verdenskrig, hvor al tysk aktivitet i USA blev infiltreret. Han vendte dog det døve øre til, da Hoover i 1950, ved Koreakrigens begyndelse, fremlagde sin plan om at internere 12.000 navngivne fjender af systemet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Stod det til Hoover, var FBI blevet et amerikansk KGB. I Eastwoods film sidder han hver gang i forværelset med portrættet af George Washington og venter på at tale med den nye præsident. Han <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/et-unaturligt-mord-dylans-sang-om-jfk.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">hader Kennedy-brødrene</span></a> og foragter JFK for hans affærer. Han aflytter hotelværelset, hvor præsidenten er sammen med Marilyn Monroe. Robert Kennedy kræver samtalerne udleveret. Hoover lægger sagsmappen og gør opmærksom, at han »naturligvis« har sin egen kopi.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2IfdqIcJ9B1w_MfxuUqsKXZKzabQ3h82A2KWySBMKziXi9X2ioyTMvrIhB1OVP3Mu_EhfWTa4NJil7LH-2OSzWQYXPX9UQWUan94w4Tf_rCugY0RFKStmqU5R-xOjjGX1FQX92Oavvti9Cg3CATNiSE9RMchHk5KP6sUMkKx2a7bYWobPuCEIhY47og/s4800/j-edgar_959c24ce.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2IfdqIcJ9B1w_MfxuUqsKXZKzabQ3h82A2KWySBMKziXi9X2ioyTMvrIhB1OVP3Mu_EhfWTa4NJil7LH-2OSzWQYXPX9UQWUan94w4Tf_rCugY0RFKStmqU5R-xOjjGX1FQX92Oavvti9Cg3CATNiSE9RMchHk5KP6sUMkKx2a7bYWobPuCEIhY47og/w400-h266/j-edgar_959c24ce.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8zPEwp7hFLLOfPE6FwGV_5siYW2B8n08jF00JO25nsTL2rHI6nqnDRDmmDPgrDcKZ_G2kdZ6g1PImy6FQpAVNYGLUMhUMwvLZVBkmj0IlbndxsZsGJPl80yn5PW7HeREhQZdyrDpHZn2yynZBTvnVayhy14R5HmMV-32kQHXr6D2L7IdzQHZfzroSug/s4800/j-edgar_dbb3722d.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8zPEwp7hFLLOfPE6FwGV_5siYW2B8n08jF00JO25nsTL2rHI6nqnDRDmmDPgrDcKZ_G2kdZ6g1PImy6FQpAVNYGLUMhUMwvLZVBkmj0IlbndxsZsGJPl80yn5PW7HeREhQZdyrDpHZn2yynZBTvnVayhy14R5HmMV-32kQHXr6D2L7IdzQHZfzroSug/w400-h266/j-edgar_dbb3722d.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FIKTIONEN er, at den aldrende Hoover beslutter at skrive sin version af historien, da vinden i tiden blæser imod ham. Filmen kommer fra scene til scene ved at lade Hoover fortælle til en respektfuld, skønt meget spørgelysten Agent Smith (Ed Westwick), der siden sætter anekdoterne i system. Det er en irriterende form, som bevirker, at alt for mange scener er skudt i dårligt lys med Watts og Hammer i tyk, utroværdig make-up. DiCaprios maske er lidt bedre lagt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Også narrativt er der tale om en belastende konvention, som har ødelagt mange erindringshistorier, men her kommer tricket trods alt til sin ret. Hoover beskriver, hvordan han kæmpede den gode kamp og gjorde det nødvendige. Pointen er dog, at fortælleren lyver. »Jeg har læst din bog,« siger den svækkede Tolson. »Det var jo slet ikke sådan. Du foretog ikke den arrestation. Der var ingen hvid hest på gaden. Charles Lindbergh kom ikke ud og trykkede dig i hånden og erklærede sin tillid til FBI. Han ville ikke tale med dig. Han sagde, du var en irriterende lille mand, der gik i vejen.«</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Parret kender hinanden så godt, at Hoover end ikke retfærdiggør sig, og Tolson angriber ham ikke for alvor. Derimod siger han »Jeg elsker dig« i den centrale kærlighedsscene, som udvikler sig til et korporligt opgør, da Hoover forklarer sin vicedirektør, at han har været i byen med Dorothy Lamour, fordi det »måske er på tide, at der kommer en Mrs. Hoover«.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgK9q68NkGrt_UVhpbMqB4waI4vWwE4ivpvqf1zWs0wgLUYsWMAU4tkHSg8QA53BnCt9RKXLIS6Rr35ZYYmyxnk8Gnu40-cSgLKN6FQiW1wq1U4bocsLl-4j3CCcg9rBBrFTxrxHoyzhjiKMofczmtDPcAu-Xt4MnbQeMD6Xchti5ppHEAd0WlzEtK6WQ/s4800/j-edgar_d78e543f.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgK9q68NkGrt_UVhpbMqB4waI4vWwE4ivpvqf1zWs0wgLUYsWMAU4tkHSg8QA53BnCt9RKXLIS6Rr35ZYYmyxnk8Gnu40-cSgLKN6FQiW1wq1U4bocsLl-4j3CCcg9rBBrFTxrxHoyzhjiKMofczmtDPcAu-Xt4MnbQeMD6Xchti5ppHEAd0WlzEtK6WQ/w400-h266/j-edgar_d78e543f.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKbUbyzPhbpCLeNvSiz0TgZ2YCKUhlAcYhPdkHKJHKVaB9E-gX5IhsQQWXlNNKcoTQGZVo6eaDExndGVgpN07l3BrOFBIbYuv0tKkoKnhM1ql8Bjs6B8-7uhUZhCnpAvGT3DEOB_ZykNUfgAf4mdJfLds_vi4oIsFqEp-YJDBA0TFnTV5sTtDsmfdrHQ/s4800/j-edgar_7d58d1a4.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKbUbyzPhbpCLeNvSiz0TgZ2YCKUhlAcYhPdkHKJHKVaB9E-gX5IhsQQWXlNNKcoTQGZVo6eaDExndGVgpN07l3BrOFBIbYuv0tKkoKnhM1ql8Bjs6B8-7uhUZhCnpAvGT3DEOB_ZykNUfgAf4mdJfLds_vi4oIsFqEp-YJDBA0TFnTV5sTtDsmfdrHQ/w400-h266/j-edgar_7d58d1a4.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">EASTWOOD og Blacks film lader Tolson og Hoover have et ægtepars vaner, men de går aldrig i seng med hinanden, og der bliver ikke fulgt op på de mange historier om Hoovers udskejelser, hans transseksuelle tilbøjeligheder, som flere biografier har gjort et stort nummer ud af og som efterhånden hører med til mytologien.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det tætteste filmen kommer dette tema, er da Hoover sørger over sin mor (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/kenneth-branagh-belfast-2021-oscars-2022.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Judi Dench</span></a>) og tager hendes kjole og perler på foran spejlet. Hun har pylret om sin dreng fra starten, domineret ham, når der var brug for dét og været hans ivrigste fan. På et tidspunkt er Hoover og Tolson på ferie i Florida (Hoover holdt af at spille på heste, og man siger, at mafiaen dækkede hans tab). De deler drinks med Lela Rogers og hendes to døtre, hvoraf den ene er Gingers Rogers. Lela vil danse med Hoover, som ellers har været en sand verdensmand. Nu stivner han midt i springet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkVD0WxNbIXbbSnz2h0tuT61f847yNhc0HzVhwox3thg7XO_H3s8f_IO1etx7RhViLKoIC8kwPrpKs7BxbXl9islsBCdUOysRhUnEew39S7KmSXVeNKEVcCnVQ_MdWKNmSdUBSS45P1wN-bsiHBRHeB1Vm2bJK5VKyfPxjgs5OtQJDmNPf2CWoeBckAA/s4800/j-edgar_7c7dfb8f.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkVD0WxNbIXbbSnz2h0tuT61f847yNhc0HzVhwox3thg7XO_H3s8f_IO1etx7RhViLKoIC8kwPrpKs7BxbXl9islsBCdUOysRhUnEew39S7KmSXVeNKEVcCnVQ_MdWKNmSdUBSS45P1wN-bsiHBRHeB1Vm2bJK5VKyfPxjgs5OtQJDmNPf2CWoeBckAA/w400-h266/j-edgar_7c7dfb8f.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiu4eCaS-anhFyzrdbnb1C0a2rkTZ-mf-Qr4x6Ypl1MbHMSrar4-52D-vdIk48yfnyL_V8Z995xdBXj3m3GfMpuVXazaVVbjqqXPi1L920lrgbAqbW_3JkUQbCe_afQ6xtel6AZR7AxysGe6oxiTldJ5tCWHHw51Z5Hr3KN_Dd8DPzESXE7qAd9uB-JRQ/s2559/hoover%20young%20221121_r41373%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1706" data-original-width="2559" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiu4eCaS-anhFyzrdbnb1C0a2rkTZ-mf-Qr4x6Ypl1MbHMSrar4-52D-vdIk48yfnyL_V8Z995xdBXj3m3GfMpuVXazaVVbjqqXPi1L920lrgbAqbW_3JkUQbCe_afQ6xtel6AZR7AxysGe6oxiTldJ5tCWHHw51Z5Hr3KN_Dd8DPzESXE7qAd9uB-JRQ/w400-h266/hoover%20young%20221121_r41373%20(2).jpg" width="400" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;">HJEMME i Washington fortæller han Mor, at han bare ikke kan lide at danse. Han uddyber ikke, men hun forstår, hvad han siger, og kvitterer ved at spørge, om han husker kammeraten, de kaldte Daffy? »Ja. Det var ham, der tog en kjole på og blev hånet, da det blev opdaget.« »Kan du huske, hvad der blev af ham?« »Ja, han tog sit liv nogle år efter.« »Uhm. Daffy stod for Daffodil. Jeg vil hellere have en død søn end en levende smørblomst. Og <i>nu</i> skal jeg lære dig at danse.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Hoover bliver næsten til Norman Bates fra Alfred Hitchcocks <i>Psycho</i> i den scene. Siden bevarer han altid kontrollen. På den måde er det i kønnets undren, snarere end i magtbegærets kombination af selvfølelse og mindreværd, at <i>J. Edgar</i> finder et menneske i sin hovedperson. Hoover er en ondskabsfuld mand, men han er også en sammensat karakter – ikke karikaturen fra de sædvanlige fremstillinger.</span></div><div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcbUTsalwRmeFd3FTj2YoUEAjSMQ0T3a6KqxTh3EXclnnvlgJe_JyxNhDLv986cHv3o3ySQYc3FvvKqxQH7dwBMy__v7flKhztPMHCywAmNTFGAyWG_0NFpWZxunEhJ_twMLuR0TIcYLT7aky-HV6ZeN5bw2vWcvRTK19iCkAVTJ4L_mVym1oktxrHAA/s4800/j-edgar_a3b41678.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcbUTsalwRmeFd3FTj2YoUEAjSMQ0T3a6KqxTh3EXclnnvlgJe_JyxNhDLv986cHv3o3ySQYc3FvvKqxQH7dwBMy__v7flKhztPMHCywAmNTFGAyWG_0NFpWZxunEhJ_twMLuR0TIcYLT7aky-HV6ZeN5bw2vWcvRTK19iCkAVTJ4L_mVym1oktxrHAA/w400-h266/j-edgar_a3b41678.jpg" width="400" /></a></div></div><div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">CLINT Eastwood var 81 år i 2011, da han instruerede <i>J. Edgar</i>. Han havde alderen til at have spist de cornflakes, som gjorde raske drenge til Junior G-Men, når de fandt det seje plasticskilt i pakken. Han voksede op med heltemyten om Hoover. Som ung skuespiller kunne han have medvirket i Mervyn Leroys <i>The F.B.I. Story</i> (1959), hvis han ikke i samme periode havde travlt med at spille Rowdy Yates i 217 episoder af westernserien <i>Rawhide</i>, før han tog til Italien og blev <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/11/musikken-i-hjernen-ennio-morricone-1928.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">stjerne hos Sergio Leone</span></a>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Hoover var rådgiver på Leroys film, som Warner Brothers producerede med særlig støtte fra FBI. Han medvirker selv og valgte personligt <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/frank-capra-its-wonderful-life-1946.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">James Stewart</span></a> til rollen som Chip Hardesty, der holder foredrag om sin tid i bureauet. Siden producerede Warner ni sæsoner af <i>The F.B.I.</i> (1965-74) for ABC, igen med Hoovers opbakning. Nu er det endelig også en film fra Warner, som dekonstruerer den kolde krigs heltefigur. Sådan går det op og ned her i verden, og sådan bliver regnskabet rettet trods alt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPlepMyV-JMnpxPVTIr38bLrarbdYUZ1ccg7O9ur4woEQhZNJ_YeVx2INV_lp_k_HBHZJF6jSYPw_wMGcVJ5Rdv3eTQTkmHKuAHnV3-wyPBNnKY4bSpMgiaIFWQebkcgUvDRvzGYXFDGrBUI6tlZEzlZSbBpCQcNDW6CL0YN0zwWgucX-4udULRbLSFQ/s4800/j-edgar_61c4ac7d.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3200" data-original-width="4800" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPlepMyV-JMnpxPVTIr38bLrarbdYUZ1ccg7O9ur4woEQhZNJ_YeVx2INV_lp_k_HBHZJF6jSYPw_wMGcVJ5Rdv3eTQTkmHKuAHnV3-wyPBNnKY4bSpMgiaIFWQebkcgUvDRvzGYXFDGrBUI6tlZEzlZSbBpCQcNDW6CL0YN0zwWgucX-4udULRbLSFQ/w400-h266/j-edgar_61c4ac7d.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DER </span><span style="font-family: arial;">er hele tiden én film mere i Eastwood. I 2024 er han ved at instruere Toni Collette og Nicholas Hoult i retssalsdramaet <i>Juror No. 2</i>. Der har ikke været en grundtone siden den revisionistiske krigsskildring i <i>Flags of Our Fathers</i> og <i>Letters from Iwo Jima </i>(2006)<i>, </i>som var tematiske tvillingefilm. Men patriotiske markeringer i <i>American Sniper</i> (2014) og <i>The 15.17 to Paris </i>(2018). Og famlende forsøg på at gøre noget andet i <i>Changeling</i> (2008), <i>Invictus</i> (2009), <i>Hereafter</i> (2010) og <i>Jersey Boys</i> (2014), som var en biopic om The Four Seasons. </span></div><div><span style="font-family: arial;"> Ikke to titler ligner hinanden, og ingen af dem lykkes helt godt. De bedste sene værker har været film, hvor skuespilleren Eastwood medvirker selv og benytter lejligheden til at kommentere og kritisere sin hårdkogte legende. <i>Gran Torino</i> (2010), <i>The Mule</i> (2018) og <i>Cry Macho</i> (2021) viderefører processen, som begyndte i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/10/to-versioner-unforgiven-19922013.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Unforgiven</i></span></a> (1992, da. <i>De nådesløse</i>), da stjernen var en knægt på 62.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Måske har han ikke </span><span style="font-family: arial;">flyttet sig politisk, men dokudramaet <i>Richard Jewell</i> (2019) er en skarp og skræmmende skildring af det moderne FBIs arbejdsmetoder. Man er overbevist om, at </span><span style="font-family: arial;">»</span><span style="font-family: arial;">helten</span><span style="font-family: arial;">«</span><span style="font-family: arial;"> Richard Jewel selv har anbragt bomben, han bliver hyldet i medierne for at have fundet..Eastwood instruerer sin systemkritik med stor præcision og små virkemidler. <span style="color: #2b00fe;"><a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/allen-ginsberg-og-howl.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jon Hamm</span></a> </span>er den sleske agent, som besnakker syndebukken, der i begyndelsen er benovet over at være i stue med ægte G-Men. Kun fordi en falleret advokat (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/duncan-jones-moon-2009-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Sam Rockwell</span></a>) træder til, bliver Jewells tilværelse reddet på stregen.</span><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3NrTK3rP3MaKYEWQ6VsH6omnod_RcfpKplSuldObuydjRzoK5zZv1YX0XUcwRQRv8ftGoWiqjouw7eUStNRfYhSHHsjIWSxSC8L_vcs2rQywMa-_jjaU43Q5hAwXBGrXvrK85ky1fT12OFkp5u-rrmJQX4gm9Uy54IRM0A9wxfzs3Zwl1i35tWqP08Q/s2007/j-edgar_519f87bf.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="848" data-original-width="2007" height="169" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3NrTK3rP3MaKYEWQ6VsH6omnod_RcfpKplSuldObuydjRzoK5zZv1YX0XUcwRQRv8ftGoWiqjouw7eUStNRfYhSHHsjIWSxSC8L_vcs2rQywMa-_jjaU43Q5hAwXBGrXvrK85ky1fT12OFkp5u-rrmJQX4gm9Uy54IRM0A9wxfzs3Zwl1i35tWqP08Q/w400-h169/j-edgar_519f87bf.jpg" width="400" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/06/richard-attenborough-chaplin-1992.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Richard Attenborough: Chaplin (1992)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/01/don-delillo-underworld-1997-et-interview.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Don DeLillo: Underworld (1997) | Et interview</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/11/steven-spielberg-catch-me-if-you-can.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Steven Spielberg: Catch Me If You Can (2002)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/11/martin-scorsese-irishman-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Martin Scorsese: The Irishman (2019)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/01/michael-mann-collateral-2004-et.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Michael Mann: Collateral (2004) | Et interview</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/09/david-o-russell-american-hustle-2013.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">David O. Russell: American Hustle (2013)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/martin-scorsese-wolf-of-wall-street-2013.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Martin Scorsese: The Wolf of Wall Street (2013)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/selma-2014-en-film-om-martin-luther.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Selma (2014): En film om Martin Luther King [Black Lives Matter 5]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/steven-spielberg-bridge-of-spies-2015.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Steven Spielberg: Bridge of Spies (2015)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/jeff-nichols-loving-2016-black-lives.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jeff Nichols: Loving (2016) [Black Lives Matter 13]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/bad-times-at-el-royale-2018-noir-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Bad Times at the El Royale (2018) [Noir 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/david-lowery-robert-redford-old-man-and.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">David Lowery | Robert Redford: The Old Man and the Gun (2018)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/one-night-in-miami-2020-oscars-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">One Night in Miami (2020) [Oscars 2021] [Black Lives Matter 17]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/judas-and-black-messiah-2021-oscars.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Judas and the Black Messiah (2021) [Oscars 2021) [Black Lives Matter 15]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/07/the-united-states-vs-billie-holiday.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">The United States vs. Billie Holiday (2021) [Black Lives Matter 19]</span></a> + <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/06/store-instruktrer-charles-chaplin-1889.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Store instruktører: Charles Chaplin 1889-1977 [Evig latter]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/som-spartacus-dalton-trumbo-1905-1976.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Som Spartacus: Dalton Trumbo 1905-1976</span></a>. </b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><div><i>J. Edgar. Instr.: Clint Eastwood. Manus: Dustin Lance Black. Foto: Tom Stern. 136 min. USA 2011. Dansk premiere: 19.01.2012.</i></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZgyHw2rdmtjxjlr80IyeVVz5irBAiCi73O3zMMEWWCq1BzNMezY1qxvZMdX9BYbDfx7GAJR7RnKdcnuRxmMDJ_1cSU6DlKjOnQZ7GzL9lwu-tgtUuGbiVXG3jln0EqSyHuyCIgV4Unrh16dMdzzKe2SLBonLtK06_BRq78KJ12fSuKRwT2-4oNdDlYg/s3556/j-edgar_59d8bc06.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3556" data-original-width="2400" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZgyHw2rdmtjxjlr80IyeVVz5irBAiCi73O3zMMEWWCq1BzNMezY1qxvZMdX9BYbDfx7GAJR7RnKdcnuRxmMDJ_1cSU6DlKjOnQZ7GzL9lwu-tgtUuGbiVXG3jln0EqSyHuyCIgV4Unrh16dMdzzKe2SLBonLtK06_BRq78KJ12fSuKRwT2-4oNdDlYg/w432-h640/j-edgar_59d8bc06.jpg" width="432" /></a></div></div><div><br /></div><div><i><span style="font-size: xx-small;">Fotos: Imagine Entertainment/ Malpaso Productions/ Wintergreen Productions/ Warner Bros./ SF Studios/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ </span></i></div><i><span style="font-size: xx-small;">Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy</span></i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Første version af anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 20.01.2012.</i></span><br /></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-90907100233582124672024-01-11T23:30:00.087+01:002024-01-12T03:48:53.937+01:00Daniel Dencik: Miss Osaka (2021)<div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2c1b1kPK-askBs3AeFjQrU2Ev3FhW0FgO8xOM8eKJINmnXpjS-HDV_N5Hs-xR5Nj1S-gAswN61Gk_yj_TFXMMYS1rzgLetOxL70SA4ELarVc0dNoSbf6D6y7MtlBmWMaGtuxQ-64Oba-8iDTB2C1adVB7H9HD92IiX3SlmMGe06APSb3EBhbMIymuQPPq/s842/MISS_O_teaser-plakat.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="842" data-original-width="595" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2c1b1kPK-askBs3AeFjQrU2Ev3FhW0FgO8xOM8eKJINmnXpjS-HDV_N5Hs-xR5Nj1S-gAswN61Gk_yj_TFXMMYS1rzgLetOxL70SA4ELarVc0dNoSbf6D6y7MtlBmWMaGtuxQ-64Oba-8iDTB2C1adVB7H9HD92IiX3SlmMGe06APSb3EBhbMIymuQPPq/w452-h640/MISS_O_teaser-plakat.jpg" width="452" /></a></div><span style="font-family: arial;"><b><div><span style="font-family: arial;"><b><br /></b></span></div>AT DRUKNE I NORDLYS</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i>Daniel Denciks lyriske modernitet </i><br /><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">Af BO GREEN JENSEN<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNs5ZNm1cg3DyOXzGakFRwASyptCbP9V9q2190XiQotKu6mN4Yf77gvN4c1dp0kXJjDKgr3zxHsp7UJFagscJDmTzpS5HJxeLHQyE2IxQ-qztdH3SsJC-qWgpMo2giExhVTh0GxKUGN9wLnhhezPpz-jNKKkK3mrTl2-E11wspi7M93FBa3zlKpr7KWLkk/s4895/MISS_OSAKA_11.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2646" data-original-width="4895" height="216" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNs5ZNm1cg3DyOXzGakFRwASyptCbP9V9q2190XiQotKu6mN4Yf77gvN4c1dp0kXJjDKgr3zxHsp7UJFagscJDmTzpS5HJxeLHQyE2IxQ-qztdH3SsJC-qWgpMo2giExhVTh0GxKUGN9wLnhhezPpz-jNKKkK3mrTl2-E11wspi7M93FBa3zlKpr7KWLkk/w400-h216/MISS_OSAKA_11.jpg" width="400" /></a></div>DANIEL Denciks film har en særlig flygtig kvalitet, en porøsitet i det narrative anslag, som bryder med tidens kompakte tendenser. I referat kan de lyde som standardhistorier: <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/dansk-kolonitid-guldkysten-gold-coast.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Guldkysten</i></span></a> (2015) skildrede den danske kolonimagtstid; <i>Miss Osaka</i> er et portræt af en kvinde, som prøver at skifte identitet. I praksis er de som akvareller i en hovedstrøm, hvor klare linjer og faste billeder dominerer.</span><div><span style="font-family: arial;"> <i>Miss Osaka</i> har mere tilfælles med litterær modernisme og amerikanske independentfilm af Sundance-skolen end med andre nudanske film. Jeg ved ikke, om Dencik hører til Michelangelo Antonionis disciple, men <i>Miss Osaka</i> minder flere steder om <i>The Passenger</i> (1975, da. <i>Profession: reporter</i>), hvor <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/chinatown-revisited-two-jakes-1991.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jack Nicholsons</span></a> karakter skifter liv og land og navn på samme måde. Jeg taler ikke om inspiration eller efterligning. Jeg taler om sammenfald i mentaliteten og sensibiliteten.<br /><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnmNTy058BddGfoLKA7DvmIDOuqCQ43GLhmhyB_V2kgZCZzchQWq1EDvociiu9qTI5Uw6WAGWv3CzG1Hh1GXGbx9gNBuy9JmkjeaeHzPH3Oy3F-arBFfBNLfxxIi5XK7jnHkurKfrsT31L7BiYSGU70gkrtVep8fILSrrUe7BVwxgS-tE7JzZf1Xyt89mr/s1998/MISS_OSAKA_16.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1998" height="216" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnmNTy058BddGfoLKA7DvmIDOuqCQ43GLhmhyB_V2kgZCZzchQWq1EDvociiu9qTI5Uw6WAGWv3CzG1Hh1GXGbx9gNBuy9JmkjeaeHzPH3Oy3F-arBFfBNLfxxIi5XK7jnHkurKfrsT31L7BiYSGU70gkrtVep8fILSrrUe7BVwxgS-tE7JzZf1Xyt89mr/w400-h216/MISS_OSAKA_16.jpg" width="400" /></a></div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyIAiIDRLv3L7MMM8uGULsx5BiFn55SYFDblkhnuzmtqgtx6gnDDDxogHE1m6Q5YrULMcOtYSiHU0bzcCmG3pZitUxORixDrVJ4wKacTBxawElWhj5hnPPSmVFNfbJ87p6Uy5M0Fo7EKJ4YDdt9HnJu0M-jcVedKeg0PD_Yc4LvgeMwZPPVvLYU9ZTz9WA/s1998/MISS_OSAKA_17.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1998" height="216" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyIAiIDRLv3L7MMM8uGULsx5BiFn55SYFDblkhnuzmtqgtx6gnDDDxogHE1m6Q5YrULMcOtYSiHU0bzcCmG3pZitUxORixDrVJ4wKacTBxawElWhj5hnPPSmVFNfbJ87p6Uy5M0Fo7EKJ4YDdt9HnJu0M-jcVedKeg0PD_Yc4LvgeMwZPPVvLYU9ZTz9WA/w400-h216/MISS_OSAKA_17.jpg" width="400" /></a></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">INES er i Norge med sin kæreste, Lucas, en dynamisk iværksættertype, der arbejder med vedvarende energi. Han har en stor vision om »</span><span style="font-family: arial;">at høste midnatssolen</span><span style="font-family: arial;">« – og velsagtens blive rig undervejs i processen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">I restauranten får Ines øjenkontakt med Maria, der kommer og sætter sig til champagne. Hun synes meget fortrolig med Lucas, men det er Ines og Maria, som knytter et bånd. Vi hører senere om de strategier, som Maria anvender i sit arbejde på klubben </span><span style="font-family: arial;">»</span><span style="font-family: arial;">Miss Osaka</span><span style="font-family: arial;">«</span><span style="font-family: arial;"> hjemme i Japan. Første regel er at spørge til mandens projekter og smile med store, nysgerrige øjne.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6YKPTuv_kjADJSThbxoCXYJuhNVKmXxVxAULkBGiRnJazTfj8JMV2L2XTzpHfbluSqTHArQArXy1xb1CG4CLfqj0KxxzmeRK7mhX1Vb74b0puF0KQinTHv1TcL2SpSNiYlMrT44mk3yjSWJN-qMApFy39rPgh0NRtY8YHDP-nhZROaC8YyuwRbS5k7e3l/s1998/MISS_OSAKA_14.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1998" height="216" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6YKPTuv_kjADJSThbxoCXYJuhNVKmXxVxAULkBGiRnJazTfj8JMV2L2XTzpHfbluSqTHArQArXy1xb1CG4CLfqj0KxxzmeRK7mhX1Vb74b0puF0KQinTHv1TcL2SpSNiYlMrT44mk3yjSWJN-qMApFy39rPgh0NRtY8YHDP-nhZROaC8YyuwRbS5k7e3l/w400-h216/MISS_OSAKA_14.jpg" width="400" /></a></div></div><div></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4Qaqw_bjpBIZjihPGHBx0-28Eg8eEXMoPUaW0gDK-otU4g1CJGUSmULGsBzHgrk6EBbvqHXmmAVzHhzicMmyPN5D9Sl9v1RmcOdqms7TBhY7wUmLO3tzI5vJPQWXQuGqXg7fMnaNQ1F1iKydLRLW5H2tqCbdWyq6FuBgqEOT96yiEqDKtIyQHU4-PEbSW/s3500/MISS_OSAKA_13.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1892" data-original-width="3500" height="216" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4Qaqw_bjpBIZjihPGHBx0-28Eg8eEXMoPUaW0gDK-otU4g1CJGUSmULGsBzHgrk6EBbvqHXmmAVzHhzicMmyPN5D9Sl9v1RmcOdqms7TBhY7wUmLO3tzI5vJPQWXQuGqXg7fMnaNQ1F1iKydLRLW5H2tqCbdWyq6FuBgqEOT96yiEqDKtIyQHU4-PEbSW/w400-h216/MISS_OSAKA_13.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">MARIA er et betagende væsen af typen, som næsten kun findes på film. Hun har japansk-canadiske forældre. Hun flagrer ind og ud af flygtige forhold. Hun drømmer om at bade i nordlys. Snart gør kvinderne endnu flere filmting sammen: spiller tennis uden bold og drikker sig svimle i vodka, mens landroveren skrider af vejen. De kysser med vidtåbne munde, mens sneen falder tæt over floden.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> I næste billede vågner Ines og ser, at floden har taget Maria. Så rejser hun til Japan for at leve den andens liv, mens Lucas fører beklemte samtaler med det norske kriminalpoliti. Hvordan vil han beskrive Ines? »Hun var meget usikker.« »Hvordan forholdt du dig til hendes usikkerhed?« »Nok ikke så godt,« svarer Mikkel Boe Følsgaard i rollen som manden, <i>noget</i> går op for.<br /><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQBGAmTmY3HXFKhc9ME9XeO3CaU970jXZzOWDTE0Awdgw4ZbCthMvM9j8cz_JsgeVrCpQTRSGGT_OI03slpFazM6BWlkByoaPVxGGM2c8I1GMZfWwQfZ3ybIkHFdnhExyAb5hBiiDgL0Di_pE7pz1W5J4JTYgRtOQRKw8rAMApBoNbEBpRc1e-Gpcmy1Ue/s5760/MISS_OSAKA_07.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3840" data-original-width="5760" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQBGAmTmY3HXFKhc9ME9XeO3CaU970jXZzOWDTE0Awdgw4ZbCthMvM9j8cz_JsgeVrCpQTRSGGT_OI03slpFazM6BWlkByoaPVxGGM2c8I1GMZfWwQfZ3ybIkHFdnhExyAb5hBiiDgL0Di_pE7pz1W5J4JTYgRtOQRKw8rAMApBoNbEBpRc1e-Gpcmy1Ue/w400-h266/MISS_OSAKA_07.jpg" width="400" /></a></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdCfsIMaEYKTiXmCaU8Mx_r3R7eoQxy78npdRmnb7cjfrcH68_pdfyU0BNnNr2558mE689k0UxM_pDmYiDBOmd3GiBNcx7dzQsI6zEmH1j-VScyZQ0wstoEa-LuHM2DfbP5DmR0Fugw-X9KhrLQ_3sf6xhOtFg33reUIf2VH_zYbvtojEV4unLspK1Ytj9/s5175/MISS_OSAKA_01.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3646" data-original-width="5175" height="281" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdCfsIMaEYKTiXmCaU8Mx_r3R7eoQxy78npdRmnb7cjfrcH68_pdfyU0BNnNr2558mE689k0UxM_pDmYiDBOmd3GiBNcx7dzQsI6zEmH1j-VScyZQ0wstoEa-LuHM2DfbP5DmR0Fugw-X9KhrLQ_3sf6xhOtFg33reUIf2VH_zYbvtojEV4unLspK1Ytj9/w400-h281/MISS_OSAKA_01.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DER er mange ting i filmen, som irriterer mere, end de befordrer. I Osaka bliver Ines værtinde i klubben, hvor mænd kommer ind for at glemme deres hverdag. Hun har intet talent for arbejdet. Så husker hun, hvad Maria fortalte, og nummer to i klubben, Ayano (Junko Abe), supplerer med nyttige tips.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Ines er mest interesseret i manden, som var besat af Maria. For ham vil hun blive og være (d)en anden. Det er et næsten nekrofilt projekt, men de har en god dag på væddeløbsbanen – igen af typen, man mest ser på film. I baggrunden skildres kultursammenstødet med antropologisk årvågenhed. Alfred Hitchcocks<i> Vertigo </i>(1958, da.<i> En kvinde skygges</i>)<i> </i>møder Sofia Coppolas <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/sofia-coppola-lost-in-translation-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Lost in Translation</i></span></a><i> </i>(2003), men igen er det ikke <i>helt</i> den slags film.</span></div><br /><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgpy55SaT5N4RMWH7CRJHWs9G7DkpDpESMgImsCzmE9eIv9skW5_DnJ9my7ujqZ8yhgPeu4AZtI-50ga_zpko3jqvQOUQwyHK6k5yifkSKE1x3hfwkxUxkvYXtti8vk32m6c5gC0ogSzMeQw7UtwXuE_GrotKZsFWXmy_5D8K9ShIRRgCLjx-y2CrgItCI/s5760/MISS_OSAKA_09.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3840" data-original-width="5760" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgpy55SaT5N4RMWH7CRJHWs9G7DkpDpESMgImsCzmE9eIv9skW5_DnJ9my7ujqZ8yhgPeu4AZtI-50ga_zpko3jqvQOUQwyHK6k5yifkSKE1x3hfwkxUxkvYXtti8vk32m6c5gC0ogSzMeQw7UtwXuE_GrotKZsFWXmy_5D8K9ShIRRgCLjx-y2CrgItCI/w400-h266/MISS_OSAKA_09.jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqd07fM7ZJFjsq95dmzeJZJT3Z5aGLJt49w3la7zzr-cbNKBYEW2EvdR8bKYmeylAkwEG8qWSGofz21LWqL02rOGP_K5is74f3DH7EE6nlQrfpZrWgtD8TmhV6v07FManzgjDqS2gRNCEtItzP0dcxlNuMLmv1Ec-64TI5-NP8b6vIqLosF6BEz22eup2r/s5760/MISS_OSAKA_00.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3840" data-original-width="5760" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqd07fM7ZJFjsq95dmzeJZJT3Z5aGLJt49w3la7zzr-cbNKBYEW2EvdR8bKYmeylAkwEG8qWSGofz21LWqL02rOGP_K5is74f3DH7EE6nlQrfpZrWgtD8TmhV6v07FManzgjDqS2gRNCEtItzP0dcxlNuMLmv1Ec-64TI5-NP8b6vIqLosF6BEz22eup2r/w400-h266/MISS_OSAKA_00.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br />VICTORIA Carmen Sonne (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/isabella-eklof-holiday-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Holiday</i></span></a>, <i>Usynligt hjerte</i>, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/marie-graht-psykosiapsychosia-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Psykosia</i></span></a>)– som fra og med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/04/hlynur-palmason-vanskabte-landgodland.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Vanskabte Land</i></span></a> (2022) officielt bærer fornavnet Vic – giver ikke meget fra sig i rollen som Ines, men investerer som altid sin fysik. Som Maria er Nagisa Morimoto hendes komplementære modsætning. De bedste scener viser fri leg mellem de to.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Mændene er bare <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/07/alex-garland-men-2022-horror-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">mænd</span></a>. Det er uklart, hvad historien vil, men Dencik er god til at male stemninger frem. Måske <i>er</i> der kun flygtigheden. Det er ikke en film for fastholdere, men er man til undrende impressionisme, kan <i>Miss Osaka</i> anbefales.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/dansk-kolonitid-guldkysten-gold-coast.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Dansk kolonitid: Guldkysten | Gold Coast (2015)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/sofia-coppola-lost-in-translation-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Sofia Coppola: Lost in Translation (2003)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/06/gaspar-noe-enter-voidsoudain-le-vide.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Gaspar Noé: Enter the Void/ Soudain le vide (2009)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/hlynur-palmason-vinterbrdrewinter.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Hlynur Pálmason: Vinterbrødre/ Winter Brothers (2017)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/isabella-eklof-holiday-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Isabella Eklöf: Holiday (2018)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/marie-graht-psykosiapsychosia-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Marie Grahtø: Psykosia/ Psychosia (2019)</span></a></b></span><b style="font-family: helvetica;">; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/04/hlynur-palmason-vanskabte-landgodland.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Hlynur Pálmason: Vanskabte Land/ Godland (2020)</span></a>.</b></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/4Y_Mnxx2gR8" width="320" youtube-src-id="4Y_Mnxx2gR8"></iframe></div><span style="font-family: arial;"><br /></span><span style="font-family: arial;"><i>Miss Osaka. Instr.: Daniel Dencik. Manus: Daniel Dencik, Sara Isabella Jønsson. Foto: Aske Foss. 90 min. Danmark-Norge-Japan 2021. Dansk premiere: 09.09.2021.</i></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlut-fWw2hzRl2BUWpaFr1rhT6Sq2slzLc7zJ1v5qFxsN7Wxuw8ZwhiU2rJjTkL4bkr2Vz0dBXUIcRpswBrXvqsO71hvuvI0uTSDTeqVQjqwG4sahkOmVYiRXeSSJC6LFWoDR96g-9VcQsEIgeWb4i4cvyko6n9SWD6guf_Ns_giNLCV3eYyCKD0xbMwGb/s2857/miss-osaka_zycisbzd.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2857" data-original-width="2000" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlut-fWw2hzRl2BUWpaFr1rhT6Sq2slzLc7zJ1v5qFxsN7Wxuw8ZwhiU2rJjTkL4bkr2Vz0dBXUIcRpswBrXvqsO71hvuvI0uTSDTeqVQjqwG4sahkOmVYiRXeSSJC6LFWoDR96g-9VcQsEIgeWb4i4cvyko6n9SWD6guf_Ns_giNLCV3eYyCKD0xbMwGb/s320/miss-osaka_zycisbzd.jpg" width="224" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiX71-8RA-oXjdVx1NVV_hizZ_8NLafF-NgieBanLzEZagTc3OV7B4vBO5_8bnm_l7nlQv3M9TVe57B315-z0pYZJSGV0VKFejIJrMJn0SmpdsCLeQt-HSBaKqYhb_D_MtfbNPzatLCY1Ct2Ru3hyphenhyphengbfEA5Z5qCIzUzDD8p_wHVHe3KS4eDU7ZxeiY6_Kjv/s967/miss-osaka_iyx4ujqf.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="967" data-original-width="682" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiX71-8RA-oXjdVx1NVV_hizZ_8NLafF-NgieBanLzEZagTc3OV7B4vBO5_8bnm_l7nlQv3M9TVe57B315-z0pYZJSGV0VKFejIJrMJn0SmpdsCLeQt-HSBaKqYhb_D_MtfbNPzatLCY1Ct2Ru3hyphenhyphengbfEA5Z5qCIzUzDD8p_wHVHe3KS4eDU7ZxeiY6_Kjv/s320/miss-osaka_iyx4ujqf.jpg" width="226" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgZYjQ4KlzUxdLvlWsPL472FS-kOl-X8p3eCP_B4QayuTCn7vyP1I8tnJ1CsPpsLizgrJZATEGTtzBvoHFT0XYMEuZSiNKrTH2D12aNnQKwIUu4KNf_h4N80deKtusWa2sHZmU_k_J1VR7b4I17xM9avgqnWXjRSxThhvCV-DR5bKzwowgDxb1iaRV94DO/s5000/miss-osaka_wspkuu7x.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="3533" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgZYjQ4KlzUxdLvlWsPL472FS-kOl-X8p3eCP_B4QayuTCn7vyP1I8tnJ1CsPpsLizgrJZATEGTtzBvoHFT0XYMEuZSiNKrTH2D12aNnQKwIUu4KNf_h4N80deKtusWa2sHZmU_k_J1VR7b4I17xM9avgqnWXjRSxThhvCV-DR5bKzwowgDxb1iaRV94DO/w452-h640/miss-osaka_wspkuu7x.jpg" width="452" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></div></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Foto: Haslund / Dencik Entertainment/ Rein Film/ C&I Entertainment/ Øst for Paradis Distribution</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, GRAND HJEMMEBIO, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Trykt første gang i Weekendavisen Kultur 10.09.2021.</i></span></div></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-72722036448278637522024-01-09T23:30:00.001+01:002024-01-10T16:55:46.608+01:00Dansk kolonitid: Guldkysten | Gold Coast (2015)<div class="separator"></div><div class="separator"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-Qa0bzAkG_SmpdvpfvRpeXT8nN8KxGQ5lyLWtjAHmy0XN7bMZuDaYEywCHLknk4vSsPaToVyrpc47BiquQUafRuvOgtFCn0asimaqPgkLr_errKOFK267mHtAa0arfGBb4GnhKrYYGKZr6QZrnBo7w5jhUDX7mxIiBJz8cEIy42nchUJagSZ2UfU/s1200/guldkysten_e672a7eb.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="800" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-Qa0bzAkG_SmpdvpfvRpeXT8nN8KxGQ5lyLWtjAHmy0XN7bMZuDaYEywCHLknk4vSsPaToVyrpc47BiquQUafRuvOgtFCn0asimaqPgkLr_errKOFK267mHtAa0arfGBb4GnhKrYYGKZr6QZrnBo7w5jhUDX7mxIiBJz8cEIy42nchUJagSZ2UfU/w426-h640/guldkysten_e672a7eb.jpg" width="426" /></a></div><b style="font-family: arial;"><br /></b></div><div class="separator"><b style="font-family: arial;">EN MAND I SIN TID</b></div><div><span style="font-family: arial;"><i>Et missing link mellem </i></span><span style="font-family: arial;"><i>»</i></span><i style="font-family: arial;">Peter von Scholten</i><span style="font-family: arial;"><i>«</i></span><i style="font-family: arial;"> og </i><span style="font-family: arial;"><i>»</i></span><i style="font-family: arial;">Viften</i><span style="font-family: arial;"><i>«</i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br />Af BO GREEN JENSEN<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEha6ubL4H9emB4fhZLT1_WXz9pXHGWS1EWPRCML2tvsyqqBd3_0nUZBJ-mzI4fn4puNSnz7U6jgsBmTMcEj9VEZAPhMsDe5WbkOOzhnnE9HnHErXXTsdSlj4yvgJ8PKdzne0O6-YVGEa--tJWlfvASpymcwNqql6InXAN_WK1X7BufMbfLx5awVH10/s994/Guinea_map_1725%20(2).jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="551" data-original-width="994" height="217" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEha6ubL4H9emB4fhZLT1_WXz9pXHGWS1EWPRCML2tvsyqqBd3_0nUZBJ-mzI4fn4puNSnz7U6jgsBmTMcEj9VEZAPhMsDe5WbkOOzhnnE9HnHErXXTsdSlj4yvgJ8PKdzne0O6-YVGEa--tJWlfvASpymcwNqql6InXAN_WK1X7BufMbfLx5awVH10/w393-h217/Guinea_map_1725%20(2).jpg" width="393" /></a></div>THORKILD Hansens ærværdige <i>Slavernes Kyst</i> (1967) har et af de mest effektive anslag i nyere dansk litteratur: »Vi havde et fort i Afrika. Det ligger dernede endnu, bygget paa et lavt klippefremspring, hvor kysten ligesom sætter en fod ud i havet.«</span><div><span style="font-family: arial;"> Hansen bruger fortet, der hedder Christiansborg, som et ledemotiv gennem hele første bind af sin trilogi om den danske trekantshandel med sukker og slaver: »Det hvide fort lyser mellem palmerne«, »Fortet lyser mellem palmerne«, »Saa ligger havet foran det hvide fort som et forspist rovdyr, der bare viser tænder men ikke gider rejse sig,« osv.<b>*</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"> På samme måde fungerer Christiansborg i <i>Guldkysten</i>, filmskaberen Daniel Denciks ambitiøse forsøg på at fortælle en historie fra udtoningen af den danske kolonitid i Guinea. Alle scener er skudt <i>on location</i>, og stedet brænder sig virkelig ind.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Publikum oplever det sammen med embedsmanden Wulff (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/dronningebilleder-margrete-den.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jakob Oftebro</span></a>), som ankommer i 1836. Meget sker, men fortet bevarer sin dragende uudgrundelighed. På en måde giver det mening, at heller ikke denne film får løst <i>Mørkets hjerte</i>-mysteriet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNfy6WZzk0Ch-RklyIK6ECKS7aP4Fr0QiSFLLe9an3Ii5UZRQs5FKsRa__0x6w8c58_Mk_amUa52nL41fcFg4HJzSLtOxFddX4SmXQAoPU-c7H4uTyiMZJ5oR1vvh_wym8fg2BosNOWD2wn0k5GZyfVPISWsCy8pX1d3-DynXM4Cniu2_SVcz2BtM/s1920/guldkysten%20still%20d%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNfy6WZzk0Ch-RklyIK6ECKS7aP4Fr0QiSFLLe9an3Ii5UZRQs5FKsRa__0x6w8c58_Mk_amUa52nL41fcFg4HJzSLtOxFddX4SmXQAoPU-c7H4uTyiMZJ5oR1vvh_wym8fg2BosNOWD2wn0k5GZyfVPISWsCy8pX1d3-DynXM4Cniu2_SVcz2BtM/w400-h225/guldkysten%20still%20d%20(2).jpg" width="400" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-RadYCcnK27n8AUVL_TtQ8PoM6el_nCsQgeK6v4zra55nFNdPF1Rd3yzubm2p1mI2GnR4l57DRsiVaG4asUiFJ3rwc_ydPalaGnMtguhStQVM_QBs6fSgreVMPjgtrhYe0EweHs-h_ZKh2vj_4ZXge7ZwZpTmxT3im6RWZmw0hHjytZF2cxFNf04/s5184/guldkysten%20still%20b%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2916" data-original-width="5184" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-RadYCcnK27n8AUVL_TtQ8PoM6el_nCsQgeK6v4zra55nFNdPF1Rd3yzubm2p1mI2GnR4l57DRsiVaG4asUiFJ3rwc_ydPalaGnMtguhStQVM_QBs6fSgreVMPjgtrhYe0EweHs-h_ZKh2vj_4ZXge7ZwZpTmxT3im6RWZmw0hHjytZF2cxFNf04/w400-h225/guldkysten%20still%20b%20(2).jpg" width="400" /></a></div><br /> SIDST nogen før Dencik forsøgte at skildre de danske tropekolonier på film, var i 1987, da Palle Kjærulff-Schmidt instruerede <i>Peter von Scholten</i>. Sven Holm skrev manuskriptet til filmen om den danske generalguvernør, der i 1848, for egen regning, proklamerede slavernes emancipation fra fortet ved Frederiksted på Saint Croix.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Ole Ernst havde titelrollen, Etta Cameron spillede Anna Heegaard, guvernørens vestindiske hustru. Produktionen var kostbar og kontroversiel. Filmen blev en respektabel skuffelse. Den fik, hvad man kalder en lunken modtagelse og har et problematisk, hensygnende eftermæle.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det samme får <i>Guldkysten</i> sikkert. Sagkundskaben vil efterlyse historisk akkuratesse, og publikum vil føle sig snydt, fordi det ikke får det romantiske kolonitidsmelodrama – en <i>Gone with the Wind</i> (1939, da. <i>Borte med blæsten</i>) i danske gevandter – som uden tvivl ligger i stoffet et sted. Eller vreden, satire/sarkasmen og absurditeten i Frederikke Aspöck og Anna Neyes identitetspolitiske lærestykke om <i>Viften</i> (2023). </span></div><div><span style="font-family: arial;"> I stedet får det billedet af en lidenskabelig mand i sin tid. Skønt filmens Wulff sådan set ikke ligner den historiske Wulff Joseph Wulff (1809-1842), er det »hans« Guinea, som udgør baggrunden. Wulffs optegnelser blev i 1917 samlet med titlen <i>Da Guinea var dansk</i>.<b>**</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAJz0SMibxz5ev48lms70bgPHNCWhS-50DqvrevvZ3YlmbAMV0HLq1kPBpHTrCWmZc1IPyfBBO2LohyDWZF5QRyRYhrWqbQsR_3SPNppgzi3pPFMx9Kiywzh-W2eNc2Na6L9GCRmTtDX68s3E1yel3UiC1R5SsamPO9O6OUJXJfz4QAZKP2JRIiVfCkg/s2849/peter%20von%20scholten%20still%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2047" data-original-width="2849" height="288" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAJz0SMibxz5ev48lms70bgPHNCWhS-50DqvrevvZ3YlmbAMV0HLq1kPBpHTrCWmZc1IPyfBBO2LohyDWZF5QRyRYhrWqbQsR_3SPNppgzi3pPFMx9Kiywzh-W2eNc2Na6L9GCRmTtDX68s3E1yel3UiC1R5SsamPO9O6OUJXJfz4QAZKP2JRIiVfCkg/w400-h288/peter%20von%20scholten%20still%20(2).jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUzajqp0vheq2a0kmRSWSeZdBu6CFjRHWKkB4HgA1weTn2JDTsCrcC0XZvBanI-1hpGoN-OW8JH3dLrAbjejnDGMFt6E52eyvTw0CNtTzsvzHHkO8Agp0V_3EmC2rn4qq-Lonm2AoClks9yuRyofrEOitJXP1X6RirAvJZRDsCpUVEaO1LNtexZPT3JQ/s6720/3960_1_dk_5882_1674820840_63d3bce84ca3a%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4480" data-original-width="6720" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUzajqp0vheq2a0kmRSWSeZdBu6CFjRHWKkB4HgA1weTn2JDTsCrcC0XZvBanI-1hpGoN-OW8JH3dLrAbjejnDGMFt6E52eyvTw0CNtTzsvzHHkO8Agp0V_3EmC2rn4qq-Lonm2AoClks9yuRyofrEOitJXP1X6RirAvJZRDsCpUVEaO1LNtexZPT3JQ/w400-h266/3960_1_dk_5882_1674820840_63d3bce84ca3a%20(2).jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> VED ankomsten er Wulff først skuffet og forfærdet, så romantisk betaget og vidtåben for indtryk. Han anlægger en plantage og prøver at uddanne arbejderne. Han erfarer, at der stadig sendes slaver til Vestindien, skønt denne trafik blev forbudt i 1792. Han vinder en principiel pyrrhussejr, bliver effektivt sat fra bestillingen og dør vel af »klimatfeberen«, som ramte mange danskere i Guinea.</span><br /></div><div><span style="font-family: arial;"> På Guldkysten færdes en række evige kolonitidstyper: den svage guvernør (Morten Holst som Fritz Mørch); de hensynsløse embedsmænd (Anders Heinrichsen som Lucas Dall og Adam Ild Rohweder som libertineren Herbst); de idealistiske kristne (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/10/per-petterson-hans-petter-moland-ud-og.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Danica Curcic</span></a> og Mikkel Hilgart som missionærparret Autrup).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Wulff presser levende orme ud af væskende sår og ender med næsten at elske sin sygdom. Han er det romantiske menneske, i hvilket instruktøren ser en forløber og bror:</span></div><div><span style="font-family: arial;"> »Jeg er betaget og opslugt af 1800-tallet og i særdeleshed højromantikken. 1900-tallet var så frygteligt et århundrede, men når man nu endelig kan løfte blikket fra det sekel, får man øje på 1800-tallet, som for mig er ensbetydende med Schubert, et sværmerisk, lyrisk livssyn og guldalderkunst.«</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Først og fremmest er <i>Guldkysten</i> en hyldest til oplysningsmennesket, en higende skabning, som vil lære arternes væsen at kende og leve i pagt med naturen. Her er han botaniker. Wulff taler henført om Carl Linné (1707-1778) og Alexander Humboldt (1769-1859). Som de vil han åbne og kortlægge verden.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsURt1rlRaJLWurpxHlEBMJJfUwx8Lh0dJPTdv1mnbwb7D0zqSJQIDggNzoe4eU3qHkKl6uP23BZqbcnBjwt59Sk4DxERjaCUZWbcYSNUoqHpO0XtzpaTk7bY-KWckd-BbATHQkmQTWr9Wkx4Rcccibn2sbqb0MZMOYJ3-URIW1aCLqIp-51bDLe4/s1920/guldkysten%20still%20e%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsURt1rlRaJLWurpxHlEBMJJfUwx8Lh0dJPTdv1mnbwb7D0zqSJQIDggNzoe4eU3qHkKl6uP23BZqbcnBjwt59Sk4DxERjaCUZWbcYSNUoqHpO0XtzpaTk7bY-KWckd-BbATHQkmQTWr9Wkx4Rcccibn2sbqb0MZMOYJ3-URIW1aCLqIp-51bDLe4/w400-h225/guldkysten%20still%20e%20(2).jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCXra2DvAxUZCGByEais0v1g8yGq7uVND9heKWE632mRd6nA_dgrBrmCY_oPgshVe-kXgk9mC240Gat54ml_J1aKllWzwTw8Xk_K8TX0-jlVfzqRlBW0VLP-tUF0EO9Omq0d-1v8-_MqFNikSVWAkl3eyXqwHoqzfKCsYtWrxVt7dXOzQl1PZZd68/s1044/guldkysten_galleri2.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="587" data-original-width="1044" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCXra2DvAxUZCGByEais0v1g8yGq7uVND9heKWE632mRd6nA_dgrBrmCY_oPgshVe-kXgk9mC240Gat54ml_J1aKllWzwTw8Xk_K8TX0-jlVfzqRlBW0VLP-tUF0EO9Omq0d-1v8-_MqFNikSVWAkl3eyXqwHoqzfKCsYtWrxVt7dXOzQl1PZZd68/w400-h225/guldkysten_galleri2.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FILMENS</span><span style="font-family: arial;"> akter er stemt i forskellige toner. Efter den lyriske begyndelse følger en handlingspræget midterdel, hvor Wulff stiller Herman Richter (Wakefield Ackuaku), en autentisk blanding af købmand og krigsherre, til regnskab. Endelig giver Dencik sin danske helt en rituel skæbne.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Den historiske Wulff fik ingen afrikansk himmelbegravelse. Han trivedes i Guinea og skrev efter to år på stedet: »Da Livet her er blevet mig saa godt som uundværligt og ikke lader sig føre i Europa, saa er det nu afgjort, at Kysten og jeg vil leve sammen.«</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Wulff byggede købmandsgården Frederiksminde, blev gift med den stedfødte Sara Malm, fik tre børn og grundlagde (som det hedder flere steder) »en talrig efterslægt«. Wulff har stadig efterkommere i Ghana. Han blev begravet i kælderen under sit hus og var måske den af danskerne i Guinea, som kom tættest på at blive afrikaner.</span></div><br /><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrAOZ7kfqSY3-9B4dnJQvkYr0HtuAXcJRtCpwVxJ8524fsxVhihVIbCifjZfGoVuGCukoiOfXtIQM99H92Iqe1YlmrgzReCxbnCyz04xoOe38qFHANEURLoU8gQURCzTzemesoJc_kZhnsgYP9rPy7PwoCKAoZU-xQN6CU8Q05uwVJKnsqAjXeFAM/s5184/guldkysten%20still%20a%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2916" data-original-width="5184" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrAOZ7kfqSY3-9B4dnJQvkYr0HtuAXcJRtCpwVxJ8524fsxVhihVIbCifjZfGoVuGCukoiOfXtIQM99H92Iqe1YlmrgzReCxbnCyz04xoOe38qFHANEURLoU8gQURCzTzemesoJc_kZhnsgYP9rPy7PwoCKAoZU-xQN6CU8Q05uwVJKnsqAjXeFAM/w400-h225/guldkysten%20still%20a%20(2).jpg" width="400" /></a></div></div><br /><div><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZDuVN3P_Qpefs2Y5zpERL4RfEC3WvtLIEnB4rtENEIFz48BDwrD4mvclUeKDcu2N98OucDo_P1beAo4rjC5dvPhjR2xykrd22Ho3O_BJAt0eOJ1DYv9RYaeniMT55atQSHlRARoOFsoMX2BsLfOfsNzqIJJXFvZI_YITDGGpUhUmTmiplSg_3xRY/s1044/guldkysten_galleri1.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="587" data-original-width="1044" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZDuVN3P_Qpefs2Y5zpERL4RfEC3WvtLIEnB4rtENEIFz48BDwrD4mvclUeKDcu2N98OucDo_P1beAo4rjC5dvPhjR2xykrd22Ho3O_BJAt0eOJ1DYv9RYaeniMT55atQSHlRARoOFsoMX2BsLfOfsNzqIJJXFvZI_YITDGGpUhUmTmiplSg_3xRY/w400-h225/guldkysten_galleri1.jpg" width="400" /></a></div><br /> DET er afgjort et fascinerende liv. Det er bare ikke den slags mand, Dencik vil skildre. Filmen følger en romantisk pilgrim, som kommer til et jordisk Paradis, rystes over forholdene, kæmper det godes kamp og bliver knust under hjulene. <i>Guldkysten</i> udspiller sig derfor i en mere mytologisk version af historien.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Her dør den dekadente Mørch uden at løfte en finger. Han afløses af den kyniske Dall, som sammen med Herbst har sendt slaver til Dansk Vestindien. De prøver først at pacificere Wulff ved at forfremme og dekorere ham. Da han fremturer, bliver han sat i arresten, hvor Dall og Herbst prygler og tilpisser ham. Her ligger han i filmens prolog.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Også i virkeligheden overtog Lucas Dall lederskabet i en kort periode. Så ankom den dynamiske Edward Carstensten (bror til Tivolis grundlægger) med planer om at gøre kolonien rentabel. Da havde regeringen dog besluttet af afhænde Guldkysten. Guinea blev solgt til Storbritannien for 10.000 pund i 1850.<b>***</b></span></div><div><br /><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLhdKOzZCSUqu8A31FI0xN9VbaXV8ThwyWUtHFrlnY2VSMxJVHXH1I3bVTqNHQTIiPO3rCNsFW-ZkkUW8Pj0lQqZK6QzXHxQB1_rlfcCr87qpnmjpt2jLL7GnSYfcDdjTxITIn2DV2Bp3WMWAwvGYDjtrit22CieHDazmRcSY-ayZe-dgdQfnwd9E/s1920/guldkysten%20still%20c%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLhdKOzZCSUqu8A31FI0xN9VbaXV8ThwyWUtHFrlnY2VSMxJVHXH1I3bVTqNHQTIiPO3rCNsFW-ZkkUW8Pj0lQqZK6QzXHxQB1_rlfcCr87qpnmjpt2jLL7GnSYfcDdjTxITIn2DV2Bp3WMWAwvGYDjtrit22CieHDazmRcSY-ayZe-dgdQfnwd9E/w400-h225/guldkysten%20still%20c%20(2).jpg" width="400" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMPLzQsvVdfE7sY5WwCEskZomvb2H9Mgma8keWHr_ttXNQaUrOzoiMJvGOWsXAsYHcIx6zEPNTF8XhdCa69GHKJdrejRj6wp1BWP0fyTWa-kuhpKis6j1U7eLfGdIn7aqsTPyRO9uacJLNJ00KqiD1i5P2O86OypzDY4Fp2XDRn7tyu6tGApE2peI/s1920/guldkysten%20still%20f%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMPLzQsvVdfE7sY5WwCEskZomvb2H9Mgma8keWHr_ttXNQaUrOzoiMJvGOWsXAsYHcIx6zEPNTF8XhdCa69GHKJdrejRj6wp1BWP0fyTWa-kuhpKis6j1U7eLfGdIn7aqsTPyRO9uacJLNJ00KqiD1i5P2O86OypzDY4Fp2XDRn7tyu6tGApE2peI/w400-h225/guldkysten%20still%20f%20(2).jpg" width="400" /></a></div></div> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div>I DENCIKS film indretter Dall og Herbst sig på Frederiksgave. De henter den nøgne Wulff i arresten og lader ham dirigere et orkester, som spiller Beethoven i en pivfalsk version. Det er asynkron, idiotisk musik med sin egen besværgende styrke. Wulff taler i vildelse til sine medfanger om kosmisk samhørighed og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/02/joel-coen-tragedy-of-macbeth-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">William Shakespeare</span></a>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Dencik siger om <i>Guldkysten</i>: »Det har været min hensigt at skabe et drømmende, euforisk værk, der er på øjenhøjde med de unge mennesker i filmen.« Han tilføjer: »Det skal være radikalt i sin subjektivitet, men også almengyldigt og åbent.«</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Denne subjektivitet er filmens styrke og svaghed. Dencik krediterer fire kilder: Wulffs breve, Hansens slavetrilogi, Rousseaus <i>Drømmerier</i> og den franske filmskaber Robert Bresson. Alle fire præger filmen, som ligner en krydsning af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/werner-herzog-cave-of-forgotten-dreams.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Werner Herzogs</span></a> <i>Fitzcarraldo</i> og Francis Ford Coppolas <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/apocalypse-now-final-cut-19792019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Apocalypse Now</i></span></a>. Nærmeste nyere slægtning er <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/terrence-malick-hidden-life-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Terrence Malicks</span></a> <i>The New World</i> (2005), som i samme ånd skildrer mødet mellem John Smith og Pocahontas.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikTMEmnC5JtJPw2RSrIHrHKUF1Hx-exhtGrbuSZSr9lQNBxp8F4eVgTbHmKj-EiroRJNgWPHsop9yDYxjRBnSy9qZcSsv-0TMHEJVV94OEFPoI2wshiA95f06XAbmybG_mINNeZVgafroMv58n9oiklUh7Z-1rLmW8-IamxEg9Q3OST19SdPFutBA/s1044/guldkysten_galleri3.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="587" data-original-width="1044" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikTMEmnC5JtJPw2RSrIHrHKUF1Hx-exhtGrbuSZSr9lQNBxp8F4eVgTbHmKj-EiroRJNgWPHsop9yDYxjRBnSy9qZcSsv-0TMHEJVV94OEFPoI2wshiA95f06XAbmybG_mINNeZVgafroMv58n9oiklUh7Z-1rLmW8-IamxEg9Q3OST19SdPFutBA/w400-h225/guldkysten_galleri3.jpg" width="400" /></a></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj56ELrf9E2HTtGaYVNqR0dZLko_R1sWyu3OOQSgVTLeaT9AFrCkABmJdD_AKIKSOanXqvF64eXwKixDlMGkVMAPaYLVyfsZnLZ3xn7fUptkqEZIcoWgplC2TszC7SKzYiyj7dDKxXIaCODAyQ_we0te3tKdI6d8aJJz99WSgzb_HhOo0ZdN02ebps/s1044/guldkysten_gallerip.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="587" data-original-width="1044" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj56ELrf9E2HTtGaYVNqR0dZLko_R1sWyu3OOQSgVTLeaT9AFrCkABmJdD_AKIKSOanXqvF64eXwKixDlMGkVMAPaYLVyfsZnLZ3xn7fUptkqEZIcoWgplC2TszC7SKzYiyj7dDKxXIaCODAyQ_we0te3tKdI6d8aJJz99WSgzb_HhOo0ZdN02ebps/w400-h225/guldkysten_gallerip.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /> ÆSTETISK er filmen en vild oplevelse, som lykkes på mange niveauer. Alene musikken af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/david-lynch-lost-highway-1996-moderne.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Angelo Badalamenti</span></a> (1937-2022) føjer meget til mysteriet, som fotografen Martin Munch viser frem. Problemet er det dokumentariske anslag. Dencik opgiver efterhånden at skabe overensstemmelse mellem fabel og historie. Der er smukke steder i opløsningslandskabet, men de havde stået stærkere som ren fiktion.<b>****</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"> Billederne brænder, og man vil huske Jakob Oftebros Joseph Wulff. <i>Guldkysten</i> er en uegal størrelse. Den historiske baggrund bliver solgt for en skilling, men filmen har visionær styrke og tangerer et romantisk manifest.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Fortet lyser stadig. Lad derfor de sidste ord være Hansens: »Du ser de tre palmer, og bag dem det blaa hav, og bag det den tomme horisont. Og saa ser du ikke mere. Der var en gang, du mente, det var nok.«</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/yulene-olaizola-tragic-jungleselva.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Yulene Olaizola: Tragic Jungle/Selva trágica (2020)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/james-gray-lost-city-of-z-2017.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">James Gray: The Lost City of Z (2017)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/apocalypse-now-final-cut-19792019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Apocalypse Now - Final Cut (1979/2019)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/louise-friedberg-eksperimentet-2010.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Louise Friedberg: Eksperimentet (2010) [Etnisk arrogance]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/04/hlynur-palmason-vanskabte-landgodland.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Hlynur Pálmason: Vanskabte Land/ Godland (2022)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/01/vagn-lundbye-palindromos-1991.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Vagn Lundbye: Palindromos (1991)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/01/ib-michael-vanillepigen-1991.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ib Michael: Vanillepigen (1991)</span></a>.</b></span></span></div><div><span><span style="font-family: helvetica;"><b><br /></b></span></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/cHGf5I4yLG0" width="320" youtube-src-id="cHGf5I4yLG0"></iframe></div></div><div><span><span style="font-family: helvetica;"><br /></span><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>* <i>Slavernes kyst</i> blev fulgt af <i>Slavernes skibe</i> (1968) og <i>Slavernes øer</i> (1970), så værkets struktur spejler økonomien. I biografien <i>Thorkild Hansen – forfatteren og livet </i>(2015) ser Kurt L. Frederiksen bogens hookline som »en let omskrivning af Karen Blixen«, der indledte <i>Den afrikanske farm</i> (1937) med:</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> »Jeg havde en Farm i Afrika ved Foden af Bjærget <i>Ngong</i>. Selve Ækvators Linie trak sig over Højlandet femogtyve Mil længere nordpaa. Men min Farm laa to Tusend Meter over Havet. Midt paa Dagen kunde man nok føle det, som om man var kommet højt op og tæt til Solen, men eftermiddagene og Aftnerne var klare og svale, og Nætterne var kolde.«</b></span></div><div><b style="font-family: helvetica;"><span style="font-size: x-small;"> Det er sandt, at Hansen bruger flere af Blixens retoriske stilgreb til at anbringe læseren midt i landskabet: »Christiansborg ligger paa 5 grader nordlig bredde, fra søbatteriet er der en smuk udsigt ned over linjen, du befinder dig i ækvatorialbæltet, solens kronland paa jorden, bevogtet i nord af en krebs og i syd af en stenbuk. Ingen aarstider, lige saa mange blomster i januar som i juli, dag og nat delt op i tropernes evige jævndøgn. Ingen dæmring og ingen skumring, dagslyset tændt og slukket, som om der hver dag paa samme klokkeslæt blev trykket på en knap.«</span></b></div><div><b style="font-family: helvetica; font-size: small;"><br /></b></div></span></div><div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijGl2gWYtwg8gcr-dz6Cj2kUvP8AekeQydwkgb38p-YXmrI6vboqSaDUdk92g9HX6kpztRAXlgIzOd5H58vKKH2du8w_ApZMJx9xEruFTfT84fjvVj8cDxfR_gYA1q2W7t7s6wbTPorVZ18IXOw2cHyEeF4Ck19XRRQi_8dKsM8QtYWNgpnmENwzt0yAxa/s5529/Hansen%20Slavernes%20A.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5529" data-original-width="3799" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijGl2gWYtwg8gcr-dz6Cj2kUvP8AekeQydwkgb38p-YXmrI6vboqSaDUdk92g9HX6kpztRAXlgIzOd5H58vKKH2du8w_ApZMJx9xEruFTfT84fjvVj8cDxfR_gYA1q2W7t7s6wbTPorVZ18IXOw2cHyEeF4Ck19XRRQi_8dKsM8QtYWNgpnmENwzt0yAxa/w138-h200/Hansen%20Slavernes%20A.jpg" width="138" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiuBbeua5cqyVDJIJxtXkAOYk_snpwN5BEaH3EIKYgODLs_mibTRJfmEnfWYfBzh91cZq6Ibw0me32VulxFStV1G2Oz5WQtkxemtP5IRFd1td3pieDTm4wmfEjzRtD0l4MoEsib7QC9t5hPONdYVGBqd1uXgWz5tjHwvxzfKkKd9aKm4XuFurARMY8dUu7Q/s5548/Hansen%20Slavernes%20B2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5548" data-original-width="3835" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiuBbeua5cqyVDJIJxtXkAOYk_snpwN5BEaH3EIKYgODLs_mibTRJfmEnfWYfBzh91cZq6Ibw0me32VulxFStV1G2Oz5WQtkxemtP5IRFd1td3pieDTm4wmfEjzRtD0l4MoEsib7QC9t5hPONdYVGBqd1uXgWz5tjHwvxzfKkKd9aKm4XuFurARMY8dUu7Q/w138-h200/Hansen%20Slavernes%20B2.jpg" width="138" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlx6y1aB3YbPAPUicj3I7QvzHNTb9klBaBna-3jqiCE4EE4W0vMHa57UF4t522hAwyL0feu2wONTyeSEnB12ni2i9O0Ij5UPTc5PlAgh7_vVbXMH8yE7x1YCaxQFXuHppI9BZYWdVFZ6ECyagBDMy618dCNTXgbrYUh5CbUV18NJjCsz9pDlxWey8DnjHa/s5527/Hansen%20Slavernes%20C.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5527" data-original-width="3819" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlx6y1aB3YbPAPUicj3I7QvzHNTb9klBaBna-3jqiCE4EE4W0vMHa57UF4t522hAwyL0feu2wONTyeSEnB12ni2i9O0Ij5UPTc5PlAgh7_vVbXMH8yE7x1YCaxQFXuHppI9BZYWdVFZ6ECyagBDMy618dCNTXgbrYUh5CbUV18NJjCsz9pDlxWey8DnjHa/w138-h200/Hansen%20Slavernes%20C.jpg" width="138" /></a></div></div></div><span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><br /></span><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b>Men hvor Blixen ser op fra verdens midte, står Hansen ved tidsmaskinen og begynder at læse topografien: </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><b style="font-family: helvetica;">Hele vejen langs stranden staar palmerne i grupper paa to og tre og kikker ud over havet med deres forpjuskede hoveder ligesom paa en børnetegning. Der gror ingen palmer inde paa den trekantede slette, og man kan faa det indtryk, at træerne på et eller andet tidspunkt er begyndt at vandre ned over landet, indtil de ikke kunde komme længere. Ligesom de lange rækker af slaver, der kom gaaende ned til kysten for at blive solgt paa det hvide fort.</b><span style="font-family: helvetica;"><b>«</b></span></span></span></div><span><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b> Her er vi ved kernen: </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><b style="font-family: helvetica;">Skridt for skridt. Én og én. Tavse og svedende i den vaade tropevarme. Nej, de var ikke lænket sammen med jernkæder, som det ses i populære fremstillinger. Jern var et kostbart materiale, og desuden, hvem skulde man faa til at slæbe det tunge grej tilbage, naar handelen paa fortet var afsluttet, og man måtte op i regnskoven efter nye forsyninger? (...) Over trætoppene skinnede solen fra en blaa himmel; hernede herskede der en bestandig skumring. Udenfor kunde vinden blæse saa meget, den vilde; hernede var der ikke et blad, der rørte sig.</b></span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>«</b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b> </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>Som en stor kaalorm kom kolonnen ud af skoven og bugtede sig ind gennem slettens savanne.</b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>« </b></span><b style="font-family: helvetica;">Hansen slutter sig til processionen, går med til slavemarkedet, følger med pengene, så at sige. Han går virkelig dybt ind i tiden og deler ikke mindst slavernes vilkår. Slavetrilogien er på alle måder et fremragende værk, som skildrer hver side af sagen med empatisk realisme. Der er næppe skrevet bedre historisk reportage i Danmark. </b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsPLx3AvyOhnDii04Khod35aAyRndV940Z7OSXp8pHHh1wjUplrYjfJe3S22ynpnbluulzjXoo7KsaYDeOyZxldNWpBw9q9bxWQ_ToW5uOOy7FpU9-LLIf5YNyXJmUtTZWrKs0M_w02ApCEPFmTg3YBj4-gWoYcYBSp6nzF3FETE8aJtQ6Tu8nC_1ynYct/s2611/Wulff%20Da%20Guinea.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2611" data-original-width="1710" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsPLx3AvyOhnDii04Khod35aAyRndV940Z7OSXp8pHHh1wjUplrYjfJe3S22ynpnbluulzjXoo7KsaYDeOyZxldNWpBw9q9bxWQ_ToW5uOOy7FpU9-LLIf5YNyXJmUtTZWrKs0M_w02ApCEPFmTg3YBj4-gWoYcYBSp6nzF3FETE8aJtQ6Tu8nC_1ynYct/s320/Wulff%20Da%20Guinea.jpg" width="210" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2OnCnbN36cK7c2V4bZ6fki1vV0rqoJpnXu6TfsXLKl35t6J8yvcymprz31fRxOiieJI18IjcRpIGfQVhsGfBdj9gECtBaQB1s68EIioK08UYbRHc-IH9KsB0V8qUR2ja5khW-DEMsQgox4jucaXAR_XAoTpBR-_xEdXesryxktFaSbFBYE6yXmO4RTGIV/s456/da-guinea-var-dansk-wulff-joseph-wulffs-breve-og-dagbogsoptegnelser-fra-guldkysten-1836-1942.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="456" data-original-width="341" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2OnCnbN36cK7c2V4bZ6fki1vV0rqoJpnXu6TfsXLKl35t6J8yvcymprz31fRxOiieJI18IjcRpIGfQVhsGfBdj9gECtBaQB1s68EIioK08UYbRHc-IH9KsB0V8qUR2ja5khW-DEMsQgox4jucaXAR_XAoTpBR-_xEdXesryxktFaSbFBYE6yXmO4RTGIV/s320/da-guinea-var-dansk-wulff-joseph-wulffs-breve-og-dagbogsoptegnelser-fra-guldkysten-1836-1942.jpg" width="239" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b>**) Wulff Joseph Wulff: <i>Da Guinea var dansk. Breve og Dagbogsoptegnelser fra Guldkysten 1836-1842</i>. Udgivet med Noter og Oplysninger af Carl Behrens. Bogen udkom på Nyt Nordisk Forlag i 1917. Forlaget Lindhardt og Ringhof har genudgivet teksten digitalt i 2018. Nils Hartmann skrev i 2020 børnebogen <i>Hvid mands grav –</i></b></span><b style="font-family: helvetica;"><i> dansker på Guldkysten 1836-1842</i>, som bygger på Wullfs historie. Bogen udkom på forlaget ABC.</b></span></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEinDVosQzHxw9SYsOL2UvjoDmLVNbkLz_FiFgqTbaBuV-s12HLWeNm-m4DfQf-cMrZ9kqC8RVcO1YSg5x9GYz0EY6IgciJ4RM13jy9Z1YVyDjI40MFCIVKBOd_DDzNq6hptJIuHz1WCtSEVYEDq8JzCtF5Yozu8Dar2DyOxUjK77SPIeZPLtsCChyphenhyphenlxyJ6s/s650/csm_05_danske_forter_5c42141d17.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="331" data-original-width="650" height="204" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEinDVosQzHxw9SYsOL2UvjoDmLVNbkLz_FiFgqTbaBuV-s12HLWeNm-m4DfQf-cMrZ9kqC8RVcO1YSg5x9GYz0EY6IgciJ4RM13jy9Z1YVyDjI40MFCIVKBOd_DDzNq6hptJIuHz1WCtSEVYEDq8JzCtF5Yozu8Dar2DyOxUjK77SPIeZPLtsCChyphenhyphenlxyJ6s/w400-h204/csm_05_danske_forter_5c42141d17.png" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhR2Tp2jzSlXex2cOtlBSfT6YZJQuuut_S4ph94TFTz5fhDE-dXEvpcpipf-fxf25V6h4b5uNbTrAqPATZwWwUSvZNYBI3IlhCQmMhhs9rxBIBZhyaOnuAyM1VCZEzTstKPS2_Gkuk9aMUx89KexZpmE1ersLgJ1W6DQAAmbfHLpnCqRBSkwol6LzKQkFMz/s650/csm_000029980_red_f771e7af41.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="352" data-original-width="650" height="216" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhR2Tp2jzSlXex2cOtlBSfT6YZJQuuut_S4ph94TFTz5fhDE-dXEvpcpipf-fxf25V6h4b5uNbTrAqPATZwWwUSvZNYBI3IlhCQmMhhs9rxBIBZhyaOnuAyM1VCZEzTstKPS2_Gkuk9aMUx89KexZpmE1ersLgJ1W6DQAAmbfHLpnCqRBSkwol6LzKQkFMz/w400-h216/csm_000029980_red_f771e7af41.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>***) Forterne i Vestafrika var aldrig en egentlig koloni. Per Oluf Hernæs forklarer i bind 4 af <i>Danmark og kolonierne</i>: »Der skal ikke herske tvivl om, at man nærede ønsker om det. I første halvdel af 1800-tallet var der centrale røster i København, der talte varmt for en dansk koloni i Afrika. Udgangspunktet var halvanden hundrede års handel på 'Kysten Guinea', som man sagde dengang. Handelsforterne på det nuværende Ghanas østlige kyst, fra Accra til den lille by Keta i Voltaregionen, kunne fungere som brohoveder, troede man, for at virkeliggøre visionerne om et Dansk Guinea. Men historien ville det anderledes; den kom til at handle om et mislykket projekt, en kolonial stræben, som gik i sig selv.«</b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b> </b></span><b style="font-family: helvetica;">Standardværket om den danske tid som kolonimagt var i en menneskealder <i>Vore gamle tropekolonier 1-8</i> (red. Johannes Brøndsted; 1952-53, rev. 1967), som er en skiftevis saglig og sentimental redegørelse i tidens paternalistiske tone. For eksempel skriver Georg Nørregaard i bind 8, der omhandler »de danske etablissementer i Guinea«:</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> »Lidet påvirket af europæerne på kysten fortsatte de afrikanske negerfolk således deres liv efter deres egne skikke. I et skønt og gavmildt land skabte de ved deres overtro og krigslyst selv de værste plager. Altid udsat for farer havde de det ganske utrygt, men tyngedes normalt næppe derved, gav sig tværtimod hen i dans og fest, så ofte lejlighed bød sig. Var skæbnen dem ugunstig, og de blev gjort til slaver, føjede de sig oftest deri uden at kny. Deres dybere følelsesliv lykkedes det i reglen ikke europæerne at trænge ind til, så lidt som til deres inderste religiøse tanker.« [74]</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Omvendt nærer Nørregaard ingen illusioner om motivet for aktiviteten på Guldkysten: »Efter at forordningen af 1792 om negerhandelens ophør blev bekendtgjort, var Hager og Moe de første, der fremsatte tanken om, at de danske etablissementer måske burde sælges, når de ikke længere havde nogen berettigelse som leverandører af slaver til de danske øer i Vestindien.« [336]</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEil_0D8lpAeoPRDW31NLyhePRSDhsBuKe4qP09SJK13vVQAv0pnG4yloww60iGbPNjTllKGq_uWWIbDUOZcSuHP6Z1xxA1wHm7w4ucegVvg8Qn_Xl9Af7gL2AmO2JXJQ5vDNeApVq1A1w9-BHuGVVaplly5htLrzGrD5ERPqsUcQJ0j0IfPMdkhZJdt5K0W/s4786/Vore%20gamle%20tropekolonier.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4786" data-original-width="3161" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEil_0D8lpAeoPRDW31NLyhePRSDhsBuKe4qP09SJK13vVQAv0pnG4yloww60iGbPNjTllKGq_uWWIbDUOZcSuHP6Z1xxA1wHm7w4ucegVvg8Qn_Xl9Af7gL2AmO2JXJQ5vDNeApVq1A1w9-BHuGVVaplly5htLrzGrD5ERPqsUcQJ0j0IfPMdkhZJdt5K0W/w211-h320/Vore%20gamle%20tropekolonier.jpg" width="211" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh56E2Khe_u2anixayLT4D8DjuQBKoa1FnJXdnEJ0XqhZ8RRMRD_VQOWGj_6RBzw6BY-MHa7s17z7c0cg7koGXtr-D_PVr4ERtzzI-sSfP_C5Vow6xMXbgePDax-z5H8olBGXErxduYzKN1GdKf3A_JY0LDARcnezDfd1gJrYTbhx4UEzhA0NIZjf8UeOV1/s6425/Danmark%20og%20kolonierne.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="6425" data-original-width="5035" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh56E2Khe_u2anixayLT4D8DjuQBKoa1FnJXdnEJ0XqhZ8RRMRD_VQOWGj_6RBzw6BY-MHa7s17z7c0cg7koGXtr-D_PVr4ERtzzI-sSfP_C5Vow6xMXbgePDax-z5H8olBGXErxduYzKN1GdKf3A_JY0LDARcnezDfd1gJrYTbhx4UEzhA0NIZjf8UeOV1/w251-h320/Danmark%20og%20kolonierne.jpg" width="251" /></a><b style="font-family: helvetica; font-size: small; text-align: left;"> </b></div></div></div><div><b style="font-family: helvetica; font-size: small;"><br /></b></div><div><b style="font-family: helvetica;"><span style="font-size: x-small;"><i>Vore gamle tropekolonier</i> blev i 2017 omsider erstattet af <i>Danmark og kolonierne 1-5 </i>(red. Niels Brimnes, Hans Christian Gulløv, Erik Gøbel, Per Oluf Hernæs, Poul Erik Olsen og Mikkel Venborg Pedersen), som er skrevet helt uden imperialistisk accent:</span></b></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b> »Den danske slavehandel er et historisk faktum, som vi må erkende og forholde os til. Danske forter og danske skibe deltog aktivt i den massive tvangsforflytning af mennesker, som går under navnet den transatlantiske slavehandel, og som foregik med kirkens, statens og den daværende handelskapitalismes 'velsignelse': Ud fra nutidens normer om humanitet og menneskeværd kan vi hurtigt blive enige om, at dette tegner et sort kapitel i vores historie. Kommercialiseringen af det afrikanske slaveri og trafikken over Atlanten afstedkom oceaner af ydmygelse og ufattelig menneskelig lidelse, som også peger frem mod racisme og strukturel undertrykkelse i vor egen tid. Skal vi påtage os skylden for vores forfædres ugerninger? Kan nuværende generationer og moderne stater egentlig, et par hundrede år efter, stilles til ansvar for det forgangne? Det kan der selvsagt være delte meninger om. Ét er dog sikkert: Vi har et oplagt ansvar for, at nulevende og kommende slægter får en solid viden om slavehandelstiden.«</b></span><b style="font-family: helvetica;"> </b></span></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrOei5QXOrsnckQxEFQScQfHzVQ7t3YFekMfMdCH0aT5oEZZmMGkyG7x4-k5ce4DMNUC8BWgEQuwNUJESFYurXBlvVeU26_uYbZDWfmMUw7isUP57ln6nJQem7BIvzyrCsgpgRsdgOn-vxex59U1LC0-QrmpZ4YWRwxvrdf2C4dVDNBkpffVFmBs5856Yj/s799/442-thickbox_default%20b.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="799" data-original-width="508" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrOei5QXOrsnckQxEFQScQfHzVQ7t3YFekMfMdCH0aT5oEZZmMGkyG7x4-k5ce4DMNUC8BWgEQuwNUJESFYurXBlvVeU26_uYbZDWfmMUw7isUP57ln6nJQem7BIvzyrCsgpgRsdgOn-vxex59U1LC0-QrmpZ4YWRwxvrdf2C4dVDNBkpffVFmBs5856Yj/w203-h320/442-thickbox_default%20b.jpg" width="203" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibMNSIsOoItymLUxFkWWDrSpuxWL-sq-wrZJWwQXVHEDY5aP0y2trDzyU9YU0ZEkXH1AqypHTomNi3zrnX8w-eQxh9HbOsgaaxQN2fa1USYuFZf9XWKpsxOJlFv_GXrATKK7D2zfuixkgZ36cMwJhOfqzh8QhrI3kaPqCZp8V4TysNuJEGTeks6JJWYFW_/s2099/9788702281378.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2099" data-original-width="1400" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibMNSIsOoItymLUxFkWWDrSpuxWL-sq-wrZJWwQXVHEDY5aP0y2trDzyU9YU0ZEkXH1AqypHTomNi3zrnX8w-eQxh9HbOsgaaxQN2fa1USYuFZf9XWKpsxOJlFv_GXrATKK7D2zfuixkgZ36cMwJhOfqzh8QhrI3kaPqCZp8V4TysNuJEGTeks6JJWYFW_/w213-h320/9788702281378.jpg" width="213" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1HHj4ix9J_hYMgk-60C8fvsixTRz-KcorGL5RhH0GDWdIbVbPWyQweLcaAMFyZTiFeXP2eUnkSZkhKlBgsfSyHNvutWwULSKEokzOebeO6tSx8yyT7-5HDThp-LYi8C1gFeLVx9X7G5rsWC_8wsd7rwl7T-3NqkquMbjXjHqT8T7YdJZ6tq69f68JBMwQ/s1202/2024-01-09%20(4).png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="675" data-original-width="1202" height="248" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1HHj4ix9J_hYMgk-60C8fvsixTRz-KcorGL5RhH0GDWdIbVbPWyQweLcaAMFyZTiFeXP2eUnkSZkhKlBgsfSyHNvutWwULSKEokzOebeO6tSx8yyT7-5HDThp-LYi8C1gFeLVx9X7G5rsWC_8wsd7rwl7T-3NqkquMbjXjHqT8T7YdJZ6tq69f68JBMwQ/w441-h248/2024-01-09%20(4).png" width="441" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>**** Længe var Kelvin Lindemanns <i>Huset med det grønne træ</i> (1942) – og fortsættelsen <i>Gyldne kæder </i>(1948) – et enkeltstående forsøg på at bruge den danske kolonimagtstid i fiktionssammenhæng. J. Bech Nygaards roman <i>Guvernøren</i> (1956) foregår på Sankt Croix, Sankt Thomas og Sankt Jan under tre skiftende generalguvernører. Nygaard interesserer sig mere for de politiske intriger end for slavernes vilkår, hvilket er overraskende i betragtning af, at Bech Nygaard var forfatter til <i>Guds blinde Øje</i> og <i>Du blev træl </i>(1941). </b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Thorkild Hansens trilogi var en stor øjenåbner, men den almindelige dansker opfattede ikke kolonitiden – og i særdeleshed slavehandlen – som noget, der havde forbindelse med os og samtiden. Vi fordømte racismen i andre lande. Vi rejste frejdigt til U.S. Virgin Islands for at se Dansk Vestindien med egne nostalgiske øjne og konsolidere de historiske bånd. I skolesystemet har kolonitiden altid været underbelyst.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Der er sket adskilligt i skønlitteraturen efter 2000. Birgitte Livbjergs <i>Vejen til Amerika </i>(2001), Maria Hellebergs <i>Miss Suzanna </i>(2002) og Kim Langers <i>Flugten fra Vestindien</i> (2010) er henvendt til unge læsere. Hovedværket må være Mich Vraas romantrilogi, som består af <i>Haabet</i> (2016), <i>Peters kærlighed</i> (2017) og <i>Faith</i> (2018). Vraa beskriver i efterordet sin egen erkendelsesproces. Alle begik »hvad man i dag uden overdrivelse kan kalde forbrydelser mod menneskeheden«.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Med Jeppe Brixvolds monumentale <i>I de levendes verden</i> (2023), en kritisk og fuldt moderne roman, er barren sat for videre praksis. Bevægelsen udgør således en cirkel. Brixvold følger med Paul Erdmann Isert (1756-1789), der kommer til Guinea som læge. Han tilhører samme den Isert-familie, som er skildret i Kelvin Lindemanns bøger.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Daniel Denciks film tager i højere grad sine farver fra Henrik Stangerups brasilianske betagelse. Denciks Joseph Wulff kunne være en fætter til Stangerups P.W. Lund i romanen <i>Vejen til Lagoa Santa</i> (1981). <i>Guldkysten</i> er på sin måde i slægt med <i>A Terra é Plana</i> (1977, da. <i>Jorden er flad</i>), Stangerups sidste og nu næsten glemte film, der omsatte Ludvig Holbergs <i>Erasmus Montanus</i> (1723) til brasiliansk-portugisisk kolonitid.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/hbTpcRkwySI" width="320" youtube-src-id="hbTpcRkwySI"></iframe></div></span></div><div style="font-family: arial;"><i><br /></i></div><div style="font-family: arial;"><i>Guldkysten. Instr.: Daniel Dencik. Manus: Daniel Dencik, Sara Isabella Jønsson. Foto: Martin Munch. 114 min. Danmark-Sverige-Ghana 2015. Dansk premiere: 02.07.2015.</i></div><div style="font-family: arial;"><i><br /></i></div><div style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIjJPIKhm_uEBk96IpDKE409kQylgPfAHDZJrjP9UiQolGf7vxXWNli904CWC6jroXm2boLwvZJUIjVbwA9q1GOmqa1NjCgTYpjdZWLo9iqzMNhMRc93UX8FjQWRB56LNSlz8_wEx5ZsmF_oaXUT_wnW5cei9Jtd4e51aAGxJrtLg5w5h44OLMD1h5oQ/s6081/guldkysten_37d3a777.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="6081" data-original-width="4132" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIjJPIKhm_uEBk96IpDKE409kQylgPfAHDZJrjP9UiQolGf7vxXWNli904CWC6jroXm2boLwvZJUIjVbwA9q1GOmqa1NjCgTYpjdZWLo9iqzMNhMRc93UX8FjQWRB56LNSlz8_wEx5ZsmF_oaXUT_wnW5cei9Jtd4e51aAGxJrtLg5w5h44OLMD1h5oQ/w434-h640/guldkysten_37d3a777.jpg" width="434" /></a></div></div><div style="font-family: arial;"><br /></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Fotos: Haslund / Dencik Entertainment [stills: Martin Munch]/ Film i Väst/ InGenius Africa/ DFI/ DR/ Nordisk Film- & TV-Fond/ Haslund Film/ Dencik Film/ SF Studios// Crone Film | Metronome Productions (stillfoto fra Peter von Scholten)/ Meta Film | Brain Academy (stillfoto fra Viften); Gyldendal/ Lindhardt og Ringhof/ Gads Forlag/ Forlaget Systime [kort med ghanesiske forter + foto af Christiansborg] / YouTube [trailer + TV2-klip 2004 v/ Ole Kolster - studievært Divya Das]</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på GRAND HJEMMEBIO</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Teksten trykt første gang i Weekendavisen Kultur 03.07.2015.</i></span></div></span></div></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-56536199916652141692024-01-08T16:00:00.001+01:002024-01-15T16:17:29.404+01:00Volker Schlöndorff: Stilheden efter skuddene (2000)<div class="separator"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRSD_0GhrgPACLnvjCOhjw2fXlBh-tHVTAS3uyySFWGN6H8eiI6XY7jInWtRAkIUDwVgxqEJDbzB7EImCHOVP7QlaUrztt_yYhbmauTHUJZVmpUXpOKYFEbWEmJmgmmwEUkE7fZVf1Q3nZjtUDcafKp6h2uvxpRPeOmvx7yL4SvhOfLwQdej-_wtk/s848/stille-nach-dem-schuss-die_b4c725ac.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: arial;"><img border="0" data-original-height="848" data-original-width="600" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRSD_0GhrgPACLnvjCOhjw2fXlBh-tHVTAS3uyySFWGN6H8eiI6XY7jInWtRAkIUDwVgxqEJDbzB7EImCHOVP7QlaUrztt_yYhbmauTHUJZVmpUXpOKYFEbWEmJmgmmwEUkE7fZVf1Q3nZjtUDcafKp6h2uvxpRPeOmvx7yL4SvhOfLwQdej-_wtk/w452-h640/stille-nach-dem-schuss-die_b4c725ac.jpg" width="452" /></span></a></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><span style="font-family: arial;"><b>REVOLUTIONENS BØRN</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>Livet på den anden side</i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">Af BO GREEN JENSEN</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6pL5ac_Uan7wxRvgOc04m13MsJM2m3ZCFKCHyqDYDaoEWwUMH_1dbBbGvwegIpfrw7e5GKdRPqps1t7U6cL_MTJnyEQtnBrLkJgXYGjsV_ZMvTwpKwoUIC3HyjLAk4Vba_vDVItIEkYgBEJRrlq8-rrz83pGAqhQKyQTlCRiDdEGjKRZWuBriFsk/s1024/stille-nach-dem-schuss-die-bibiana-beglau-5-r-rcm1024x0u.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="685" data-original-width="1024" height="260" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6pL5ac_Uan7wxRvgOc04m13MsJM2m3ZCFKCHyqDYDaoEWwUMH_1dbBbGvwegIpfrw7e5GKdRPqps1t7U6cL_MTJnyEQtnBrLkJgXYGjsV_ZMvTwpKwoUIC3HyjLAk4Vba_vDVItIEkYgBEJRrlq8-rrz83pGAqhQKyQTlCRiDdEGjKRZWuBriFsk/w388-h260/stille-nach-dem-schuss-die-bibiana-beglau-5-r-rcm1024x0u.jpg" width="388" /></a></div>HVAD skete der egentlig med de tyske 70er-terrorister, som ikke blev taget, døde i fængslet eller »</span><span style="font-family: arial;">faldt i kamp</span><span style="font-family: arial;">«</span><span style="font-family: arial;"> på anden vis?</span><span style="font-family: arial;"> Volker Schlöndorffs præcise, fint underdrejede </span><i style="font-family: arial;">Stilheden efter skuddene</i><span style="font-family: arial;"> fortæller historien om en af dem, Rita Vogt (Bibiana Beglau), som er en fiktiv figur, men kunne være baseret på flere i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/05/de-tyske-terrorister-der-baader-meinhof.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Baader Meinhof</span></a>-kredsen: Susanne Albrecht, Inge Viett, Silke Maier-Witt.*</span></div><div><span style="font-family: arial;"> I de aktive år fungerer <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/erindringens-politik-ddr-30-ar-efter.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Stasi</span></a>, Østtysklands forhadte hemmelige politi, som en slags slumrende makker for terroristerne. Man accepterer, at <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/05/de-tyske-terrorister-et-interview-med.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">RAF-medlemmerne</span></a> fragter våben gennem DDR, og myndighederne tilbyder både ideologisk og praktisk bistand, skønt regeringen officielt fordømmer de politiske attentater.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Efter en fejlslagen aktion i Paris, bliver det nødvendigt for terroristerne at gå under jorden i Øst. Her får de valget mellem én sidste udbetaling af startkapital, hvorefter systemet vil fornægte dem, og en egentlig fremtid som borger bag jerntæppet. De vil blive forsynet med en ny identitet, et nyt liv i en virksom hverdag. Den eneste betingelse er, at de aldrig kontakter hinanden igen og i øvrigt overholder loven.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Rita, som er begyndelsen i tyverne, da vi møder hende første gang, har af flere årsager fået nok af både kampen og flugten. Til gengæld tror hun stadig på drømmen om et samfund, der sætter menneskene over økonomien, og det er med reel forventning, at hun lader sig opsluge af sin nye virkelighed.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjS0fS_59sj5_w7MOdoboJA2lF74FbLOERawVESW62DqYqjuU6HAHNr9mWuI2JaSOnILxIbpOyJlvmB7z3bTI-ed4LEQhbh_Bl5q_r3yUWAIrCxp72LhtSIid8-5LKf9H68lNntSs5HHDhjJBHoonDWDcMrMFbVwjKGgoHsVq6GpKmBN_uRi1PUoXw/s650/stille%201000800639.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="425" data-original-width="650" height="261" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjS0fS_59sj5_w7MOdoboJA2lF74FbLOERawVESW62DqYqjuU6HAHNr9mWuI2JaSOnILxIbpOyJlvmB7z3bTI-ed4LEQhbh_Bl5q_r3yUWAIrCxp72LhtSIid8-5LKf9H68lNntSs5HHDhjJBHoonDWDcMrMFbVwjKGgoHsVq6GpKmBN_uRi1PUoXw/w400-h261/stille%201000800639.jpg" width="400" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHJwg8xHvkQuRkYzrY3XBHU33opoeDnPn_XAwSYlv_0Q5ic97qiVLlHZ8vNeSDVE-1Ax-yheWRacOVOpKibwpAXYtNuURK5llFXCqNnedqfgHaUyavpI50dmUfmGH4mc03BzcTl6zE7lprryjY4hQ9KC79f7ix8DCw1_rzSgBNlLcrsK_wTODp-Aw/s650/stille%201000800645.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="425" data-original-width="650" height="261" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHJwg8xHvkQuRkYzrY3XBHU33opoeDnPn_XAwSYlv_0Q5ic97qiVLlHZ8vNeSDVE-1Ax-yheWRacOVOpKibwpAXYtNuURK5llFXCqNnedqfgHaUyavpI50dmUfmGH4mc03BzcTl6zE7lprryjY4hQ9KC79f7ix8DCw1_rzSgBNlLcrsK_wTODp-Aw/w400-h261/stille%201000800645.jpg" width="400" /></a></div><br /> I ÅRENES løb bliver det til flere nye begyndelser, for heller ikke på den anden side af Muren kan de gamle terrorister i længden undgå at blive indhentet af fortiden. Som syerske på en tekstilfabrik knytter Rita et varmt venskab med den utilpassede, alkoholiserede Tatjana (Nadja Uhl), der er lige så ivrig efter <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/himmelflugt-fra-sttyskland-ddr-30-ar.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">at komme til Vesten</span></a>, som Rita er glad for <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/christian-petzold-barbara-2012.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">at være i Øst</span></a>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">En dag viser tv billeder af to dræbte gruppemedlemmer, og efterlysningerne genaktiveres. Atter må hun etablere sig et nyt sted, og denne gang får hun næsten mand og barn, før fortiden kræver sin ret. Trods alt er der grænser for tilgivelsen, skønt Rita i mange henseender får udsøgt særbehandling hele vejen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Blandt andet sørger Stasi-officeren Erwin Hull (Martin Wuttke) personligt for, at sporene efter Rita bliver slettet, når nogen har afsløret hendes identitet. Der er derfor flere sagesløse ofre for den nøjsomme frihed, som Rita nyder, og dét forhold er hun sig pinligt bevidst. På sæt og vis er hele beretningen henvendt til den fængslede Tatjana.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Da Rita næsten har glemt, hvad det vil sige at flygte, falder <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/landet-bag-muren-good-bye-lenin-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">muren i Berlin</span></a>. Hull og hans foresatte kan ikke længere holde hånden over de revolutionære afhoppere, og der lægges langsomt op til den »lorteslutning«, som en lakonisk replik foregriber. Vi har rejst så længe sammen med Rita, at det skærer i hjertet, da retfærdigheden indhenter den reformede terrorist.</span></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtNRlmTwNb31uwBb0zk_RdduLGexr-0GybZb2jY6pr4LF6Ps5Oe4rfKSmrQT24qtmNNOC5SZvZ52wbLj-tQEWZaN0fwu4ZeweKDAq58R6r_iNaewQ-VCUU37y4PVvN05Yk-iUJrvFd980OTVSZgLcDOgxzZhg_0uC8CAdkD_OQHmpqaivL4bga9QQ/s1024/stille-nach-dem-schuss-die-bibiana-beglau-alexande-4-r-rcm1024x0u.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="677" data-original-width="1024" height="265" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtNRlmTwNb31uwBb0zk_RdduLGexr-0GybZb2jY6pr4LF6Ps5Oe4rfKSmrQT24qtmNNOC5SZvZ52wbLj-tQEWZaN0fwu4ZeweKDAq58R6r_iNaewQ-VCUU37y4PVvN05Yk-iUJrvFd980OTVSZgLcDOgxzZhg_0uC8CAdkD_OQHmpqaivL4bga9QQ/w400-h265/stille-nach-dem-schuss-die-bibiana-beglau-alexande-4-r-rcm1024x0u.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg64pIjXoI7pBkF9sAFUCEJzqJuGhxAHnz1B6hmbRJY6qO-s03brKgh_kdEzYWUAqdkoQGosgYOewPHbGADJWeNDhAlb5I-8n8vH5F7c45p_mW7GwLp7fsgW13U3i6YkgFw4eLeYFkVXeda2JfQh44BVeM9bUpO8hkUyQb-DMPQovb0kshEHyA85pk/s650/stille%201000800640.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="425" data-original-width="650" height="261" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg64pIjXoI7pBkF9sAFUCEJzqJuGhxAHnz1B6hmbRJY6qO-s03brKgh_kdEzYWUAqdkoQGosgYOewPHbGADJWeNDhAlb5I-8n8vH5F7c45p_mW7GwLp7fsgW13U3i6YkgFw4eLeYFkVXeda2JfQh44BVeM9bUpO8hkUyQb-DMPQovb0kshEHyA85pk/w400-h261/stille%201000800640.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FILMEN er bemærkelsesværdig af flere grunde. For det første fokuserer den ikke på volden og de ekstreme terroraktioner, der allerede ved begyndelsen har gjort Rita og resten af gruppen fredløse. For det andet respekterer den Ritas engagement og prøver ikke at reducere hendes politiske overbevisning til en monumental forblindelse. Hun er til det sidste skildret som en selvstændig, stærk og ansvarlig person, der står ved sin fortid, skønt hun fortryder nogle af sine handlinger. Vi er med andre ord blandt »gode« terrorister. Alene dét gør filmen kontroversiel.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Schlöndorff behandler emnet med sjælden takt. Han romantiserer aldrig Ritas revolutionære handlinger, og han pepper ikke hendes historie op med billige spændingseffekter. I filmens bedste scener ser vi et træt, værdigt menneske, der længes efter at forsvinde i en nøjsom hverdag, som hænger sammen og giver mening. Den voldsomme side af sagen skildres kort og sagligt i prologen, hvor gruppen befrier den fængslede leder. Kun han, Andreas Klein (Harald Schrott), nuanceres aldrig, men forbliver en irritabel psykopat, der dækker sig ind med politiske paroler.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5jmUJkO_RoTNHZczoQf00DGy47Mtdmxir4xntTdSW3RoA3YTBZzmlh1q5DXQLM24VG8Nt_gUnkb4faPIR95Vkc5fg6YfmKTUvEiMyfKZeA8dxA1UVdaIxGINreGMHKk0P-9hXY5_y0WiK8Cyglh3XdhV48t_fwZ57dv4dJaLCNcwPEvo0QFdOieU/s650/stille%201000800635.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="425" data-original-width="650" height="261" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5jmUJkO_RoTNHZczoQf00DGy47Mtdmxir4xntTdSW3RoA3YTBZzmlh1q5DXQLM24VG8Nt_gUnkb4faPIR95Vkc5fg6YfmKTUvEiMyfKZeA8dxA1UVdaIxGINreGMHKk0P-9hXY5_y0WiK8Cyglh3XdhV48t_fwZ57dv4dJaLCNcwPEvo0QFdOieU/w400-h261/stille%201000800635.jpg" width="400" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi05Fh3-pI4dZsog2FhcPtKH1MoSyuD9U__c20YqVDDmhaT07U8AHfv462A4_bZ6HDUmjdVev726NbAxlRcuMy3cAkXodjoVdkN3u7Iu-i7XfWhZ2tx5LmIYw4q9zh8m2APQaCjRD0LXvZAsSa2-Q2BkxWJASSIPk_-pbjXzSc-VB_84roNgwwZz1Q/s650/stille%201000800637.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="425" data-original-width="650" height="261" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi05Fh3-pI4dZsog2FhcPtKH1MoSyuD9U__c20YqVDDmhaT07U8AHfv462A4_bZ6HDUmjdVev726NbAxlRcuMy3cAkXodjoVdkN3u7Iu-i7XfWhZ2tx5LmIYw4q9zh8m2APQaCjRD0LXvZAsSa2-Q2BkxWJASSIPk_-pbjXzSc-VB_84roNgwwZz1Q/w400-h261/stille%201000800637.jpg" width="400" /></a></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> SELV Stasi-officererne er skildret som anstændige mennesker, og det siger meget om filmens sobre væsen, at man gradvis accepterer den uvante fordeling af sympatien. Undertegnede gik i gymnasiet og havde som de fleste et romantisk billede af de tyske terrorister, da RAF spredte død og ødelæggelse i 1970erne. Medierne nærede min fascination, fordi de fotogene aktivister fik lov at fremstå som fritidskæmpere, der omsatte teorierne og manifesterne i handling. I flere politiske lejre blev revolutionens børn idoliseret på linje med rockmusikere. Andreas Baader og Ulrike Meinhof var klassekampens svar på legenden om Bonnie og Clyde.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Volker Schlöndorff og Margarethe von Trotta (som var gift fra 1971 til 1991 og signerede flere af New German Cinemas hovedværker sammen) kritiserede mediernes medløberi allerede i deres filmatisering af Heinrich Bölls </span><i style="font-family: arial;">Die verlorene Ehre der Katharina von Blum</i><span style="font-family: arial;"> (1975, da. </span><i style="font-family: arial;">Katharina von Blums tabte ære</i><span style="font-family: arial;">). Ved at skrive terroristerne op, ved at dæmonisere og mytologisere, nærede pressen en kollektiv angst og hjalp med at legitimere de midler, som staten forsvarede sig med.**</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Filmskabernes egen begrænsning var en tilbøjelighed til at se alle dissidenter som helte, men de havde blik for nuancer i en polariseret atmosfære, der kun ville males i pangfarver. Endvidere er der altid en ægte nysgerrighed på hverdagen i DDR og en forståelse for, at <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/vrk-uden-skaber-werk-ohne-autor-bedste.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">fortiden og nutiden</span></a> hører sammen. </span><span style="font-family: arial;">Rita Vogt og Katharina von Blum er gjort af samme stof som Juliane og Marianne i </span><i style="font-family: arial;">Die bleierne Zeit</i><span style="font-family: arial;"> (1981, da. </span><i style="font-family: arial;">De tyske søstre</i><span style="font-family: arial;">), hvor Margarethe von Trotta kortlægger søstrene Christiane og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/05/de-tyske-terrorister-hvis-ikke-os-hvem.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Gudrun Ennslins</span></a> dannelsesvej.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhj4WcQZDb87osR5kU2W_3Ah4QqDo1gSFylG19utAV_dnt8UrGtQ5bZ_Kocw5UHPB3uwaRgOIVhqRnONk8KEIo3vYyE2aOzdW46GhQ1PS_7jQS5rUahRsb3QQ9w4jZlhxCpdFVsEXAp5vR-vcCR3MDJYbyiiu5m6e8zt2Dii0Dam4zDXuQpkSRX_wA/s1024/stille-nach-dem-schuss-die-bibiana-beglau-nadja-uh-1-2-r-rcm1024x0u.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="799" data-original-width="1024" height="313" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhj4WcQZDb87osR5kU2W_3Ah4QqDo1gSFylG19utAV_dnt8UrGtQ5bZ_Kocw5UHPB3uwaRgOIVhqRnONk8KEIo3vYyE2aOzdW46GhQ1PS_7jQS5rUahRsb3QQ9w4jZlhxCpdFVsEXAp5vR-vcCR3MDJYbyiiu5m6e8zt2Dii0Dam4zDXuQpkSRX_wA/w400-h313/stille-nach-dem-schuss-die-bibiana-beglau-nadja-uh-1-2-r-rcm1024x0u.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> DET er også denne proces, som Rita gribes af en vag væmmelse ved, da hun i modsætning til gruppens mandlige medlemmer vælger at indstille volden og myrderierne. Efter usikre internationale produktioner som <i>The Handmaid’s Tale</i> (1990, da. <i>Tjenerindens fortælling</i>), <i>Voyager </i>(1991, da. <i>Homo Faber</i>) og thrilleren <i>Palmetto</i> (1998) var det godt at se et sagligt tysk værk fra instruktøren, som filmatiserede <i>Die Blechtrommel</i> (1979, da. <i>Bliktrommen</i>).***</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <i>Stilheden efter skuddene </i>ajourfører den historie om det delte Tysklands genforening, som Margarethe von Trotta begyndte at fortælle i <i>Das Versprechen</i> (1995, da. <i>Løftet</i>). Filmen er i flere henseender et attentat mod den mentale Berlinmur, som har rejst sig i mellemtiden.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/05/de-tyske-terrorister-et-interview-med.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">De tyske terrorister: Der Baader Meinhof Komplex (2008)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/05/de-tyske-terrorister-et-interview-med.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">De tyske terrorister: Et interview med Stefan Aust [2009]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/05/de-tyske-terrorister-hvis-ikke-os-hvem.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">De tyske terrorister: Hvis ikke os, hvem så? (2011)</span></a>.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/landet-bag-muren-good-bye-lenin-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Landet bag muren: Good Bye, Lenin! (2003)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/christian-petzold-barbara-2012.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Christian Petzold: Barbara (2012) [Berlinale Best Director 2012]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/edgar-reitz-die-andere-heimat-2014.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Edgar Reitz: Die andere Heimat (2014)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/steven-spielberg-bridge-of-spies-2015.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Steven Spielberg: Bridge of Spies (2015)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/karl-marx-1818-1883-og-friedrich-engels.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Raoul Peck: Den unge Karl Marx (2017)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/erindringens-politik-ddr-30-ar-efter.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Erindringens politik: DDR 30 år efter | Karl Marx City (2017)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/himmelflugt-fra-sttyskland-ddr-30-ar.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Himmelflugt fra Østtyskland: DDR 30 år efter | Ballon (2019)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/vrk-uden-skaber-werk-ohne-autor-bedste.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Werk ohne Autor | Værk uden skaber | Never Look Away (2019)</span></a>.</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><span>*) </span>Susanne Albrecht (f. 1951) var det første frafaldne RAF-medlem, som blev arresteret, da DDR blev opløst i 1990. Hun var efterlyst for sin medvirken i mordet på bankdirektør Jürgen Ponto i 1977. Hun blev arresteret i sin lejlighed i Rosenbecker Strasse i Berlin-Marzahn den 6. juni 1990. I DDR hed hun Ingrid Jäger, arbejdede som laborant, blev gift med en fysiker (som ikke kendte hendes baggrund), fik en søn, som hed Felix, og lod tiden gå. Albrecht blev stillet for retten i Stuttgart, tilstod, samarbejdede og modtog en fængselsdom på 12 år. Hun kom ud efter seks år og blev atter forsynet med et nyt alias. Albrecht må nu være 72. Min kilde er en artikel – »<a href="https://www.deutschlandfunk.de/raf-terroristin-susanne-albrecht-faustpfand-fuer-die-stasi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Faustpfand für die Stasi</span></a>« – af Monika Dittrich på Deutschlandfunk.de [06.06.2015]. </b></span></div><div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNc2LdCpwXjqpRum94TB4SRWLpOqWXrK_KsNGE-VWVBj_K5loJKvwNiBWnh9naRH6QBsX_L84pAfkJCBquKNLCUD0EET7x1YmQNYbfYvx-8iCRbKafk7JKGhAk2YTWI1P2vC0BOTbLUn-MLf_LkGr3Bv6Iy9JoNYreGiKL_kIf6t2huykGpgr7Ei_Gc2vA/s1794/1280xauto%20(2).jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1794" data-original-width="1280" height="273" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNc2LdCpwXjqpRum94TB4SRWLpOqWXrK_KsNGE-VWVBj_K5loJKvwNiBWnh9naRH6QBsX_L84pAfkJCBquKNLCUD0EET7x1YmQNYbfYvx-8iCRbKafk7JKGhAk2YTWI1P2vC0BOTbLUn-MLf_LkGr3Bv6Iy9JoNYreGiKL_kIf6t2huykGpgr7Ei_Gc2vA/w195-h273/1280xauto%20(2).jpg" width="195" /></a><span style="font-family: arial; margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="700" data-original-width="531" height="272" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkrvL9dt12ved9Jll-m-XYcRudz5NCbx6dYinZtPolyEM31CQDvDYFSfLtijkAaKZA70JB__EIw3B2hJmLzbmazDvrO6pM9Nl9K2deLfGjtqHk13B8i0glxDvJBYS5ucj22Tk6R7ryEmo4WRxIf7xASJpkcMWuXznWziB9KmmY-MCQ_vMVJc6er50/w206-h272/stille-nach-dem-schuss-die_13e2b532.jpg" width="206" /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"></div><div><br /></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>**) I Frankrig hedder filmen <i>Les trois vies de Rita Vogt</i>. Hvis titlen minder publikum om <i>Die verlorene Ehre der Katharina von Blum</i> – <i>L'honneur perdu de Katharina Blum</i> – er lanceringen samtidig ivrig efter at forbinde filmen med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/kieslowskis-muse-et-interview-med-irene.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>La double vie de Véronique</i></span></a> (1991, da. <i>Veronikas to liv</i>), <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/store-instruktrer-krzysztof-kieslowski.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Krzysztof Kieslowskis</span></a> fabel om et polsk liv, som det kunne forme sig for den samme kvinde på den ene eller anden side af Jerntæppet. Den franske plakat markerer inspirationen fra <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/krzysztof-kieslowski-tre-farver-rd-1994.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Tre Farver</span></a>-trilogiens PR-kampagne.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> </b></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGCTWsueeJUwPa0Lc4cC62yAGps5QahUerggRDsHB_R2KJk-3J-f3wUHDB5n_B-4oQFSzYUMatJtsLiJ4JEZDiHSDnTjcvZuEbvVwSjc1XVpLJ6MbuWKd9bfStRUpXtAlMGpkoMLGhTOLD8xxBX6LQRFbCm8IFeVAt2HFJzYnBoyR1qMdtnH9pUlru2mzx/s423/the-handmaids-tale_7253aa6b%20(2).jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="423" data-original-width="307" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGCTWsueeJUwPa0Lc4cC62yAGps5QahUerggRDsHB_R2KJk-3J-f3wUHDB5n_B-4oQFSzYUMatJtsLiJ4JEZDiHSDnTjcvZuEbvVwSjc1XVpLJ6MbuWKd9bfStRUpXtAlMGpkoMLGhTOLD8xxBX6LQRFbCm8IFeVAt2HFJzYnBoyR1qMdtnH9pUlru2mzx/w145-h200/the-handmaids-tale_7253aa6b%20(2).jpg" width="145" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwbE5n1_MEarcS92AQcYpGAODDJzn4I01wWr0MWRBaZa8CZojvG9z6SCj-PbCHgivvRtODsq-fn2FUFS2yOPnEjqXBuadvQQdncKm20yL7g6u1EkaeW7-klmp48hoCYbeg7WFs-jq1VX4OOo5PRrYdeM-fo9b-BFJT3m6SoLb7sMCf5_Np6v-ySq78qpGt/s765/the-handmaids-tale_81316f2f.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="765" data-original-width="521" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwbE5n1_MEarcS92AQcYpGAODDJzn4I01wWr0MWRBaZa8CZojvG9z6SCj-PbCHgivvRtODsq-fn2FUFS2yOPnEjqXBuadvQQdncKm20yL7g6u1EkaeW7-klmp48hoCYbeg7WFs-jq1VX4OOo5PRrYdeM-fo9b-BFJT3m6SoLb7sMCf5_Np6v-ySq78qpGt/w136-h200/the-handmaids-tale_81316f2f.jpg" width="136" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgT14nCikevLOhk5GSl5D1NLyBW13xayUobeESaT4BE_N8_X7CKFDWyqpaoTcXhushMpXKuQ4KvCj4wSUNqpqgGPhMX4Z4CIG3-1lWzLQrhMJsWa7jiPvvHLXrAvjffvkJH4lye0AMX47KbCmztw-DOCGnuxdxxFWzINMPXOczF5KN7MUwDGVibY1bHuPAk/s1600/s-l1600.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1379" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgT14nCikevLOhk5GSl5D1NLyBW13xayUobeESaT4BE_N8_X7CKFDWyqpaoTcXhushMpXKuQ4KvCj4wSUNqpqgGPhMX4Z4CIG3-1lWzLQrhMJsWa7jiPvvHLXrAvjffvkJH4lye0AMX47KbCmztw-DOCGnuxdxxFWzINMPXOczF5KN7MUwDGVibY1bHuPAk/w173-h200/s-l1600.jpg" width="173" /></a></div></div></div><div><br /></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>***) Volker Schlöndorffs filmatisering af Margaret Atwoods dystopiske nyklassiker fra 1985 er lavet 25 år før den succesrige HBO-serie, som begyndte at streame i 2017. Harold Pinter skrev manuskriptet til filmen, som Karel Reisz skulle have instrueret. Serien har mere eller mindre fortrængt erindringen om biograffilmen, som få satte pris på ved premieren. Det er en stort tænkt og måske lidt tung version af den gamle dystopiske skole. Natasha Richardson, Faye Dunaway og Robert Duvall spillede Offred, Serena Joy og Kommandøren. Pinter modsatte sig brugen af voice over, men endte med at give Schlöndorff frie hænder, da han ikke »orkede mere besvær«. Det siger meget om 80ernes tidsånd (som var vidt forskellig fra både 1970'ernes og 2020'ernes), at lanceringen i snart sagt alle territorier valgte at satse på pirringsværdien i fantasien om en kvinde, der står til seksuel rådighed. Den danske plakat (fra Nordisk Film 1990) er et pragteksemplar. Først i forbindelse med videresalget på dvd og blu-ray fremhæves tjenerindernes tildækkede hår og den fundamentalistiske, puritanske atmosfære, som hersker i Gilead. <i>The Handmaid's Tale</i> er svær at få at se, men det kan lade sig gøre. Filmen bliver ikke streamet, men er udgivet på blu-ray (fra Fabulous/ MGM/ Park Circus) i 2018.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/Z1i131o-c7I" width="320" youtube-src-id="Z1i131o-c7I"></iframe></div></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkrvL9dt12ved9Jll-m-XYcRudz5NCbx6dYinZtPolyEM31CQDvDYFSfLtijkAaKZA70JB__EIw3B2hJmLzbmazDvrO6pM9Nl9K2deLfGjtqHk13B8i0glxDvJBYS5ucj22Tk6R7ryEmo4WRxIf7xASJpkcMWuXznWziB9KmmY-MCQ_vMVJc6er50/s700/stille-nach-dem-schuss-die_13e2b532.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a></div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div><i><span style="font-family: arial;">Die Stille nach dem Schuss (Stilheden efter skuddene). Instr.: Volker Schlöndorff. Manus: Wolfgang Kohlhase, Volker Schlöndorff. Foto: Andreas Höfer. 101 min. Tyskland 2000. Dansk premiere: 04.05.2001.</span></i></div></div></div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpGE2N0LcYJcnxsyXZFD2XwCSaorJ_kBdyWLlIxojnLRN8UzzqQjRMRpicTfLp_kXSnXLF4b_HEVmK6VZWsHgeKrskg81osU5Sg0Q9Lt9F65e44s4J80hjNWE7H9HtEmLXEWzlD4o_aKevNmvSDoZFnSOreGkwJzLHYegjZNcCiSgn__U7Oxiux3YO8101/s1005/stille-nach-dem-schuss-die_fc338dc6.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1005" data-original-width="624" height="668" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpGE2N0LcYJcnxsyXZFD2XwCSaorJ_kBdyWLlIxojnLRN8UzzqQjRMRpicTfLp_kXSnXLF4b_HEVmK6VZWsHgeKrskg81osU5Sg0Q9Lt9F65e44s4J80hjNWE7H9HtEmLXEWzlD4o_aKevNmvSDoZFnSOreGkwJzLHYegjZNcCiSgn__U7Oxiux3YO8101/w415-h668/stille-nach-dem-schuss-die_fc338dc6.jpg" width="415" /></a></div><div><br /></div><div><i><span style="font-size: xx-small;">Fotos: ARTE/ Babelsberg Film/ Mitteldeutscher Rundfunk/ Mitteldeutsches Filmkontor/ Kino International/ Angel Films/ Art House/ Deutschlandfunk/ CTV International/ Nordisk Film/ Orion Pictures/ Fabulous Films/ MGM/ Park Circus/ CineMaterial/ MovieStillsDB </span></i></div><div><i><span style="font-size: xx-small;">Filmen streames ikke i DK – i Tyskland på Amazon Store</span></i></div><div><i><span style="font-size: xx-small;">En tidlig udgave af teksten stod i Weekendavisen Kultur 04.05.2001</span></i></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-30705245546577362322024-01-07T23:30:00.011+01:002024-01-08T21:19:55.451+01:00Roman Polanski: J'accuse | Officer og spion (2019)<span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjh_qt66DfewsgWCCLCNfUa9-0Xzl3GPKFWZavz3fMH6Ff5xFfMUXGu5uyoKkAayk7ICjwobSmWeDTmXjcLvOq1JPy9zVGbsz-wg8CgV8-aBKMyUN6VW200CMSiET9LxAsjofzUQJyDTz_4AvSGBcvRXkavp0rTaSl5wecrz2yD91lGMZ-jivxi7h1IqiKm/s3850/jaccuse_loxqyfh1.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3850" data-original-width="2835" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjh_qt66DfewsgWCCLCNfUa9-0Xzl3GPKFWZavz3fMH6Ff5xFfMUXGu5uyoKkAayk7ICjwobSmWeDTmXjcLvOq1JPy9zVGbsz-wg8CgV8-aBKMyUN6VW200CMSiET9LxAsjofzUQJyDTz_4AvSGBcvRXkavp0rTaSl5wecrz2yD91lGMZ-jivxi7h1IqiKm/w472-h640/jaccuse_loxqyfh1.jpg" width="472" /></a></div><br /><b>MÆND AF PLIGT OG ÆRE</b><br /><i>Polanskis prunkløse apologi</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHI6451hriwgMKgq3-tGghSs8hc5s4Gi0g6m10Gaud_gihX583ygH-ESQSjdIOihTfapHvvh2yE8mrWRXjp5DbGcVGowMblMUJabzWwgWwSZoE7Nybu6C10PuPIzFOq9ZooJe-hL-aQ3zXgQE5JBx5T4gYJnqZJ7g1UrGGZu4-HOXEJpzeHMvBrQM9RoRV/s7500/an-officer-and-a-spy_zgUTlk.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="7500" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHI6451hriwgMKgq3-tGghSs8hc5s4Gi0g6m10Gaud_gihX583ygH-ESQSjdIOihTfapHvvh2yE8mrWRXjp5DbGcVGowMblMUJabzWwgWwSZoE7Nybu6C10PuPIzFOq9ZooJe-hL-aQ3zXgQE5JBx5T4gYJnqZJ7g1UrGGZu4-HOXEJpzeHMvBrQM9RoRV/w320-h213/an-officer-and-a-spy_zgUTlk.jpg" width="320" /></a></div>DREYFUS-affæren rystede 1890ernes Frankrig og blev først lagt væk i 1906, da hovedpersonen var rehabiliteret. Vendepunktet kom i 1898, da Émile Zola skrev en banebrydende artikel med rubrikken »J’accuse…!« – »Jeg anklager!«.</span><br /><div><span style="font-family: arial;"> Reportagen stod på forsiden af <i>L’Aurore</i> og var stilet som et åbent brev til præsident Felix Fauré. Zola satte navn på de ansvarlige personer og udstillede den systemiske antisemitisme. Det var klassisk graverjournalistik.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Alfred</span><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Dreyfus (1859-1935) blev stemplet som spion og dømt for landsforræderi. Han var jødisk, havde formue og var en perfekt syndebuk, som offentligheden nød at udskamme. Officeren blev degraderet ved en stor ceremoni. Systemet sendte ham til <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/to-versioner-papillon-19732017-bogen-og.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Djævleøen</span></a> og lukkede sagen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh9egE4T_MHXSBxpzQeZA5Sw9nwAL9cpb9Z2qrue0voctlTU7CvSJN4dQtXFg3Qqm6kg9YhjSZprTopI1z5uypIAOIkSeSKA-qWiVroxs6Rg1cpexEAc6NHU-DU8CdVUnjgD2SUF4kFC6O53z6Lh8b7MMuwKIdR0KHWvpXxPhlArIQaAW2SepOUgP2Q3Eh8/s1920/F._Hamel_Stereoskopie_Altona-Hamburg_1898_Dreyfuss_auf_der_Teufelsinsel,_Bildseite.tif.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="987" data-original-width="1920" height="252" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh9egE4T_MHXSBxpzQeZA5Sw9nwAL9cpb9Z2qrue0voctlTU7CvSJN4dQtXFg3Qqm6kg9YhjSZprTopI1z5uypIAOIkSeSKA-qWiVroxs6Rg1cpexEAc6NHU-DU8CdVUnjgD2SUF4kFC6O53z6Lh8b7MMuwKIdR0KHWvpXxPhlArIQaAW2SepOUgP2Q3Eh8/w489-h252/F._Hamel_Stereoskopie_Altona-Hamburg_1898_Dreyfuss_auf_der_Teufelsinsel,_Bildseite.tif.jpg" width="489" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">SKANDALEN var et politisk <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/ron-howard-peter-morgan-frostnixon-2008.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Watergate</span></a> for sin tid. Militærets efterretningstjeneste kunne pr. definition ikke tage fejl. Man ville hellere fabrikere beviser end indrømme sine fejltagelser. Sandheden var ilde hørt til det sidste. Også Zola blev trukket i retten. Avisen med den belastende reportage blev brændt på gaderne i Paris.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Disse</span><span style="font-family: arial;"> ting er lærebogsstof. Mindre kendt er historien om kilden, som satte Zola i stand til at skrive. Georges Picquart (1854-1914) var den nyudnævnte efterretningschef, som blev rystet over arbejdsgangen og nægtede at tie. Picquart fandt den rigtige læk i systemet, som modarbejdede ham til det sidste. Hvis historien har en helt, er det ham.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Englænderen Robert Harris skrev om Picquart i romanen <i>An Officer and a Spy</i> (2013). Bogen er forlægget for Roman Polanskis film nr. 40, der former sig som en blanding af systemkritik og historisk krimi. Harris fornyede den kontrafaktiske genre med thrilleren <i>Fatherland</i> (1992, da. <i>Fædrelandet</i>), som foregår i et Tyskland, der har vundet 2. verdenskrig. Polanski har tidligere filmatiseret Harris' <i>The Ghost</i> (2007) med titlen <i>The Ghost Writer</i>. Der var dansk premiere på <i>Skyggen</i> i marts 2010.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPwaEklaXaEluhew-YNeNFMYBBO7_dhmjGDM8I9llL8pVldfnE1RaV_sie2qxOx7VqvhBxEBVp-vhiluABl2epV8N9KEkhzjdakdrDZwe56spPCbkdtnzSTbPwdSsyEJUGpFWK8oK3G_TNrx7ArS7qNTrbYnsiG7RsCbBsYKUWRHhxMNWgJ6RgVf3Av1W3/s5000/jaccuse_6nxisssj%20(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3467" data-original-width="5000" height="324" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPwaEklaXaEluhew-YNeNFMYBBO7_dhmjGDM8I9llL8pVldfnE1RaV_sie2qxOx7VqvhBxEBVp-vhiluABl2epV8N9KEkhzjdakdrDZwe56spPCbkdtnzSTbPwdSsyEJUGpFWK8oK3G_TNrx7ArS7qNTrbYnsiG7RsCbBsYKUWRHhxMNWgJ6RgVf3Av1W3/w466-h324/jaccuse_6nxisssj%20(1).jpg" width="466" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPkkAxiKeQ51aKNASHadzvPQo-LY2rR1vEV6B2P4THXL44Zq46H6rPVu2ZAAvO_c68wv5tQkSdEOVxvy1vFFoWmaxaEVZALzcQ7W2j4-FM-P_mHL87q8OHRSi1X3xTu-KKLlg9kX9gvQzjW8RxfUejicjEdD0hfxniBrLSDYXa1SgzCTVlavVCuaqQh4Zi/s910/Alfred_Dreyfus,_Vanity_Fair,_1899-09-07_edit.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="527" data-original-width="373" height="336" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihCuKj8PFtBvP1gRUzcR1tZdJFguRfuu_DmQuHbeImUfeRmqbz4fxq7l2ti4WAvs_Kpa2PH2Kk1o3bf6iOKRd62vW60zoNTPufDkGrCL4QHonQokS5qCKK8VVbpK1OWGGWYwWt9g6OGGNI8GlNi08e4-dQKOW5E-KqKC4eUA9s5ts8w4hIHRZCBrKsgrMx/w237-h336/Picquart.jpg" width="237" /></span><img border="0" data-original-height="910" data-original-width="597" height="336" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPkkAxiKeQ51aKNASHadzvPQo-LY2rR1vEV6B2P4THXL44Zq46H6rPVu2ZAAvO_c68wv5tQkSdEOVxvy1vFFoWmaxaEVZALzcQ7W2j4-FM-P_mHL87q8OHRSi1X3xTu-KKLlg9kX9gvQzjW8RxfUejicjEdD0hfxniBrLSDYXa1SgzCTVlavVCuaqQh4Zi/w221-h336/Alfred_Dreyfus,_Vanity_Fair,_1899-09-07_edit.jpg" width="221" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">SAGENS hovedperson, Alfred Dreyfus (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/bernardo-bertolucci-dreamers-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Louis Garrel</span></a>), optræder kun i få scener. Han har en studs og reserveret facon, som ikke giver ham venner i etaten. Picquart har undervist Dreyfus på officerskolen. Han har selv erkendte fordomme, men prioriterer pligt og sandhed som en selvfølge. Picquart bliver <i>whistleblower </i>i moderne forstand, da han går til pressen med sin historie. Han bliver også et talerør for instruktøren.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <i>J’Accuse</i> er en knastør og pletfri fremstilling. Filmens styrke er dens faktuelle metode. Polanski skildrer en mørnende verden, hvor spionage var noget med ringbind, rygter og tæt mandsopdækning. Motiverne var dog de samme som nu.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgn6Zg7_sWqnJkKGfEV1_tsqJBpyuWCdmNqtjaHak4SdQ7LsKYAmtPalXpV7hnLXcYXxx2JpMTK7wwyUcHBdBIW9ljDGh8H2M59TdUqoK8IPX939ifBc4yiLeCN4orIPrWH6ZXUuCrYzAeponDfqTUV36vF9P8a3olZxatcylY-as2vrhdL_xT7vRsqTGRo/s7500/an-officer-and-a-spy_7BmQjJ.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="7500" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgn6Zg7_sWqnJkKGfEV1_tsqJBpyuWCdmNqtjaHak4SdQ7LsKYAmtPalXpV7hnLXcYXxx2JpMTK7wwyUcHBdBIW9ljDGh8H2M59TdUqoK8IPX939ifBc4yiLeCN4orIPrWH6ZXUuCrYzAeponDfqTUV36vF9P8a3olZxatcylY-as2vrhdL_xT7vRsqTGRo/w400-h266/an-officer-and-a-spy_7BmQjJ.jpg" width="400" /></a></div></div><div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> DER er kun én kvinderolle af betydning. Picquarts elskerinde, Pauline Monnier, bliver spillet af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/10/francois-ozon-dans-la-maison-selv-i-de.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Emmanuelle Seigner</span></a>, som i virkeligheden bag kameraet er gift med Roman Polanski. Den [i 2020] 87-årige filmskaber siger i pressematerialet, at han naturligvis ser lighedspunkter mellem Dreyfus-affæren og sin egen historie.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Som bekendt er Polanski det ene af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/maria-schrader-she-said-2022.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">#MeToo-bevægelsens</span></a> to store dyr. Han har sin egen sag og belastede fortid, som ikke vil dø eller bare gå væk. <i>Officer og spion</i> fik Juryens Grand Prix i Venedig. Der var kontrovers og debat hele vejen. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/celine-sciamma-portrt-af-en-kvinde-i.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Adèle Haenel</span></a> udvandrede fra César-ceremonien, da man ikke ville ekskludere instruktøren, men tværtimod belønnede ham. Polanskis modstandere hverken kan eller vil se hans film. <i>J’accuse</i> har ingen amerikansk distributør. Og får det næppe heller.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det er dog for let at betragte <i>J’accuse</i> som en apologi for Polanski personligt. Og det er trist for alle parter, at den polskfødte overlever er endt som en mand, de fleste håber vil dø eller tie. For så går hans sag vel i glemmebogen. Som Dreyfus-skandalen gjorde i sin tid. Det er dén mekanisme, som filmen ikke vil lade ligge.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvAWRysH1hvvzZCRvtMVNXQMbhf1YjeK0PIh6sQydaAuWsb6A5qZ7Gg1wCMRKGAEWWit4NG2hnCGuwbeyB9mKqyRk59ukqcCf0_8DJBmLs8SvYdHI5lpblu0_aUwr-vTRrQK6BsmKnWP1AjLNBp1CvAxLfoV5WlXqvLp7KdISzOOd8A-osqgPFNRBGPTdD/s7500/an-officer-and-a-spy_rOuyVL.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5083" data-original-width="7500" height="271" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvAWRysH1hvvzZCRvtMVNXQMbhf1YjeK0PIh6sQydaAuWsb6A5qZ7Gg1wCMRKGAEWWit4NG2hnCGuwbeyB9mKqyRk59ukqcCf0_8DJBmLs8SvYdHI5lpblu0_aUwr-vTRrQK6BsmKnWP1AjLNBp1CvAxLfoV5WlXqvLp7KdISzOOd8A-osqgPFNRBGPTdD/w400-h271/an-officer-and-a-spy_rOuyVL.jpg" width="400" /></a></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"></div><div><span style="font-family: arial;"><br />RENEST og skarpest står scenen, hvor Picquart besøger den døende Sandherr (Éric Ruf), hvis skrantende tjeneste han har overtaget. Han får overdraget de hemmelige reserver, som generalen har liggende i klædeskabet. Den skælvende gamle mand raser mod jøder og anarkister. Han ser ikke selv paradokset i at tale om dyd fra en syfilisbefængt ægteseng.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Over for dét ironiske optrin står scenen, hvor Dreyfus og Picquart taler sammen til slut. Ad omveje får officeren sagt tak, og Picquart, som nu er minister i Georges Clemenceaus radikale og mindre korrupte regering, siger undskyld og tilkendegiver sin respekt. De er mænd af pligt og ære. Det er en studie i forløsende <i>understament</i>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjhOIllsc7rs5OhKbEkDi98YZhxsIM2tzq9omTRqI1Npw1yZl0DC2hBEvlu-2uG3guVAcaSh4ZuFepPEjcXXq8QdGJrBLlwydA0LqwoF7pLutlkT84WlwCQg6_Pg4CJI0khRNDDNfU1l90Tz4kRk_f4K7sp9fq18X0iVpA0dxn7-vXyR_Ee_e1zdv3mYuFw/s7500/an-officer-and-a-spy_Qp0mxb.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3842" data-original-width="7500" height="205" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjhOIllsc7rs5OhKbEkDi98YZhxsIM2tzq9omTRqI1Npw1yZl0DC2hBEvlu-2uG3guVAcaSh4ZuFepPEjcXXq8QdGJrBLlwydA0LqwoF7pLutlkT84WlwCQg6_Pg4CJI0khRNDDNfU1l90Tz4kRk_f4K7sp9fq18X0iVpA0dxn7-vXyR_Ee_e1zdv3mYuFw/w400-h205/an-officer-and-a-spy_Qp0mxb.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /> JEAN Dujardin spiller Picqart med stil og elegance. Det er endelig en dramatisk rolle til karakterskuespilleren fra <span style="color: #2b00fe;"><i><a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/michel-hazanavicius-artist-2011.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">The Artist</span></a> </i></span>(2011) og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/12/la-french-connection-den-franske.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>La French</i></span></a> (2014), som ofte bliver gemt væk i farcer og folkekomedier. Stemningen sættes med regnlys og kulde. Skal et helt regiment overvære Dreyfus’ degradering, er et helt regiment udkommanderet. Malerier af Manet og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/06/gilles-bourdos-renoir-2012.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Renoir</span></a> bliver iscenesat for sporten. Filmen lever især af sit <i>mise-en-scène</i>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Jeg vil fortsat se <i>Kniven i vandet</i>, <i>Repulsion</i>, <i>Rosemary’s Baby</i>, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/chinatown-revisited-two-jakes-1991.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Chinatown</i></span></a><i>, Tess </i>og <i>Pianisten</i>. Og jeg vil anbefale <i>J’accuse</i> meget varmt. Det er ikke et spørgsmål om at tage Polanski »til nåde«. Det må stadig være muligt at skelne mellem mennesket og kunsten. At se værket for, hvad det er i sin tid, og for hvad det siger om tiden. Hvis ikke er vi for alvor i færd med at miste historien.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/HcRpwG6Nl8g" width="320" youtube-src-id="HcRpwG6Nl8g"></iframe></div><span style="font-family: arial;"><br /></span><i><span style="font-family: arial;">J'accuse (Officer og spion). Instr.: Roman Polanski. Manus: Robert Harris, Roman Polanski. Foto: Pawel Edelman. 132 min. Frankrig-Italien 2019. Dansk premiere: 17.09.2020.</span></i></div><div><i><br style="font-family: arial;" /></i><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYin87IxMaqFvtOh4_28jg5uu4shwleV-Bhojo_SzBm43NSUXP8uucsOVWU10DQ7EykTlAQazFchCFkhlNIa6U1mchudyXBKAClZbYxv6m7C8UpquoQezlFxXZ-LRtt-FduO0V_pod7qpb_sUda0iJ96AwhyiZJp1US0oxBIKyIVnxl3eI9W4MPP7lMHJr/s908/Degradation_alfred_dreyfus.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYin87IxMaqFvtOh4_28jg5uu4shwleV-Bhojo_SzBm43NSUXP8uucsOVWU10DQ7EykTlAQazFchCFkhlNIa6U1mchudyXBKAClZbYxv6m7C8UpquoQezlFxXZ-LRtt-FduO0V_pod7qpb_sUda0iJ96AwhyiZJp1US0oxBIKyIVnxl3eI9W4MPP7lMHJr/s908/Degradation_alfred_dreyfus.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmocFEhANbIMVxSvimeua52gsdaQ-8Qu0JsBuhwaGz8z1hzYJ2qHcPA6MY5jSUapWF_Ld60G1TWapbSSFA2loDIN-kUzwSX8DkEGFEN0KyMP5xSmMol5i5gc-RxKXC6QgyIAq6rI769uwkGVgwJFmlRla3Hvo2H79oNYhXFmBESRKQQGiJ0b9MFHqGRq_B/s5000/jaccuse_m22bmpnc.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="3500" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmocFEhANbIMVxSvimeua52gsdaQ-8Qu0JsBuhwaGz8z1hzYJ2qHcPA6MY5jSUapWF_Ld60G1TWapbSSFA2loDIN-kUzwSX8DkEGFEN0KyMP5xSmMol5i5gc-RxKXC6QgyIAq6rI769uwkGVgwJFmlRla3Hvo2H79oNYhXFmBESRKQQGiJ0b9MFHqGRq_B/w448-h640/jaccuse_m22bmpnc.jpg" width="448" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></div><i><span style="font-size: xx-small;">Fotos:Légende Films/ R.P. Productions/ Gaumont/ France 2 Cinéma/ France 3 Cinéma/ Eliseo Entertainment/ Rai Cinema/ France Télévisions/ Orange Cinéma Séries/ Canal+/ La Région Île-de-France/ CNC/ Entourage Pictures/ Palatine Etoile 16/ Optimum Développement/ L'Arbre Holding/ Horus Movies/ Kenosis Productions/ Kinoprime/ RatPac Entertainment/ Gaumont Distribution/ YouTube (Unifrance trailer)/ Filmbazar.dk/ CineMaterial/ MoviestillsDB/ </span></i></span><span style="font-family: arial;"><i><span style="font-size: xx-small;">Poster Art: Guy Ferrandis | Le Cercle Noir</span></i></span><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, GRAND HJEMMEBIO, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Teksten trykt første gang i Weekendavisen Kultur 17.09.2020.</i></span></div></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-22481112755611128662024-01-06T23:30:00.311+01:002024-01-08T00:33:28.614+01:00#MeToo | Maria Schrader: She Said (2022)<div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrBgy7nnb8flLbGjV_hmHEEtF6s2JAjZzCMn0oV-fBUHn6-gn91zX5ShIqveKzF4wPMmvJwUw3rZIrET5gUAO7G_-YtrCcNnU5dTN4Ctb1n98tFzR8uDyyI1XZTzUlQZv4TU1DTbPOW4N1dCAN_WXiM0pFTfGgQ3p8eUbKQepEnUUJvhbM8DnNpb2W1cQb/s3000/she-said_5cddeoxn.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="2025" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrBgy7nnb8flLbGjV_hmHEEtF6s2JAjZzCMn0oV-fBUHn6-gn91zX5ShIqveKzF4wPMmvJwUw3rZIrET5gUAO7G_-YtrCcNnU5dTN4Ctb1n98tFzR8uDyyI1XZTzUlQZv4TU1DTbPOW4N1dCAN_WXiM0pFTfGgQ3p8eUbKQepEnUUJvhbM8DnNpb2W1cQb/w432-h640/she-said_5cddeoxn.jpg" width="432" /></a></div></div><span style="font-family: arial;"><br /><b>DA ALFAHANNERNE FALDT</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>#MeToo-bevægelsens origin story</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiA_LUjwnU52_lq_ghDzWrZewodKsxSOlzIi4ck38Ha_PwC8G-gkXHjBHdFfWIIsk-lKCu1uHvKGBq5zqA2nhO5JqVDRLaEeRXx7GFeh4lnX3R7l5MFf1784unCZ0RYyPE9AE0AHaVzQ1BjQ0lPUJnffpC55FAJnhIU8n2a0CLGMHIjEx7ERrMukQNxGI5v/s2400/Depositphotos_620233148_XL%20b.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1246" data-original-width="2400" height="186" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiA_LUjwnU52_lq_ghDzWrZewodKsxSOlzIi4ck38Ha_PwC8G-gkXHjBHdFfWIIsk-lKCu1uHvKGBq5zqA2nhO5JqVDRLaEeRXx7GFeh4lnX3R7l5MFf1784unCZ0RYyPE9AE0AHaVzQ1BjQ0lPUJnffpC55FAJnhIU8n2a0CLGMHIjEx7ERrMukQNxGI5v/w356-h186/Depositphotos_620233148_XL%20b.jpg" width="356" /></a></div>ILDEN kom fra flere sider, da seriekrænkeren Harvey Weinstein blev fældet i 2017. Det var to journalister fra <i>The New York Times</i>, Jodi Kantor og Megan Twohey, som først formulerede anklageskriftet. Det skete i to artikler, som havde været år undervejs. Den første <a href="https://www.nytimes.com/2017/10/05/us/harvey-weinstein-harassment-allegations.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">blev trykt den 5. oktober</span></a>. Samtidig brugte Ronan Farrow et bredere lærred til <i>sin</i> store afsløring i <i>The New Yorker</i>. Første del <a href="https://www.newyorker.com/news/news-desk/from-aggressive-overtures-to-sexual-assault-harvey-weinsteins-accusers-tell-their-stories" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">var på gaden den 10. oktober</span></a>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der var andre forsøg, men det var de to eksponeringer, som Trolden ikke kunne true ihjel eller betale sig fra. Begge arbejdede for #MeToo-bevægelsen, som for alvor fik moment det efterår. Farrow skrev siden <i>Catch and Kill: Lies, Spies, and a Conspiracy to Protect Predators</i>, mens Kantor og Twohey samlede sagens akter i <i>She Said: Breaking the Sexual Harassment Story That Helped Ignite a Movement</i>. Begge bøger udkom i efteråret 2019.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7lgWcF5Dy9JSPRXydAeDK1wxJn7XjUaknaBYtd-AAh8P1hxZcjzJTgEASAkdUpghEOZwg9aK3wrxm1pH2JzHdQlBBHvGNMkPC7oI3LXTxoVhOo-dvlkupyeL6ETFcMLCa1RsuQk8RVm32X-i-cRyR_qu4mRe46ohMw6c4wmnTXXDzhc0B9gF4UD3j7HB8/s1296/She%20SAid%20covers.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="730" data-original-width="1296" height="295" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7lgWcF5Dy9JSPRXydAeDK1wxJn7XjUaknaBYtd-AAh8P1hxZcjzJTgEASAkdUpghEOZwg9aK3wrxm1pH2JzHdQlBBHvGNMkPC7oI3LXTxoVhOo-dvlkupyeL6ETFcMLCa1RsuQk8RVm32X-i-cRyR_qu4mRe46ohMw6c4wmnTXXDzhc0B9gF4UD3j7HB8/w524-h295/She%20SAid%20covers.jpg" width="524" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /> </span></div><div><span style="font-family: arial;">DET er væsensforskellige skrifter. Farrow gør en dyd af at gå efter manden og udfordre myten om objektiv journalistik. Kantor og Twohey bruger Weinstein som <i>case story</i> i en større udredning af systemisk chikane og misogyni. Kulturkritikeren Susan Faludi så i <i>She Said</i> et feministisk sidestykke til <i>All the President’s Men</i> (1974), Bob Woodward og Carl Epsteins ikoniske bog om <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/ron-howard-peter-morgan-frostnixon-2008.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Watergate-sagen</span></a>. Det har uden tvivl glædet de skrivende kvinder. Det er undersøgende journalistik, når denne er klarest og bedst.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdvnEBQcSGYav1qQpChlKlmNfW-YzpyxO6VxbovbG0iu3ZFEufhZC_aiDsZDsZgSbgB0dIkt1H74KjOIE2p0Zo49Lj2ZTKRjPYL-35g3t0z8msxaUwG5aDembt7szbSKwHEBJjFykHoNEmCj1LSV6bW2h3i9JqObiY5O7sNyCbMwddCn-29pO-wfeHvYNo/s4528/she-said_7Xa6GW.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3016" data-original-width="4528" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdvnEBQcSGYav1qQpChlKlmNfW-YzpyxO6VxbovbG0iu3ZFEufhZC_aiDsZDsZgSbgB0dIkt1H74KjOIE2p0Zo49Lj2ZTKRjPYL-35g3t0z8msxaUwG5aDembt7szbSKwHEBJjFykHoNEmCj1LSV6bW2h3i9JqObiY5O7sNyCbMwddCn-29pO-wfeHvYNo/w400-h266/she-said_7Xa6GW.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FILMEN efter bogen er lige så præcis i sin praksis. Tyske <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/maria-schrader-ich-bin-dein-mensch.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Maria Schrader</span></a> iscenesætter forløbet med solidarisk distance, og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/lone-scherfig-kindness-of-strangers-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Zoe Kazan</span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/emerald-fennell-promising-young-woman.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Carey Mulligan</span></a> spiller Kantor og Twohey med samme diskrete <i>star quality</i>, som <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/david-lowery-robert-redford-old-man-and.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Robert Redford</span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/11/store-instruktrer-mike-nichols-1931-2014.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Dustin Hoffman</span></a> gav Woodward og Bernstein i Alan J. Pakulas nyklassiske filmudgave af <i>Alle præsidentens mænd</i> (1976).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der er ingen slibrige rekonstruktioner. Enkelte episoder er antydet: vandet løber i et tomt badeværelse; et bånd med Weinstein og hans offer bliver afspillet, mens kameraet kører gennem affolkede hotelgange. Der er heller ingen grådkvalte vidneudsagn. Schraders film undgår på den måde at blive krænkelsesporno. Det er formen, der truer i tv-dokumentarer om Simon Spies eller Hugh Hefner, hvor det ikke kan blive udpenslet nok.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/i5pxUQecM3Y" width="320" youtube-src-id="i5pxUQecM3Y"></iframe></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FILMEN har en god prolog. I 2016 bliver Twohey overfuset af en frådende <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/unfit-psychology-of-donald-trump-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Donald Trump</span></a>. Herefter går hun på barselsorlov og vender først tilbage, da Kantor er langt med sin Weinstein-research. Så Twohey er skeptisk, for Trump blev jo valgt. Problemet er altid at få udtalelser til citat. Ingen vil stå frem. Endelig forpligter Ashley Judd sig på sagen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Ashley Judd spiller selv Ashley Judd. Et andet vigtigt vidne, Laura Madden, som vægrer sig ved at stå frem, bliver spillet af Jennifer Ehle. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/11/heksen-er-dd-sylvia-plath-1932-1963.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Gwyneth Paltrow</span></a>, hvis vidnesbyrd er stærkt eftertragtet, er aldrig i billedet, men hun donerer sin stemme. Donald Trump er derimod speaket af James Austin Johnston. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/sally-potter-party-2017-et-interview.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Patricia Clarkson</span></a> er redaktionschef Rebecca Corbett, Andre Braugher spiller den ansvarshavende chefredaktør, Dean Baquet. </span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det slørede forhold mellem fiktion og rekonstruktion er ikke nødvendigvis et aktiv for filmen, som i øvrigt blev optaget i udtoningen af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/pestens-ar-virus-i-fiktionen-epidemic.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">COVID-19-pandemien</span></a>, hvor regler om forsamlingsantal og fysisk afstand stadig prægede den sociale adfærd. Der er en underlig affolkethed i miljøet, som stikker mere i øjnene nu. Æstetisk er filmen bestemt på det jævne. </span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Weinsteins advokat og revisor fungerer som Deep Throat-kilder. Omsider møder Weinstein selv op på redaktionen. Hans stand-in er filmet fra siden og ryggen, midt i en kortege af rygklappere og facilitatorer. Den kompakte fremtoning er ramt på et hår. Twohey tager samtalen med den råbende flok. Kameraet bliver på Carey Mulligans ansigt. Hun lader sig ikke rokke. Det gør ingen på avisen i forløbet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFaXvQ4tJuYqT-RaIqGvTwry5ZtpnELbApEGWN6X91ufEcs43CDD_y1FnJfBHnGD49iQ1QIzf4E0Qdbj0BXdGisTrlYVMsSVCjhXCaYXYFnO5gL62U_NRNyAEIrwCan7QikbOhUp9KTbISL1AZ5PmS48j0P34SGGscM5dNBOedLqOc1r9J-FrOLXH14Qjp/s4528/she-said_miALSO.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3016" data-original-width="4528" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFaXvQ4tJuYqT-RaIqGvTwry5ZtpnELbApEGWN6X91ufEcs43CDD_y1FnJfBHnGD49iQ1QIzf4E0Qdbj0BXdGisTrlYVMsSVCjhXCaYXYFnO5gL62U_NRNyAEIrwCan7QikbOhUp9KTbISL1AZ5PmS48j0P34SGGscM5dNBOedLqOc1r9J-FrOLXH14Qjp/w400-h266/she-said_miALSO.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /> </span></div><div><span style="font-family: arial;">SCHRADER satser på dokumentation og metode. Det samme gjorde Twohey og Kantor i deres dybe research. Med <i>She Said</i> har #MeToo-bevægelsen fået sin hidtil mest sobre og sikre fremstilling. Der gik endelig hul på betændelsens kerne, da alfahannerne faldt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> På filmfestivaler var Weinstein en konge: magtfuld, arrogant og brutal. I Cannes kunne han gøre stort set, hvad han ville, da Miramax var i sit zenit. For så vidt var vi alle facilitatorer. Nu er <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/john-maddentom-stoppard-shakespeare-in.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">priserne annulleret</span></a>, privilegierne rullet tilbage, medaljerne flået af. Det sker med en vis panikslagen skadefryd. Det er, som om man kan reparere systemet ved at straffe Weinstein på alle mænds vegne. En skærmtekst oplyser, at Trolden afsoner en fængselsdom på 23 år. Der er siden lagt flere livstider til. Nøglen til buret er kastet langt væk.</span></div><div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/lone-scherfig-education-2009-bogen-og.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Lone Scherfig | Lynn Barber: An Education (2009) [Bogen og filmen]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/isabella-eklof-holiday-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Isabella Eklöf: Holiday (2018)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/11/ridley-scott-last-duel-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ridley Scott: The Last Duel (2021)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/abort-pa-film-levenementhappeninghndels.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Abort på film | L'événement/ Happening/ Hændelsen (2021)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/03/abort-pa-film-call-jane-2022-kvindernes.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Abort på film | Call Jane (2022) [Kvindernes kampdag 2023]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/celine-sciamma-portrt-af-en-kvinde-i.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Céline Sciamma: Portræt af en kvinde i flammer (2020)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/01/sparks-leos-carax-annette-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Sparks | Leos Carax: Annette (2021)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/dronningen-bedste-biograffilm-2019-nr-8.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Dronningen (Bedste biograffilm 2019 nr. 8]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/bogen-og-filmen-mothering.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Bogen og filmen: Mothering Sunday/ Helligdag (2021)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/07/alex-garland-men-2022-horror-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Alex Garland: Men (2022) [Horror 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/gloria-steinem-julie-taymor-glorias-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Gloria Steinem | Julie Taymor: The Glorias (2020)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/09/stoisk-feminisme-ruth-bader-ginsberg.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Stoisk feminisme: Ruth Bader Ginsburg 1933-2020</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/satans-kvinder-akelarrecoven-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Satans kvinder: Akelarre/ Coven (2020]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/06/gaspar-noe-lux-terna-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Gaspar Noé: Lux Æterna (2019)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/lars-von-trier-antichrist-2009-horror.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Lars von Trier: Antichrist (2009) [Horror 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/emerald-fennell-promising-young-woman.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Emerald Fennell: Promising Young Woman (2020) [Oscars 2021]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/efter-leskov-lady-macbeth-2016.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Efter Leskov: Lady Macbeth (2016)</span></a> + <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/11/heksen-er-dd-sylvia-plath-1932-1963.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Heksen er død: Sylvia Plath 1932-1963</span></a>.</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHJzK1d3NvI3AbZxigCj6lI1adKauI4JlRJEnxkl6-urFgwKf219Vf89qRX9C8X44n2lR9W1ToGlzckxjupmVm_4nQ07FZZnvVvpBnNMUNoblN1v_lEDy6FQeQWk9uqUdyimPPyd8v7445kLyDurP4iP0hpm_Nu55Z-S5qllCQMuUQ0-2Tyj6qx1xz-JmB/s5472/Depositphotos_73344061_XL.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3648" data-original-width="5472" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHJzK1d3NvI3AbZxigCj6lI1adKauI4JlRJEnxkl6-urFgwKf219Vf89qRX9C8X44n2lR9W1ToGlzckxjupmVm_4nQ07FZZnvVvpBnNMUNoblN1v_lEDy6FQeQWk9uqUdyimPPyd8v7445kLyDurP4iP0hpm_Nu55Z-S5qllCQMuUQ0-2Tyj6qx1xz-JmB/w400-h266/Depositphotos_73344061_XL.jpg" width="400" /></a></div></div><div><div><span style="font-family: arial;"><br /><div><i>She Said. Instr.: Maria Schrader. Manus: Rebecca Lenkiewicz. Foto: Natasha Braier. 128 min. USA 2022. Dansk premiere: 17.11.2022.</i></div><div><i><br /></i></div><div><i>Ronan Farrow: Catch and Kill - Sex, løgne og mediernes beskyttelse af Harvey Weinstein og andre seksualforbrydere. Oversat af Ninna Brenøe. 454 s. Forlaget Klim, 2020.</i></div><div><i><br /></i></div><div><i>Ronan Farrow: Catch and Kill: Lies, Spies, and a Conspiracy to Protect Predators. 448 s. Little, Brown and Company, 2019.</i></div><div><i><br /></i></div><div><i>Jodi Kantor & Megan Twohey: She Said - Breaking the Sexual Harassment Story that Helped Ignite a Movement. 320 s. Penguin Press, 2019.</i></div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2-j8j9TERRclJX44s9kqeRH272_XC-O-R8nxYHNoJiYWq2GXgRyw6Iipi_1mpNxBq_5Y4Jah00Z4eVjX5mhDAsTk2Y9oXCBDL3p8PWYWxIuBYa3QDNUhaPP4wqfya8rYueYBBFHgpuKsBpE4jzh6BdNWJTbsNhNiWoCx0sTXK5Bt0nfdamTBc6KHZVTf7/s5000/she-said_8sie5rgd.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="3158" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2-j8j9TERRclJX44s9kqeRH272_XC-O-R8nxYHNoJiYWq2GXgRyw6Iipi_1mpNxBq_5Y4Jah00Z4eVjX5mhDAsTk2Y9oXCBDL3p8PWYWxIuBYa3QDNUhaPP4wqfya8rYueYBBFHgpuKsBpE4jzh6BdNWJTbsNhNiWoCx0sTXK5Bt0nfdamTBc6KHZVTf7/w404-h640/she-said_8sie5rgd.jpg" width="404" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><i><span style="font-size: xx-small;">Fotos: Depositphotos standardlicens [Jody Kantor & Megan Twohey at AFI special screening 2022 by Jean Nelson | imagepressagency] [Harvey Weinstein at Cannes Film Festival screening 2015 by Denis Makarento]// Universal Pictures/ Annapurna Pictures/ Dentsu/ Plan B Entertainment/ UIP.dk/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Filmaffinity/ The New York Times/ Little, Brown & Co./ Penguin Press/ YouTube Movies (trailer) </span></i></span><i><span style="font-size: xx-small;"><br /></span></i></div></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Google Play, Rakuten TV, SF Anytime, SkyShowtime/ TV2PLAY | SkyShowtime, YouTube Movies</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Anmeldelsen indlæst og lagt på Weekendavisen.dk 17.11.2022 [ikke bragt i den trykte udgave]</i></span></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-12618476909755068002024-01-05T23:30:00.035+01:002024-01-13T12:26:05.759+01:00Maria Schrader: Ich bin dein Mensch | Drømmemanden (2021)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbnFdd6-twruP-xHOy5iEXl6RJitk9WEMVLGjVnTrYdwX7rekEvzaBJK9nZ7XSOGojpPpDdIVJOOjCgFcgFJ-fOI2D5K8sytH84Ok4-IGFkN6yv6DtcGNfyF1J4C6I2tSrAOsFW1tGFcFXIoybHnx5zqiKAgAoyhiu-N4CANNW0woRYJ98i7C2NIW2utFw/s3508/ich-bin-dein-mensch_q5ovxgcb.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3508" data-original-width="2480" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbnFdd6-twruP-xHOy5iEXl6RJitk9WEMVLGjVnTrYdwX7rekEvzaBJK9nZ7XSOGojpPpDdIVJOOjCgFcgFJ-fOI2D5K8sytH84Ok4-IGFkN6yv6DtcGNfyF1J4C6I2tSrAOsFW1tGFcFXIoybHnx5zqiKAgAoyhiu-N4CANNW0woRYJ98i7C2NIW2utFw/w452-h640/ich-bin-dein-mensch_q5ovxgcb.jpg" width="452" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>JEG ER DIT MENNESKE</b></span><div><div><span style="font-family: arial;"><i>Kunstigt liv i en virkelig hverdag</i></span><div><span style="font-family: arial;"><br />Af BO GREEN JENSEN<br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFZZpQ97bHhFUqjRm0wm0gAggp26hmZsodjG_e_B2rBStvU1GnYVOJWlATAOclvM4_EzREL2ErZF74x1FQdx4Kb0ufuavRg29mJw9IE6-igx2wL27pfgm9LFnuSNXYZAaM3_aWDKKIzGuv9Ku0Lzv6jVL1dC6t9S0CdI9bVsCUtXv7_sJcltqd8dbF6y6I/s4096/im-your-man_fkN6qB.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="4096" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFZZpQ97bHhFUqjRm0wm0gAggp26hmZsodjG_e_B2rBStvU1GnYVOJWlATAOclvM4_EzREL2ErZF74x1FQdx4Kb0ufuavRg29mJw9IE6-igx2wL27pfgm9LFnuSNXYZAaM3_aWDKKIzGuv9Ku0Lzv6jVL1dC6t9S0CdI9bVsCUtXv7_sJcltqd8dbF6y6I/w400-h200/im-your-man_fkN6qB.jpg" width="400" /></a></div>IDEEN om kunstigt liv er på alder med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/paul-thomas-anderson-phantom-thread.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Pygmalion</span></a>-myten. Det posthumane menneske er en trope i eventyr og science fiction fra Mary Shelley til <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/11/philip-k-dick-1928-1982.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Philip K. Dick</span></a>. Nu bredes temaet ud i en tid, hvor <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/12/spike-jonze-her-hende-2013-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">AI</span></a>, cyborgs og androider ikke længere er fiktion, men praktisk og populær mekanik.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Temaet er særligt filmegnet, fordi <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/isaac-asimov-i-robot-1950-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">robotter</span></a> kan spilles af mennesker. Selv de bedste CGI-effekter kommer til kort. Det har dog typisk været genrestof: fra Brigitte Helm som den kunstige Maria i Fritz Langs <i>Metropolis</i> (1927) til Alicia Vikander i Alex Garlands <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/alex-garland-ex-machina-2014.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Ex Machina</i></span></a> (2014) og så videre.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der er en vagt futuristisk atmosfære i <i>Drømmemanden</i>, men grundtonen er prosaisk og realistisk. Maria Schraders sædekomedie har samme anslag som Christian Petzolds <i>take</i> på <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/robert-eggers-lighthouse-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">havfruemyten</span></a> i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/christian-petzold-undine-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Undine</i></span></a> (2020). Begge film bruger Berlin som baggrund og har en kvindelig forsker i fokus.<br /><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYiW1i0G3ooUAUY7AEn_Kn80tGnaea4D3apFmNthp3d6FrBSgW1YBA906MEGqKOAOhMljPaNRgAKAjeifPQWiaFqC7Q6QK36YSLoUZoarc1el34aKqhyphenhyphenO33b0M-VKHivIzjLuqNmswosjcDiEgTlkP46p1Z3ye_xqRrdhDCqdKXGUAXB-KqwuUKfkI-3bh/s7500/im-your-man_QKsc6u.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4921" data-original-width="7500" height="263" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYiW1i0G3ooUAUY7AEn_Kn80tGnaea4D3apFmNthp3d6FrBSgW1YBA906MEGqKOAOhMljPaNRgAKAjeifPQWiaFqC7Q6QK36YSLoUZoarc1el34aKqhyphenhyphenO33b0M-VKHivIzjLuqNmswosjcDiEgTlkP46p1Z3ye_xqRrdhDCqdKXGUAXB-KqwuUKfkI-3bh/w400-h263/im-your-man_QKsc6u.jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglj5KrDlnLOgbqd_nQqV6WEamfsUdrwcYp5yBMbaRmd47p0J6ZNYXXCG9FROhllIVXU8Eeq2v5evj2X4kxwRMmBWxPc7lsXMdXG0_PIyI37mjNecu53h1OVB_6cdF92wcBaLuGoH_xy62ObpN89qbd0dgAoMMJkiUnrfwLXqyWzCnSDBfraaUxK3eII1Bm/s7500/im-your-man_RmRmnE.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="7500" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglj5KrDlnLOgbqd_nQqV6WEamfsUdrwcYp5yBMbaRmd47p0J6ZNYXXCG9FROhllIVXU8Eeq2v5evj2X4kxwRMmBWxPc7lsXMdXG0_PIyI37mjNecu53h1OVB_6cdF92wcBaLuGoH_xy62ObpN89qbd0dgAoMMJkiUnrfwLXqyWzCnSDBfraaUxK3eII1Bm/w400-h266/im-your-man_RmRmnE.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">NÅR Alma (Maren Eggert) har indladt sig med firmaet, som fremstiller robotter, er det for at få penge til sin forskning i sumerisk poesi. Det fremgår, at myndighederne overvejer, om androider skal have status som individer. Alma arbejder for Pergamonmuseet. Hun får sine midler, hvis hun lader Tom flytte ind. Han er programmeret til at opfylde hendes behov.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Alma er skeptisk og negativt stemt. Tom formulerer banale komplimenter, hælder rosenblade i badevandet og tænder romantiske stearinlys til ingen nytte. Han er både computerskarp og empatisk. Han læser sumerisk og afslører, at en forsker i Buenos Aires er længere med det samme projekt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJWkCaDPC-bEh3VM7RBRJ3YWVLmxtd33o-kBZ51S_Zqls007ZsSe7e6XTTWoWrv6ICZ-CRcLSlJCPVN51hxlKkiU0M5P6jd8iIQ50tpPtXPpiKIPxpRHU7jFmxAwnVRt1Ar3kUCUBCqaeFxYBGMF_RkQTrkRuGuZzM0anKODKP0RAw2Gm7PSsFfB9rNDvL/s4096/im-your-man_MTZRu8.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="4096" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJWkCaDPC-bEh3VM7RBRJ3YWVLmxtd33o-kBZ51S_Zqls007ZsSe7e6XTTWoWrv6ICZ-CRcLSlJCPVN51hxlKkiU0M5P6jd8iIQ50tpPtXPpiKIPxpRHU7jFmxAwnVRt1Ar3kUCUBCqaeFxYBGMF_RkQTrkRuGuZzM0anKODKP0RAw2Gm7PSsFfB9rNDvL/w400-h200/im-your-man_MTZRu8.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgesQz2j4IJd9MvFJTux_NcoU422fFucmOv5sHBoMv_vFEVtj-eBZzrZs0LzuLbWQHzN_B1jZ5qgW6H5gCFP5YG3fr5RrkVUDGXlJmYQG_DiJHlT-pisY6KsG3zsWLCO1vVIZvJdRxStl0bxuNtuQSRf9_WQj94oqErLpuC1qWyUOgh4ZtN105r_Eg4Mfjk/s4096/im-your-man_RxwO1M.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="4096" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgesQz2j4IJd9MvFJTux_NcoU422fFucmOv5sHBoMv_vFEVtj-eBZzrZs0LzuLbWQHzN_B1jZ5qgW6H5gCFP5YG3fr5RrkVUDGXlJmYQG_DiJHlT-pisY6KsG3zsWLCO1vVIZvJdRxStl0bxuNtuQSRf9_WQj94oqErLpuC1qWyUOgh4ZtN105r_Eg4Mfjk/w400-h200/im-your-man_RxwO1M.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> TOM kan vente i regnen i timer. Da Alma falder, står Tom parat til at gribe. Hun begynder at føle for fibermanden og indser, at han også føler. Der er et gennembrud i scenen, hvor begge vedgår, at de ikke gjorde deres art nogen ære aftenen før. Der er endelig absolut nærkontakt.</span><br /></div><div><span style="font-family: arial;"> For Alma slår dét hovedet på sømmet: det nytter ikke at få lykken foræret. Mennesket er skabt til at have modstand. Imidlertid er der mere i sagen. Filmen slutter for resten i Danmark. Alt er meget charmerende gjort.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIAEjUeBpUOv2T3429rq4nkd4-4Mzx4WoET455W2N656Gx7xQcOOE63rGtsiPzl69h60eRPZ5zc7VYm6LRpAbOm11hBD2MU83iGtQZwqV8YKV08McnWNEcCXeqbnK4gcn_-JxqUqKrtOGRLpA4KP8TcO5dnCPxi9e85FAftHJPLBhD-oDvUYGPuvHz2xsx/s2048/im-your-man_AU0x5f.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1024" data-original-width="2048" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhIAEjUeBpUOv2T3429rq4nkd4-4Mzx4WoET455W2N656Gx7xQcOOE63rGtsiPzl69h60eRPZ5zc7VYm6LRpAbOm11hBD2MU83iGtQZwqV8YKV08McnWNEcCXeqbnK4gcn_-JxqUqKrtOGRLpA4KP8TcO5dnCPxi9e85FAftHJPLBhD-oDvUYGPuvHz2xsx/w400-h200/im-your-man_AU0x5f.jpg" width="400" /></a></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSvIR2195X0yx-HoogY_nD_9Unw7VornXOODnE1KWp9nXT2Rs5kV911a1SWbqnX3oa-HERH6KtFvuY97MCUZecABwMx3ix22VI3AoNdbh3iSQCCEHbK-KAR9DPa1EqWysF45Maktm82N_3IPViygt60pqvX3CCQrONVsMMmYZNjRSViFnNKJ6z7fso9SOg/s2048/im-your-man_U7BYmt.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1024" data-original-width="2048" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhSvIR2195X0yx-HoogY_nD_9Unw7VornXOODnE1KWp9nXT2Rs5kV911a1SWbqnX3oa-HERH6KtFvuY97MCUZecABwMx3ix22VI3AoNdbh3iSQCCEHbK-KAR9DPa1EqWysF45Maktm82N_3IPViygt60pqvX3CCQrONVsMMmYZNjRSViFnNKJ6z7fso9SOg/w400-h200/im-your-man_U7BYmt.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DET lette og legende gør fablen dybere, end den ser ud. Der er spor af den tragiske smerte, som replikanterne føler i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/blade-runner-final-cut-19822007.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Blade Runner</i></span></a>, da deres levetid rinder ud. Englænderen Dan Stevens – som sikkert er bedst kendt fra <i>Downtown Abbey</i> – taler flydende tysk og er castet perfekt som den belevne, metroseksuelle robot.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Især kan han udfordre menneskers fordomme. Tom taler med mekanisk stemme og bilder Alma ind, at digitale kredsløb hjælper hinanden. Alma vil markere sig i forhold til patos og banalitet. Han imponerer hende ved at skære igennem og give det patetiske liv.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRcq2nFlbD4aTXEbgkqR0AnyadolwCo6PltMUi70IuMJi-y6N-o-nRRpGwsS_fXuZPKNIRdAHYe-X3qVgQLjLrmRLYzSd1qzqv8TR2nAH1mI2CuMWb1FfEROTdBaPhn96zJMuXsl2FC0FIStcYYBE1BBn1VIAG-0vpH_r7LSN_M1KeTn8Vyo_YK60ED_Cj/s3360/im-your-man_BygDTZ.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2240" data-original-width="3360" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRcq2nFlbD4aTXEbgkqR0AnyadolwCo6PltMUi70IuMJi-y6N-o-nRRpGwsS_fXuZPKNIRdAHYe-X3qVgQLjLrmRLYzSd1qzqv8TR2nAH1mI2CuMWb1FfEROTdBaPhn96zJMuXsl2FC0FIStcYYBE1BBn1VIAG-0vpH_r7LSN_M1KeTn8Vyo_YK60ED_Cj/w400-h266/im-your-man_BygDTZ.jpg" width="400" /></a></div></div><div><br /><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/J8eq53SdH1E" width="320" youtube-src-id="J8eq53SdH1E"></iframe></div><br /> DER er morsomme sociale situationer og megen finurlig, let ironi. Mest forfriskende er filmen hverken dystopisk eller thrillerorienteret. Tom inkarnerer <i>andetheden</i>. Man kunne fortælle den samme historie med etniciteten som tema. Dét er det bedste ved filmen: at den ikke har svar på de spørgsmål, den rejser. Men gode bud på en meningsfuld, midlertidig pagt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <i> Ich bin dein Mensch</i> var Tysklands officielle Oscar-kandidat. Filmen blev ganske vist ikke kortlistet, men den er velspillet, vittig og meget seværdig.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/isaac-asimov-i-robot-1950-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Isaac Asimov: I, Robot (1950) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/to-versioner-day-earth-stood-still.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">To versioner: The Day the Earth Stood Still (1951/2008) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/en-tekst-to-filmatiseringer-solaris.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">To versioner: Solaris (1972/2002) [Bogen og filmen]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/blade-runner-final-cut-19822007.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ridley Scott: Blade Runner – The Final Cut (1982/2007) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/steven-spielberg-ai-artificial.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Steven Spielberg: A.I. – Artificial Intelligence (2001) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/steven-spielberg-minority-report-2002.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Steven Spielberg: Minority Report (2002) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/09/matrix-tetralogy-matrix-revolutions.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Matrix Tetralogy: The Matrix Revolutions (2003) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/michael-bay-island-2005-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Michael Bay: The Island (2005) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/efter-alice-last-mimzy-2007-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Efter Alice: The Last Mimzy (2007) [Sci-Fi 100]</span></a>; <span style="color: #2b00fe;"><a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/11/andrew-stanton-wall-e-2008-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Andrew Stanton: WALL-E (2008) [Sci-Fi 100</span>]</a>;</span> <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/duncan-jones-moon-2009-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Duncan Jones: Moon (2009) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/neill-blomkamp-district-9-2009-sci-fi.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Neill Blomkamp: District 9 (2009) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/lars-von-trier-melancholia-2011-sci-fi.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Lars von Trier: Melancholia (2011) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/alting-er-forbundet-cloud-atlas-2012.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Alting er forbundet: Cloud Atlas (2012) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/joseph-kosinski-oblivion-2013-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Joseph Kosinski: Oblivion (2013) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/12/spike-jonze-her-hende-2013-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Spike Jonze: Her | Hende (2013) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/alex-garland-ex-machina-2014.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Alex Garland: Ex Machina (2014) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/tarer-i-regnen-blade-runner-2049.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Tårer i regnen: Blade Runner 2049 (2017) [Sequels nr. 3]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/claire-denis-high-life-2018-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Claire Denis: High Life (2018) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/danske-dystopier-2-qeda-2017.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Danske dystopier 2: QEDA (2017) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/danske-dystopier-1-reservat-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Danske dystopier 1: Reservat (2019) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/jessica-hausner-little-joe-2019-sci-fi.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jessica Hausner: Little Joe (2019) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/04/george-clooney-midnight-sky-2020-oscars.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">George Clooney: The Midnight Sky (2020) [Oscars 2021] [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/09/matrix-tetralogy-matrix-resurrections.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Matrix Tetralogy | The Matrix Resurrections (2021) [Sci-Fi 100]</span></a> + <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/10/hg-wells-1866-1946-manden-der-tnkte.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">H.G. Wells 1866-1946: Manden der tænkte ting [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/11/philip-k-dick-1928-1982.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Philip K. Dick 1928-1982 [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/store-instruktrer-stanley-kubrick-1928.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Store instruktører: Stanley Kubrick 1928-1999</span></a>.</b></span><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><div><i>Ich bin dein Mensch (Drømmemanden). Instr.: Maria Schrader. Manus: Maria Schrader, Jan Schomburg. Foto: Benedict Neuenfels. 108 min. Tyskland 2021. Dansk premiere: 10.02.2022.</i></div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhy9Jtfk5AMOVx0v0qVNnQd7sGz0R3DyCd8M3fzJj_Jja6JumCabIcwIJpF08b3QUPg__LPXxr57uFdcCdp66v8GXS8RGkiEeubZxtkarfqfrqAawc-7b34_HCN8vJ9fKy6vvxMn72NK2qyzVZeHuQLHMhvSVzNJMMB1CSBFCjrkl8C2ZhIT_iRl92tzYj9/s2832/ich-bin-dein-mensch_6nphfqqc.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2832" data-original-width="2080" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhy9Jtfk5AMOVx0v0qVNnQd7sGz0R3DyCd8M3fzJj_Jja6JumCabIcwIJpF08b3QUPg__LPXxr57uFdcCdp66v8GXS8RGkiEeubZxtkarfqfrqAawc-7b34_HCN8vJ9fKy6vvxMn72NK2qyzVZeHuQLHMhvSVzNJMMB1CSBFCjrkl8C2ZhIT_iRl92tzYj9/w470-h640/ich-bin-dein-mensch_6nphfqqc.jpg" width="470" /></a></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div><i><span style="font-size: xx-small;">Fotos: Letterbox Filmproduktion/ Beta Cinema/ Curzon Home Cinema/ Camera Film</span></i></div></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, GRAND HJEMMEBIO, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy, YouTube Movies</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Anmeldelsen lagt på Weekendavisen.dk 10.02.2002; trykt [med rubrikken 'Det syntetiske liv'] i WA Kultur 11.02.2022</i></span></div></div></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-85733936964955204122024-01-04T23:30:00.001+01:002024-01-05T03:30:05.480+01:00Bogen og filmen | Jack Kerouac: On the Road (1957/2012)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlWZb-0NAyWLKKhz1ndD2kXs3HnqkINrZgwq0n_WQE5qCPc6aQqqwsqI2uqGKWmWp2YWniPWPVelg92FI6QY7_TzwfqzEBUspBxF9XM3YGwqu7v_GShYHQW_P9BfjeWEhrCH9s2ssvZFHCtP0gN1XoTJNxz4SprijrOb2dQiyysCXolCGohXuUeYpoPWCB/s5000/on-the-road_00a4416f.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="3439" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlWZb-0NAyWLKKhz1ndD2kXs3HnqkINrZgwq0n_WQE5qCPc6aQqqwsqI2uqGKWmWp2YWniPWPVelg92FI6QY7_TzwfqzEBUspBxF9XM3YGwqu7v_GShYHQW_P9BfjeWEhrCH9s2ssvZFHCtP0gN1XoTJNxz4SprijrOb2dQiyysCXolCGohXuUeYpoPWCB/w440-h640/on-the-road_00a4416f.jpg" width="440" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>NÅR SOLEN GÅR NED I AMERIKA</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>Formidlet med klarsyn og stor kærlighed</i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br />Af BO GREEN JENSEN</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgggfM33ft4Z9fgMGIZfbZV_EgqQH5d645ovmwM3VGhbCELGnhaouLUCJAXGB7c7R9aDL7Ap3zylJWDD5zCv_srKxlxckXONnu2yLR4o9J_l06-dFYCoXZecksPFCbs__m3QsvUKTIe9oycgiclxVJHkOKS5sJumiPqiSrO_RSqKwOlMcWdWOE0E0d1XRYZ/s960/on-the-road_970947d0%20b.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="357" data-original-width="960" height="149" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgggfM33ft4Z9fgMGIZfbZV_EgqQH5d645ovmwM3VGhbCELGnhaouLUCJAXGB7c7R9aDL7Ap3zylJWDD5zCv_srKxlxckXONnu2yLR4o9J_l06-dFYCoXZecksPFCbs__m3QsvUKTIe9oycgiclxVJHkOKS5sJumiPqiSrO_RSqKwOlMcWdWOE0E0d1XRYZ/w400-h149/on-the-road_970947d0%20b.jpg" width="400" /></a></div>DER er efterhånden lavet adskillige film om medlemmerne af den amerikanske<i> Beat Generation</i>, hver for sig og sammen, i ental eller flertal, dokumentarisk stof såvel som fiktion. Som tiden går, bliver legenderne større, og i den yngste del af fælleskulturen er navnene Jack Kerouac (1922-1969), <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/allen-ginsberg-og-howl.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Allen Ginsberg</span></a> (1926-1997) og William S. Burroughs (1914-1997) ved at fortrænge Ernest Hemingway, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/baz-luhrmann-great-gatsby-2013-bogen-og.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">F. Scott Fitzgerald</span></a> og de øvrige repræsentanter for 1920ernes og 30ernes »</span><span style="font-family: arial;">Lost Generation</span><span style="font-family: arial;">«</span><span style="font-family: arial;">. Hvor ville de have elsket det. Så meget ved </span><i style="font-family: arial;">the beats</i><span style="font-family: arial;"> er skrevet på forventningens mytologi.</span></div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOE84k5xEEGUIUyCvDmpgEskfzIfH2gIra_vyw97MYr6zBZsVhQ5BmI9gC4unco41xM_6Jz5O9Q7_SUniWiUX7_y9pQpsw33so9iEMxzNe0cTdWOwKKSy95c0s5QKZyUWCN4KX31QCVsPi8kd22iSDKoKEC-Pev8EAoIif-sfSy6no-oE_95Gfc_7KhgJH/s2560/on%20the%20road%2050.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2560" data-original-width="1686" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOE84k5xEEGUIUyCvDmpgEskfzIfH2gIra_vyw97MYr6zBZsVhQ5BmI9gC4unco41xM_6Jz5O9Q7_SUniWiUX7_y9pQpsw33so9iEMxzNe0cTdWOwKKSy95c0s5QKZyUWCN4KX31QCVsPi8kd22iSDKoKEC-Pev8EAoIif-sfSy6no-oE_95Gfc_7KhgJH/w132-h200/on%20the%20road%2050.jpg" width="132" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBFuNmX5JV27Fu-Ai91DV6i97kRemeOICzHFoUQPnkxv1AUn_en0xm90NNhr97Jfgosi4LoE-quSNR0cVAl96UxvdZlFtGzJU29y9Tj2NHz_AmC0e7hk0OhkRdx-pQn9Jw6T-m88yBcS-Kc-f2Svj0uIz-d5_f75u6N2zZc0NVWjVs_CDzVX3Xl0SmZOmm/s594/on%20the%20road%20signet%20(2).jpg" imageanchor="1" style="font-family: arial; margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="594" data-original-width="360" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBFuNmX5JV27Fu-Ai91DV6i97kRemeOICzHFoUQPnkxv1AUn_en0xm90NNhr97Jfgosi4LoE-quSNR0cVAl96UxvdZlFtGzJU29y9Tj2NHz_AmC0e7hk0OhkRdx-pQn9Jw6T-m88yBcS-Kc-f2Svj0uIz-d5_f75u6N2zZc0NVWjVs_CDzVX3Xl0SmZOmm/w121-h200/on%20the%20road%20signet%20(2).jpg" width="121" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibZtQeFvdlIyLGsEzLRbxn-hLU-SBH8iZ_8r4Es71i-3gx3oncvH2gxxYvnquVt_3tJ9gjel5ahTGoKDFH666qcutnBCVgINgGsCbVDBhm6u8Fg_5aPvYdMbp6kXxG4tCvFZqT0veUOHFcnPGOVWEaVwlzTicv-iGdcjqQdxYxrV5354kMSZngGOSSCc8i/s500/on%20the%20road%20original%20scroll.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="500" data-original-width="340" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibZtQeFvdlIyLGsEzLRbxn-hLU-SBH8iZ_8r4Es71i-3gx3oncvH2gxxYvnquVt_3tJ9gjel5ahTGoKDFH666qcutnBCVgINgGsCbVDBhm6u8Fg_5aPvYdMbp6kXxG4tCvFZqT0veUOHFcnPGOVWEaVwlzTicv-iGdcjqQdxYxrV5354kMSZngGOSSCc8i/w136-h200/on%20the%20road%20original%20scroll.jpg" width="136" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></div></div><div><span style="font-family: arial;">I 1991 fik Burroughs som den første en stor og kongenial filmatisering, da <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/david-cronenberg-history-of-violence.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">David Cronenberg</span></a> tog livtag med romanen <i>Naked Lunch</i> (1959, da. <i>Nøgen frokost</i>). Rob Epstein og Jeffrey Friedman skabte i 2010 en original film om Ginsberg og stordigtet <i>Howl </i>(1956). Ginsberg blev fremstillet af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/harmony-korine-spring-breakers-2012.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">James Franco</span></a>, og <i>Hyl</i> var levendegjort med psykedelisk animation.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">John Krokidas' <i>Kill Your Darlings</i> (2013) kaster et kritisk blik på de seksuelle relationer (og giver <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/susan-hill-woman-in-black-19832012.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Daniel Radcliffe</span></a> mulighed for at lægge Harry Potter-udstyret fra sig –</span><span style="font-family: arial;"> han er castet som den helt unge Ginsberg). <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/lars-von-trier-dancer-in-dark-2000.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jean-Marc Barr</span></a> spiller Kerouac efter gennembruddet i Michael Polishs enkle <i>Big Sur</i> (2013), hvor forfatteren flytter ud i Lawrence Ferlinghettis sommerhus for at komme til sig selv.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der var åndsfæller verden over </span><span style="font-family: arial;">–</span><span style="font-family: arial;"> herhjemme bl.a. Peter Laugesen, Peter Poulsen og Dan Turell. Í Skotland var Alexander Trocchi et samlingspunkt for digterne. Et godt sted at møde ham er i David Mackenzies filmatisering af romanen <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/11/bogen-og-filmen-young-adam-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Young Adam</i></span></a></span><span style="font-family: arial;"> (2003). Kolonien i Tanger, hvor Paul og Jane Bowles slog sig ned, udgør sin egen galakse. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/bernardo-bertolucci-dreamers-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Bernardo Bertoluccis</span></a> film efter </span><i style="font-family: arial;">The Sheltering Sky</i><span style="font-family: arial;"> (1990, da. </span><i style="font-family: arial;">Under himlens dække</i><span style="font-family: arial;">) er desværre endt i Glemmebogen. Sjælen i tiden er udgangspunktet for Ethan Hawkes' instruktørdebut, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/ethan-hawke-chelsea-walls-2001.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Chelsea Walls</i></span></a></span><i style="font-family: arial;"> </i><span style="font-family: arial;">(2001). </span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><i style="font-family: arial;">On the Road</i><span style="font-family: arial;"> (1957) blev levet og skrevet fra 1947 til 1950. Romanen </span><span style="font-family: arial;">– </span><span style="font-family: arial;">som vi nu ville kalde autofiktion </span><span style="font-family: arial;">– </span><span style="font-family: arial;">gjorde Kerouac til coverstar og </span><i style="font-family: arial;">the Beat Generation</i><span style="font-family: arial;"> til et begreb. Jubilæumsudgaven fra 2007 reproducerer Gilbert Mellsteins <a href="https://graphics.nytimes.com/packages/html/books/kerouac-millstein.pdf" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">syngende anmeldelse</span></a> i The </span><span style="font-family: arial;">New York Times</span><span style="font-family: arial;"> den 5. september 1957. Især udgivelsen af den lange version, </span><i style="font-family: arial;">On the Road – The Original Scroll</i><span style="font-family: arial;">, har genvakt interessen. Bevidsthedsstrømmen står ukorrigeret, der er atter brugt rigtige navne. Det er </span><i style="font-family: arial;">Vejene – Det oprindelige manuskript</i><span style="font-family: arial;">, som senest er kommet i Danmark.*</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Alting begynder med <i>On the Road</i>. I 2012 realiserer brasilianeren Walter Salles (f. 1956) en gammel drøm om at filme Kerouacs amerikanske klassiker.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbM3-4_SSUuxpW6vUD_HrxVyRD91wREWb55gF3U6wykYgst0Q3bX8gCF13MFwCnhTp4KyWaplLdflzf2AcY1xyeZZ5H3YMPeBKE8XShFuYNwIh_A3p6FeM_gLa7bwj_9dvtw7UFJZDmNUk1Kf2PZaxWMiOZq6_jYoAmhb9Nh8PTiNjfPHUpjB3NfSJnqPU/s5616/on-the-road_bfa0c0.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3809" data-original-width="5616" height="271" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbM3-4_SSUuxpW6vUD_HrxVyRD91wREWb55gF3U6wykYgst0Q3bX8gCF13MFwCnhTp4KyWaplLdflzf2AcY1xyeZZ5H3YMPeBKE8XShFuYNwIh_A3p6FeM_gLa7bwj_9dvtw7UFJZDmNUk1Kf2PZaxWMiOZq6_jYoAmhb9Nh8PTiNjfPHUpjB3NfSJnqPU/w400-h271/on-the-road_bfa0c0.jpg" width="400" /></a></div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgq3t6mvvRn04dwBzEKuwSIBDzIG_xZqfxeJvd67v2AE_xqXm-S5aVaBYsCKgTzcgbjTenEsW3dyrkzqj3S7mLjOT0tFQ9LWwJ2C-wnyBtqzCSuW4calaoEDGPa4DhU-k2ByfjPaZw-yDVClWIffuKAxFNMgJa0n4Evm1y4e2TOwDolGKqmG5fFZN5CUMvv/s6616/on-the-road_d34236.jpg" imageanchor="1" style="font-family: arial; margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="4503" data-original-width="6616" height="272" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgq3t6mvvRn04dwBzEKuwSIBDzIG_xZqfxeJvd67v2AE_xqXm-S5aVaBYsCKgTzcgbjTenEsW3dyrkzqj3S7mLjOT0tFQ9LWwJ2C-wnyBtqzCSuW4calaoEDGPa4DhU-k2ByfjPaZw-yDVClWIffuKAxFNMgJa0n4Evm1y4e2TOwDolGKqmG5fFZN5CUMvv/w400-h272/on-the-road_d34236.jpg" width="400" /></a></div><div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FØRST og fremmest har filmen atmosfære. Salles sætter af med et anslag, der minder om hans måde at skildre den unge Ernesto »Che« Guevara på i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/10/ernesto-che-guevara-1928-1967.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>The Motorcycle Diaries</i></span></a> (2004, da. <i>Motorcykel Dagbog</i>). Igen er en lyrisk bevidsthed i centrum, den unge mand som vil gøre en forskel og ved, at han er i færd med at skabe, skønt han endnu er usikker på, hvor han skal hen. Også filmen om Kerouac og hans kreds har en uklar præmis. Salles følger handlingssporet i Kerouacs bog, men filmen er i lige så høj grad en skildring af romanens tilblivelse. Til denne form passer metoden perfekt.</span></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicbJ0qCry8eT14UWyhMaO7r8Id6tk_zTdxH3gHD7Zqwm3TBfLZybXcCb9Sw39OzT1W5vk77ao5Df3FuS21k0crLgM7tAs0KaQJxFvLDQK6qrl1yqi1Axt6dtnn2GI5Lg-Zo09w0tDN0QQc8Nni3xY-LIACeRr8J3moyID9Ni6sGmEY4eOQ0Yb8EBOSFOdz/s6616/on-the-road_6f0158.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4466" data-original-width="6616" height="270" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicbJ0qCry8eT14UWyhMaO7r8Id6tk_zTdxH3gHD7Zqwm3TBfLZybXcCb9Sw39OzT1W5vk77ao5Df3FuS21k0crLgM7tAs0KaQJxFvLDQK6qrl1yqi1Axt6dtnn2GI5Lg-Zo09w0tDN0QQc8Nni3xY-LIACeRr8J3moyID9Ni6sGmEY4eOQ0Yb8EBOSFOdz/w400-h270/on-the-road_6f0158.jpg" width="400" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDd8gxvg16c2cPL5-RGKmR9CIi1u1mtrm0jJa2k1y-jg0E1E7upzEkimme-AR1SUIwyhXk5irhKrcYEoRaqeaq5OVqllexsvfTG31eJtthxkLnoslxEbbDE-aLZ3EHC-Ir8AH0WyYwv0uaeylU4Vo0fdjDmt93mtzx5MRX0OlAuq1NhjFSjk7ku9yvmWLh/s960/on-the-road_b7af0b51.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="637" data-original-width="960" height="265" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDd8gxvg16c2cPL5-RGKmR9CIi1u1mtrm0jJa2k1y-jg0E1E7upzEkimme-AR1SUIwyhXk5irhKrcYEoRaqeaq5OVqllexsvfTG31eJtthxkLnoslxEbbDE-aLZ3EHC-Ir8AH0WyYwv0uaeylU4Vo0fdjDmt93mtzx5MRX0OlAuq1NhjFSjk7ku9yvmWLh/w400-h265/on-the-road_b7af0b51.jpg" width="400" /></a></div><br /> ENGLÆNDEREN <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/to-versioner-brighton-rock-19472010.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Sam Riley</span></a> (Ian Curtis i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/omkring-joy-division-et-interview-med.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Anton Corbijns</span></a> <i>Control</i>) er et godt valg som den unge Sal Paradise, Kerouacs alter ego. Garrett Hedlund har naturlig charme og betydelig erotisk karisma som supertricksteren Dean Moriarty (virkelighedens Neal Cassady), der begæres af alle køn. Cassadys kvinder, Marylou (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/09/olivier-assayas-personal-shopper-2016.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Kristen Stewart</span></a>) og Camille (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/sofia-coppola-marie-antoinette-2006.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Kirsten Dunst</span></a>), er tegnet lidt mindre misogynt end i bogen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Som Carlo Marx (anti-kommunisten Kerouacs navn for Allen Ginsberg) har Tom Sturridge en mere perifer position. Den store præstation leveres af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/efter-natten-road-2009-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Viggo Mortensen</span></a> som Old Bull Lee. Portrættet af Burroughs og hustruen Jane (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/denis-villeneuve-arrival-2016-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Amy Adams</span></a>), som senere døde, da hendes mand ville lege Wilhelm Tell, er filmens clou. Man forstår, hvordan en hverdag trods alt har fungeret for den rige junkie, hans kone og sønnen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimk1bYu3djdCTTdzHmZcYtz-XKUwp5QWqkrRdqIfIbmn-Zu21mwo0l_836Ier4dasEuI08AxGdXvev0j6OLu_AUhvdVvFI21ZpLg9T2Q2wofgWLvr-sqtqKTsTgaAn7tPRh_Piwv_eKJxwoppjXwj2u3BboeGD2eYNA50WgEVF5tPC8nYpxFJsoY1CLFNc/s6616/on-the-road_2eeb90.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4506" data-original-width="6616" height="272" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimk1bYu3djdCTTdzHmZcYtz-XKUwp5QWqkrRdqIfIbmn-Zu21mwo0l_836Ier4dasEuI08AxGdXvev0j6OLu_AUhvdVvFI21ZpLg9T2Q2wofgWLvr-sqtqKTsTgaAn7tPRh_Piwv_eKJxwoppjXwj2u3BboeGD2eYNA50WgEVF5tPC8nYpxFJsoY1CLFNc/w400-h272/on-the-road_2eeb90.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidPEm44O7nfb9j7sIyhGObZzbmg3193zPTnAK6Z_v7aesE2UVxZA79-npxdsonag8TSwURUjIz6ymwlQk9INMheXvkpf14e8uTd7hH-HeiWMlz84Q8hr7By5E9tE6UuZemKt-ykY1j70qNs0c6a28Jsks0bmpJXJSIkaszW3j7Tw5-xvQNtiSW5bk6imhT/s1000/on-the-road_318d21bc.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="663" data-original-width="1000" height="265" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidPEm44O7nfb9j7sIyhGObZzbmg3193zPTnAK6Z_v7aesE2UVxZA79-npxdsonag8TSwURUjIz6ymwlQk9INMheXvkpf14e8uTd7hH-HeiWMlz84Q8hr7By5E9tE6UuZemKt-ykY1j70qNs0c6a28Jsks0bmpJXJSIkaszW3j7Tw5-xvQNtiSW5bk6imhT/w400-h265/on-the-road_318d21bc.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DEN flimrende fortælling kunne have udviklet sig til et dukketeater med sminkede figurer, der skulle ligne mest muligt, mens Charlie Parker, Miles Davis eller <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/07/chasing-trane-john-coltrane-1926-1967.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">John Coltrane</span></a> truttede løs i den røgfulde baggrund. En scene fra en jazzklub, hvor Marylou danser igennem, <i>er</i> faktisk lidt på den måde. Men for det meste har Salles fastholdt lyset og lugten af vinden fra tidlige morgener og solfulde dage ude på vejene eller hjemme i Brooklyn. Adskillige forhold forties. Filmen handler om en forfatter, som kæmper for at debutere og bor hos sin mor. Kerouac havde skrevet <i>The Town and the City</i> (1950) og var gift med Edie Parker, da han og Neal Cassady tog afsted:</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><blockquote style="border: none; margin: 0 0 0 40px; padding: 0px;"><div style="text-align: left;"><span style="font-family: courier;"><b>»Så når solen går ned i Amerika og jeg sidder på den gamle, smuldrende mole ved floden og ser på den lange, lange himmel over New Jersey og fornemmer hele dette nøgne land, der ruller med én ufattelig vældig bølge over til Vestkysten, og hele denne vej strækker sig frem, og alle de mennesker drømmer i dens umådelige vælde, og jeg ved at aftenstjernen må være ved at gå ned over Iowa nu, og sende sin gnistregn ud over prærien, lige før den totale nat falder på, der velsigner jorden, kaster mørke over alle floder, lægger sig om tinderne i vesten og tildækker den sidste og endelige kyst, er der bare ikke nogen der ved, hvad der sker nogen anden, udover de fortabte pjalter der ligger i at blive gammel, og jeg tænker på Neal Cassady, jeg tænker endda på gamle Neal Cassady, den far vi aldrig fandt, jeg tænker på Neal Cassady, jeg tænker på Neal Cassady.«</b></span></div></blockquote><div><span style="font-family: arial;"><i><br /></i></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/su75_mcryO4" width="320" youtube-src-id="su75_mcryO4"></iframe></div></div><div><span style="font-family: arial;"><i><br /></i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i>KICKS Joy Darkness</i> hedder et hyldestalbum, hvor forfattere og musikere fra Lawrence Ferlinghetti og Hunter S. Thompson til <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/05/dekonstruktion-og-nye-dmoner-john-cale.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">John Cale</span></a> og Patti Smith fortolker stumper af mesterens værk. Egentlig mangler kun <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/todd-haynes-im-not-there-2007-bob-dylan.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Bob Dylan</span></a>, der om <i>On the Road</i> har sagt, at bogen »ændrede mit og alle andres liv«.**</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Livskraften –</span><span style="font-family: arial;"> og de kemiske </span><i style="font-family: arial;">kicks,</i><i style="font-family: arial;"> </i><span style="font-family: arial;">der sparker glæde fra sig i mørket </span><span style="font-family: arial;">– </span><span style="font-family: arial;">er energien, der mangler i Salles’ film, til trods for Eric Gautiers stilrene close-ups af tomme pakker med benzedrin og Camel uden filter. Stoffet er formidlet med klarsyn og stor kærlighed, men fryden og fortabelsen, selve nerven i teksten er ikke at spore.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Til gengæld synger filmen af ideen om Amerika, det umådelige kontinent, på en måde, der er helt i den unge Jack Kerouacs ånd.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfxR0aNJsfN6lVNllA48wbkOY4cjyaKTjR399so7QJ790l6giCVxxvwyPrIQoyt1GwDDMtQA5WkpF-wmxTrHODiUPTfYAhurXGjkkNtpyZMK5jP0NeKWJia5Od_-nOJIuRYUFgFf95K1noJHby-fO79Exj4-XYUB4FJwRTVJqTv9p3IL5qNWBSPQvLS1VH/s2048/on-the-road_cad3e8.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="858" data-original-width="2048" height="193" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgfxR0aNJsfN6lVNllA48wbkOY4cjyaKTjR399so7QJ790l6giCVxxvwyPrIQoyt1GwDDMtQA5WkpF-wmxTrHODiUPTfYAhurXGjkkNtpyZMK5jP0NeKWJia5Od_-nOJIuRYUFgFf95K1noJHby-fO79Exj4-XYUB4FJwRTVJqTv9p3IL5qNWBSPQvLS1VH/w460-h193/on-the-road_cad3e8.jpg" width="460" /></a></div><br /><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b>*) <i>Vejene</i> er oversat i flere omgange, først af Elsa Gress (Arena, 1960), siden af Arne Herløv Petersen (forlaget Fremad i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, 1986). Herløv Petersens oversættelse af <i>Vejene – det oprindelige manuskript</i> udkom på Rosinante i 2008. Lars Movin og Henrik List er de førende danske eksperter i alt, hvad der vedrører beatdigterne. Der er næsten ingen grænser for, hvad de véd om hvorfor, hvordan og hvornår. Især skal anbefales Movins<i> Allen Ginsberg i Danmark</i> (Spring, 2019) og sampleren <i>Beat: på sporet af den amerikanske beatgeneration</i> (Informations Forlag, 2014). List skriver med varme og akkuratesse i <i>Tilbage til Tanger –</i></b></span><b style="font-family: helvetica;"><i> En pilgrimsrejse i Beatgenerationens fodspor</i> (Tiderne Skifter, 1997; revideret og beriget i <i>Redux</i>-udgaven fra Shooting Gallery Press, 2007). </b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; font-family: arial; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7g7qrSZR6H4lhX3dTnLR4oWmKeKcwIWbZcmJpfvQf9HeLKLpN9a0k7DvUR35I8RX_ae8JlCC-LD8AmphAuIZ8Wg7GL0cEgOi3be3fV7YOhWYi2EbdQL6zEmTxG88i4rwEbptPa958HvoJMikzfos58Us5z_JLmiyXs6WOCIsLS0bmeB0fDKVHlZIkfxcj/s600/kicks%20joy%20darkness%20cover%20front.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="596" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7g7qrSZR6H4lhX3dTnLR4oWmKeKcwIWbZcmJpfvQf9HeLKLpN9a0k7DvUR35I8RX_ae8JlCC-LD8AmphAuIZ8Wg7GL0cEgOi3be3fV7YOhWYi2EbdQL6zEmTxG88i4rwEbptPa958HvoJMikzfos58Us5z_JLmiyXs6WOCIsLS0bmeB0fDKVHlZIkfxcj/w199-h200/kicks%20joy%20darkness%20cover%20front.jpg" width="199" /></a></div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>**) <i>Kicks Joy Darkness</i> (1997) er produceret af Jim Sampas, nevø til Stella Sampas, der blev Kerouacs tredje hustru i 1966. Boet er notorisk <a href="https://www.showbiz411.com/2017/04/04/jack-kerouacs-estate-takes-a-new-turn-as-longtime-custodian-john-sampas-dies-at-84" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">stort og indviklet</span></a>, præget af stridigheder og søgsmål mellem 27 rettighedshavere. Der var længe en konflikt over testamentet efter Gabrielle Kerouac (1895-1973), forfatterens mor, som blev anfægtet af Jan Kerouac (1952-1996), hans datter fra ægteskabet med Joan Haverty. Jim Sampas er søn af John Sampas, som varetog boet til sin død i 2017. Albummet er fremragende. Det fungerer godt i tandem med <i>Jack Kerouac Reads On the Road</i> (1999), hvor Kerouacs egne optagelser er forankret i nye bidrag fra bl.a. Tom Waits. Waits' take på »On the Road« kan også høres på bokssættet <i>Orphans: Brawlers, Bawlers & Bastards</i> (2006), hvor alle slags løse ender er samlet. </b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><br /><div><i>On the Road. Instr.: Walter Salles. Manus: José Rivera. Foto: Eric Gautier. 124 min. Frankrig-USA-UK-Brasilien 2012. Dansk premiere: 04.10.2012.</i></div><div><i><br /></i></div><div><i>Jack Kerouac: On the Road. 50th Anniversary Edition. 320 s. New York: Viking, 2007.</i></div><div><i><br /></i></div><div><i>Jack Kerouac: On the Road. The Original Scroll. 416 s. New York: Viking, 2007.</i></div><div><i><br /></i></div><div><i>Jack Kerouac: Vejene - det oprindelige manuskript. På dansk ved Arne Herløv Petersen. 352 s. København: Rosinante, 2012.</i></div><div><i><br /></i></div><div><i>Jack Kerouac: Big Sur. Oversat af Brian Dan Christensen efter Big Sur (1962). Aarhus: Turbine, 2021.</i></div><div><i><br /></i></div><div><i>Jack Kerouac: Road Novels 1957-1960. On the Road. The Dharma Bums. The Subterraneans. Tristessa. Lonesome Traveller. From the Journals 1949-1954. Ed. Douglas Brinkley. 870 s. New York: The Library of America, 2007.</i></div><div><i><br /></i></div><div><i>Jack Kerouac: Collected Poems. Ed. Marilène Phipps-Kettlewell. 750 s. New York, Library of America, 2012.</i></div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFpg3LWPSRHepvljhu0IzBjxgRmv2eVDwWQdD-QaXFgYToHElHevepdZm8yM2lakl8TxBaw2zI1RUzamNdNjgzKFsVadXyBpVhaPrKz0Bzq8kNCkNjgBFlvq6DgG8dBOSor3ISZlAdN_9z-9j4jFCtLUovwrwH8Nm5alkEU-2EoIiyLcmUYjcKSvy61qQL/s2100/on-the-road_be85c7bb.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2100" data-original-width="1400" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFpg3LWPSRHepvljhu0IzBjxgRmv2eVDwWQdD-QaXFgYToHElHevepdZm8yM2lakl8TxBaw2zI1RUzamNdNjgzKFsVadXyBpVhaPrKz0Bzq8kNCkNjgBFlvq6DgG8dBOSor3ISZlAdN_9z-9j4jFCtLUovwrwH8Nm5alkEU-2EoIiyLcmUYjcKSvy61qQL/s320/on-the-road_be85c7bb.jpg" width="213" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgV_85FYZ7IB847DJQZ366sLx7lOvLXkWd_CELGaoulNi1lrW8pKD-V06fV-CLPWaM9exuavcvC08leE1P_D7WWjeKyU6dwc9TPcugPuYAp0iGBW1Er40LJ5VPXcepGhLZ2aIAb_thPydv2eBvYJkLGDn6SdDaPTma_TukNJcAijRelXpKb5E1S7z0DNnF_/s2880/on-the-road_50c7a4f3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2880" data-original-width="1944" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgV_85FYZ7IB847DJQZ366sLx7lOvLXkWd_CELGaoulNi1lrW8pKD-V06fV-CLPWaM9exuavcvC08leE1P_D7WWjeKyU6dwc9TPcugPuYAp0iGBW1Er40LJ5VPXcepGhLZ2aIAb_thPydv2eBvYJkLGDn6SdDaPTma_TukNJcAijRelXpKb5E1S7z0DNnF_/s320/on-the-road_50c7a4f3.jpg" width="216" /></a></div></div></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh45PdysFdq7Mo1Ma3Xy3_XlP4ImOmyU2lr-TvyFQ8DSb6-NP0CzQlKjzRtfUGRQOrKOg2__FCj-Yqe5HXCQlUnOeSUikXKV5kaVTGQJTdMlNqbuVHmVpJOeWP4dfcdPmZ1m-mME7w1VZgsVuwFfFGCyNMofKpT99cEAghZ0edEepr1sq3XA9BQ13eN4UBR/s1600/on-the-road_0bf02904.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1150" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh45PdysFdq7Mo1Ma3Xy3_XlP4ImOmyU2lr-TvyFQ8DSb6-NP0CzQlKjzRtfUGRQOrKOg2__FCj-Yqe5HXCQlUnOeSUikXKV5kaVTGQJTdMlNqbuVHmVpJOeWP4dfcdPmZ1m-mME7w1VZgsVuwFfFGCyNMofKpT99cEAghZ0edEepr1sq3XA9BQ13eN4UBR/w460-h640/on-the-road_0bf02904.jpg" width="460" /></a></div><br /><i><span style="font-size: xx-small;">Fotos: MK2 Productions/ American Zoetrope/ Jerry Leider Company/ Vanguard Films/ Film4/ France 2 Cinéma/ France Télévisions/ Canal+/ Ciné+/ VideoFilmes// K&S Films/ Nomadic Pictures/ SPAD Films/ IFC Films/ UPI.dk/ Penguin Viking Publishers/ Library of America/ The New York Times/ Rykodisc/ CineMaterial/ MovieStillsDB</span></i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Blockbuster, SF Anytime og VIAPLAY</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Første udgave af teksten bragt i Weekendavisen Kultur 05.10.2012</i></span></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-60953483162910989852024-01-03T18:00:00.002+01:002024-01-03T19:03:15.317+01:00Fortællerens flugtveje: Graham Greene 1904-1991<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDa-AdiULRZvlIqA6_ZRnDHAjo7fyLZ476TOmzye0G8ggrqpWOB1fj352ZoinOr5d0LfF6b1LctuVR-7GAovRFGNfNCZsnfljMx6tk_m8ZKtNPHJ-oKldZPeDsrih0ptDDTsLQK17JCUmidVNFhoztPpgEH4GH82OH0RPZlcrGq41dsYuWvqeUC_I/s792/Graham%20Greene%201982%20Dmitri%20Kasteride%20NPG%20(2).png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="792" data-original-width="615" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDa-AdiULRZvlIqA6_ZRnDHAjo7fyLZ476TOmzye0G8ggrqpWOB1fj352ZoinOr5d0LfF6b1LctuVR-7GAovRFGNfNCZsnfljMx6tk_m8ZKtNPHJ-oKldZPeDsrih0ptDDTsLQK17JCUmidVNFhoztPpgEH4GH82OH0RPZlcrGq41dsYuWvqeUC_I/w496-h640/Graham%20Greene%201982%20Dmitri%20Kasteride%20NPG%20(2).png" width="496" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>FORTÆLLERENS FLUGTVEJE</b><br /><i>Graham Greene 1904-91</i><br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXg-XMenIhdIZBoXSVhY3EevBYngp2muCQDIvLvOxPSOD0UU7dux5HrbGDU2bmExoZZx7mZvmGHvzCchgRI7OWUgBKE8864Mxt8VdoKXNYpeRQTG6rXrYxuUdUgZfqu2ZoPkmnYw12ZtN2UUJ0flJ5gZKDxzWJ4B__bmL3FcGmUMO5Obx_xnCvDUw/s800/Graham%20Greene%201977-78%20by%20Mark%20Boxer%20(2).png" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="560" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXg-XMenIhdIZBoXSVhY3EevBYngp2muCQDIvLvOxPSOD0UU7dux5HrbGDU2bmExoZZx7mZvmGHvzCchgRI7OWUgBKE8864Mxt8VdoKXNYpeRQTG6rXrYxuUdUgZfqu2ZoPkmnYw12ZtN2UUJ0flJ5gZKDxzWJ4B__bmL3FcGmUMO5Obx_xnCvDUw/s320/Graham%20Greene%201977-78%20by%20Mark%20Boxer%20(2).png" width="224" /></a></div>DEN 3. april 1991 mistede den anglofone kultursfære en af sine mest populære prosaister og kritisk anerkendte stemmer, aktiv gennem seks årtier og ophavsmand til henved 50 bogtitler. I hvert fald 10 af dem tæller og vejer i et forfatterskab, som hørte til det 20. århundredes bedste.</span><div><span style="font-family: arial;"> <a href="https://denstoredanske.lex.dk/Graham_Greene" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Graham Greene</span></a> var om nogen manden, der gav spændingsromanen kritisk og menneskelig dybde, fik publikum til at tage genren alvorligt og banede vejen for den bølge af moderne sagnfortællere, som arbejder inden for den seriøse og filosofisk ambitiøse underholdningsroman. Den eneste anden stemme i feltet på denne tid var Eric Ambler (1909-1998). Uden Greenes eksempel var John le Carré (1931-2020) og Len Deighton (f. 1929) næppe begyndt. Forfatterskabet består dog af andet og mere end litterært vederhæftige knaldromaner. Spændvidden er forbavsende bred.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Fra </span><i style="font-family: arial;">The Man Within</i><span style="font-family: arial;"> (1929, da. <i>En Kryster</i> eller <i>Manden i Taagen</i>) til </span><i style="font-family: arial;">The Last Word and Other Stories</i><span style="font-family: arial;"> (1991) afstak Greene sit territorium, en tilstand af grublen, umulige valg, moralske kompromisser og udbrændt livskraft, der under ét er blevet kaldt »Greeneland«. Ved brug af underholdningsromanens skabeloner og narrative strategier skabte han sit eget sted i bogen og verden, når han forenede disse effekter med filosofisk dybde, psykologisk troværdig persontegning, politisk vejring og almindelig menneskelig indsigt af næsten urokkelig skepsis.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJQEiZDBFwcrzTGKfOoJhibIuRJK00HfSWEBooJRHd79aiIs1HeWKXpmA0qU7gLC3x9WKFgPUH96alRP6NfseIfJJDfoAKt29J5w9aaw5BL2Lu19qS-aoeHsG1YDYl6fqQZeAIoSIxnfrB2F0O_H25AmIw_YYuRYwybW2snaCb1bATwu81IOv3cbqRyw/s4187/Greene%20The%20Man%20Within.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4187" data-original-width="2609" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJQEiZDBFwcrzTGKfOoJhibIuRJK00HfSWEBooJRHd79aiIs1HeWKXpmA0qU7gLC3x9WKFgPUH96alRP6NfseIfJJDfoAKt29J5w9aaw5BL2Lu19qS-aoeHsG1YDYl6fqQZeAIoSIxnfrB2F0O_H25AmIw_YYuRYwybW2snaCb1bATwu81IOv3cbqRyw/s320/Greene%20The%20Man%20Within.jpg" width="199" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgXAibSKb9BISGwUEh5y62fa-lt3eHN96Q1KDYLIghu7lmnfAfJjFgdeWffu6OL0Xd8NQMOCKdtmFnIYt1ZpBZrN5GgMw5GIy9Tc0kTG40yk8sVRBZk5S-0IYDNRsKrtI1uUYvVMDbeZKJx0kqvTsIOmSHn3Kp63qiRv_-tXKPhqFobn-LsIjeYeFU6Q/s4723/Green%20The%20LAst%20Word.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4723" data-original-width="3149" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgXAibSKb9BISGwUEh5y62fa-lt3eHN96Q1KDYLIghu7lmnfAfJjFgdeWffu6OL0Xd8NQMOCKdtmFnIYt1ZpBZrN5GgMw5GIy9Tc0kTG40yk8sVRBZk5S-0IYDNRsKrtI1uUYvVMDbeZKJx0kqvTsIOmSHn3Kp63qiRv_-tXKPhqFobn-LsIjeYeFU6Q/s320/Green%20The%20LAst%20Word.jpg" width="213" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> FØRST i sene værker som <i>Travels With My Aunt</i> (1969, da. <i>Farligt otium</i>), <i>Monsignore Quixote</i> (1982) og <i>The Captain and the Enemy</i> (1988, da. <i>Kaptajnen og fjenden</i>) møder man i Greeneland personer, som er stilfærdigt lykkelige og får lov at være det, uden at blive karikaturer eller renfærdige dårer, der ender som syndebukke og ofrede brikker i det altid mørke og uigennemtrængelige magtspil mellem uskyld og ondskab, næstekærlighed og kynisme, som i Greenes version både er konkret politisk seismografi og moralsk lignelse med ortodokst religiøse undertoner.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <i>It's A Battlefield</i> (1934, da. <i>Det er en slagmark</i>), <i>England Made Me</i> (1935, da. <i>Bundfald</i> eller <i>England skabte mig</i>) og <i>A Gun for Sale </i>(1936, da. <i>Pistol til salg</i>) er tidlige Greene-titler, som næsten rituelt gennemspiller moralske og teologiske dogmer på en thrillertæt baggrund af intrige, <i>suspense</i> og komplot. Greene konverterede 22 år gammel til katolicismen, og de forpinte figurer fra forfatterskabets første fase bevæger sig gennem en kosmopolitansk ødemarksatmosfære af udvasket, næsten fortegnet tarvelighed, ladet med ironisk skærsildsmetaforik.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Den unge Greene er i slægt med den unge <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/bogen-og-filmen-cats-193919812019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">T.S. Eliot</span></a>. Hvis Eliot havde skrevet <i>The Waste Land</i> (1922) som kriminalroman, kunne resultatet være <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/to-versioner-brighton-rock-19472010.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Brighton Rock</i></span></a> (1938). Greenes første komplette studie i ondskab uden formildende omstændigheder er en meget effektiv, men også klaustrofobisk roman, der camouflerer teologisk traktat som kriminel realisme. Skildringen af teenagegangsteren Pinkie, en patetisk og makabert forvreden <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/09/jm-barrie-1860-1937-manden-som-var.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Peter Pan</i></span></a>-figur, hørte til det sidste blandt forfatterens egne favoritter.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNsL_SH04nIVWhre1ALS4XVRkL1Ui8SFX0Iqw3ObH84du6i7gwuGIvH_ceJi5KMrxCgBwMUbiIFoRGKZN5yi1aeb3KQ6HRi6K58kjxVKWyAHC4JWeb3X8rl5IpySGASIofa7Sn_9wx4yRIznlRrcLnz_ngk6u-25m_RJj6RyxF1p-OIZgqhyphenhyphenbPWNWCNg/s400/Brighton_Rock-442193962-large%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="311" data-original-width="400" height="311" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNsL_SH04nIVWhre1ALS4XVRkL1Ui8SFX0Iqw3ObH84du6i7gwuGIvH_ceJi5KMrxCgBwMUbiIFoRGKZN5yi1aeb3KQ6HRi6K58kjxVKWyAHC4JWeb3X8rl5IpySGASIofa7Sn_9wx4yRIznlRrcLnz_ngk6u-25m_RJj6RyxF1p-OIZgqhyphenhyphenbPWNWCNg/w400-h311/Brighton_Rock-442193962-large%20(2).jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgxvzE-JO125DPzubl_k5TpIQ5M_ENg5IRntXtAjk69b5AVoPBwuvgyf0_Fv-EsmernZhfrOUxUr5TLl0EcWQC80zrLaD0XKn2Vb_SGYvaebP4al8rP8wQ_fl0got0eveYNHkBlCGNXHuMMOv8rZ0CmkfgOxFWxnl_PdS33zk6hNTR1KQJEOHP9NihOw/s1600/Graham-Greene.old.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1109" data-original-width="1600" height="278" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgxvzE-JO125DPzubl_k5TpIQ5M_ENg5IRntXtAjk69b5AVoPBwuvgyf0_Fv-EsmernZhfrOUxUr5TLl0EcWQC80zrLaD0XKn2Vb_SGYvaebP4al8rP8wQ_fl0got0eveYNHkBlCGNXHuMMOv8rZ0CmkfgOxFWxnl_PdS33zk6hNTR1KQJEOHP9NihOw/w400-h278/Graham-Greene.old.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">GRAHAM Greene blev født i London-forstaden Berkhamsted. Hans far var rektor på privatkostskolen Berkhamsted School, og Greene beskriver i selvbiografien <i>A Sort of Life</i> (1971, da. <i>En slags liv</i>), hvordan hans livslange fascination af dobbeltagenter, delte loyaliteter, forræderens lod og moralsk duplicitet tog form fra begyndelsen. Han følte sig alene i et ingenmandsland, en moralsk halvverden, delvis i drengenes lejr og delvis i fjendens, forældrenes land. Mange år senere redigerede han den fornøjelige <i>The Spy’s Bedside Book</i> (1957) sammen med broderen Hugh.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> De første 13 år beskrives som et tabt kongerige af drengebogslæsning og opdagelsesrejser. De følgende fem år var et helvede på Jorden, hvor Graham fortæredes af hjemve og pubertetskvaler. I 1922 tog han som 18-årig »op til Oxford« og læste engelsk ved Balliol College. Fire år senere havde han en eksamen, yderst usikre fremtidsudsigter og en brændende trang til at blive forfatter. Han blev katolik for at kunne gifte sig med Vivien Dayrell-Browning (1904-2013), som han havde mødt i Oxford, men beslutningen var også en intellektuel skeptikers pagt med troen og tvivlen.*</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmcXwWUtNscn7FRRBgxb2Fwoj5zg25R6bYhfh9HCE78Eh5Gw8euat96R0fZ7oBlQhjQj5lYyCWj9lmgBp2V2dEepmrqWLhPWrsJeQCsT3oDJB98yp7agJc5xWVyEF-yWU7EKj2_UCCL0wdtE9s3JepYnvXc4W12nNeUFiMrmIqNpBffeTkFJkFF92kaQ/s1280/greene%20wedding.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="720" data-original-width="1280" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmcXwWUtNscn7FRRBgxb2Fwoj5zg25R6bYhfh9HCE78Eh5Gw8euat96R0fZ7oBlQhjQj5lYyCWj9lmgBp2V2dEepmrqWLhPWrsJeQCsT3oDJB98yp7agJc5xWVyEF-yWU7EKj2_UCCL0wdtE9s3JepYnvXc4W12nNeUFiMrmIqNpBffeTkFJkFF92kaQ/w400-h225/greene%20wedding.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzPXKUJd2hodkJwmkHAvXF3fOVLEO_N7PJZfaLgIiCvfFv-sV7hTB42a4RpPz1rs1a2jLqO-nDrvrqUlWlHZpoYCxr8ef4y9yrj0EExieRHt4975omhCyNkb4PHaq745hPeZtmw36XFXKH5XlitZZNX7E6ZWRX53TZ83bjcJqvfR9Gy3l8xgBf0gveQg/s1200/graham-greene-antibes.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="672" data-original-width="1200" height="224" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzPXKUJd2hodkJwmkHAvXF3fOVLEO_N7PJZfaLgIiCvfFv-sV7hTB42a4RpPz1rs1a2jLqO-nDrvrqUlWlHZpoYCxr8ef4y9yrj0EExieRHt4975omhCyNkb4PHaq745hPeZtmw36XFXKH5XlitZZNX7E6ZWRX53TZ83bjcJqvfR9Gy3l8xgBf0gveQg/w400-h224/graham-greene-antibes.jpg" width="400" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><span style="font-family: arial;">JAGTEN på indtægt førte Greene til Nottingham, hvor han bed tænderne sammen en grå vinter lang og fungerede som avismenneske i det nordlige England, der danner baggrund for den hadske skæbnegrimasse<i> A Gun for Sale</i>. Til gengæld trivedes Greene som redaktionssekretær på The Times, hvor han var ansat i fire år sidst i 1920erne, indtil de 8000 solgte eksemplarer af <i>The Man Within</i> gav ham mod på at prøve som professionel forfatter.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><i style="font-family: arial;">Manden i tågen</i><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">er stedet, hvor Greene tilbagebetaler sin gæld til eventyrtraditionen, han voksede op med. Det var forfattere som </span><a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/alias-hannay-john-buchan-1875-1940.html" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">John Buchan</span></a><span style="font-family: arial;">, H. Rider Haggard, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/bill-condon-mr-holmes-2015.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Arthur Conan Doyle</span></a>, Joseph Conrad og </span><span style="font-family: arial;">ikke mindst Robert Louis Stevenson, der fyldte Grahams dage som dreng og fik ham til at begynde at skrive som 14-årig. </span></div><div><span style="font-family: arial;"> Grahams far var søn af en fætter til Stevenson, og <i>The Man Within</i>, der foregår blandt smuglere i Sussex i det tidlige 19. århundredes England, deler tidsånd og dramatisk grundstemning med Stevenson-værker som <i>Kidnapped</i> (1886, da. <i>Kidnappet</i>, <i>Røvet</i> eller <i>David Balfours bortførelse</i>), J. Meade Falkners <i>Moonfleet</i> (1898, da. <i>Smuglerne i Moonfleet</i>) og Conrads eventyrlige <i>The Golden Arrow</i>.(1919, da. <i>Den gyldne Pil</i>).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Antihelten Andrews forråder smugleren Carlyon og bliver kronvidne for anklageren. Han gør det af kærlighed, men også af hensyn til <i>den anden mand</i>, den »man within me/ that’s angry with me.« Andrews er et udkast til alle de senere dobbeltagenter og martrede tragisk-ironiske helte, der færdes i Greenes produktion.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzcMm4Taoy7fsGCgZQcDzNbJ6tDLmVWIbQTegxpwcCg_1Rx8glRYhGzCvM5aSnnHrN5o0WbTyvVt_OJYqcm0vpcaTZZIwGznRttecfR_o2YmPc5XX9I9mTsjYzYo8CfIvNR4wjajozyvcuUpQzMTRcR13Cb6swDZw5PYuSjDsYiUp9Xtm4gL5YWESGQg/s854/Graham%20Greene%20Action%20US.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="350" data-original-width="854" height="209" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzcMm4Taoy7fsGCgZQcDzNbJ6tDLmVWIbQTegxpwcCg_1Rx8glRYhGzCvM5aSnnHrN5o0WbTyvVt_OJYqcm0vpcaTZZIwGznRttecfR_o2YmPc5XX9I9mTsjYzYo8CfIvNR4wjajozyvcuUpQzMTRcR13Cb6swDZw5PYuSjDsYiUp9Xtm4gL5YWESGQg/w510-h209/Graham%20Greene%20Action%20US.jpg" width="510" /></a></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguZE__0COWXdc8kEEd-05TrVrrHNUErwlZCVA-YDZgHIAiOFavKqXK76Ey6erdazJ8Um__4Q_ghb1WIam0KDAtdN-6Y9jVfWi9FrXMpjLwqISTWhXt9YJORpAaDp3OriKpQ65mSpchIEziMaYYFe0a0QdJgPzXmNRB89BIjFajQHIuXPSreUY3fRmlwQ/s917/Greene%20Rumour%20at%20Nightfall.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="350" data-original-width="917" height="193" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguZE__0COWXdc8kEEd-05TrVrrHNUErwlZCVA-YDZgHIAiOFavKqXK76Ey6erdazJ8Um__4Q_ghb1WIam0KDAtdN-6Y9jVfWi9FrXMpjLwqISTWhXt9YJORpAaDp3OriKpQ65mSpchIEziMaYYFe0a0QdJgPzXmNRB89BIjFajQHIuXPSreUY3fRmlwQ/w504-h193/Greene%20Rumour%20at%20Nightfall.jpg" width="504" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">GREENE havde skrevet to romaner, aldrig offentliggjorte, før <i>The Man Within</i>. Bagefter skrev han endnu to, <i>The Name of Action</i> (1930) og <i>Rumour at Nightfall</i> (1931), som han siden slettede af værklisten og tager kraftig afstand fra i erindringsbogen <i>Ways of Escape</i> (1980), der fortsætter hvor <i>A Sort of Life</i> slap.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Først med den fjerde roman, »the first and last time in my life I deliberately set out to write a book to please, one which with luck might be made into a film«, kollektivthrilleren <i>Stamboul Train</i> (1932, da. <i>Mennesker i toget</i> eller <i>Istanbul-ekspressen</i>), fik forfatteren trumfet sin vilje igennem og blev en mand, der kunne leve af at skrive.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> En togvogn fuld af tidstypiske <i>wastelanders </i>kører med Orient Ekspressen gennem et dystert Europa i tiltagende opløsning. Det er <i>Grand Hotel</i> på skinner, og det er et meget veldrejet stemningsstykke. Her anvendte Greene for første gang betegnelsen <i>entertainment</i> i stedet for <i>novel</i> på titelbladet. Sondringen tiltrak sig uforholdsmæssig megen opmærksomhed fra kritikernes side, og han kom siden til at fortryde den.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Hvad Greene mente var vel, hvad amerikaneren Nathaniel Hawthorne havde sigtet til, da han i forordet til <i>The House of the Seven Gables</i> (1851, da. <i>Huset med de syv Gavle</i>) trak en flydende grænse mellem roman og <i>romance</i>:</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><blockquote style="border: none; margin: 0px 0px 0px 40px; padding: 0px;"><div style="text-align: left;"><span><span style="font-family: courier;"><b>»Når en Forfatter kalder sit værk for en Romance, er det næppe nødvendigt at sige, at han ønsker at tage sig visse friheder, både hvad angår værkets udformning og dets stof, som han ikke havde følt sig berettiget til, hvis han havde påstået at skrive en Roman. Sidstnævnte type tekst formodes at sigte efter meget nøje troskab over for menneskelig erfarings ikke blot mulige, men også sandsynlige og almindelige forløb. Førstnævnte til gengæld nyder – samtidig med at den som kunstværk er strengt regelbundet, og samtidig med at den synder utilgiveligt, hvis den viger fra det menneskelige hjertes sandhed – det rimelige privilegium at måtte vise den sandhed under visse omstændigheder, som i vid udstrækning er valgt eller skabt af skribenten selv. Hvis det passer ham, kan han også manipulere sit atmosfæriske medium, så det forstærker eller dæmper billedets lys og fordyber og beriger dets skygger.«</b>**<b> </b></span></span></div></blockquote><div><span><br /><span style="font-family: arial;"> Selv kunne Greene aldrig blive klog på, om </span><i style="font-family: arial;">Brighton Rock</i><span style="font-family: arial;"> var en roman eller et stykke </span><i style="font-family: arial;">entertainment</i><span style="font-family: arial;">, og han opgav efterhånden at deklarere sine varer på så firkantet, entydig vis.</span></span></div><div><span><span style="font-family: arial;"><br /></span></span></div><div><span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8e_YCrQ7LJUAiOTqIRumhsACZkayJI_yfSRK4xL5liWOXSJqcs60vIHHfN8yAO9v8zfFbyX_eUocUhjPMkqrgcWw2LxGYHKhXW_Irlcne92ZezZV_m5wcg-tZ2Zw0zfYDEQyu6oak9jp_d1bvrEk6QTT85t433vael0ynVUPs532K0q4o19nbvBRGxA/s4699/Greene%20Ways%20of%20Escape%20ret.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4699" data-original-width="3143" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8e_YCrQ7LJUAiOTqIRumhsACZkayJI_yfSRK4xL5liWOXSJqcs60vIHHfN8yAO9v8zfFbyX_eUocUhjPMkqrgcWw2LxGYHKhXW_Irlcne92ZezZV_m5wcg-tZ2Zw0zfYDEQyu6oak9jp_d1bvrEk6QTT85t433vael0ynVUPs532K0q4o19nbvBRGxA/s320/Greene%20Ways%20of%20Escape%20ret.jpg" width="214" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgI9GQKLanhtE5IGHGw-_S-CyILuKyTEYlc4Oz9vK5CkcSTId7fa19v8LbuvG46KYUnj5MQTMqCAy77WoX73cF4zmNapMwH-yqn72dhsQbc5s7V_fqBd1J_pD9G09uTX1uwxLR8DyrliEj7dts5UAGdATABnowX7QVe1RQPPreobnz8TSjTz0y24wD9Zg/s4183/Greene%20Ways%20of%20Escape%20Penguin.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4183" data-original-width="2575" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgI9GQKLanhtE5IGHGw-_S-CyILuKyTEYlc4Oz9vK5CkcSTId7fa19v8LbuvG46KYUnj5MQTMqCAy77WoX73cF4zmNapMwH-yqn72dhsQbc5s7V_fqBd1J_pD9G09uTX1uwxLR8DyrliEj7dts5UAGdATABnowX7QVe1RQPPreobnz8TSjTz0y24wD9Zg/s320/Greene%20Ways%20of%20Escape%20Penguin.jpg" width="197" /></a></div></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsrm7fPQYih8xcm2Qa3IgDtqyBuMh73fL4JwioS6EX0j2QLdkDi59uEhbDNYr5ugYQlgL_Wp5jjzETVMoALOH6Q-daqbHhmY4q5NWor9lINTj-Lby9RvNFZV5_b3ODgoQYJtDBO0MI0WNjEzD5vNVZcrzTUzeFDi86XzFj8TRAhT3EgEs_nPUVjbu1KA/s410/graham-greene-L-7ka8oK.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="273" data-original-width="410" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsrm7fPQYih8xcm2Qa3IgDtqyBuMh73fL4JwioS6EX0j2QLdkDi59uEhbDNYr5ugYQlgL_Wp5jjzETVMoALOH6Q-daqbHhmY4q5NWor9lINTj-Lby9RvNFZV5_b3ODgoQYJtDBO0MI0WNjEzD5vNVZcrzTUzeFDi86XzFj8TRAhT3EgEs_nPUVjbu1KA/w400-h266/graham-greene-L-7ka8oK.jpeg" width="400" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;">GREENE beskriver i </span><i style="font-family: arial;">Ways of Escape</i><span style="font-family: arial;">, hvordan kedsomhed, civilisationslede og personlige depressioner på paradoksal vis <a href="https://www.facebook.com/profile/100072448092464/search/?q=Graham%20Greene" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">blev de primære drivkræfter</span></a> i hans verden. Titlen betyder flugtveje, og det var de rejser til fjerne, støvede steder, på lovløse veje og uden kort, som bogstaveligt løftede værket og gjorde ham til en stor tragisk digter.</span></span></div><div><span style="font-family: arial;"> I 1935 rejste han til Freetown i Sierra Leone og videre ind i Liberia, hvor han skrev den nærmest ny-journalistiske reportage <i>Journey without Map</i> (1936, da. <i>Rejse uden kort</i>) om sin odyssé på Guldkysten. Et lignende gralstogt – han skulle på den katolske kirkes vegne undersøge, om en religiøs forfølgelse fandt sted – bragte ham i 1938 til Mexico, hvilket resulterede i rejsebeskrivelsen <i>The Lawless Roads</i>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Greene ledte efter steder, hvor man »lige så lidt kunne undgå tanken om evigt liv og fordømmelse som undgå det overnaturlige.« Udsatte steder, hvor man kunne forsvinde i verden; hvor knoglen lyste i sårets bund og en sjæl kunne forvitre i tropisk vind. Han fandt dem i Afrika, Centralamerika, Indokina, Cuba, Haiti og Mexico.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det er med disse blafrende, afsvedne lokaliteter som baggrund, at arbejderne fra 40rnes og 50ernes storhedstid udspiller sig. Dels de store »katolske« romaner <i>The Power and the Glory</i> (1940, da. <i>Magten og æren</i>), <i>The Heart of the Matter</i> (1948, da. <i>Sagens kerne </i>eller <i>Altings hjerte</i>) og til en vis grad <i>A Burnt-Out Case </i>(1960, da. <i>Udbrændt</i>), hvis univers er en koloni for spedalske i [daværende] Belgisk Congo.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> I ægte- og utroskabsromanen <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/to-versioner-end-of-affair-19551999.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>The End of the Affair</i></span></a> (1951, da. <i>Enden på legen</i>) er baggrunden britisk, men affæren er forankret i Blitzens sønderbombede London, hvor også Greenes hus på Clapham Common blev ramt. Det er det tætteste, som han kom på at skrive om sit forhold til Catherine Walston og den umulige skilsmisse fra hustruen Vivien. Mentalt er geografien den samme som i bøgerne fra de eksotiske lokaliteter.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Dels de præcise, psykologisk-seismografiske aflæsninger af ekstreme steders politiske atmosfære i den melankolske <i>The Quiet American</i> (1955, da. <i>Den stilfærdige amerikaner</i>), den komiske <i>Our Man in Havana</i> (1958, da. <i>Vor mand i Havana</i>) og den groteske <i>The Comedians </i>(1966, da. <i>Maskespillet</i>).</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcqGFBJwcb8FXhib7aNwpIbc8k35pORudkiN5dgXte4LQ10vGP41TKGR4oyBSsbFFLWJC-JTGOipQ4lX5GAV1nAmP9ZUXZU4yMkxyT3TXpNIobcLz7gZZIZ_WyKgCEWBSP03lLk_LS_wq836B9nFwQSf0DYSclChjkwasfGhpUD1WetT5pY-cO_3r56A/s4816/greene%20comedians%20dk.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4816" data-original-width="3051" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcqGFBJwcb8FXhib7aNwpIbc8k35pORudkiN5dgXte4LQ10vGP41TKGR4oyBSsbFFLWJC-JTGOipQ4lX5GAV1nAmP9ZUXZU4yMkxyT3TXpNIobcLz7gZZIZ_WyKgCEWBSP03lLk_LS_wq836B9nFwQSf0DYSclChjkwasfGhpUD1WetT5pY-cO_3r56A/s320/greene%20comedians%20dk.jpg" width="203" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh23TUueFTXQeLGvocou3SjTQl1gkRlvVsGv69oc1MbpF2WtkJID6Bjk8HcRJ3cjobUVG98rQN8NHvayhlOmEJ6pJzSO7QhH8HgbxpEPBfP8AH8TKNR7QgdG_CuCebpOlp2lOKmjM9coRX_CkUXxSExsLHHR4ht1P5sV8O7AF4wsjm4F0luBUCa03WIhg/s4798/greene%20enden%20p%C3%A5%20legen.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4798" data-original-width="3164" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh23TUueFTXQeLGvocou3SjTQl1gkRlvVsGv69oc1MbpF2WtkJID6Bjk8HcRJ3cjobUVG98rQN8NHvayhlOmEJ6pJzSO7QhH8HgbxpEPBfP8AH8TKNR7QgdG_CuCebpOlp2lOKmjM9coRX_CkUXxSExsLHHR4ht1P5sV8O7AF4wsjm4F0luBUCa03WIhg/s320/greene%20enden%20p%C3%A5%20legen.jpg" width="211" /></a></div></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6f_1LHnbKSSueG0kbixf0WNcsM2W2fcB8j1oo9bq3wCfuyO_658aANbwW3qNLxAXZqaHTSFdgM6MfBcHCz9DsqKAuU4R_mSxZUCyt5Y1EZHpFtZTiR3SORW2goGLA8mtza3GhFRx85kqF0FCudXSMx-UW-lXHc_9svBkFnH70qG5qoUTWWTdEA27uIw/s4176/greene%20our%20man%20in.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4176" data-original-width="2554" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6f_1LHnbKSSueG0kbixf0WNcsM2W2fcB8j1oo9bq3wCfuyO_658aANbwW3qNLxAXZqaHTSFdgM6MfBcHCz9DsqKAuU4R_mSxZUCyt5Y1EZHpFtZTiR3SORW2goGLA8mtza3GhFRx85kqF0FCudXSMx-UW-lXHc_9svBkFnH70qG5qoUTWWTdEA27uIw/s320/greene%20our%20man%20in.jpg" width="196" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9DgEfzh_Pu7t9yrBDml7wweObRiQ1_R5T3V8UWXNowkeSEuUhZKdAKHwQ9h6om4bChBnZwjIVdp4DNf0yIgrWYbA9tXFm332mLcO5HbunCYS91RTyxWbvvSGD5LWn_xJBvrQbOBetRR4ecXZFl3Mp1Lopiwj8p-fKtl__Jzp_iDKbTt6YXbZeDNb5Zw/s4715/Greene%20Human%20Factor.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4715" data-original-width="3101" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9DgEfzh_Pu7t9yrBDml7wweObRiQ1_R5T3V8UWXNowkeSEuUhZKdAKHwQ9h6om4bChBnZwjIVdp4DNf0yIgrWYbA9tXFm332mLcO5HbunCYS91RTyxWbvvSGD5LWn_xJBvrQbOBetRR4ecXZFl3Mp1Lopiwj8p-fKtl__Jzp_iDKbTt6YXbZeDNb5Zw/s320/Greene%20Human%20Factor.jpg" width="210" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> GREENE var besat af det at forråde en tillid og tjene flere herrer, men kun respektere loven i det indre land. Koldkrigsafhopperen Kim Philby (1912-1988) var Greenes personlige ven, og forfatteren fungerede selv i to omgange som agent for den britiske efterretningstjeneste.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Mens man i 1950erne og 60erne beundrede intensiteten i de stort orkestrerede lidelseslandskaber fra romanerne med katolsk tema, er det på denne afstand filosofiske spændingsromaner som <i>The Confidential Agent</i> (1939, da. <i>Hemmelig agent</i>), <i>The Ministry of Fear</i> (1943, da. <i>Skrækkens ministerium</i>) og <i>The Honorary Consul </i>(1973, da. <i>Konsulen</i>), der imponerer og bevæger ved deres næsten uhyggelige indfølingsevne.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><i> The Human Factor</i> (1978, da. <i>Den menneskelige faktor</i>) er Greenes eget bud på en stor moderne spionroman med menneskeansigt. Her opererer han uden dogmatisk ballast og teologisk undertekst. Efterretningsofficeren Castle siger fra og forråder systemet, der dræber hans ven og ser ned på hans hustru, som har sort hud og kommer fra Sydafrika. John le Carré har ofte lovprist og anerkendt Greene som en inspirator. Her synes forholdet næsten at være modsat.***</span></div><div><span style="font-family: arial;"> En særstilling indtager </span><i style="font-family: arial;">The Quiet American</i><span style="font-family: arial;">, romanen som bedre end mange faglige redegørelser forklarer, hvad der var ved at ske i Vietnam, hvordan landet så ud i stilheden mellem den franske kolonitid og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/apocalypse-now-final-cut-19792019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">den amerikanske intervention</span></a>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="4202" data-original-width="2617" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2iPfhheMVALLaE_87v-73w3fAlSWLg4LsNwG2j0dQafsiE_QAUrfIbtp7WS95ezmd_CI6WWwxpxiZ2aHczsXzBFep3oAeMJI0liosFC55Cx492mVpvxOD3oShqXJevgElBEZuXMM0HP-6-NQ4uqfCPmDfbaNddX2lkRbDC-4J2wC2khzBupT-DrdTdg/s320/greene%20Quiet%20American.jpg" width="199" /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2iPfhheMVALLaE_87v-73w3fAlSWLg4LsNwG2j0dQafsiE_QAUrfIbtp7WS95ezmd_CI6WWwxpxiZ2aHczsXzBFep3oAeMJI0liosFC55Cx492mVpvxOD3oShqXJevgElBEZuXMM0HP-6-NQ4uqfCPmDfbaNddX2lkRbDC-4J2wC2khzBupT-DrdTdg/s4202/greene%20Quiet%20American.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOlcqazcV1rq68BhR4HXWawlxWqnxbxzju7DU58VS50pPbx6peVTYO_Je6JDfJRlX4bWdDFxOJdK0-ueqFVRPyHNaAv8nl56Ao1o2ArJLQYUsGI8zeUO_sswkyRhpFsKv10Zl57woIYwl4Omh10mqCTA6HEaaJ2OqoA2ALKxuPVwmc1usbAJwJOWxKgw/s795/greene%20Quiet_American%20poster%20dk.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="795" data-original-width="580" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOlcqazcV1rq68BhR4HXWawlxWqnxbxzju7DU58VS50pPbx6peVTYO_Je6JDfJRlX4bWdDFxOJdK0-ueqFVRPyHNaAv8nl56Ao1o2ArJLQYUsGI8zeUO_sswkyRhpFsKv10Zl57woIYwl4Omh10mqCTA6HEaaJ2OqoA2ALKxuPVwmc1usbAJwJOWxKgw/s320/greene%20Quiet_American%20poster%20dk.jpg" width="233" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMvf414gxorvbSDDMV8LFt7QkYF2OvtEjAN895RBP2l94k4mLZ0A_ahK-KUcf6I9YXJOMlV3V3Qh0hUOJGpPsd45Yp2d6vt9Do-rbmv2uVr-uc-lIMexPI9ayanpzBEwnZASnKUX67TMOiiAlJAah5l7FjIuC0VsfA9YqoGyWFOQte8Mp7QVVWM51F4A/s500/the-quiet-american_3e6a9b66.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="375" data-original-width="500" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMvf414gxorvbSDDMV8LFt7QkYF2OvtEjAN895RBP2l94k4mLZ0A_ahK-KUcf6I9YXJOMlV3V3Qh0hUOJGpPsd45Yp2d6vt9Do-rbmv2uVr-uc-lIMexPI9ayanpzBEwnZASnKUX67TMOiiAlJAah5l7FjIuC0VsfA9YqoGyWFOQte8Mp7QVVWM51F4A/w400-h300/the-quiet-american_3e6a9b66.jpg" width="400" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><span style="font-family: arial;">DE fleste af Greenes (anti)helte er martrede mænd; skeptiske stoikere, som forsøger at lide i og med verden, og som for det meste dør på ironisk vis under tragisk forspildte omstændigheder. I kærligheden, både den individuelle og den uegennyttige, aner Greene en mulighed for verdslig nåde, og det er denne menneskelige faktor, kapaciteten for godhed, der lejlighedsvis kan slå skår i den ellers gennemgribende pessimisme i Greenes grådigt selvfortærende univers.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Disse menneskers komedier og tragedier udspiller sig i det særlige »Greeneland</span><span style="font-family: arial;">«</span><span style="font-family: arial;">, hvor indre forrykkelser spejler sig i ydre tilstande og topografier. Begrebet </span><span style="font-family: arial;">–</span><span style="font-family: arial;"> en kritisk opfindelse, der med tiden blev en kritisk kliché </span><span style="font-family: arial;">–</span><span style="font-family: arial;"> irriterede forfatteren. »Nogle kritikere har talt om en mærkelig og voldsom, »anløben« (<i>seedy</i>) egn i bevidstheden (hvorfor gjorde jeg dog dette sidste adjektiv populært?), som de kalder Greeneland, og jeg har somme tider spurgt mig selv, om de går gennem verden med skyklapper på. »Dette er Indokina,« har jeg lyst til at råbe til dem. »Dette er Mexico, dette er Sierra Leone, omhyggeligt og nøjagtigt beskrevet.«</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZBhaWy-Xq2mQc8z1uPCPPIIzn7b4OEy61sWUNvenU9hpX5p42uSd4e8QRR31Xyw_6qadN5Mmtt8dB0ibl0ITcU9DJ4QzfC_xwEHdKy169pAigx5pmUlePhy0oUFMPXHzMBzX6pv9-6JNDgXAQqMsgTE7ZHBEIAgOIDVykf1NAyz3a4udm-bK7NI0oqw/s1708/Graham-Greeneb.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1158" data-original-width="1708" height="271" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZBhaWy-Xq2mQc8z1uPCPPIIzn7b4OEy61sWUNvenU9hpX5p42uSd4e8QRR31Xyw_6qadN5Mmtt8dB0ibl0ITcU9DJ4QzfC_xwEHdKy169pAigx5pmUlePhy0oUFMPXHzMBzX6pv9-6JNDgXAQqMsgTE7ZHBEIAgOIDVykf1NAyz3a4udm-bK7NI0oqw/w400-h271/Graham-Greeneb.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjP8aIan4azcJRwhRm-HKwbeGe0x2HM0-rHMlRXIXoGRC7CYs1naAR-gtw25r3toDAhPFczbc2J3tNA4YcQVNFFE3ddO8hj7jk8lA3aplaUNvueWhJcpxtoHUirlgbOw-uY7dc9C9eM34FHZ6SNzo-O6zk9SCE4x4pYbGR20ZMQTFPV8AsTAe4h-HR30g/s1280/De%20EnGraham%20Greene,%20op%201%20februari%201982%20in%20zijn%20huis%20in%20het%20Franse%20Antibes,%20bij%20Nantes_.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="799" data-original-width="1280" height="250" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjP8aIan4azcJRwhRm-HKwbeGe0x2HM0-rHMlRXIXoGRC7CYs1naAR-gtw25r3toDAhPFczbc2J3tNA4YcQVNFFE3ddO8hj7jk8lA3aplaUNvueWhJcpxtoHUirlgbOw-uY7dc9C9eM34FHZ6SNzo-O6zk9SCE4x4pYbGR20ZMQTFPV8AsTAe4h-HR30g/w400-h250/De%20EnGraham%20Greene,%20op%201%20februari%201982%20in%20zijn%20huis%20in%20het%20Franse%20Antibes,%20bij%20Nantes_.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br />GREENE boede de sidste 30 år af sit liv i en uanselig lejlighed i Antibes på den franske riviera. Han stod i alle disse år på listen over uønskede personer i USA. Ikke desto mindre havde han et i det store hele lykkeligt forhold til Hollywood, som med vekslende held filmatiserede de fleste af hans romaner.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Kortromanen om <i>The Third Man</i> (1950) var oprindelig synopsis og treatment til Carol Reeds filmudgave, og 40 år efter <i>Den tredje mand</i> kunne Greene overraske sine læsere med en tæt og stram skæbnefortælling om <i>The Tenth Man </i>(1985, da. <i>Den 10. mand</i>). Den lille roman var egentlig et treatment, udfærdiget samtidig med <i>The Third Man</i>, men gennem alle årene skrinlagt i MGMs arkiver og faldet ud af Greenes hukommelse.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Overhovedet appellerede treatmentformen til de bedste kvaliteter i Greene, hvis primære kapital altid var en Sheherezade-uudtømmelig rigdom af gode historier. Også den effektfulde lille knaldperle om russisk roulette og menneskelig grådighed, <i>Doctor Fischer of Geneva or The Bomb Party</i> (1980, da. <i>Doktor Fischer i Genève</i>) blev til med henblik på filmmediet. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/04/en-tekst-to-filmatiseringer-lolita.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">James Mason</span></a> spillede titelrollen i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/the-beatles-julie-taymor-across.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Michael Lindsay-Hoggs</span></a> tv-film fra 1984.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglEgiyIh5uwCAwqSD-hUonSxLsI--xcxsPuj8QUALt453GbWKPgcYa42D95qZ6pBCaX43JmRVrcYhSCTtdCsfBJDLOhFISnq3tUXMbmfIkwl-PgB2jQG7X_EtNYZwv3VEZi-EBYo5fxI9rY5Z10lIuZz8gzoMKqLYb-ch8-c6aAPlTd5xPoyHXi2M/s709/Penguin-5588%20Greene%20Doctor%20Fischer%20(1981).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="709" data-original-width="430" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglEgiyIh5uwCAwqSD-hUonSxLsI--xcxsPuj8QUALt453GbWKPgcYa42D95qZ6pBCaX43JmRVrcYhSCTtdCsfBJDLOhFISnq3tUXMbmfIkwl-PgB2jQG7X_EtNYZwv3VEZi-EBYo5fxI9rY5Z10lIuZz8gzoMKqLYb-ch8-c6aAPlTd5xPoyHXi2M/s320/Penguin-5588%20Greene%20Doctor%20Fischer%20(1981).jpg" width="194" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh95y5qa98XHwazFNa2QtMwnmXwRqUthgOb8Kscs1zQ-5BAS9ouPrgHfM3EoNkqe71yw3RAnOjQcMTOuCeouX6YBwk8xbVbq8wGwYIgExQ_MdeglTop3Kjonu4mu_wm7ay-_ovB1_zk-9pvAfu09EWWgp-iDJ_KalgDC8OevFEBtyvegMGk6Z0AopQ/s709/Penguin-8260-a%20Green%20Tenth%20Man.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="709" data-original-width="428" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh95y5qa98XHwazFNa2QtMwnmXwRqUthgOb8Kscs1zQ-5BAS9ouPrgHfM3EoNkqe71yw3RAnOjQcMTOuCeouX6YBwk8xbVbq8wGwYIgExQ_MdeglTop3Kjonu4mu_wm7ay-_ovB1_zk-9pvAfu09EWWgp-iDJ_KalgDC8OevFEBtyvegMGk6Z0AopQ/s320/Penguin-8260-a%20Green%20Tenth%20Man.jpg" width="193" /></a></div></div><br /><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjIAizYFOVp1axufRraX58ZWeHArh-KVHU6ZsfevqgXvEbwWub5UvILcrzfZeHYnT2_VBvBB1JqejuHK71dyCeSsQ440a0qqBn3--YCf2xCsXO-9GdY2zLe5A_AzEHYsG-M1R4oO71KbqtIEcJza1H0yqNgj2JaztUN4W8PQjdRYLBev5Svbs6hWA/s1280/greene%20image-w1280%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="720" data-original-width="1280" height="241" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjIAizYFOVp1axufRraX58ZWeHArh-KVHU6ZsfevqgXvEbwWub5UvILcrzfZeHYnT2_VBvBB1JqejuHK71dyCeSsQ440a0qqBn3--YCf2xCsXO-9GdY2zLe5A_AzEHYsG-M1R4oO71KbqtIEcJza1H0yqNgj2JaztUN4W8PQjdRYLBev5Svbs6hWA/w429-h241/greene%20image-w1280%20(2).jpg" width="429" /></a></div><br />SOM novelleforfatter var han mere stiv i sit udtryk. Der bygges op, så man kan mærke det. Symbolerne er store og kan læses på lang afstand. Fire samlinger foreligger, inklusive <i>The Last Word and Other Stories</i>. Greenes mest beundrede novelle er »The Basement Room« (da. »Øjenvidnet«), filmatiseret som <i>The Fallen Idol</i>, i hvilken en dreng oplever et syndefald og ser sit forbillede, en morderisk butler, gå under i svig og skyld, angivet af drengen selv. Teksten hyldes for sin eksemplariske brug af en subjektiv fortællersynsvinkel, drengens øjne, som perspektiverer og strukturerer det moralske univers. Den er ofte aftrykt i antologier til undervisningsbrug.<br /> </span><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCaWZW2ttdPDa0isC7N_oYnkioYJEoGsvfotsNyAICnBDUqUWle-DQZTuAfZXN3dRA5rZ5svChAa6F1u2WL4p5enhGoi21i2nMItjv5kjjtQxsgu21CFaSK7xJ3Joep0IlmrLJ_QOdtHSsGQU36JIePTAPjZTK4O_WiJVREIYywQsvu0BXswYvKpqcHw/s5142/greene%20%C3%B8jenvidnet.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5142" data-original-width="3294" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCaWZW2ttdPDa0isC7N_oYnkioYJEoGsvfotsNyAICnBDUqUWle-DQZTuAfZXN3dRA5rZ5svChAa6F1u2WL4p5enhGoi21i2nMItjv5kjjtQxsgu21CFaSK7xJ3Joep0IlmrLJ_QOdtHSsGQU36JIePTAPjZTK4O_WiJVREIYywQsvu0BXswYvKpqcHw/s320/greene%20%C3%B8jenvidnet.jpg" width="205" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXVobl6BFZsNXLdEkqiKJxVhqSX6wN16A0x_5z9WR4-9k0FRNxb4-xkxJE8z6WQOwFqksZFHDFJ8LfRBYx7OrTUsHpIzTgorTzly3CLTMlbUPFfbXVJwBnKQc7ESg7ZaWS45NJ3u9pMhBq922dymMEIBNVzEf8dJhzjMcnJPzJ3vKO09z9ZqicmF0Ruw/s4220/greene%20third%20man%20fallen%20idol.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4220" data-original-width="2611" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXVobl6BFZsNXLdEkqiKJxVhqSX6wN16A0x_5z9WR4-9k0FRNxb4-xkxJE8z6WQOwFqksZFHDFJ8LfRBYx7OrTUsHpIzTgorTzly3CLTMlbUPFfbXVJwBnKQc7ESg7ZaWS45NJ3u9pMhBq922dymMEIBNVzEf8dJhzjMcnJPzJ3vKO09z9ZqicmF0Ruw/w198-h320/greene%20third%20man%20fallen%20idol.jpg" width="198" /></a></div></div></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJucZ1BE0fBzH-lLF0WUe5SqoRnqAIKPgz0c5FmSasDMjm_rXD5-lqztJXc4GEIlV3E0Kw_EDo2pWEIZb-K0DFDPpVA7ccCSpjDeats3Sd8Siq89E2mvj6OhLV016aGFuq2s9rgSNEd3NEOT-Ac3D9O7NT6rPQlLcREcEP8DCNeSC0CkfOluIivlyg5g/s3732/greene%20fallen%20idol.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2964" data-original-width="3732" height="318" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJucZ1BE0fBzH-lLF0WUe5SqoRnqAIKPgz0c5FmSasDMjm_rXD5-lqztJXc4GEIlV3E0Kw_EDo2pWEIZb-K0DFDPpVA7ccCSpjDeats3Sd8Siq89E2mvj6OhLV016aGFuq2s9rgSNEd3NEOT-Ac3D9O7NT6rPQlLcREcEP8DCNeSC0CkfOluIivlyg5g/w400-h318/greene%20fallen%20idol.jpg" width="400" /></a></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DE farligste og frodigste Greene-noveller er imidlertid de fire fortællinger, som med undertitlen »Four Stories of Fantasy, Myth, Legend and Dream« er samlet i <i>A Sense of Reality </i>(1963, da. <i>På sporet af virkeligheden</i>). Greenes ballast af eventyrlæsning og tabt barndom anvendes mesterligt – mindre ord kan ikke gøre det – i den lange, lakonisk-nostalgiske novelle »Under the Garden« (da. »Under haven«).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> En dødsmærket, midaldrende mand, – endnu »et udbrændt tilfælde« – tager tilbage til haven ved Winton Hall, hvor barndommens ferier blev tilbragt. Han har en mytologisk klar erindring om at have taget »den mørke vej« til søen i bunden af haven, hvor han padlede over til øen og opholdt sig i tre døgn i en tunnel under haven, hvor en grotesk afgudsskikkelse, Javitt, og dennes hustru Maria vogtede over en hemmelig skat.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Da han vender tilbage er verden krympet. Haven er et frimærke, søen er en dam; øen et mikroskopisk næs, og der er selvsagt intet spor af nogen tunnel. Men erindringen er klar og stærk, da han skriver den ned, og i sidste afsnit finder han faktisk resterne af en forgyldt natpotte, »Javitts scepter«, i sandet på øen. Han falder på knæ med en svimlende fornemmelse af, at der alligevel er hul i virkeligheden.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Disse fire noveller er enestående, fordi Greene hér lader sin altid anselige åbenhed over for drømme og det ubevidste være det primære lag snarere end den freudianske undertekst. »Under the Garden« er en fremragende novelle, formelt perfekt og så underskruet og lavmælt intens, at en læser får tårer i øjnene.****</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTscT3a7HDY-aORAc0QD2n4800D410FEotJNVgF0fauOU643xaA6Pl4zEdo1lEzMYDQcQ7Fs6tLAFXAozJG33gMxa6BvXVLaExjRUGaLZPOAUC-2K89gF1dyZ2x26HhUw5mV1XLX5V5dY-pdX4HvgyL2zMEXpTQLQ404IOm4iWbB4U8Eqo3eAcBnXhiA/s4220/greene%20The%20Lost%20Childhood.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4220" data-original-width="2632" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTscT3a7HDY-aORAc0QD2n4800D410FEotJNVgF0fauOU643xaA6Pl4zEdo1lEzMYDQcQ7Fs6tLAFXAozJG33gMxa6BvXVLaExjRUGaLZPOAUC-2K89gF1dyZ2x26HhUw5mV1XLX5V5dY-pdX4HvgyL2zMEXpTQLQ404IOm4iWbB4U8Eqo3eAcBnXhiA/s320/greene%20The%20Lost%20Childhood.jpg" width="200" /></a><img border="0" data-original-height="4152" data-original-width="2595" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFUXFcy0ceCEWdtW90QTYUqYW-UqgFyerDrixTvxILK38HY9P75WSbPfAe4hpUehEAC-jlJVsnjPHj-GQZIZ26O7GUhA3FryEU4LtAJKmoxk7OOxPoOo4dfimvBeN4Ye0mdl0OjLt9zgFydXti9WbCvQqFOBMT8BUjD6Dic1NVMiooCWoc5aq8LkDvuw/w200-h320/Greene%20A%20Sense%20of.jpg" width="200" /></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhtnmTrK7n16cysokB4vD8DUAZJLE5daRKYFf9shC_i03ugw49BL7xhE4LoOEN6_0pnVOYcd5LnA3uSEczUy0srH8xBB2K705BcZiRkJ50S-2tgSUGXMv9CWjBjEFKtw6tUae1qvpvHEwdt69AIsqq-OvjOh6rimRA7TKtL2CV5Wlu8kzsteNXyYnGtdw/s5032/Greene%20Jaccuse.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5032" data-original-width="2992" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhtnmTrK7n16cysokB4vD8DUAZJLE5daRKYFf9shC_i03ugw49BL7xhE4LoOEN6_0pnVOYcd5LnA3uSEczUy0srH8xBB2K705BcZiRkJ50S-2tgSUGXMv9CWjBjEFKtw6tUae1qvpvHEwdt69AIsqq-OvjOh6rimRA7TKtL2CV5Wlu8kzsteNXyYnGtdw/s320/Greene%20Jaccuse.jpg" width="190" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifb0jlb4__G_YB54e7f7eJ9dn07fnm4F4EIV2ZtEjn4oA5DFTcvoXEjvLeJjz3zDQxwqPfaXv4YLj4XSLBTGze31ZHWl7Mdc2XPvQGNTy68plVVQESRdwgV0GIolayWPnhM8aI3A5otapCtXKYgthyufrrbgUuzQa8TsGuY0wuMkveZyuHPayife_a2Q/s1920/Greene%20General.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1920" data-original-width="1244" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifb0jlb4__G_YB54e7f7eJ9dn07fnm4F4EIV2ZtEjn4oA5DFTcvoXEjvLeJjz3zDQxwqPfaXv4YLj4XSLBTGze31ZHWl7Mdc2XPvQGNTy68plVVQESRdwgV0GIolayWPnhM8aI3A5otapCtXKYgthyufrrbgUuzQa8TsGuY0wuMkveZyuHPayife_a2Q/s320/Greene%20General.jpg" width="207" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DE store eventyrforfattere, der formede den indre mand i drengetiden, beskrives og hyldes indgående i bindet med <i>Collected Essays</i> (1969), som samler alle de essays og anmeldelser, forfatteren ønskede bevaret. Hans filmkritik er samlet i <i>The Pleasure Dome</i> (1972) og <i>Mornings in the Dark: The Graham Greene Film Reader</i> (1993), som også gennemgår samtlige Greene-filmatiseringer.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> I tilgift til biografien om den pornografiske restorationsdigter John Wilmot, <i>Lord Rochester’s Monkey </i>(1974, men skrevet 1931-34), fik Greene også udgivet seks skuespil, politisk reportage som <i>Getting to Know the General: The Story of an Involvement</i> (1984, da. <i>Min ven generalen</i>), en pamflet om den organiserede kriminalitet i Nice, <i>J'accuse</i> (1982), og endda et bind debatindlæg fra et langt liv med aviser.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Den definitive biografi er Norman Sherrys monumentale <i>The Life of Graham Greene</i>, som udkom i tre store bind [784 + 562 + 906 = 2.252 sider] fra 1989 til 2004. Greene valgte selv Norman Sherry (1925-2016) som sin betroede biografiker, fordi han syntes om Sherrys to bøger om Joseph Conrad: <i>Conrad's Eastern World</i> (1966) og <i>Conrad's Western World</i> (1980). Der er flere gode bud i mere håndterlig størrelse. Nyest og muligvis også bedst er Richard Greenes <i>The Unquiet Englishman: A Life of Graham Greene</i> (2020).*****</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Posthumt udkom <i>A World of My Own: A Dream Diary</i> (1992, da. <i>Min egen verden - en drømmedagbog</i>) og <i>Graham Greene: A Life in Letters</i> (2007). I <i>Articles of Faith: The Collected </i>Tablet <i>Journalism of Graham Greene</i> (2006) har Ian Thomson samlet Greenes bidrag til det internationale katolske tidsskrift, som er kommet hver uge i England siden 1840. </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJICb8uUCcY_kWtQUXU2s1yMOAxOwgjPElhiBeI78OfGsznKCHfISlgZGXUT14TP0AkCAptvZdUGkf22jMMcxGZlEGdhQL38xbNmp2EU6FGnnsMXF8yejoXCuRGJLEVLPH0ZlJFfdzMPOAweQELZWLLY_vOC-8lrjVqbuTwjg-Of_8tASAXH4DeOHTXg/s5627/Greene%20Sherry%20Bio%20Aret.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5627" data-original-width="3803" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJICb8uUCcY_kWtQUXU2s1yMOAxOwgjPElhiBeI78OfGsznKCHfISlgZGXUT14TP0AkCAptvZdUGkf22jMMcxGZlEGdhQL38xbNmp2EU6FGnnsMXF8yejoXCuRGJLEVLPH0ZlJFfdzMPOAweQELZWLLY_vOC-8lrjVqbuTwjg-Of_8tASAXH4DeOHTXg/s320/Greene%20Sherry%20Bio%20Aret.jpg" width="216" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-08mt7Lvh7nl5z5Ccmg8bvmhD2Je6iDjVK_SzKKyoViRU7y6WFt4lAMpeqJ8jTIj-2xCp_Gb1f6pkZlIphoOx-urYpMXevrNY0z_Jo1vza6lWRylGJb3FRN-l4aVsvQnhTUh9SGm8gS9ddWV4bcS3rxHNU23rEqG9reJJDDiADpTmpZPF6LnnH41n_w/s5599/Greene%20Sherry%20Bio%20Bret.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5599" data-original-width="3784" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-08mt7Lvh7nl5z5Ccmg8bvmhD2Je6iDjVK_SzKKyoViRU7y6WFt4lAMpeqJ8jTIj-2xCp_Gb1f6pkZlIphoOx-urYpMXevrNY0z_Jo1vza6lWRylGJb3FRN-l4aVsvQnhTUh9SGm8gS9ddWV4bcS3rxHNU23rEqG9reJJDDiADpTmpZPF6LnnH41n_w/s320/Greene%20Sherry%20Bio%20Bret.jpg" width="216" /></a></div></div>. <br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQxedvMGYCxjIdJl3224RMvNEXayTtZkXDyQMBmlLjfTp-c_smdB8wJQx4cNe1KaZYO2k2NfGHG7DQW-PRnxcn7j_ZP8tV3pjxgcL2MQ6vJKKAMYDC2w4YYatxylGrePOh6NvD9OJjItHMMziH9AklRe46x3G-Oy1qwzamZWcziP_7WyQak50iawvaJQ/s5497/Greene%20Sherry%20Bio%20Cret.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5497" data-original-width="3716" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQxedvMGYCxjIdJl3224RMvNEXayTtZkXDyQMBmlLjfTp-c_smdB8wJQx4cNe1KaZYO2k2NfGHG7DQW-PRnxcn7j_ZP8tV3pjxgcL2MQ6vJKKAMYDC2w4YYatxylGrePOh6NvD9OJjItHMMziH9AklRe46x3G-Oy1qwzamZWcziP_7WyQak50iawvaJQ/s320/Greene%20Sherry%20Bio%20Cret.jpg" width="216" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihbat-_JAe-Upzswyn-YaJhxFt-MjJ3fSS9UVnSiyBGTW02fvDtdV4cW_jHTZmJhyphenhyphenMPTEJzRhQc2vyBl9yKTIiQvMLnmyYiDzA9ku3Yw0C07dJvqiNCdCHgnAaEj2C-mTKObQCZTnMcIWZNOaXp1EwpChtH1lFTCMPQMywjlU0EtymcnBTGhEhKbg4ww/s5667/Greene%20Bio%20Unquiet.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5667" data-original-width="3794" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihbat-_JAe-Upzswyn-YaJhxFt-MjJ3fSS9UVnSiyBGTW02fvDtdV4cW_jHTZmJhyphenhyphenMPTEJzRhQc2vyBl9yKTIiQvMLnmyYiDzA9ku3Yw0C07dJvqiNCdCHgnAaEj2C-mTKObQCZTnMcIWZNOaXp1EwpChtH1lFTCMPQMywjlU0EtymcnBTGhEhKbg4ww/s320/Greene%20Bio%20Unquiet.jpg" width="214" /></a></div></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FORFATTEREN døde i Vevey og er begravet i Courseaux i Schweiz, som han flyttede til, da han udviklede leukæmi. </span><span style="font-family: arial;">Der var ingen tegn på kunstnerisk afmatning. Graham Greene var en ener, men han var med til at bygge den fælles begrebsverden, vi kalder skriftkulturen i det 20. århundrede. Det bedste sted at møde ham er i de to erindringsbøger, </span><i style="font-family: arial;">A Sort of Life</i><span style="font-family: arial;"> og </span><i style="font-family: arial;">Ways of Escape</i><span style="font-family: arial;">. »Hvor har det dog været en lang vej,« begynder sidstnævnte.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Manden i tågen er borte. Den store flugt er forbi.</span><br /></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/to-versioner-brighton-rock-19472010.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">To versioner: Brighton Rock (1947/2010) [Bogen og filmen]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/04/to-versioner-end-of-affair-19551999.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">To versioner: The End of the Affair (1955/1999) [Bogen og filmen]</span></a>.</b></span><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><b>NOTER</b></span></div><div><span><div class="separator" style="clear: both; font-family: arial; text-align: center;"><br /></div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMDxi69e-ESSrAvgivvw66jAVXzSaju5EQdcivxMPUzZY93tjhFXehagG0OVTViVLUvpY5kg2yRgW3BPQBxNMmC-HkZjBnSst36cqbMJ8hdKx9QagiBgeIVZVMc_yz5-HOPlXVTHSeRYlugaZ2q6oG1SgPPp3L1ZjGComSzm55CGY-niIkh7j4_2-rYw/s152/vivien-greene1.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="152" data-original-width="130" height="152" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMDxi69e-ESSrAvgivvw66jAVXzSaju5EQdcivxMPUzZY93tjhFXehagG0OVTViVLUvpY5kg2yRgW3BPQBxNMmC-HkZjBnSst36cqbMJ8hdKx9QagiBgeIVZVMc_yz5-HOPlXVTHSeRYlugaZ2q6oG1SgPPp3L1ZjGComSzm55CGY-niIkh7j4_2-rYw/s1600/vivien-greene1.jpg" width="130" /></a></div>*) Vivien Dayrell-Browning (1904-2003) var selv forfatter og forlagsredaktør. Hun var kun 15 år, da hun fik udgivet sin første bog, <i>The Little Wings</i>, og blev ansat hos forlæggeren Basil Blackwell. Vivien og Graham Greene blev gift i 1927, fik to børn sammen og gik fra hinanden i 1947, da Greene forlod sin familie for at leve sammen med Lady Catherine Walton (det er baggrunden for affæren i <i>The End of the Affair</i>). Ægtefællerne blev aldrig skilt, da det ville stride mod katolicismens dogmer. Vivien begyndte i krigsårene at samle på gamle dukkehuse, som hun satte i stand. Med tiden blev hun en af verdens førende eksperter på sit felt. Hun ejede mere end 1500 dukkehuse og fik opført Rotundaen i Oxford for at kunne udstille dem. Hun byggede selv eksakte skalamodeller af historiske bygninger som dukkehuse. </b></span></span><span style="font-family: arial; font-size: x-small;"> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhT7vgrTVi6v14M0u1hYv8B-ckX85kMJSO6CxvGuxQOJ5OeDJ3FqIB9pd6Z807AnLdwjXEEHd-kbOKXQEQXpgTTUWwkmDjDLzLWxdF0JMzYxJDvYggyY3x2SuyAZeyEXbMP4QnghHhyphenhyphenhvfdvEsNb9Rgvb3YSTTZUOhRw1uTCVA4CT8KORUeyRhO78DHEA/s1213/greene%20vivien%20collection.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1213" data-original-width="961" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhT7vgrTVi6v14M0u1hYv8B-ckX85kMJSO6CxvGuxQOJ5OeDJ3FqIB9pd6Z807AnLdwjXEEHd-kbOKXQEQXpgTTUWwkmDjDLzLWxdF0JMzYxJDvYggyY3x2SuyAZeyEXbMP4QnghHhyphenhyphenhvfdvEsNb9Rgvb3YSTTZUOhRw1uTCVA4CT8KORUeyRhO78DHEA/s320/greene%20vivien%20collection.jpg" width="254" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_5VDm2BlyvgZrHrQNcJLGqOv12M27fJpCZwScqicsr-KScbegRoYwlr4MLzRrrC_DaU1oGC0wEZuqo2na1Tv_xiphewLlwZg-oJ5cuRK2vfrmsq4R4us26oMy7c-NGoc3fDJ3i2prPeMG4bmyMcT2JB_VNw2vYrXk0to1GNjHlrMvJLyoxfZaQZVvYA/s5360/Billede%20(999).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5360" data-original-width="3656" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_5VDm2BlyvgZrHrQNcJLGqOv12M27fJpCZwScqicsr-KScbegRoYwlr4MLzRrrC_DaU1oGC0wEZuqo2na1Tv_xiphewLlwZg-oJ5cuRK2vfrmsq4R4us26oMy7c-NGoc3fDJ3i2prPeMG4bmyMcT2JB_VNw2vYrXk0to1GNjHlrMvJLyoxfZaQZVvYA/s320/Billede%20(999).jpg" width="218" /></a></div></div></div><div><span><div class="separator" style="clear: both; font-family: arial; text-align: center;"><br /></div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>**) Citeret efter Nathaniel Hawthorne: <i>Huset med de syv gavle</i>. Oversat efter »The House of the Seven Gables« (1851) og med en efterskrift af Hans-Jørgen Birkmose. 286 s. Forlaget Klim, 2016. Birkmoses eksemplariske Hawthorne-udgave (af tre af de fire store romaner – for desværre mangler <i>The Marble Faun </i></b></span></span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><i>– </i> og et bind med vigtige noveller) er den første oversættelse, som inkluderer Hawthornes egne forord og indrammende kommentarer. Teksten forelå ikke på dansk, da jeg skrev Greenes nekrolog i 1991. Derfor stod der i første udgave af teksten:</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> »Når en forfatter kalder sit værk en Romance, behøver man næppe påpege, at han ønsker at påkalde sig en vis frihed, i forhold til både form og stof, som han ikke ville have følt sig berettiget til at gøre brug af, hvis han havde erklæret, at han skrev på en Roman. Sidstnævnte kompositionsform tilstræber en omhyggelig trofasthed, ikke blot med hensyn til det mulige, men også over for det sandsynlige og almindelige forløb af et menneskes erfaring. Derimod har den førstnævnte form – skønt den som kunstværk må underkaste sig lige så strenge love, og skønt den forsynder sig utilgiveligt, hvis den afviger fra sandheden i det menneskelige hjerte – dog en ret til at præsentere denne sandhed under omstændigheder, der i høj grad vælges og skabes af forfatteren selv. Hvis han synes, kan han manipulere sit atmosfæriske medium på en måde, som fremhæver eller nedtoner lysene og gør billedets skygger dybe og rige.«</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCtUWD0io6KHiLQQIy3M_TXFGJ1qL556sXDk7j-tOMT88hxnJzE8-uZJQUzro6gYcRv4dH35hUBydKa37Mr7G0aBaRxHwpoco8YnkIhEWOmWG2jNacsVF8oSzC4FXLbOFVQMaGdMp3qre8RerbwdQ2LVGHQM-5CXSMwaIbJLf7vvsl-vEz_csx-cwvew/s2465/the-human-factor_ccf1147e-2.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1824" data-original-width="2465" height="296" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCtUWD0io6KHiLQQIy3M_TXFGJ1qL556sXDk7j-tOMT88hxnJzE8-uZJQUzro6gYcRv4dH35hUBydKa37Mr7G0aBaRxHwpoco8YnkIhEWOmWG2jNacsVF8oSzC4FXLbOFVQMaGdMp3qre8RerbwdQ2LVGHQM-5CXSMwaIbJLf7vvsl-vEz_csx-cwvew/w400-h296/the-human-factor_ccf1147e-2.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><span>*** Tom Stoppard skrev manuskriptet til Otto Premingers 1979-filmatisering af <i>The Human Factor</i>. Castingen er bemærkelsesværdig: <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/forbrydelserne-bliver-strre-en-ny-roman.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Nicol Williamson</span></a> som Maurice Castle, der forråder sit land med de bedste motiver; Derek Jacobi som kollegaen Davis, der bliver likvideret uden grund. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/06/richard-attenborough-chaplin-1992.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Richard Attenborough</span></a>, som spillede Pinkie i 1947-versionen af <i>Brighton Rock, </i>har lejlighed til at lukke en cyklus i rollen som oberst Daintry, den mindst hensynsløse efterretningsofficer. Richard Vernon og John Gielgud er de kyniske spionchefer; Ann Tood har sin sidste filmrolle som Castles mor. I rollen som Sarah Castle ses </span><span>Iman Mohamed Abdulmajid, som i 1979 var (ny)gift med basketballspilleren Spencer Haywood. Parret gik fra hinanden i 1987, og Iman blev gift med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/01/adel-forpligter-david-bowie-i-90erne.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">David Bowie</span></a> i 1992. </span></b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Produktionen havde mange udfordringer. Preminger solgte ud af sin kunstsamling for at færdiggøre arbejdet. Filmen fik ikke et ben til jorden. Den blev set som sub-John le Carré-materiale og kom ikke i dansk distribution. Den er ujævn, snarere end den er dårlig. Der er pinlige og overflødige scener, hvor Robert Morley gør store øjne og savler over stripperne på en <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/edgar-wright-last-night-in-soho-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">natklub i Soho</span></a>, men samme Morley er meget præcis i sin skildring af speciallægen, som effektuerer efterretningsfolkenes likvideringer med faglig entusiasme.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Nicol Williamson er atypisk nedtonet og varm. Som russisk muldvarp er han den eneste, der holder fast i sine idealer. Ved ankomsten til Moskva bliver han mødt af filmens Kim Philby-figur. Han ved, at han aldrig får sin kone og søn at se igen, da de taler i telefon sidste gang. Her har Greene og le Carré fuld fællesmængde. Begge fastholder den lakoniske hjerteløshed i efterretningsarbejdet. Begge solidariserer sig med den desillusionerede humanist, der forråder sit land i god tro. Men hos Greene er der ingen empatisk George Smiley, og kynismen er om muligt mere koksgrå og vilkårlig.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Filmen var længe så godt som forsvundet. Nu kan en blu-ray rekvireres fra Warner Archives, og <i>The Human Factor</i> bliver streamet på Apple TV. Det samme gælder <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/bogen-og-filmen-kurt-vonneguts.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">George Roy Hills</span></a> 1984-filmatisering af John le Carrés <i>The Little Drummer Girl </i>(1983, da. <i>Iscenesat</i>) med Diane Keaton i hovedrollen. Også den film har været lagt væk lidt for længe.</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSun8ZjRq2jnuD_SjyejLwBNNbdAXV5jAfuWEfN3d3d-Cxy3k7iOJkyQ3csdD4IQGfPqxNKiVXsXfcRG4sAnleiurj7TjHgdZ2GPljedhXfYafF1JHCGPy6QIOySLOcw3SSILOQSbamjLBJZZ5jPUgTFs_zISHsZmjTCzyjUCPi2a99n5sHWgEoXDvzw/s260/resizeimage-2.php_-14b.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="190" data-original-width="260" height="169" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSun8ZjRq2jnuD_SjyejLwBNNbdAXV5jAfuWEfN3d3d-Cxy3k7iOJkyQ3csdD4IQGfPqxNKiVXsXfcRG4sAnleiurj7TjHgdZ2GPljedhXfYafF1JHCGPy6QIOySLOcw3SSILOQSbamjLBJZZ5jPUgTFs_zISHsZmjTCzyjUCPi2a99n5sHWgEoXDvzw/w231-h169/resizeimage-2.php_-14b.jpeg" width="231" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhx5_AOLZFckZS6JiKx21zG-Ep3d1NbyyPf0JYAWciJsVUCPLMKvSXBQUll_kTN2m9_e4LGfIO9TEjUQODBrQ97tLEnKkiyoxMD9ac54Y3dmspzTWSgApBAAzuNOiuDKNgtlm2umkRFYk1jS18oSEehX_gEsk0sv2ghyphenhyphenLgW3rWdLH4lj73QuH1NLKL0UA/s239/resizeimage.php_-23b.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="182" data-original-width="239" height="169" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhx5_AOLZFckZS6JiKx21zG-Ep3d1NbyyPf0JYAWciJsVUCPLMKvSXBQUll_kTN2m9_e4LGfIO9TEjUQODBrQ97tLEnKkiyoxMD9ac54Y3dmspzTWSgApBAAzuNOiuDKNgtlm2umkRFYk1jS18oSEehX_gEsk0sv2ghyphenhyphenLgW3rWdLH4lj73QuH1NLKL0UA/w222-h169/resizeimage.php_-23b.jpeg" width="222" /></a></div></div></div><div><span><div class="separator" style="clear: both; font-family: arial; text-align: center;"></div><br /><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>**** »Under the Garden« blev dramatiseret for tv i antologiserien <i>Shades of Greene</i>, som Alan Cooke producerede for Thames Television 1975-76. Det er en af mange seværdige serier fra tiden (og især fra BBC-konkurrenten ITV, hvor produktioner fra Granada, Thames og London Weekend Television blev sendt første gang), som bare forsvandt, typisk af rettighedshensyn eller fordi selskaberne, som stod bag, blev afviklet. <i>Shades of Greene</i> blev, så vidt jeg kan se, ikke sendt i dansk tv. I hvert fald er den ikke med i Kaare Schmidts opslagsværk <i>TV i 70'erne </i>(1981), som er næsten uundværligt, hvis man vil løse den slags mysterier. Det må derfor have været »på Sverige«, vi så den. Serien gjorde så meget indtryk, at jeg købte tie-in-udgivelsen fra Bodley Head og Heinemann, som samarbejdede i den anledning.</b></span></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><i> Shades of Greene</i> samler 18 noveller, der i serien er dramatiseret af gode forfattere som William Trevor, Clive Exton, Philip Mackie og Robin Chapman. John Mortimer er en slags hovedforfatter, og Greene har selv bearbejdet »Alas, Poor Maling«. Instruktørerne er Michael Apted, Alastair Reid, Graham Evans, Peter Hammond, Philip Saville, Herbert Wise og Alan Cooke selv. Der er skuespillernavne som Paul Scofield, Roy Kinnear, Virginia McKenna, Denholm Elliott, John Gielgud, Betsy Blair, Susan Penhaligon, Brian Cox, John Le Mesurier, Brian Glover, Michael Gough og Geneviève Page.</b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b> Kun én episode har fået et liv. Det er »The Destructors« (instrueret af Michael Apted efter manus af John Mortimer), hvor unge begår hærværk og ødelægger traditionelle værdier for anarkiets og smertevirkningens skyld. Ideen blev på samme tid taget op af John Fowles i novellen »Poor Koko« (»Sølle Koko«) fra <i>The Ebony Tower</i> (1976, da. <i>Ibenholttårnet</i>) og senere af bl.a. filmskaberen <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/camper-303-bedste-biograffilm-2019-nr-9.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Hans Weingartner</span></a> i <i>Die fetten Jahre sind vorbei</i> (2004, da. <i>The Edukators</i>), hvor <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/landet-bag-muren-good-bye-lenin-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Daniel Brühl</span></a>, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/05/den-tyske-rose-sophie-scholl-1921-1943.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Julia Jentsch</span></a> og Stipe Erceg begår hærværk <i>for the hell of it</i> og for at </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><b style="font-family: helvetica;">opdrage</b><span style="font-family: helvetica;"><b>«</b></span><b style="font-family: helvetica;"> offeret, hvis hjem bliver ødelagt.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Der er otte noveller fra samlingen <i>May We Borrow Your Husmand?</i> (1967, da. <i>Må vi låne din mand?</i>) og ni fra <i>Twenty-one Stories</i> (1954, da. <i>21 noveller</i>). Også »Dream of a Strange Land« (»Drømmen om et fremmed land«) fra <i>A Sense of Reality</i> indgår. Jeg er aldrig kommet tættere på et gensyn med »Under the Garden« end tre grynede stillbilleder fra <a href="https://cstonline.net/shades-of-blue-and-greene-by-leah-panos/" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">en anden obskur blog</span></a>. Jeg læste med genkendelse »The Crystal Garden«, den tredje af de forbundne fortællinger i Jonathan Coes <i>Number 11</i> (2015), hvor en cinefil samler omkommer under sin jagt på en glemt og aldrig (før netop i dødsøjeblikket) genfunden film. Jeg vil tro, at Coe sætter pris på Greene. I hvert fald deler de blikket for vemod og melankolsk ironi. </b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhd-fvFEPFx6Vqfw8TEzezhuqy3Pm_kTXxtUrR61ccocGzE8Jx94b1h-l9wkFqiQp0O-cDPIlM86VY09c8QXrlRn-QNpvb4Fgn5fICvtg3LtfMwSpya4xhBOP_5I_Nbn483SzRP6Xn86DBHCctPVDTPdcPoJhI3XGieEOLhpscS0Efe8L_23TJquhTjsQ/s4519/Greene%20Shades.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4519" data-original-width="2817" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhd-fvFEPFx6Vqfw8TEzezhuqy3Pm_kTXxtUrR61ccocGzE8Jx94b1h-l9wkFqiQp0O-cDPIlM86VY09c8QXrlRn-QNpvb4Fgn5fICvtg3LtfMwSpya4xhBOP_5I_Nbn483SzRP6Xn86DBHCctPVDTPdcPoJhI3XGieEOLhpscS0Efe8L_23TJquhTjsQ/s320/Greene%20Shades.jpg" width="199" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDk6s2Rv2eC_D6JiI-BKzob3iitDCujRQ-cknPxKYamRR6e9NedfSR8ZfLlhI3r8fwNfPb6-A1EUi1oMRZTJ8tPyBtVVjHhmKqbzP4y4aZtVrETvVTFkkCusEwTCRvzvrbVz_SPUS2YDdNoY3Zoui-Wb_7bOG-voukTrOCjjY7C3ogxN2yQUsw_D_dyA/s5012/Greene%20Dangerous%20Edges.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5012" data-original-width="3240" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDk6s2Rv2eC_D6JiI-BKzob3iitDCujRQ-cknPxKYamRR6e9NedfSR8ZfLlhI3r8fwNfPb6-A1EUi1oMRZTJ8tPyBtVVjHhmKqbzP4y4aZtVrETvVTFkkCusEwTCRvzvrbVz_SPUS2YDdNoY3Zoui-Wb_7bOG-voukTrOCjjY7C3ogxN2yQUsw_D_dyA/s320/Greene%20Dangerous%20Edges.jpg" width="207" /></a></div></div></div><div><span><div class="separator" style="clear: both; font-family: arial; text-align: center;"><br /></div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>***** Samme Richard Greene, som ikke nedstammer fra hovedpersonen, redigerede korrespondancen i <i>A Life in Letters </i>(1991). <i>The Unquiet Englishman</i> er den amerikanske titel. I England udkom bogen med rabaldertitlen <i>Russian Roulette: The Life and Times of Graham Greene</i>. Jeg har selv haft megen glæde af de kritiske essays i <i>Dangerous Edges of Graham Greene: Journeys with Saints and Sinners</i> (red. Dermot Gilvary & Darren J.N. Middleton), som udkom på Continuum i UK i 2011 med et forord af David Lodge og en efterskrift af Monica Ali. For ikke at tale om to fine bokssæt med forfatterskabets hovedværker, der blev særtrykt af The Folio Society i 1996 (<i>The Complete Entertainments</i>) og 1997 (<i>The Great Novels</i>) med kongeniale illustrationer af Geoff Granfield + nyttige forord af kendte og kyndige Greene-fans.</b></span></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjq3si6vtl9RtMAm7plTU999m4hysPtyhpZQtGb8QDf_ZXhDwMErXxVH5HPzShxFfhhuH8_IzfP6iPUMz9b1tMAZQ_1pBgiRDIWNrVLuHxiOO_jhT7Tlgz-aM8HcqXxEfnKU2lWTaiiwDm1CcZToepXojv_vkEscLMoDcm1d9EnNzBtVur7Jd7KXwygbA/s5510/Greene%20FSBoxBlueAret.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5510" data-original-width="3556" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjq3si6vtl9RtMAm7plTU999m4hysPtyhpZQtGb8QDf_ZXhDwMErXxVH5HPzShxFfhhuH8_IzfP6iPUMz9b1tMAZQ_1pBgiRDIWNrVLuHxiOO_jhT7Tlgz-aM8HcqXxEfnKU2lWTaiiwDm1CcZToepXojv_vkEscLMoDcm1d9EnNzBtVur7Jd7KXwygbA/s320/Greene%20FSBoxBlueAret.jpg" width="207" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiQqpmWAAQwaO-UqlRcygUtJQOjjBnTONw_mNoN10neNY2SW1hcCRDq-1O-asGSNko9Lb_P6bsEG9CqEydr1rSKNCRep9-X27Jz6x-3Jtq54s-aShfcQmmELF-Ozt8b6i6dQeeAT2aWzYXP_CeMxPzh3vlgGGGc3Ne2XbiIZQbvVQTw1WZmgjO2vUJHRg/s5551/Greene%20FSBoxBlueSpinesAb.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5551" data-original-width="3824" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiQqpmWAAQwaO-UqlRcygUtJQOjjBnTONw_mNoN10neNY2SW1hcCRDq-1O-asGSNko9Lb_P6bsEG9CqEydr1rSKNCRep9-X27Jz6x-3Jtq54s-aShfcQmmELF-Ozt8b6i6dQeeAT2aWzYXP_CeMxPzh3vlgGGGc3Ne2XbiIZQbvVQTw1WZmgjO2vUJHRg/s320/Greene%20FSBoxBlueSpinesAb.jpg" width="220" /></a></div></div></div><br /><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjg8C65IAyNueAFNMJm68cDcL-uFPQ9SAscEckqLfijE40vCb3R-C5QgRcTAidPtI80-S4PBaPK1Ajh0zjZWdc1wCfu2uol_gBpT5FP7cDI3axWh6pSz1FOE1C-LYSPhnpheyy9ShS__fbrih-6DYJQsakPB6gk8EJPQ_TdeMkvu6oidxj3OcT5Z_IiMQ/s5587/Greene%20FSBoxGreenA.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5587" data-original-width="3574" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjg8C65IAyNueAFNMJm68cDcL-uFPQ9SAscEckqLfijE40vCb3R-C5QgRcTAidPtI80-S4PBaPK1Ajh0zjZWdc1wCfu2uol_gBpT5FP7cDI3axWh6pSz1FOE1C-LYSPhnpheyy9ShS__fbrih-6DYJQsakPB6gk8EJPQ_TdeMkvu6oidxj3OcT5Z_IiMQ/s320/Greene%20FSBoxGreenA.jpg" width="205" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0WFNfO5DUEKfryubjzY6ifpUTN5j595upvzHD2f6TGDZAWO3jLon4GLC8o3KEjZxO36SsSrxqdJf_dXbyugnaUvgX2Ah09B1BSePMuaCye5RHpuLBJyLHDj1eDzVvlkORJUgzAyPdTVx2EmZXmh0wG8imnV3OWoWpzhbJZG22QKVVjDLGFbRtgeDmow/s5557/Greene%20FSBoxGreenSpines.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5557" data-original-width="3803" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0WFNfO5DUEKfryubjzY6ifpUTN5j595upvzHD2f6TGDZAWO3jLon4GLC8o3KEjZxO36SsSrxqdJf_dXbyugnaUvgX2Ah09B1BSePMuaCye5RHpuLBJyLHDj1eDzVvlkORJUgzAyPdTVx2EmZXmh0wG8imnV3OWoWpzhbJZG22QKVVjDLGFbRtgeDmow/s320/Greene%20FSBoxGreenSpines.jpg" width="219" /></a></div></div></div><br /><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Fotos: National Portrait Gallery, The Bodley Head, Penguin Random House, Gyldendal, Forlaget KLIM, Facsimile Dust Jackets, LLC, The Folio Society, CineMaterial, MovieStillsDB, FilmAffinity, The Criterion Collection, Wikimedia Commons, YouTube.</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i><br /></i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Hovedparten af teksten er skrevet i april 1991 som Greenes nekrolog og trykt (med rubrikken »Manden i tågen«) i Revue Verdenslitteraturen 1991 (Samleren/ Dagbladet Information, 1991). Noterne er nyskrevne i oktober 2023.</i></span></div>Unknownnoreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-37800536211762719092024-01-02T23:30:00.005+01:002024-01-03T22:54:26.042+01:00Found Footage | Matt Reeves: Cloverfield (2008)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBOooSwbAyefM1f6YppuubtVnSsNf5WE08-tKes1AG3AToOGCeesIybPGwp-XUzufXzuBvZFQ7teZamg8aJBR3ISPhgPlR9qjlQywRBIZU6H1d_DdaGQYnwO2FibsbOyVpvtZoP73n_i1n4EPKmJlGS6J7d6u04SFKqmR6IUcsPAA-LYb7kMoTTFXU82S-/s5000/cloverfield_66063a85.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="3375" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBOooSwbAyefM1f6YppuubtVnSsNf5WE08-tKes1AG3AToOGCeesIybPGwp-XUzufXzuBvZFQ7teZamg8aJBR3ISPhgPlR9qjlQywRBIZU6H1d_DdaGQYnwO2FibsbOyVpvtZoP73n_i1n4EPKmJlGS6J7d6u04SFKqmR6IUcsPAA-LYb7kMoTTFXU82S-/w432-h640/cloverfield_66063a85.jpg" width="432" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>KATASTROFISK KLØVERMARK</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>Banebrydende found footage</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN</span><div><span style="font-family: arial;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjP_MkeWR7qp-aF_6MtjgvWZUpmIMRDZ-6y5i9fsMJRGCU76ZOvL3rQ0Pov50LZpZ8cOU6uTU8BbD_4aEtLCEkoc9vYJftyGTrZjA0ncRAzBylX9nEswo2TOIPxMb8Ebm5Ml_S5X6QQVpr5BzkZhjZMqNG9cMUqpVx3H-GeMSvIuHBLhZEs6q33M7VMjlu_/s1920/cloverfield_1f1529ff.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjP_MkeWR7qp-aF_6MtjgvWZUpmIMRDZ-6y5i9fsMJRGCU76ZOvL3rQ0Pov50LZpZ8cOU6uTU8BbD_4aEtLCEkoc9vYJftyGTrZjA0ncRAzBylX9nEswo2TOIPxMb8Ebm5Ml_S5X6QQVpr5BzkZhjZMqNG9cMUqpVx3H-GeMSvIuHBLhZEs6q33M7VMjlu_/w400-h225/cloverfield_1f1529ff.jpg" width="400" /></a></div>BAG den poetisk uudgrundelige titel gemmer sig en heftig filmoplevelse, som vokser ud af formen og de fælles mareridt, der lever i kulturen <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/09/efterbilleder-terrorangrebet-i.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">efter 9/11</span></a>. </span><span style="font-family: arial;">Umiddelbart før årtusindeskiftet blev gyseren <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2024/01/found-footage-blair-witch-project-1999.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>The Blair Witch Project</i></span></a></span><span style="font-family: arial;"> (1999) et fænomen ved at fortælle og fremstå som </span><i style="font-family: arial;">found footage</i><span style="font-family: arial;">, dvs. ubearbejdet efterladt videomateriale.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> I <i>Cloverfield</i> krænges katastrofegenren ud på samme måde. Filmen viser angiveligt indholdet af hukommelseskortet fra et digitalkamera. Fordi der optages oven på eksisterende stof, ser man af og til indklip fra tiden, som ligger før. Den strukturelle gimmick bliver både ironisk og vemodig, efterhånden som rædslerne griber om sig.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifCVSAWePp1LNkX-Xt5DHUF0s0EjD75XlLvTOaMfSvCx0asOlpkHc7cILM07xibFySizx56DnAvC_XDwk4twdrJahqmwbT5sVpQ1R93hs3rgw0h50q13f9M38wyWjckVr7gKyIfjvwr-pRdihtvnF5_zd3TnlOvnTiN5_jwcxOPAc2f4zI4Gx9o0BoQvap/s600/cloverfield_b38b54ce.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="400" data-original-width="600" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifCVSAWePp1LNkX-Xt5DHUF0s0EjD75XlLvTOaMfSvCx0asOlpkHc7cILM07xibFySizx56DnAvC_XDwk4twdrJahqmwbT5sVpQ1R93hs3rgw0h50q13f9M38wyWjckVr7gKyIfjvwr-pRdihtvnF5_zd3TnlOvnTiN5_jwcxOPAc2f4zI4Gx9o0BoQvap/w400-h266/cloverfield_b38b54ce.jpg" width="400" /></a></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrpBp0JUzhzaHBa-HGhO-dWcaYTTnO7-I37cKF84jc7QDW3Qs9cbSyJTOJuX2H9GklyKo_Peie8yrzx6C3sttdgAhgFBEh7fsOEehpkHcw7vUxklia_oFxhkSN5_itI5BrZjbJm7SvRty7YfMGjp9IBiXZpMNzetXok3QpDVNpJKa5oQeMLzbgmF_k2WjR/s3000/cloverfield_963d5b45.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2000" data-original-width="3000" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrpBp0JUzhzaHBa-HGhO-dWcaYTTnO7-I37cKF84jc7QDW3Qs9cbSyJTOJuX2H9GklyKo_Peie8yrzx6C3sttdgAhgFBEh7fsOEehpkHcw7vUxklia_oFxhkSN5_itI5BrZjbJm7SvRty7YfMGjp9IBiXZpMNzetXok3QpDVNpJKa5oQeMLzbgmF_k2WjR/w400-h266/cloverfield_963d5b45.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">HUD (T.J. Miller) begynder at filme ved afskedsfesten, der skal sende vennen Rob (Michael Stahl-David) af sted til et nyt job i Japan. Én efter én siger karaktererne farvel og præsenterer sig på den måde for publikum. Det fremgår, at Rob og Beth (Odette Yustman) er kærester; at Hud selv har særlig sans for Marlena (Lizzy Caplan); at Jason (Mike Vogel) danner par med Lily (Jessica Lucas). Alle de flimrende relationer er dybest set irrelevante. Det handler om at præsentere gruppen, der skal flygte på publikums vegne, når katastrofen rammer Manhattan mellem øjnene.<br /><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgt-GWY8ohF5ESEx4Ce7CoxdITajzTVb5XymVjJ5HZnwnG5fvOPFoE61pKuaUv0Alsyw2iaQmzEBtQrgl4r-WF1cTEAYIyZmELRuXw-HMbMbUmEKKVYXUGt1cWJhKeZTson7x0F7lO3Fz4noj9FzoaSrHRGUNUdIWRGsBfGYSYrtOTnd6xzHnkfLhs-L7vY/s1024/cloverfield_o5CgnF.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="576" data-original-width="1024" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgt-GWY8ohF5ESEx4Ce7CoxdITajzTVb5XymVjJ5HZnwnG5fvOPFoE61pKuaUv0Alsyw2iaQmzEBtQrgl4r-WF1cTEAYIyZmELRuXw-HMbMbUmEKKVYXUGt1cWJhKeZTson7x0F7lO3Fz4noj9FzoaSrHRGUNUdIWRGsBfGYSYrtOTnd6xzHnkfLhs-L7vY/w400-h225/cloverfield_o5CgnF.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEinhphnk4WJTYGliQK9aBW6TQ_IjJ_jvaNqR-pUSLxSvBCN1v2cc7QfjARLu15vtLrb43bv1HYCCvd38_LmMyIwctO_wRK8ow18pZWeysjw48R2jAcIeiZ6aZ6r2U62wBBi4IpygD5W6ymIs5oa2O9kXBmmYnELAZSqeML4i7IAavNIuafS16pb8sb7q2MJ/s1920/cloverfield_d42bd4b3.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEinhphnk4WJTYGliQK9aBW6TQ_IjJ_jvaNqR-pUSLxSvBCN1v2cc7QfjARLu15vtLrb43bv1HYCCvd38_LmMyIwctO_wRK8ow18pZWeysjw48R2jAcIeiZ6aZ6r2U62wBBi4IpygD5W6ymIs5oa2O9kXBmmYnELAZSqeML4i7IAavNIuafS16pb8sb7q2MJ/w400-h225/cloverfield_d42bd4b3.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DET sker efter tyve minutter. Først er der en rumlen, der føles som et jordskælv. Så kommer Frihedsgudindens hoved kurende hen ad Fifth Avenue, mens grønlige glimt af en gigantisk, Godzilla-lignende skabning lader sig ane bag glastårnene. Alle flygter ud i gaderne, væk fra de vaklende tårne. Hud bliver ved med at filme. Synsvinklen er den samme, som man havde på de første optagelser af terrorangrebet i 2001. Mens panikken breder sig, og militæret prøver at løse problemet, bevæger Rob og de øvrige karakterer sig mod menneskestrømmen, fordi han får et mobilopkald fra Beth, der er fanget på 37. etage i et af Midtowns korthuse.</span></div><div><br /><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWEI9LRSRNP6J3BqXO0L4CA2kiK0kLnLPQLGl1uq8uupuAM7z_mCURDvtsM97TOvr4RhK2-1Loh44b6e1HwsmOz6ii83xsE5OYPgFEfe9UVhI6Ksr4wRdzkHN_hKHD7WZ9qMG7KyhLEiMEKSq-qS6HqdaA_hyphenhyphenkKs_pyWl45kTxPhTdBTltJ5x7kULv2WbV/s3000/cloverfield_bf98c143.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2129" data-original-width="3000" height="284" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWEI9LRSRNP6J3BqXO0L4CA2kiK0kLnLPQLGl1uq8uupuAM7z_mCURDvtsM97TOvr4RhK2-1Loh44b6e1HwsmOz6ii83xsE5OYPgFEfe9UVhI6Ksr4wRdzkHN_hKHD7WZ9qMG7KyhLEiMEKSq-qS6HqdaA_hyphenhyphenkKs_pyWl45kTxPhTdBTltJ5x7kULv2WbV/w400-h284/cloverfield_bf98c143.jpg" width="400" /></a></div><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDBmV6w4NJ8kH97-JvF_7J9CIDAaEEmfF2k7xk-lehQPVPlMdGSxSt5sn6YxXaV_bsZEFGadf8MCmcQz0FDbrEjMfetepB5ASmky8-Cp7EvS0hKCCKyRpLE0UAdMVfuK2hpLC7M_cpGGanzqgcRRHxGXtZfIyMM9VqT7wcigNWG8QegoD1TCmssPcA9Bgb/s1000/Cloverfield.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="1000" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDBmV6w4NJ8kH97-JvF_7J9CIDAaEEmfF2k7xk-lehQPVPlMdGSxSt5sn6YxXaV_bsZEFGadf8MCmcQz0FDbrEjMfetepB5ASmky8-Cp7EvS0hKCCKyRpLE0UAdMVfuK2hpLC7M_cpGGanzqgcRRHxGXtZfIyMM9VqT7wcigNWG8QegoD1TCmssPcA9Bgb/w400-h240/Cloverfield.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">ALT er set før i mange versioner: evakueringen, plyndringen, for den sags skyld monstret, der skyder ryg og slår ikoniske vartegn omkuld med sin hale. Imidlertid skaber <i>Cloverfield</i> faktisk en ny og effektiv vinkel på stoffet. Det er trættende at følge de rystede billeder, men formen gør sin virkning. Man er del af noget virkeligt og får til stadighed kun fragmenter at se. Intens er især en sekvens, som udspiller sig i undergrundsbanen, hvor også rotterne flygter fra de kravlende organismer – enten yngel eller gigantiske lus –</span><span style="font-family: arial;"> der drysser af moderuhyret. Ligesom virkelige katastrofer er filmen ikke forpligtet til at ende godt. Det kan man heller ikke beskylde den for.</span></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjfITE3g_S57w0m5_4BHlgX5tTJlx0qBJ4bfwbKZbqzA-9arGre8078FS4tnm3xH-ZnKI_YTbramv__Tcwnuc2fAA_fZrnj293oVnELpaOXzhmC8VURAaQ_KbshUf2Vbi1k2dTd32xtGGFwg2rgFJybTL40_mxlx4gMJ-TLX-ism1HqeEMwym-U2c6bdlVH/s1920/cloverfield_f900bf84.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjfITE3g_S57w0m5_4BHlgX5tTJlx0qBJ4bfwbKZbqzA-9arGre8078FS4tnm3xH-ZnKI_YTbramv__Tcwnuc2fAA_fZrnj293oVnELpaOXzhmC8VURAaQ_KbshUf2Vbi1k2dTd32xtGGFwg2rgFJybTL40_mxlx4gMJ-TLX-ism1HqeEMwym-U2c6bdlVH/w400-h225/cloverfield_f900bf84.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkmlzNMSPfEjo8YIEXaYNokOTH4uENuCNmJhmH1aFTaiOGEY_6riMXP8BaVr0qMjC5s85npz_0ZENR4DFkxhDNKEx-LUhiy4iZXbZwh7_dorRfgtx1SYGuS5iZ0lFIhKHoN3ghGV1e8jtZcrSSZqHCEp6Pn8ptlFwT5F52AaVGFzrOKfr80PgXNoA1aiiD/s600/cloverfield_5445f935%20(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="337" data-original-width="600" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkmlzNMSPfEjo8YIEXaYNokOTH4uENuCNmJhmH1aFTaiOGEY_6riMXP8BaVr0qMjC5s85npz_0ZENR4DFkxhDNKEx-LUhiy4iZXbZwh7_dorRfgtx1SYGuS5iZ0lFIhKHoN3ghGV1e8jtZcrSSZqHCEp6Pn8ptlFwT5F52AaVGFzrOKfr80PgXNoA1aiiD/w400-h225/cloverfield_5445f935%20(1).jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/jj-abrams-super-8-2011-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">J.J. ABRAMS</span></a>, manden bag den genrekrydsende tv-serie <i>Lost</i> (2004-2010), har udviklet <i>Cloverfield</i> sammen med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/12/comics-culture-matt-reeves-batman-2022.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Matt Reeves</span></a> (<i>The Pallbearer</i>) og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/bad-times-at-el-royale-2018-noir-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Drew Goddard</span></a>, som er en af veteranerne fra <i>Lost</i>. Filmen var et hit i sit hjemland. Har den muligvis noget på hjerte? I så fald er det ikke et positivt budskab. Alle bliver ædt, og der er ingen moralske trøstepræmier, mens militæret iværksætter Operation Fuld Hammer, som vil bombe problemet til <i>kingdom come</i>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;"> Filmen fik to »</span><span style="font-family: arial;">conceptual sequels</span><span style="font-family: arial;">«</span><span style="font-family: arial;">, <i>10 Cloverfield Lane</i> (2016) og <i>The Cloverfield Paradox</i> (2018), som hverken er rigtige fortsættelser eller udvikler etterens æstetik. </span><span style="font-family: arial;">I det mindste deler </span><i style="font-family: arial;">Cloverfield</i><span style="font-family: arial;"> ikke tidens glæde ved sadistisk horror, og i sit formsprog er filmen oprigtigt nyskabende. Jeg vil faktisk anbefale den. Det er lidt som at prøve en ny rutschebane, der trods alt lever op til lidt af sin </span><i style="font-family: arial;">hype</i><span style="font-family: arial;">.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/xslg3LM_MS4" width="320" youtube-src-id="xslg3LM_MS4"></iframe></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><span style="font-family: arial;"><i>Cloverfield. Instr.: Matt Reeves. Manus: Drew Goddard. Foto: Michael Bonvillain. 85 min. USA 2007. Dansk premiere: 01.02.2008.</i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiw8JgriiX4o0HiAO9AYuBiRQKG0eq6ZFiSqOoCT9FsILF5BOdSsYp9CjmTVF93YX9uJNO4K2txmfdyIiWtA0j88XcE4gyaEp-ffFUJaR6Su2idkEblqCME6BpJsDl9bzZkc2aVpULr8-4InOaSrAq8I5V41pos3cs5PNgy8NuD4stydnl-_3KDa0okKgIN/s2175/cloverfield_9a11fd05.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2175" data-original-width="1520" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiw8JgriiX4o0HiAO9AYuBiRQKG0eq6ZFiSqOoCT9FsILF5BOdSsYp9CjmTVF93YX9uJNO4K2txmfdyIiWtA0j88XcE4gyaEp-ffFUJaR6Su2idkEblqCME6BpJsDl9bzZkc2aVpULr8-4InOaSrAq8I5V41pos3cs5PNgy8NuD4stydnl-_3KDa0okKgIN/s320/cloverfield_9a11fd05.jpg" width="224" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUUApRhcDQKULMOKOonAm7oMQyeYqhdYKmqI5yIN9Zc2lmQJS3T0bcNdnUhq8r85Ij1TLD80a7rcD9tiTjpJcZF8a2ssaEzrIgdlykG-L3VBtYnfvjKnIK4fpH-fOzmTvTaKqKVcWJSUvpUuv8JERHT9feoTCm8xdDYC3ICJAvSWZ2aKwI9TucxrSqKd2m/s2226/cloverfield_56a247da.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2226" data-original-width="1563" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgUUApRhcDQKULMOKOonAm7oMQyeYqhdYKmqI5yIN9Zc2lmQJS3T0bcNdnUhq8r85Ij1TLD80a7rcD9tiTjpJcZF8a2ssaEzrIgdlykG-L3VBtYnfvjKnIK4fpH-fOzmTvTaKqKVcWJSUvpUuv8JERHT9feoTCm8xdDYC3ICJAvSWZ2aKwI9TucxrSqKd2m/s320/cloverfield_56a247da.jpg" width="225" /></a></div></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Fotos: Paramount Pictures/ Bad Robot/ Cloverfield Productions/ UIP/ CineMaterial/ MovieStillsDB</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, SF Anytime</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Teksten trykt som Filmrevy i Weekendavisen Kultur 01.02.2008.</i></span></div></div></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-82906435412463224392024-01-01T23:28:00.001+01:002024-01-03T22:52:45.260+01:00Found Footage | The Blair Witch Project (1999) [Horror 100]<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0PdL0KcO_XqOtT_Pki9SJrBQvilhF0y5z8ww1ZRkmZWOnUd4LOq-wnCHDnqtVjhM0kt1VtjH252FFSwvqshe58AQhO-Bp0B3afx0ajxtIwaVlGPaFtLS3gtPEFn5DijXI6g__qH62NIg38XZv16OTjXtnfVxxoOBzYetMgPdLpDulmGr61Fzf7rvtJ1oF/s3201/the-blair-witch-project_d2fca1d7.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3201" data-original-width="2195" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0PdL0KcO_XqOtT_Pki9SJrBQvilhF0y5z8ww1ZRkmZWOnUd4LOq-wnCHDnqtVjhM0kt1VtjH252FFSwvqshe58AQhO-Bp0B3afx0ajxtIwaVlGPaFtLS3gtPEFn5DijXI6g__qH62NIg38XZv16OTjXtnfVxxoOBzYetMgPdLpDulmGr61Fzf7rvtJ1oF/w438-h640/the-blair-witch-project_d2fca1d7.jpg" width="438" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /><b>IND I SKOVEN</b><br /><i>Fra æstetisk outlier til ny hjørnesten</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiyGlKk6dyX7tFvGAD73Dic9e4hx5VALsZ5W4tq5gnuz7uNfR4DDVxyySZCu-6o47LYz6KaydovbjWCdVsbMNhM-MUBZly5zErUh3-PBh0NM2CtiY1bN6KKffwR9XcMOvGa3VubZsNHXfOsUcU_CNw2TSHaao10_NFy3iiEveOHjMHSqRM_tCxrJxSLxU7A/s579/A9_Graphic_TheBlairWitchProject%20b.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="380" data-original-width="579" height="210" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiyGlKk6dyX7tFvGAD73Dic9e4hx5VALsZ5W4tq5gnuz7uNfR4DDVxyySZCu-6o47LYz6KaydovbjWCdVsbMNhM-MUBZly5zErUh3-PBh0NM2CtiY1bN6KKffwR9XcMOvGa3VubZsNHXfOsUcU_CNw2TSHaao10_NFy3iiEveOHjMHSqRM_tCxrJxSLxU7A/s320/A9_Graphic_TheBlairWitchProject%20b.jpg" width="320" /></a></div>DECEMBER 1999: DEN kommercielle baggrund for Blair Witch-legenden er så usædvanlig, at den ikke helt kan udelades fra en kritisk vurdering af filmen, der i mange henseender deler teknisk præmis og æstetisk metode med de danske Dogme 95-film.</span><br /><div><span style="font-family: arial;"> I 1990 mødte Daniel Myrick (f. 1963) og Eduardo Sánchez (f. 1968) hinanden på University of Central Florida, hvor begge studerede film. De fandt sammen i en lidenskab for det bizarre, for udførlige konspirationsteorier og okkulte gys af typen, der virkelig bliver under huden. I fællesskab realiserede de afgangsfilmen <i>Fortune</i>, og da de sammen med Gregg Hale (f. 1966), en forhenværende kommandosoldat, etablerede produktionsselskabet Haxan i Orlando, var et af pionerprojekterne kortfilmstrilogien <i>Black Chapters</i>, der udspringer af samme psykologi som Chris Carters kultserier <i>The X-Files</i> (1993-2018) og <i>Millennium</i> (1996-1999). Haxan producerede i øvrigt reklamefilm og instruktionsvideoer af forskellig art.*<br /><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjVn9QtJZ9w3YfMvqHwErDyT1LCfRAIkM1zdErcaGDky4_yXFMCqqedSksPv4mFbetOQQXYCyKdV7nsmBZWwbZsxpw-mCp9jNSbajmawWXtk6mtmcNWj5YhsJjxxizrbSjSRI0Rka6vSIzUtpCqwaqhXQktKTIszHlvQzKJhyphenhyphenk134U-qYHQEvZL7hzVqIMp/s1216/Blair%20Witch%20bw%202023-12-23%20(1).png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="695" data-original-width="1216" height="229" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjVn9QtJZ9w3YfMvqHwErDyT1LCfRAIkM1zdErcaGDky4_yXFMCqqedSksPv4mFbetOQQXYCyKdV7nsmBZWwbZsxpw-mCp9jNSbajmawWXtk6mtmcNWj5YhsJjxxizrbSjSRI0Rka6vSIzUtpCqwaqhXQktKTIszHlvQzKJhyphenhyphenk134U-qYHQEvZL7hzVqIMp/w400-h229/Blair%20Witch%20bw%202023-12-23%20(1).png" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">POINTEN</span><span style="font-family: arial;"> er, at Myrick og Sánchez ikke havde kontakt med den etablerede filmindustri. <i>The Blair Witch Project</i>, parrets debut i spillefilmslængde, blev produceret for 60.000 dollars. På en gængs produktion kan man ikke engang lave fortekster for beløbet. Derfor er filmens succes i sig selv et eventyr, der betager den amerikanske underholdningsindustri. </span></div><div><span style="font-family: arial;"><i> The Blair Witch Project </i>blev en af sommerens mest sete film i USA og fik alene dér solgt billetter for 140 mio. dollars. Filmen har spillet sig hjem 1.000 gange, hvilket er den suverænt bedste forretning, nogen i amerikansk film har gjort meget længe, også når man tager højde for robuste investeringer som James Camerons <i>Titanic </i>(1997)<i> </i>og George Lucas' <i>Star Wars Episode 1: The Phantom Menace </i>(1999). Endvidere lykkedes det Myrick og Sánchez at skabe et fænomen, der havde tag i internetgenerationen, endnu før filmen fik premiere. I det etablerede Hollywood vil man dræbe for den slags succes.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Den</span><span style="font-family: arial;"> håndholdte gyser blev vist på Sundance Festivalen i januar 1999 og begejstrede sit publikum, men fra branchens side blev den betragtet med skepsis. Derfor kunne det lille distributionsselskab Artisan sikre sig filmen for et beskedent beløb. På årets Cannes Festival – hvor den blev vist i Quinzainen, der løber parallelt med, men uafhængigt af hovedkonkurrencen –</span><span style="font-family: arial;"> var <i>Blair Witch Project</i> filmen, som alle lige måtte nå.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> For hver dag kom der flere gæster på det gennemarbejdede website, som i sig selv var en nyskabelse. 20 millioner klik blev det til. Da snart sagt alle vestlige nyhedsmedier havde bragt en benovet feature om fænomenet, fik filmen endelig premiere. Få film er markedsført mere kreativt.</span><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKWdYEbSNlapZqvt0j8SQ32FjmHwOCTm3oirdl5ft2ek13jC-sVTjP2wrQmR0p-xtIwsGULU7tUi7GHFfyTqBYWSqkniKNL16zmN5ZS3ZlPec2pqtD9hoUH07jI0_sSOo_xSdCQiWmkKexLZk4d-RAoKDgqapv42Krvqh8AraTxvMpIjq2N26Kmxum9Moy/s843/blair%20witch%20webs%202023-12-23%20(5).png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="579" data-original-width="843" height="275" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKWdYEbSNlapZqvt0j8SQ32FjmHwOCTm3oirdl5ft2ek13jC-sVTjP2wrQmR0p-xtIwsGULU7tUi7GHFfyTqBYWSqkniKNL16zmN5ZS3ZlPec2pqtD9hoUH07jI0_sSOo_xSdCQiWmkKexLZk4d-RAoKDgqapv42Krvqh8AraTxvMpIjq2N26Kmxum9Moy/w400-h275/blair%20witch%20webs%202023-12-23%20(5).png" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">HVAD har man så at forholde sig til, når den massive <i>hype</i> endelig udmønter sig i en almindelig dansk biografpremiere? Man har en markant og i æstetisk henseende meget original lille film, som umuligt kan leve op til sin foromtale.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Præmissen er som følger, i al sin gribende enkelhed: I oktober 1994 camperer tre filmstuderende i skovene omkring Burkittsville i delstaten Maryland, hvor man siden 1785 –</span><span style="font-family: arial;"> da den lille by endnu bar navnet Blair </span><span style="font-family: arial;">–</span><span style="font-family: arial;"> har fortalt makabre historier om heksen, der tager børn og voksne jægere til sig for at gøre unævnelige ting med deres sjæle og kroppe.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det er Heather Donahue, der vil aflevere en film om legenden som sin ambitiøse hovedopgave. Med sig har hun Joshua Leonard, der skal føre det lånte 16 mm-kamera, og den joviale lydmand Michael Williams. Alle tre er ordinære, for ikke at sige banale typer. De »spilles« selvsagt af Heather Donahue, Joshua Leonard og Michael Williams.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFbWbAznIewgz9SsZgzTEq4tOL9k2641Zw4KE_iIy_OHi7pYJPpMEfZ92kyPp6-TFqVcI3Ct337nYgEG9eu_kr0DjkD8raaWtCWBMR9sez3x6Iy_GWxhYk4cxTcWcTkZsiCoux_-bQvT-RQh4YEafnzzqT-eNIRFZBS8CpQ_h74YQvm8nt4g6vB2OQ7l6u/s788/blair%20witch%202023-12-23%20(9).png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="534" data-original-width="788" height="282" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFbWbAznIewgz9SsZgzTEq4tOL9k2641Zw4KE_iIy_OHi7pYJPpMEfZ92kyPp6-TFqVcI3Ct337nYgEG9eu_kr0DjkD8raaWtCWBMR9sez3x6Iy_GWxhYk4cxTcWcTkZsiCoux_-bQvT-RQh4YEafnzzqT-eNIRFZBS8CpQ_h74YQvm8nt4g6vB2OQ7l6u/w416-h282/blair%20witch%202023-12-23%20(9).png" width="416" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">CITATIONSTEGNENE</span><span style="font-family: arial;"> er centrale. </span><i style="font-family: arial;">The Blair Witch Project</i><span style="font-family: arial;"> gør sit betydelige indtryk ved at sætte virkeligheden i anførselstegn og bearbejde horrorgenrens arketyper i en frapperende </span><i style="font-family: arial;">cinema verité</i><span style="font-family: arial;">-æstetik, man sædvanligvis forbinder med dokumentariske produktioner. Før filmen forkynder en skærmtekst, at de alle tre forsvandt uden spor. Hvad vi ser, er angiveligt en redigeret version af nogle bånd, som blev fundet i skoven et år efter holdets forsvinden. Ingen ved, hvad der virkelig skete, og det er op til hver enkelt tilskuer at gøre filmen færdig i sit hoved. Som sagen står, kan man næppe betvivle Blair-heksens eksistens. I hvert fald endte turen grimt. Det ser vi jo selv på de rystende slutbilleder, som filmen viser lige før mørket.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDi0c2yUrxokPRbUFwtNN3P_AbAXTDfoxzTjMqZBPJrqCjUBEDZAx0uFfYwMwrSoonzfWilRlrcjrvMQwQQiW0AxNOa2yfoGdLkfCkyLiwRHBQCS2DgcopycOOh3G1gjcEi6cBBerujEqBDpOvq9q7lNsU6Y8aV73WM5w2VX-WhEDpVun_BdDpqOISjVc0/s1600/The_Blair_Witch_Project-182953006-large.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1106" data-original-width="1600" height="334" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDi0c2yUrxokPRbUFwtNN3P_AbAXTDfoxzTjMqZBPJrqCjUBEDZAx0uFfYwMwrSoonzfWilRlrcjrvMQwQQiW0AxNOa2yfoGdLkfCkyLiwRHBQCS2DgcopycOOh3G1gjcEi6cBBerujEqBDpOvq9q7lNsU6Y8aV73WM5w2VX-WhEDpVun_BdDpqOISjVc0/w484-h334/The_Blair_Witch_Project-182953006-large.jpg" width="484" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLCGMDpN4EAjLoG5RqG08f1iIJ6p30n1o6hBHKhWVnZUxccHOLJjFiX0PBX2JNpOhGfquPySOuuJQvXtKWi7E3jvN3l8lpMYVS5KNCLk3DPv-Nj4Z1ww9xZPtCVXWmRQ4BGacs37IHrWFxFimOvUS61FG1gLPG3CId3P_zsuEeKVwZkZcerPPIFSvlMhMa/s1377/Blair%20Witch%202023-12-23.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="917" data-original-width="1377" height="327" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLCGMDpN4EAjLoG5RqG08f1iIJ6p30n1o6hBHKhWVnZUxccHOLJjFiX0PBX2JNpOhGfquPySOuuJQvXtKWi7E3jvN3l8lpMYVS5KNCLk3DPv-Nj4Z1ww9xZPtCVXWmRQ4BGacs37IHrWFxFimOvUS61FG1gLPG3CId3P_zsuEeKVwZkZcerPPIFSvlMhMa/w492-h327/Blair%20Witch%202023-12-23.png" width="492" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">PRÆMISSEN er ikke mindst genial, fordi den får os til at acceptere en hob af urimeligheder og en primitiv rammefortælling. På dokumentarfacon følger vi ekspeditionens forberedelser. Heather pakker rygsæk, Michael og Joshua køber ind. Man tager hjemmefra med maven fuld af forventninger, og i Burkittsville lader en række karikerede lokale typer sig beredvilligt udspørge om hekselegendens udspring og praktiske konsekvenser for livet i den lille by.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Tonen er stiv og kartontyk. Længe ligner det tv-satire, og man har svært ved at forveksle båndene med filmet virkelighed. Stilen rendyrkes i den veloplagte »mockumentary«, <i>The Curse of the Blair Witch</i>, der fungerer som filmens »Bag kameraet«-feature og kan ses på den amerikanske dvd-udgivelse. Her udtaler holdets familie, venner og lærere sig om, hvordan Heather, Josh og Michael var.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det studentikose præg fortoner sig, da holdet når ind i den mørke skov. For det første har både vi og spillerne, der kun fik kursoriske dag-for-dag instrukser under optagelserne, en reel forventning om, at noget voldsomt vil ske. For det andet gennemspiller de tre pionerer med stadig stivere smil hele registret af stress-reaktioner. Et vendepunkt nås, da kortet forsvinder, og ekspeditionen må indse, at den er faret vild.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Her krakelerer også Heathers selvsikre fernis, mens Michael til gengæld begynder at forstå, hvorfor hun har klamret sig til det kamera, som de andre finder irriterende. For set gennem linsen er verden en anden. Objektivet udgør et filter, og man kan bevare illusionen om kontrol. Filmmediet skaber med andre ord sin egen virkelighed, og det er vel pointen i <i>The Blair Witch Project</i>. I hvert fald lyder dialogen i disse scener som replikker, der er skrevet ned. Ellers arbejder spillerne ud fra et oplæg og reagerer, som de selv ville reagere.</span></div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhc5F23WAH6Og4naWCmmA7ME6mFznnYisi_koquWzKvTs2y4ZsSn56zufu-zSO-n3naJgnWlWlMluiarWSLWKMDtLKM3r7iMo4oe9rDFVDCm81vd_aM0j-eY_1Up7W_LyYP-vSFu02WNCw6VXl-LAdG4TKeB0WVLJjBr91SBYqEsCeWmlJh6p6SdrZsAUov/s3000/The-Blair-Witch-Project-Image-2-Pathe.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1688" data-original-width="3000" height="288" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhc5F23WAH6Og4naWCmmA7ME6mFznnYisi_koquWzKvTs2y4ZsSn56zufu-zSO-n3naJgnWlWlMluiarWSLWKMDtLKM3r7iMo4oe9rDFVDCm81vd_aM0j-eY_1Up7W_LyYP-vSFu02WNCw6VXl-LAdG4TKeB0WVLJjBr91SBYqEsCeWmlJh6p6SdrZsAUov/w512-h288/The-Blair-Witch-Project-Image-2-Pathe.jpg" width="512" /></a></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">SÅ spændende metaformen nu er, kan det ikke undgås, at forspillet slæber. Der fokuseres evindeligt på kviste, sko og klippeformationer, mens man bliver fortrolig med karaktererne og affinder sig med den svimle kameraføring. Hverken vi eller de har endnu set skyggen af nogen okkult gestaltning, da filmen efter tre kvarter bekender kulør og hiver skuffen med autentisk <i>horror</i> ud af det generiske arkivskab.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">I skoven ankommer vi til en lysning, hvor kviste og grene er anbragt i rituelle formationer. Den primitive menneskefigur, en forvokset tændstikmand, der også fungerer som filmens logo, er tilforladelig nok i sig selv. Men nogen eller noget har konstrueret og anbragt den inde i skoven. Her synker vi spyttet sammen med den udsatte trio. Fra da af er angsten taktil og begrundet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikJyvIzffJ6jj30-wBTnZfug_KW5N1gbGPolzhmL3CbQpaPYGwqwAGmB0Zh21qTxGOiCbCGypmdC4Ifn0lq02JD1lkx7H-rpt9Q1mBzxTecifEG7x2UAQEW1NtGu7P_iASKQXfmeGclwF1c2PJCMGPTTBYJvzalZNA3UdYBqDgm4_nxqxxggW9zs7Enhc3/s291/blair%20witch%20download.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="168" data-original-width="291" height="306" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikJyvIzffJ6jj30-wBTnZfug_KW5N1gbGPolzhmL3CbQpaPYGwqwAGmB0Zh21qTxGOiCbCGypmdC4Ifn0lq02JD1lkx7H-rpt9Q1mBzxTecifEG7x2UAQEW1NtGu7P_iASKQXfmeGclwF1c2PJCMGPTTBYJvzalZNA3UdYBqDgm4_nxqxxggW9zs7Enhc3/w530-h306/blair%20witch%20download.jpg" width="530" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DET</span><span style="font-family: arial;"> er i skoven som et mytisk ursted, at Myrick og Sanchez henter den inderste styrke i filmen. Om dagen er skoven et venligt og duftende sted, hvor man kan orientere sig. Det er om natten, i det uigennemtrængelige mørke, at gruen bliver håndgribelig. Fra Nathaniel Hawthorne til Stephen King har amerikanske forfattere sendt repræsentative mennesker ind i skoven for at lære nye ting om sig selv. Skoven udgør et første vildnis, hvor naturen endnu ikke er trængt tilbage af social facade og civiliserede skikke.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Også i europæiske eventyr er symbolværdien af skoven betydelig, men i de amerikanske naturområder, hvor det store mørke stadig findes, bliver det muligt at skildre fortabelsen og udsatheden som noget konkret. Hvilket ikke mindst filmen har gjort, fra Walt Disneys <i>Snow White and the Seven Dwarfs</i> (1937, da.<i> Snehvide og de syv dværge</i>) til John Boormans sublime <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/07/john-boormanjames-dickey-deliverance.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Deliverance</i></span></a> (1972, da. </span><span style="font-family: arial;"><i>Udflugt med døden</i>), som personerne i <i>The Blair Witch Project</i> selv henviser til.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> I skoven lever kaos endnu. Det andet, alt dét som ikke er mennesket, har endnu tag i jorden og kender ikke til akademisk skelnen mellem fantasi og virkelighed. Også hvis Myrick og Sanchez havde besluttet at dementere myten om heksen, ville filmen have været en seværdig variation over det hævdvundne tema.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVRz32vHIyvd17iZBrgDq6m7Lfmqj8T0NAaGUHfl3nmVEQHbZDWAs3LJ8uPKH-IzTnpLnVa9Da8rbSd2-IvzfvLSgbp92skDIPwZd1POWCzGuO7zaoggnl_VBWhTu1HO1fEaqKMWmYuo1VFE10it8HsZU5crwDF1YwwZXyS8X5GQ4EHA0H0Q2TKP3lKRhR/s1015/blair%20witch%202023-12-23%20(8).png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="668" data-original-width="1015" height="342" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVRz32vHIyvd17iZBrgDq6m7Lfmqj8T0NAaGUHfl3nmVEQHbZDWAs3LJ8uPKH-IzTnpLnVa9Da8rbSd2-IvzfvLSgbp92skDIPwZd1POWCzGuO7zaoggnl_VBWhTu1HO1fEaqKMWmYuo1VFE10it8HsZU5crwDF1YwwZXyS8X5GQ4EHA0H0Q2TKP3lKRhR/w518-h342/blair%20witch%202023-12-23%20(8).png" width="518" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br />NU rykker mørket dog hurtigt mod facit. De tre personligheder smuldrer time for time, mens alle forsøg på at finde vej ud af skoven viser sig futile. Man går i ring, udmattelsen sætter ind, og Michael og Heather kan kun mobilisere en flegmatisk foruroligelse, da Josh bliver væk fra de andre. Ved teltflappen finder de næste morgen en fetich af kviste med en lille blodig pose i. Vi ser den ikke tydeligt nok til at kunne bestemme det nærmere indhold, og detaljen er derfor så meget mere skræmmende. De snubler videre, vi snubler videre. Endelig ankommer vi sammen til en bygning, et forfaldent og tilsyneladende ubeboet skovløberhus, hvor filmen når et gådefuldt klimaks, før den bryder endeligt af.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZa3_Mv8UYhnI0XeuAbF_Hbqqikh8u08IQeYihr-l2Rdt9Kwwj5vrRKF8XQ-ZjNH5NlHky8OEUWkoNs722niQ0Uux1yKFnIcqtCNgXNSkYsetDBNCcmks4p-wvoEFatxXPDe6hASwnGbx_6lfjLIvSD3kHdF8_7atLBCfXcKVx_Xs3KevmMEFTPbcn_bGf/s1920/The_Blair_Witch_Project-587722549-large.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1171" data-original-width="1920" height="322" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZa3_Mv8UYhnI0XeuAbF_Hbqqikh8u08IQeYihr-l2Rdt9Kwwj5vrRKF8XQ-ZjNH5NlHky8OEUWkoNs722niQ0Uux1yKFnIcqtCNgXNSkYsetDBNCcmks4p-wvoEFatxXPDe6hASwnGbx_6lfjLIvSD3kHdF8_7atLBCfXcKVx_Xs3KevmMEFTPbcn_bGf/w528-h322/The_Blair_Witch_Project-587722549-large.jpg" width="528" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">SLUTNINGEN er frysende åben, og det er noget af det bedste ved filmen. I de sidste minutter er angsten total. Stemmer kalder forgæves i mørket. Vi har kun en flaksende lygte at se ved i huset. Alt er gjort med minimale virkemidler, ved at orkestrere atmosfæren. <i>The Blair Witch Project </i>har ikke budget til effekter.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> De sidste stærke scener udgør en sejr for instruktørernes idé om en ekstrem realisme, der føles som virkelighed i anden potens. Det er dog ikke nok til at sikre filmen en øjeblikkelig placering blandt de store okkulte gysere. Indtil videre er <i>The Blair Witch Project</i> primært interessant som eksperiment og fænomen. Tiden vil vise, om filmen er slidstærk nok til at sætte sig varige spor. For det kommer næppe bag på nogen, at legenden lever videre.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/4V6FtC9XB98" width="320" youtube-src-id="4V6FtC9XB98"></iframe></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">JANUAR 2024: Efter 25 år voterer juryen stadig. <i>The Blair Witch Project</i> blev fundamentet for en ny undergenre af <i>found footage</i>-produktioner og franchises som <i>Paranormal Activity</i>. Der kom to fortsættelser og en tv-version. Lanceringen er lærebogsstof, og der er skrevet mere om dén end om filmen. Der er bred enighed om, at slutningen holder. Omvendt er der ikke mange, som genser <i>Blair Witch </i>alene for glæden. </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/arthur-miller-crucibleheksejagt-19531996.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Arthur Miller: The Crucible/ Heksejagt (1953/1996)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/lars-von-trier-antichrist-2009-horror.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Lars von Trier: Antichrist (2009) [Horror 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/to-versioner-suspiria-19772018-horror.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">To versioner: Suspiria (1977/2018) [Horror 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/slipstream-johannes-nyholm-koko-di-koko.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Slipstream | Johannes Nyholm: Koko-di Koko-da (2019)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/06/gaspar-noe-lux-terna-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Gaspar Noé: Lux Æterna (2019)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/satans-kvinder-akelarrecoven-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Satans kvinder: Akelarre/ Coven (2020)</span></a>. </b></span></div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjufk3SMKpAHaYMZstW9ltVs1ieCvOjgjOpC1aQlyVN2xf4XR3cSH_Zanr8i3B_2PA1XdVh4bZ5TUhgXKHtJ3LSmnfvsZyOY9B7xZckLal8w7sVUMobkYGzKXD-31fB0oyQCe9EkyVuX4nNH9YtbDRMV2tNM6afq1C8pEu4xATEHxfW4sBL2vbabgDIFPc/s1500/blair%20witch%202023-12-23%20(7).png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="763" data-original-width="1500" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjufk3SMKpAHaYMZstW9ltVs1ieCvOjgjOpC1aQlyVN2xf4XR3cSH_Zanr8i3B_2PA1XdVh4bZ5TUhgXKHtJ3LSmnfvsZyOY9B7xZckLal8w7sVUMobkYGzKXD-31fB0oyQCe9EkyVuX4nNH9YtbDRMV2tNM6afq1C8pEu4xATEHxfW4sBL2vbabgDIFPc/w522-h266/blair%20witch%202023-12-23%20(7).png" width="522" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><b style="font-family: helvetica;"><span style="font-size: x-small;"><span>*) Haxan har sit firmanavn fra danskeren Benjamin Christensens svensk producerede <i>Häxan - Ett kulturhistoriskt föredrag i levande bilder </i></span><span>(1922, da. <i>Heksen</i>), som med titlen <i>Häxen - Witchcraft Through the Ages</i> var en international succes. Med sin blanding af æstetisk rekonstruktion og fingeret dokumentarisme er <i>Häxan</i> et tidligt eksempel på kritisk metafiktion. Essayfilmen fik psykedelisk kultstatus i 1968, da et amerikansk remix brugte William S. Burroughs som fortæller. </span></span></b></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhm4kYPFodjOGksUaQb-pV8gnnrICmAa_EiIs-N_f0xGXSfiRrcqf0OKNn6UqsFY9LRNbLUg3GdiOXMLDVmTcMB6L86sHlLugSO-T2d24sWOmgdPRMWwvwyHS0JywaMp2_TYAfs94mTzyAO9-08uVXnQ5jW7BaJJXgVFyvfiak9PVxlI-ji3be8KptT4sZK/s2244/haxan_e6dc0b6d.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2244" data-original-width="1594" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhm4kYPFodjOGksUaQb-pV8gnnrICmAa_EiIs-N_f0xGXSfiRrcqf0OKNn6UqsFY9LRNbLUg3GdiOXMLDVmTcMB6L86sHlLugSO-T2d24sWOmgdPRMWwvwyHS0JywaMp2_TYAfs94mTzyAO9-08uVXnQ5jW7BaJJXgVFyvfiak9PVxlI-ji3be8KptT4sZK/w142-h200/haxan_e6dc0b6d.jpg" width="142" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTYsB5rag-92u5vs2K0HAR1f5J2K9hm3ZXRBy1-Gvh5uK6g1D98wojG-3uAr0r4P_Ao425zTcTlPSmxQLIRe_-ZtJcxo980oHHwQJ0FeuflNurBbYgV31WTGQNnlUmM1q8W1WyKongXZjqykhizLHGGpDo6ywzsdTgB7RdMo8qf7vonceL19Kws9CytNGN/s450/haxan_34491f94.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="320" height="199" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTYsB5rag-92u5vs2K0HAR1f5J2K9hm3ZXRBy1-Gvh5uK6g1D98wojG-3uAr0r4P_Ao425zTcTlPSmxQLIRe_-ZtJcxo980oHHwQJ0FeuflNurBbYgV31WTGQNnlUmM1q8W1WyKongXZjqykhizLHGGpDo6ywzsdTgB7RdMo8qf7vonceL19Kws9CytNGN/w142-h199/haxan_34491f94.jpg" width="142" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAyPE5wfzVj9RB6Lue2p4-BtEkWHghkICr9tn6j5gXiBVJEYjR1u_VYWR9qN0XRYfvTTQT1a66gxxHZtNyeM6RPZA3-6c_qjU77NNzQH1TDiMANbi62JHpu6_UZwT-BbYiLhD6pLopEWru6F0N5XdgbvUDMaAg4SU5DkrFmFftP89xb7o6Lne038sY5rE4/s3000/haxan_c38010ec.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="2218" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjAyPE5wfzVj9RB6Lue2p4-BtEkWHghkICr9tn6j5gXiBVJEYjR1u_VYWR9qN0XRYfvTTQT1a66gxxHZtNyeM6RPZA3-6c_qjU77NNzQH1TDiMANbi62JHpu6_UZwT-BbYiLhD6pLopEWru6F0N5XdgbvUDMaAg4SU5DkrFmFftP89xb7o6Lne038sY5rE4/w148-h200/haxan_c38010ec.jpg" width="148" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><i><br /></i></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><i>The X-Files</i> lukkede ned i 2002 efter ni sæsoner, men i 2016 vendte David Duchovny og Gillian Anderson tilbage til rollerne som Mulder og Scully i 16 nye episoder. Biograffilmen <i>The X-Files</i> (1998) udgør et hængsel mellem femte og sjette sæson. I 2008 instruerede Chris Carter selv <i>The X-Files: I Want to Believe</i>.</b></span></div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/MBZ-POVsrlI" width="320" youtube-src-id="MBZ-POVsrlI"></iframe></div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><div><i>The Blair Witch Project. Instr. og manus: Daniel Myrick og Eduardo Sanchez. Foto: Neal Fredericks. 82 min. USA 1999. Dansk premiere: 02.12.1999.</i></div><div><br /></div></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBF8ty5opmPVJnwX4NNLWbflnMAFStox-AhoshdbxN4FALFGooTxsP9m5GZmvzBECsDCEytznBoSjzzph5F6RQupXDuAZZM3j8y1qnD5LvYQdpARuFaCM9RS0kRZ0Y45Lc2OvtvwhtZW5yZ2bssLB7QafXtEuwXMnW4-lXxHmEhEZTBNSxjTne898v5Jjs/s1150/The_Blair_Witch_Project-169732125-large.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1150" data-original-width="770" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBF8ty5opmPVJnwX4NNLWbflnMAFStox-AhoshdbxN4FALFGooTxsP9m5GZmvzBECsDCEytznBoSjzzph5F6RQupXDuAZZM3j8y1qnD5LvYQdpARuFaCM9RS0kRZ0Y45Lc2OvtvwhtZW5yZ2bssLB7QafXtEuwXMnW4-lXxHmEhEZTBNSxjTne898v5Jjs/w428-h640/The_Blair_Witch_Project-169732125-large.jpg" width="428" /></a></div></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Fotos: Haxan Films/ Summit Entertainment/ Artisan Entertainment/ StudioCanal/ Egmont Entertainment/ The Criterion Channel/ CineMaterial/ MovieStillsDB</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Rakuten TV, SF Anytime</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Trykt første gang i Weekendavisen Kultur 02.12.1999</i></span></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-80252822895618838132023-12-30T23:30:00.133+01:002023-12-31T15:17:20.980+01:00Klassiske karakterer: Fortællingen om Ferdinand 1936-2017 <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXCkRJQ8SxD7LnPIf5SOU2_TAHU-CxtvAhJR0nJL7fHodf2gWhhubLc0A-AZ2jP8rUfHrsUM3pR-xPA3VDUBP996-q-QjuYSwcbgN-6m1LPthX4kQQqyj1G3dK40sMcLb0enZh0VF4PajZhw6ES96UbYSevyTQcmr6QvmXMZw-XotmcFMErhOopvwhC_9U/s1500/Ferdinand%20Cover.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="1224" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXCkRJQ8SxD7LnPIf5SOU2_TAHU-CxtvAhJR0nJL7fHodf2gWhhubLc0A-AZ2jP8rUfHrsUM3pR-xPA3VDUBP996-q-QjuYSwcbgN-6m1LPthX4kQQqyj1G3dK40sMcLb0enZh0VF4PajZhw6ES96UbYSevyTQcmr6QvmXMZw-XotmcFMErhOopvwhC_9U/w522-h640/Ferdinand%20Cover.jpg" width="522" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>PÅ EN Ø I HISTORIEN</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>Det handler om at sige nej til at slås</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhb7b6OZK9I3SEdoEMmIWm7ujhGB7HeKKoQPvgZ4px4gEV6XRqx8L-B-aarpWbD7RVQDG4do4JfJcxrQg2LpVUwjvYe74k0yr2x6kIs1BqI9Fm2b4dVTNE2C7biCSV8V4a8MvjjzMeYWCM1wrN9Rh1dA1HiWT07uCJ-8NsOAgLWSGdUhbPcOcB_403arBJT/s598/2023-12-29.png" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="514" data-original-width="598" height="227" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhb7b6OZK9I3SEdoEMmIWm7ujhGB7HeKKoQPvgZ4px4gEV6XRqx8L-B-aarpWbD7RVQDG4do4JfJcxrQg2LpVUwjvYe74k0yr2x6kIs1BqI9Fm2b4dVTNE2C7biCSV8V4a8MvjjzMeYWCM1wrN9Rh1dA1HiWT07uCJ-8NsOAgLWSGdUhbPcOcB_403arBJT/w264-h227/2023-12-29.png" width="264" /></a></div>FOR de fleste voksne er <i>Tyren Ferdinand</i> en tegnefilm på otte minutter. Den passede så fint ind i Walt Disneys Juleshow – »Fra alle os til alle Jer« – at den fik lov at blive siddende virkelig længe. I mere end 50 år, faktisk. Disneys <a href="https://www.youtube.com/watch?v=UN62cxSs5Q8&list=PLhKmCWWdMRmJ3hp7iVK3Vv-RCZqi505oq&index=2&t=261s" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">klassiske kortfilm</span></a> er tegnet i 1938. Bogen, som den bygger på, blev skrevet bare to år før.</span><div><span style="font-family: arial;"> Den handler kort fortalt om en tyr, der nægter at brøle og stange. Ferdinand vil hellere sidde i fred og snuse til blomsterne på marken. Han vil ikke slås med de andre tyre og dø i den arena, hvor matadoren altid vinder, når der er tyrefægtning.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Men en dag sætter Ferdinand sig på en bi. Da den stikker ham, gør det så ondt, at han pludselig både brøler og stanger. Ferdinand har altid siddet under det samme træ og set ud på landskabet. Han begyndte som kalv. Nu vejer han 900 kilo. Det gør <i>virkelig </i>indtryk, da han går amok.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBMHkxpCSP-DuCf1HvkFfF2F70vVcHz-B_fEdurrBqP-oEem5cvA6nQEQn2q70iEDibHeoPnpOKoGqEgcNntZSM1udnczLuzl1lWjBrzJU2Ekumu3_fAvltKxeF6DlSaxVgEegwrznTvfdW2fJNn6emU8CvHAo2Vk6PfXfNNowvzNNudcKUtMWzx2mEx8r/s1131/2023-12-28.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="633" data-original-width="1131" height="224" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBMHkxpCSP-DuCf1HvkFfF2F70vVcHz-B_fEdurrBqP-oEem5cvA6nQEQn2q70iEDibHeoPnpOKoGqEgcNntZSM1udnczLuzl1lWjBrzJU2Ekumu3_fAvltKxeF6DlSaxVgEegwrznTvfdW2fJNn6emU8CvHAo2Vk6PfXfNNowvzNNudcKUtMWzx2mEx8r/w400-h224/2023-12-28.png" width="400" /></a></div></div></div><div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi92GWsqPzAs8S2625BI-dER7oqOfakeubVb0h3UjaThWdz_8xKqwHNK4NtFzo-kVsSceTBVGZXFzUZaqFqwPlzbT23ZJYVODf2vJno0kZqNOuIrXhQCHuXVJVF1lcnAmK9hM7GEqsBxt3HhVXqzj-VBw36bzX6Bu5QatrODl83MLMNikaed9k_lI_3FpUR/s889/1180w-600h_TDID-ferdinand-oscar.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="889" height="270" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi92GWsqPzAs8S2625BI-dER7oqOfakeubVb0h3UjaThWdz_8xKqwHNK4NtFzo-kVsSceTBVGZXFzUZaqFqwPlzbT23ZJYVODf2vJno0kZqNOuIrXhQCHuXVJVF1lcnAmK9hM7GEqsBxt3HhVXqzj-VBw36bzX6Bu5QatrODl83MLMNikaed9k_lI_3FpUR/w400-h270/1180w-600h_TDID-ferdinand-oscar.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">SÅ</span><span style="font-family: arial;"> Ferdinand bliver set af de mænd, som udvælger tyre. Talentspejderne kører ham til Madrid og sender ham ind til matadoren. Men nu er Ferdinand igen blevet blid. Han sætter sig i sandet og snuser til sin blomst. Publikum raser. Picadorerne prøver at tirre ham, matadoren <i>tigger</i> om at blive stanget. Lige meget hjælper det. Til sidst må mændene køre Ferdinand hjem. Her sidder han atter under sit træ. »He is very happy,« står der til slut.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Det er en enkel historie, som siger, at fred er bedre end krig. Og måske at passiv modstand er mere effektiv. Hvis du siger nej til at slås, må fjenden føre krig alene. Der er ikke nogen kamp, som den stærkeste kan vinde.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBMuO2QXYxRUv-S5yNxwbGE7DKp7chY6MBXpcjk8uHo-jpNS7AKLR2StepRVBS4nz-VxPmIbAhy-kUTZvUTwsDIX3djKZ4umbiXpGMU0Mox45wOeFXLVgAE44nWH2eefubPeVOBlJntYljWwbUkTMgCZrVWriLC7FsDGJOp4rc-WtA1TXWVAa43UR9LD3N/s4355/ferdinand-the-bull_7f8847e3%20b.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4355" data-original-width="2888" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBMuO2QXYxRUv-S5yNxwbGE7DKp7chY6MBXpcjk8uHo-jpNS7AKLR2StepRVBS4nz-VxPmIbAhy-kUTZvUTwsDIX3djKZ4umbiXpGMU0Mox45wOeFXLVgAE44nWH2eefubPeVOBlJntYljWwbUkTMgCZrVWriLC7FsDGJOp4rc-WtA1TXWVAa43UR9LD3N/s320/ferdinand-the-bull_7f8847e3%20b.jpg" width="212" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjilFkFb3FVAl6O2Pwle65Q-_JxwBIrPtArQ1KVdLqdYajRMIe_Eu3O7qJpri4TTImmybH_eat1dyCxHsAUplYSE0V4VfYIqxHq6mv3PT4Uw6ZiH_VFgCINcZq1KA5FkG56UWPozVF1ukvHWkyz4DZLmTW4Pl1IJCG6ZvAdElS_8Bd-AMDKi1UR7dLex8yc/s3000/ferdinand_a4b7cd9c.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="2025" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjilFkFb3FVAl6O2Pwle65Q-_JxwBIrPtArQ1KVdLqdYajRMIe_Eu3O7qJpri4TTImmybH_eat1dyCxHsAUplYSE0V4VfYIqxHq6mv3PT4Uw6ZiH_VFgCINcZq1KA5FkG56UWPozVF1ukvHWkyz4DZLmTW4Pl1IJCG6ZvAdElS_8Bd-AMDKi1UR7dLex8yc/s320/ferdinand_a4b7cd9c.jpg" width="216" /></a></div></div></div><span style="font-family: arial;"><br />AMERIKANEREN Munro Leaf (1905-1976) havde været på rejse i Spanien. Han skrev <i>The Story of Ferdinand</i> (da. <i>Historien om Ferdinand </i>eller bare<i> Tyren Ferdinand</i>) på en eftermiddag, da hans ven, tegneren Robert Lawson (1892-1957), skulle bruge en tekst, han kunne illustrere.*</span><br /></div><div><span style="font-family: arial;"> Bogen blev en stor succes – og den passede fint til en håndtegnet film på otte minutter. I den computeranimerede biograffilm fra Blue Sky Studios er historien pustet op og strakt over næsten to timer. Det er gjort ved at fylde detaljer i mikset.**</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Ferdinand </span><span style="font-family: arial;">vokser op blandt andre tyre. Hans far skal møde matadoren og kommer aldrig tilbage. Ferdinand havner hos pigen Nina og hendes far. Det er på blomstermarkedet i landsbyen, at han sætter sig på en bi. Han kommer hjem til gården og bliver set af matadoren, mens de øvrige tyre, Valiente, Guapo, Bones og Angus, bliver valgt fra.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Kasserede tyre skal slagtes. Sådan er verden bare indrettet. Men Ferdinand og hans venner gør oprør. De vil ikke bøje hovedet og lystre traditionen. Der er stadig den store finale, hvor Ferdinand nægter at kæmpe. Denne gang gør han det meget bevidst.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Foruden flere tyre møder du tre arrogante raceheste, tre anarkistiske pindsvin, hunden Paco og geden Lupe, som bliver Ferdinands træner. Der er mange karakterer, faktisk også én eller to, du godt kunne undvære.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuc77kkLCIl9dFLaJFxQ1zMfZ5HeXnTSvFQG1iIfDQc-Nm_d3MQ0kv32WFuNHjkinZOH3CIMuPwMtxikDk_4zhWGXvQLdHPXkJbckHo-LyS3KEAB2OCQXFPGO9LqGfMeLQV42sH331VmunbLy_NtZEe3bHy19ayRabQSMeZAzDwyP1_VjjsQ_ayEl7QCA7/s3000/ferdinand-ep-20th-century-fox.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1688" data-original-width="3000" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuc77kkLCIl9dFLaJFxQ1zMfZ5HeXnTSvFQG1iIfDQc-Nm_d3MQ0kv32WFuNHjkinZOH3CIMuPwMtxikDk_4zhWGXvQLdHPXkJbckHo-LyS3KEAB2OCQXFPGO9LqGfMeLQV42sH331VmunbLy_NtZEe3bHy19ayRabQSMeZAzDwyP1_VjjsQ_ayEl7QCA7/w400-h225/ferdinand-ep-20th-century-fox.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjT2w3zXwfieDBX07LzbOJbDVJ9FqJ5RZIpxZcwfe_QS4MeFiMIu3x5RGJxItfhsOigtRgNqGW4wJkEzzwdsF7xSIDT2qDAJFNYLBjntzYhNVgVnmO5mmrUVuwe3Z29nd_LDNzvetNTyK34c_ucNvRCF6FBzw-Fa8R1IYLKPLwwX3xSbzQdCkxlHJW1PBLP/s1800/ferdinand%20image_5b822366.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="968" data-original-width="1800" height="215" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjT2w3zXwfieDBX07LzbOJbDVJ9FqJ5RZIpxZcwfe_QS4MeFiMIu3x5RGJxItfhsOigtRgNqGW4wJkEzzwdsF7xSIDT2qDAJFNYLBjntzYhNVgVnmO5mmrUVuwe3Z29nd_LDNzvetNTyK34c_ucNvRCF6FBzw-Fa8R1IYLKPLwwX3xSbzQdCkxlHJW1PBLP/w400-h215/ferdinand%20image_5b822366.jpeg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">MEN sjælen i teksten er den samme. Der er en dansekonkurrence mellem tyre og heste. Der er en fin sekvens i landsbyen, hvor Ferdinand gemmer sig i en forretning, som sælger kopper og tallerkener. På engelsk siger man, når nogen er klodset, at det er som at se »a bull in a china shop«, en tyr i en porcelænsbutik. Her kan du studere fænomenet.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> I dag er de fleste imod tyrefægtning, der bliver betragtet som dyrplageri. Sådan var det ikke i 1936, men bogen blev forbudt i flere lande, fordi den talte om at undgå krig. I USA var der delte meninger: nogle så den som kommunistisk reklame, andre som pacifistisk propaganda. De tyske nazister brændte <i>Historien om Ferdinand</i> på bålet. I Spanien var den forbudt indtil 1975, da <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/pedro-almodovar-parallelle-mdremadres.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">diktatoren Francisco Franco</span></a> døde.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Bogen udkom netop som <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/ken-loach-land-and-freedom-1995.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Den Spanske Borgerkrig</span></a> (1936-1939) begyndte. </span><span style="font-family: arial;">Ernest Hemingway var på republikanernes side og aktiv modstander af fascismen. Han skrev om krigen i </span><i style="font-family: arial;">For Whom the Bell Tolls</i><span style="font-family: arial;"> (1940, da. </span><i style="font-family: arial;">Hvem ringer klokkerne for)</i><span style="font-family: arial;">. Men han var også vild med tyrefægtning, og han kunne <i>ikke</i> lide fortællingen om Ferdinand</span><span style="font-family: arial;">. Senere svarede han Munro Leaf i novellen »The Faithful Bull« (1951), der handler om »a bull whose name was not Ferdinand and he cared nothing for flowers. He loved to fight and he fought with all the other bulls of his age, or any age, and he was a champion.«***</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <i>Ferdinand</i> var fra begyndelsen en tekst, som voksne tog til sig. Den ligner på den måde både <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/animation-den-lille-prinsle-petit.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Le Petit Prince</i></span></a> (1943, da. <i>Den lille prins</i>) og <i>Jonathan Livingston Seagull</i> (1970, da. <i>Jonathan Livingston Havmåge</i>). Men Antoine de Saint-Exupéry og Richard Bach vidste begge, at de talte til tiden og evigheden. Det kom fuldkommen bag på Munro Leaf, at hans lille spanske fabel blev set som noget stort og ekstraordinært.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKomY3Q43rmidKh3_zNRijasyqmy3vHdmATqayKe-KB_0mp9zp4cfkW908-Qsg_1fnrpsaNhM4hPnJ8ALZaQ4KQqkzFNrgrRKoZaEDrtOSWT6bnTuJZ8gnqeeESytVabXK4lUU38soJnpe5Cre66_B4N9oEeSIvzYrUOXiPYCIokD4kc4gUORK_K671Jua/s1024/ferdinand-the-bull-54-photographs-da4188-1024.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="826" data-original-width="1024" height="323" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKomY3Q43rmidKh3_zNRijasyqmy3vHdmATqayKe-KB_0mp9zp4cfkW908-Qsg_1fnrpsaNhM4hPnJ8ALZaQ4KQqkzFNrgrRKoZaEDrtOSWT6bnTuJZ8gnqeeESytVabXK4lUU38soJnpe5Cre66_B4N9oEeSIvzYrUOXiPYCIokD4kc4gUORK_K671Jua/w400-h323/ferdinand-the-bull-54-photographs-da4188-1024.jpg" width="400" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg47cdRUO-7I8diKK8Q5ELRDm8eXe3QzSNIhyphenhyphena5d4mG29lwhFN0I2LGZhKPBrBfcg6TMs1YCJB_nR0ZeFCBR4c8GCAI0etoRW7bT9gVAmTJTfUb96FNjXQ9jwXHL2FUasCVfPTe0Odl9mS2XQJtlqWr1CWazckesfi6QXBu3QSrn3eCFz44Mo1Qatx33NXw/s845/ferdcarnation.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="456" data-original-width="845" height="216" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg47cdRUO-7I8diKK8Q5ELRDm8eXe3QzSNIhyphenhyphena5d4mG29lwhFN0I2LGZhKPBrBfcg6TMs1YCJB_nR0ZeFCBR4c8GCAI0etoRW7bT9gVAmTJTfUb96FNjXQ9jwXHL2FUasCVfPTe0Odl9mS2XQJtlqWr1CWazckesfi6QXBu3QSrn3eCFz44Mo1Qatx33NXw/w400-h216/ferdcarnation.jpeg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">SUCCESEN blev i 1937 forstærket af en offentligt sponsereret teaterforestilling med marionetter, som Leaf selv var med til at skabe. I 1938 fulgte Disneys tegnefilm, som <i>han</i> selv var med til at skabe, skønt Dick Rickard er krediteret for instruktionen, og den primære animator var Milt Kahl. Walt Disney lagde stemme til Ferdinands mor.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Der var merchandise til børnene i form af spil, samlekort og mekanisk legetøj, men også kostbare Ferdinand-smykker til voksne fans. Fredsforkyndere som </span><a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/hyde-park-on-hudson-franklin-delano.html" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Eleanor Roosevelt</span></a><span style="font-family: arial;"> og Mahatma Gandhi fremhævede Ferdinand som et eksempel. For ministre og generaler at se, var det et farligt eksempel, som der bare kom »tøsedrenge« ud af.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Englænderen Iris Murdoch (1919-1999), som både skrev fiktion og tekster om filosofiske emner, bliver ofte citeret for sin forklaring på forholdet mellem kunstnere og magthavere: »Tyrants always fear art because tyrants want to mystify while art tends to clarify.« </span><span style="font-family: arial;">»Tyranner frygter kunsten, fordi de vil mystificere, mens kunsten forsøger at tydeliggøre.«</span><span style="font-family: arial;">****</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Vist var Leafs bog en politisk tekst, der promoverede pacifismen og opfordrede til civil ulydelighed. For hvad nu, hvis de unge gjorde ligesom Tyren Ferdinand – sagde nej til gamle værdier og nægtede at gå til angreb? Hvis soldaterne bare blev hjemme fra krigen? Charlotte E. Keyes sagde det nok allerbedst: »What if they gave a war and nobody came?«*****</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdd8Ms6PmPcLbOLLfqBI-zPX_0_JgWb1LzNhn7Eb8e9waU20xyF2n1I_Y9IneznB8D-Lq-ulHMFFFul4hAQpKBlbp6Po6656z5rfsmRjF5QJXVD4MDqmqV0uHuB5yk4f23ghHzbg60URg-wX3YdpH2EYQEGny3iZDpgGplQsnFlIMEwAJ-6eXOoHFtgNkd/s1200/FerdinandAndTheBull-1200-1200-675-675-crop-000000.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="675" data-original-width="1200" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdd8Ms6PmPcLbOLLfqBI-zPX_0_JgWb1LzNhn7Eb8e9waU20xyF2n1I_Y9IneznB8D-Lq-ulHMFFFul4hAQpKBlbp6Po6656z5rfsmRjF5QJXVD4MDqmqV0uHuB5yk4f23ghHzbg60URg-wX3YdpH2EYQEGny3iZDpgGplQsnFlIMEwAJ-6eXOoHFtgNkd/w400-h225/FerdinandAndTheBull-1200-1200-675-675-crop-000000.jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXXBpj5Zt94DAB9KtCYLpOeq-1UiIdGIehhHquoNbtppv56Pt99RPgJGz6VJ6RlB-lSWG-2psXezuHyibg7VrQeH-TV0KTLJFIKEm-kocFZ3aRMrn8_zyIW46LT-q0tw9v3dqqD6mLde-2xVavd-uhnQn1al9Gz5p52bsaQPwfXw3MMeyV5RrvuS73Ly1a/s2048/ferdinand_Un5sFN.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="858" data-original-width="2048" height="168" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXXBpj5Zt94DAB9KtCYLpOeq-1UiIdGIehhHquoNbtppv56Pt99RPgJGz6VJ6RlB-lSWG-2psXezuHyibg7VrQeH-TV0KTLJFIKEm-kocFZ3aRMrn8_zyIW46LT-q0tw9v3dqqD6mLde-2xVavd-uhnQn1al9Gz5p52bsaQPwfXw3MMeyV5RrvuS73Ly1a/w400-h168/ferdinand_Un5sFN.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DEN nye film er værd at se. Det er ikke verdens bedste eller mest originale historie, men den er sød og sjov på en hyggelig måde. Jeg så den med min yngste datter, da hun var fem et halvt år. Ava kunne bedst lide slutningen, hvor alle dyrene ender på gården hos Nina.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Selv kunne jeg bedst lide billedet af Ferdinand under sit træ. Det er tegnet på helt samme måde i alle tre udgaver af historien. Der er snart gået 100 år. Ferdinand vil stadig bare sidde og snuse. Det gør han på sin egen ø i historien. Og under dét træ får krigen ikke en chance.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/ken-loach-land-and-freedom-1995.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ken Loach: Land and Freedom (1995)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/06/pablo-berger-blancanieves-2012.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Pablo Berger: Blancanieves (2012)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/pinocchios-far-carlo-collodi-1826-1890.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Klassiske karakterer: Pinocchios eventyr 1881-2021</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/nddeknkkeren-og-de-fire-kongeriger-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Klassiske karakterer: Nøddeknækkeren og de fire kongeriger (2018)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/robert-zemeckis-christmas-carol-2009.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Klassiske karakterer: Charles Dickens | Robert Zemeckis: A Christmas Carol (2009)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/landet-bag-regnen-l-frank-baum-og.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Landet bag regnen: L. Frank Baum og The Wizard of Oz (1900/1939)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/07/animation-den-lille-prinsle-petit.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Animation | Den Lille Prins/ Le Petit Prince (2015) [Bogen og filmen]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/forvandlingens-tid-en-film-om-robert.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Forvandlingens tid: En film om Robert Kennedy 1925-1968</span></a>.</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgh-QXG8JHc06OJCg-1PgNzTrrrUX-e4Ou5WaSsHQIM39TiUpG_MfxdtuDVYKJahpDm2_AzzErszuPMbQf48eBgcfx6USDSQLhLUguuYO2gtoevZ0-bk7xXO1dkwwRY7WvHVCC6pir-roWADre1qvBo9fEbGRWSWNKju4Cd1-LpE8XpDKsUKDl9XX5Zv1h4/s637/ferdinand%202023-12-28%20(1).png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="374" data-original-width="637" height="235" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgh-QXG8JHc06OJCg-1PgNzTrrrUX-e4Ou5WaSsHQIM39TiUpG_MfxdtuDVYKJahpDm2_AzzErszuPMbQf48eBgcfx6USDSQLhLUguuYO2gtoevZ0-bk7xXO1dkwwRY7WvHVCC6pir-roWADre1qvBo9fEbGRWSWNKju4Cd1-LpE8XpDKsUKDl9XX5Zv1h4/w400-h235/ferdinand%202023-12-28%20(1).png" width="400" /></a></div></div><div><span><div class="separator" style="clear: both; font-family: arial; text-align: center;"><br /></div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><div><span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>NOTER</b></span></span></div><div><span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></span></div>*) Munro Leaf hed egentlig Wilbur Monroe Leaf. Han skrev mange andre bøger for de mindste. Som regel illustrerede han dem selv. Ingen af de 40+ titler fik samme udbredelse som <i>Tyren Ferdinand</i>, kan man læse i diverse opslagsværker. En undtagelse er nu fortællingen om <i>Robert Francis Weatherbee</i> (1935), som ikke er vild med at skulle begynde i skole. I Tage Taanings fine gendigtning hedder historien <i>Anton Hannibald Olsen.</i> Den bog har haft et langt liv i Danmark. Vi læser den stadig hjemme hos mig.</b></span></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4tbD2ct3YN1y8RzKoNWEoPEhpcdEKXFWaF4LeUuqE_YU2-llvJ769RGRkl25Nb065iRLjF8uAQXoCuP1o_pJchYniKcQi99yTIDB6CpYMU1y5tp0O1YrsROymvxtc8a2TeAmAx-ThpGvu_sMBIJcI02xWgYjQ39H-Qjnxb3cW2gl4b7PcCFKVlQNTSRWx/s895/Anton%20Hannibald%20Olsen%20b.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="895" data-original-width="576" height="305" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4tbD2ct3YN1y8RzKoNWEoPEhpcdEKXFWaF4LeUuqE_YU2-llvJ769RGRkl25Nb065iRLjF8uAQXoCuP1o_pJchYniKcQi99yTIDB6CpYMU1y5tp0O1YrsROymvxtc8a2TeAmAx-ThpGvu_sMBIJcI02xWgYjQ39H-Qjnxb3cW2gl4b7PcCFKVlQNTSRWx/w197-h305/Anton%20Hannibald%20Olsen%20b.jpg" width="197" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZ1q08TjgA9p6GIKurcYeb4kmReUrHKadyGY2wNUphxygC-34fNp09H48Ftqor2t00eRh_Z_lA-PA5MR51JhPtci9TiH13B5kQ6AKIRcx5pE1_eUOi03PY45AUhCBG76tYYyPZ0bG_vx0jwCm5hN1BG3XMPDXNmL_bFboBGY-qJqcOoLYI8pXHZEeC3xSh/s716/Scan_20221125-12-600x729.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="716" data-original-width="600" height="306" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZ1q08TjgA9p6GIKurcYeb4kmReUrHKadyGY2wNUphxygC-34fNp09H48Ftqor2t00eRh_Z_lA-PA5MR51JhPtci9TiH13B5kQ6AKIRcx5pE1_eUOi03PY45AUhCBG76tYYyPZ0bG_vx0jwCm5hN1BG3XMPDXNmL_bFboBGY-qJqcOoLYI8pXHZEeC3xSh/w257-h306/Scan_20221125-12-600x729.jpg" width="257" /></a></div></div></div><br /><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwaIWFk_qKE07gwTD-3F8Ix0tgYGKoxrumUfKEO5KCy8Vkg-WkdMgDHiCreAXW0fCAUCCkEgeeZm7pEDbk4GKbD9G__BJZOkzLMojeVEmsjTsi1sGx0WLHD187B6EuQ55VeFKJAH63YdVxYxlGx3bkjEEUzL95natAuJMFTI-Yd9ESVK1pNUufvLhr7eYI/s1920/Blue_Sky_Studios_2013_logo.svg.png" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="576" data-original-width="1920" height="96" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwaIWFk_qKE07gwTD-3F8Ix0tgYGKoxrumUfKEO5KCy8Vkg-WkdMgDHiCreAXW0fCAUCCkEgeeZm7pEDbk4GKbD9G__BJZOkzLMojeVEmsjTsi1sGx0WLHD187B6EuQ55VeFKJAH63YdVxYxlGx3bkjEEUzL95natAuJMFTI-Yd9ESVK1pNUufvLhr7eYI/s320/Blue_Sky_Studios_2013_logo.svg.png" width="320" /></a></div>**) I 2017 var Blue Sky stadig en konkurrent til Walt Disney. Studiet var knyttet til 20th Century Fox Animation på samme måde, som Pixar Studios fra 2006 blev affilieret med Disney. Både Pixar og Blue Sky var født med computeranimationen. Blue Sky havde især succes med de fem film i <i>Ice Age</i>-serien (2002-2016). <i>Robots</i> (2005, da. <i>Robotter</i>), som Chris Wedge og Carlos Saldanha realiserede sammen, var en stærk og markant animationsfilm, der brugte Tom Waits på sit lydspor og tog afsæt i både <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/isaac-asimov-i-robot-1950-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Isaac Asimov</span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/07/landet-bag-regnen-l-frank-baum-og.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Troldmanden fra Oz</span></a>. Dr. Seuss-historien <i>Horton Hears a Who!</i> (2008, da. <i>Horton og støvfolket Hvem</i>), fuglefortællingen <i>Rio</i> (2011) og <i>Epic</i> (2013, da. <i>Skovens hemmelige rige</i>) var mere vakkelvorne. Blue Sky varetog animationen af <i>The Peanuts Movie</i> (2015). Den sidste Blue Sky-titel var <i>Spies in Disguise</i> (2019, da. <i>Spioner på missioner</i>), som fik dansk premiere den 6. februar 2020, umiddelbart før <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/pestens-ar-virus-i-fiktionen-epidemic.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">COVID-19-pandemien</span></a>. Da Disney opkøbte 20th Century Fox i 2019, blev Fox taget ud af firmanavnet.</b></span><b style="font-family: helvetica;"><span style="font-size: x-small;"> Blue Sky-enheden forsvandt simpelthen. </span></b></div><div><b style="font-family: helvetica; font-size: small;"><br /></b></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmFHjbO8pa6Gk-2le-cqKF7DFHJSOTv0HHdJRmGkehLKLwj8ssDRnMZMZyH_bO_1wHQzd-f2zi6C2f7nTn-wt4dLcOHkT9pCccVNPt8h25aTb4oCM6NzbtWwzozwbllqK60U-Rqt6KcqBnufR3O81Bs2Fq3LsXazSGmlJlsiX2KtncHUrn5bPUwd5u1FP6/s754/31325576856.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="754" data-original-width="604" height="221" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgmFHjbO8pa6Gk-2le-cqKF7DFHJSOTv0HHdJRmGkehLKLwj8ssDRnMZMZyH_bO_1wHQzd-f2zi6C2f7nTn-wt4dLcOHkT9pCccVNPt8h25aTb4oCM6NzbtWwzozwbllqK60U-Rqt6KcqBnufR3O81Bs2Fq3LsXazSGmlJlsiX2KtncHUrn5bPUwd5u1FP6/w177-h221/31325576856.jpg" width="177" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3k9tZQIbKbTmZLZ153chI0ay1IDrv5lLTkPai-HjNdT-ISDQPxnP1Ytx7wvy_La1byzOOdbizjVO7LFU5Mm6ezB5BuB0KJHv9Sw54OyJg-UewdKA-yPLZUvpS9BdBadP5AiOFn5RQP-Cb6pue0snIgTZOdpmAtKjb71kB22g_6lkeKtQDb6Cd77PfItqk/s1471/the%20faithful%20bull.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="997" data-original-width="1471" height="217" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3k9tZQIbKbTmZLZ153chI0ay1IDrv5lLTkPai-HjNdT-ISDQPxnP1Ytx7wvy_La1byzOOdbizjVO7LFU5Mm6ezB5BuB0KJHv9Sw54OyJg-UewdKA-yPLZUvpS9BdBadP5AiOFn5RQP-Cb6pue0snIgTZOdpmAtKjb71kB22g_6lkeKtQDb6Cd77PfItqk/s320/the%20faithful%20bull.jpg" width="320" /></a></div></div></div><div></div><div><b style="font-family: helvetica; font-size: small;"><br /></b></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;">***) Ernest Hemingways lille novelle blev skrevet til magasinet <i>Holiday</i> i marts 1951. Den hører sammen med historien om </b><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><b style="font-family: helvetica;">The Good Lion</b><span style="font-family: helvetica;"><b>« (som ligefrem bruger slutlinjen fra <i>Ferdinand</i>: </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>He is very happy</b></span><b style="font-family: helvetica;">.«) De satiriske fabler blev samlet op i <i>The Complete Short Stories of Ernest Hemingway</i> (1987). Teksterne er ikke med i<i> Noveller</i> (1998), som Poul Borum oversatte kort før sin død. »Den gode løve« og </b><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><b style="font-family: helvetica;">Den trofaste tyr</b><span style="font-family: helvetica;"><b>«</b></span><b style="font-family: helvetica;"> kom endelig med i <i>Samlede noveller</i> (2013). Her er fablerne oversat af Mich Vraa.</b></span></div><div><b style="font-family: helvetica; font-size: small;"><br /></b></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbVPNYv8IMNlvENx_IwWZ4Wet7aTkn89nA3vTMBsXlXQfPwumIcA77hvubXtVsxyjicnAcPhQ6UwbSV7j2qgSWcTalUGABGCHbYOdij71Hgj_Ypw_cvX-YXpyM8V6vRx6wZSf3BJif8C_M0HegOXerSRWJPC8CBxmAmld7kh65W0h02ztatI2Onxx2v00V/s974/2023-12-30%20(1).png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="740" data-original-width="974" height="304" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbVPNYv8IMNlvENx_IwWZ4Wet7aTkn89nA3vTMBsXlXQfPwumIcA77hvubXtVsxyjicnAcPhQ6UwbSV7j2qgSWcTalUGABGCHbYOdij71Hgj_Ypw_cvX-YXpyM8V6vRx6wZSf3BJif8C_M0HegOXerSRWJPC8CBxmAmld7kh65W0h02ztatI2Onxx2v00V/w400-h304/2023-12-30%20(1).png" width="400" /></a></div></div><div><b style="font-family: helvetica; font-size: small;"><br /></b></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHLFVQftPFs0QA9XsR5BWjkiEFRkEb89uwUr4yfHbZD8mgOocWtG7dkPXT8btvH0IFFzN1s4vUW1q0ddp4Y8rPCMPNQ7LfztN6H_zTyAg9ElQ5_gg4UxUXZVRgP2F6DtTO21pO-4qgyk4qHzIUPa_KrJYgqC-or0UyjD8LudsyRjPdMXjaABpxNUGvi03S/s682/suppose-they-gave-a-war-and-nobody-came-cinema-quad-movie-poster-(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="507" data-original-width="682" height="297" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHLFVQftPFs0QA9XsR5BWjkiEFRkEb89uwUr4yfHbZD8mgOocWtG7dkPXT8btvH0IFFzN1s4vUW1q0ddp4Y8rPCMPNQ7LfztN6H_zTyAg9ElQ5_gg4UxUXZVRgP2F6DtTO21pO-4qgyk4qHzIUPa_KrJYgqC-or0UyjD8LudsyRjPdMXjaABpxNUGvi03S/w400-h297/suppose-they-gave-a-war-and-nobody-came-cinema-quad-movie-poster-(1).jpg" width="400" /></a></div></div><div><span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span><span><span style="font-family: helvetica;"><b>****) »Tyrants always fear art because tyrants want to mystify while art tends to clarify. The good artist is a vehicle of truth, he formulates ideas which would otherwise remain vague and focuses attention upon facts which can then no longer be ignored. The tyrant persecutes the artist by silencing him or by attempting to degrade or buy him. This has always been so.</b></span></span><span style="font-family: helvetica;"><b>« Udsagnet er</b></span><span><span style="font-family: helvetica;"><b> fra </b></span></span><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><span><span style="font-family: helvetica;"><b>Salvation by Words</b></span></span><span style="font-family: helvetica;"><b>«</b></span><span><span style="font-family: helvetica;"><b>, et foredrag, som Iris Murdoch holdt for medlemmer af T</b></span></span><span style="font-family: helvetica;"><b>he American Academy of Arts and Letters ved årsmødet den 17. maj 1972. Murdoch havde udgivet monografien <i>The Sovereignty of Good</i> i 1970 og var i de år mere efterspurgt som filosof end som skønlitterær prosaist. Jeg skylder at takke Maria Popova og websitet <a href="https://www.themarginalian.org/2022/07/09/ferdinand-civilon/" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">The Marginalian</span></a> for at pege på forbindelsen mellem Murdochs moralske filosofi og Ferdinands </b></span></span><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>farlige</b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>« </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>pacifisme. Talen er trykt i </b></span><b style="font-family: helvetica;"><i>Existentialists And Mystics: Writings on Philosophy and Literature</i> (1999). Den findes også i arkivet hos <a href="https://www.nybooks.com/articles/1972/06/15/salvation-by-words/" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">The New York Review of Books</span></a>. </b></span></div><div><b style="font-family: helvetica; font-size: small;"><br /></b><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvEFlH2DRWzfRMuojmO6Y8_32XgNLpUFNB8hTkILasBwt7VK_zMkNw7QK7JwEPfVaWL-C2fSH_tlRKzOTVAor3bFvtLBZy0IE5iOfikC0PMtqt0uHcae0kPlb_oe-asckAxpmWBexpmL5cxRhYdgw4xUiSZx-vMK_WDS8KwYgIcdxbgmo1KGUKmLWNSz2O/s777/2023-12-30%20b.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="405" data-original-width="777" height="209" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvEFlH2DRWzfRMuojmO6Y8_32XgNLpUFNB8hTkILasBwt7VK_zMkNw7QK7JwEPfVaWL-C2fSH_tlRKzOTVAor3bFvtLBZy0IE5iOfikC0PMtqt0uHcae0kPlb_oe-asckAxpmWBexpmL5cxRhYdgw4xUiSZx-vMK_WDS8KwYgIcdxbgmo1KGUKmLWNSz2O/w400-h209/2023-12-30%20b.png" width="400" /></a></div></div><div><b style="font-family: helvetica; font-size: small;"><br /></b></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;">***** Digteren <a href="https://www.genekeyes.com/CHET/Chet-1.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Charlotte E. Keyes</span></a></b><b style="font-family: helvetica;"> (1914-1980) skrev i 1966 et essay, »Suppose They Gave a War and No One Came«, som blev trykt i magasinet <i>McCall's</i>. Hun skrev om sin søn, fredsaktivisten Gene Keyes, der nægtede at tage til Vietnam som soldat og sagde nej til værnepligten. Artiklen blev citeret vidt og bredt, og rubrikken var et slogan for hippiegenerationen. Keyes havde selv inspirationen fra Carl Sandburg (1878-1967). I prosadigtet <i>The People, Yes</i> (1936) ser en pige soldaterne tage afsted:</b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><b style="font-family: helvetica;"> »</b><span style="font-family: helvetica;"><b>The first world war came and its cost was laid on the people.</b></span></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b> The second world war </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>–</b></span><b style="font-family: helvetica;"> the third </b><span style="font-family: helvetica;"><b>–</b></span><b style="font-family: helvetica;"> what will be the cost.</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> And will it repay the people for what they pay?...</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> The little girl saw her first troop parade and asked, </b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> 'What are those?'</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> 'Soldiers.'</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> 'What are soldiers?'</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> 'They are for war. They fight and each tries to kill as many of the other side as he can.'</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> The girl held still and studied. </b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> 'Do you know ... I know something?'</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> 'Yes, what is it you know?'</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> 'Sometime they’ll give a war and nobody will come.'</b></span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>«</b></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Charlotte så citatet i et åbent brev, som James R. Newman skrev til The Washington Post i 1961. Newman var redaktør på tidskriftet <i>Scientific American</i>. I sit brev citerede han Sandburg efter hukommelsen. På samme måde blev Keyes' rubrik varieret, efterhånden som den satte sig i fælleskulturen. </b></span></div><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;"><b> Sloganet blev brugt som filmtitel (Hy Averbacks <i>Suppose They Gave a War and Nobody Came</i>, 1970) og sangtitel (Jonna Gault And Her Symphonopop Scene: </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>What If They Gave A War And No One Came?</b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>«</b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>, 1968). Især blev det brugt på plakater og mure. Det er skriften på væggen i digtet </b></span><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><b style="font-family: helvetica;">Graffiti</b><span style="font-family: helvetica;"><b>«</b></span><b style="font-family: helvetica;"> (1972), hvor <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/allen-ginsberg-og-howl.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Allen Ginsberg</span></a> både stiller og besvarer det retoriske spørgsmål: </b><span style="font-family: helvetica;"><b>»</b></span><b style="font-family: helvetica;">What if someone gave a war & Nobody came? / Life would ring the bells of Ecstasy and Forever be Itself again.</b><span style="font-family: helvetica;"><b>«</b></span></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b> Jeg troede længe, at sloganet kom fra <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/en-inddt-underfundighed-digteren-john.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Yoko Ono og John Lennon</span></a>, der citerer det flere steder. Jeg blev klogere ved at læse den grundige udredning på sitet <a href="http://www.quotecounterquote.com/2011/12/suppose-they-gave-war-and-nobody-came.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Quote/Counterquote</span></a>. </b></span></div><div><b style="font-family: helvetica; font-size: small;"><br /></b></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/HBXVM7oUPVk" width="320" youtube-src-id="HBXVM7oUPVk"></iframe></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i>Ferdinand. Instr.: Carlos Saldanha. Manus: Robert L. Baird, Tim Federle, Brad Copeland etc. Production Designer: Thomas Cardone. 107 min. UK-USA 2017. Danske stemmer. 3D i udvalgte sale. Frarådes under 7 år. Dansk premiere: 14.12.2017.</i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i><br /></i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i>Ferdinand the Bull (Tyren Ferdinand). Instr.: Dick Rickard. Manus: Vernon Stallings. Art Director: Ken Anderson. 8 min. USA 1938. </i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i><br /></i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i>Munro Leaf: The Story of Ferdinand. Drawings by Robert Lawson. 75th Anniversary Edition. 72 s. Viking Books, 2011. </i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i><br /></i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i>Munro Leaf: The Story of Ferdinand. Drawings by Robert Lawson. 48 s. Faber and Faber, 2017.</i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i><br /></i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i>Munro Leaf: Ferdinand. Illustreret af Robert Lawson. Oversat fra engelsk af Ejvind Jensen. 70 s. Forlaget Gad, 1959.</i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i><br /></i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i>Munro Leaf: Tyren Ferdinand. Illustreret af Robert Lawson. Oversat fra engelsk af Eigil Søholm. 70 s. Forlaget Apostrof, 1988</i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhhLwsdBudXZouM3uzG_gBf9Bj0V7MuoBg18fbrsQ_dijNTXZaOYUGm5poqxrY7ePPhWKqCwG9WLvlFpqZ1cXZt9oWt415A2G6dTjjCJxYmd-HDoticbMDAkZwv3HXPIFHY6MSN6sDQV_pGDvT1CL-gt6BPmZl5Fvz45btvDPNlT5wHMBmeVjg1tKV1I-Q9/s3000/ferdinand_35a4b3d1.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3000" data-original-width="2025" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhhLwsdBudXZouM3uzG_gBf9Bj0V7MuoBg18fbrsQ_dijNTXZaOYUGm5poqxrY7ePPhWKqCwG9WLvlFpqZ1cXZt9oWt415A2G6dTjjCJxYmd-HDoticbMDAkZwv3HXPIFHY6MSN6sDQV_pGDvT1CL-gt6BPmZl5Fvz45btvDPNlT5wHMBmeVjg1tKV1I-Q9/w432-h640/ferdinand_35a4b3d1.jpg" width="432" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Fotos: Blue Sky Studios/ Davis Entertainment/ 20th Century Fox Animation/ Nordisk Film Distribution// Walt Disney Productions/ 20th Television/ Disney+/ Library of Congress (Federal Theatre Project 1937)/ Google Images/ YouTube [clip + trailer]/ CineMaterial/ MoviestillsDB</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Ferdinand the Bull (1938) streames på DISNEY+</i></span></div><div><i><span style="font-size: xx-small;"><span style="font-family: arial;">Ferdinand (2017) streames på Apple TV, Blockbuster, DISNEY+, Google Play, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy, YouTube Movies. </span><br /></span></i></div></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Første del af teksten trykt i Weekendavisen Faktisk 15.12.2017.</i></span></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-83202661783262274222023-12-27T21:00:00.003+01:002023-12-27T21:02:46.651+01:00La French | The Connection | Den franske forbindelse (2014)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZGTwPWMB1nNgAIHY64lyv-mMXduKU3uWmjbsYMI4U0D4ujeOYgUbU4qnAuxUgj_E2dB5jrqkgD1LDS_j1cLoOfoFUo_jK9tmoEZcSqosY0QQtQ0qxszmNVlYZKkGzB7Z6HQvYxZKZ8Nia1cF0iNqpOPZeGWQSDYxhy7zW17lAtUBbPHhd2trxqgj9oGvD/s5000/la-french_7bd60fad.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5000" data-original-width="3522" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZGTwPWMB1nNgAIHY64lyv-mMXduKU3uWmjbsYMI4U0D4ujeOYgUbU4qnAuxUgj_E2dB5jrqkgD1LDS_j1cLoOfoFUo_jK9tmoEZcSqosY0QQtQ0qxszmNVlYZKkGzB7Z6HQvYxZKZ8Nia1cF0iNqpOPZeGWQSDYxhy7zW17lAtUBbPHhd2trxqgj9oGvD/w450-h640/la-french_7bd60fad.jpg" width="450" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>EN SNOR MED MANGE KNUDER</b><br /><i>Den franske forbindelse set fra Marseille</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjw4P1Ynl3OpiovmPcLlQI7csm-zSfpn5BzNfyXQobo76zxJ62X81bbyYgxBCqmN8Hzb4Ilyc-K3ZhmSpnBZ0JwhbAxfG9l06ZacLuFH75yepbwlIYNHZi2bZxGHFvGWJISsQeXXfQ1TlCp9BzMz0FoP1JjRS_l977h4OgxNs4IeLnoriM0BElxWWjh-eTz/s815/The_Connection-508759740-large.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="815" data-original-width="640" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjw4P1Ynl3OpiovmPcLlQI7csm-zSfpn5BzNfyXQobo76zxJ62X81bbyYgxBCqmN8Hzb4Ilyc-K3ZhmSpnBZ0JwhbAxfG9l06ZacLuFH75yepbwlIYNHZi2bZxGHFvGWJISsQeXXfQ1TlCp9BzMz0FoP1JjRS_l977h4OgxNs4IeLnoriM0BElxWWjh-eTz/s320/The_Connection-508759740-large.jpg" width="251" /></a></div>DET går op og ned her i verden. Jean Dujardin (f. 1972) fik i 2012 en Oscar for sin rolle i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/michel-hazanavicius-artist-2011.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>The Artist</i></span></a>. Filmen, som Michel Hazanavicius havde skabt, var både (næsten) stum og i sort-hvid, foregik i 1920ernes Hollywood og fortalte historien om, hvordan hele liv blev lagt i grus, <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/05/damien-chazelle-babylon-2022-oscars-2023.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">da tonefilmen ankom</span></a> i 1927.</span><div><span style="font-family: arial;"> Der var fine hilsener til førsteudgaven af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/evergreen-star-is-born-1937-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>A Star is Born</i></span></a> (1937) og <i>Singin’ in the Rain</i>, (1952), som er Hollywoods egne versioner af historien. Dujardin, der har en vis fysisk lighed med Gene Kelly, var perfekt som idolet George Valentin, der bliver kasseret og glemt og forsumper, mens hans protegé og kæreste, danseren Peppy Miller, gør karriere.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> <i>The Artist</i> var et kulturfænomen i tre eller fire minutter. Dujardin blev spået et stort gennembrud og en international karriere, som han mærkværdigvis aldrig fik. Han havde små roller i George Clooneys <i>The Monuments Men</i> (2014) og Martin Scorseses <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/martin-scorsese-wolf-of-wall-street-2013.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>The Wolf of Wall Street</i></span></a> (2013) men det blev Dujardins portugisiske medspiller, Bérénice Bejo, som for alvor havde glæde af <i>The Artist</i>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSnNzaIIJR_8baBkC4TxIwHdefBhKM_jnxH-a07jvGGOjnx-5jcqmDAXm1PAkyr9Vf3eqodMQtOeSuN4kxov5DI8_oFZSsssbMdzi6kiv1Fz7SwH5g9Bbp0MNmwr-PdKc30XYs2JzIq33siq_iLs6YHSbnRFL_Jsyslwt1n9bolLcI9_ESQmMyanQbCjsp/s1594/la-french_RWZ0fi.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1000" data-original-width="1594" height="309" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSnNzaIIJR_8baBkC4TxIwHdefBhKM_jnxH-a07jvGGOjnx-5jcqmDAXm1PAkyr9Vf3eqodMQtOeSuN4kxov5DI8_oFZSsssbMdzi6kiv1Fz7SwH5g9Bbp0MNmwr-PdKc30XYs2JzIq33siq_iLs6YHSbnRFL_Jsyslwt1n9bolLcI9_ESQmMyanQbCjsp/w492-h309/la-french_RWZ0fi.jpg" width="492" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /> DET skal siges, at filmen kom som en overraskelse i Frankrig. Her var Dujardin kendt som surferen Brice Agostini i <i>Brice de Nice</i> (2005), en komisk karakter, han havde udviklet i standup-sammenhæng, og for sin rolle som superagenten OSS 117 i to <i>Slå først, Frede!</i>-agtige spionkomedier. Første gang, Dujardin viste mørkere stof, var i Guillaume Cantets <i>Les petits mouchoirs</i> (2011), som i Danmark hed <i>Små hvide løgne</i>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Dujardin tog hjem for efterhånden at forsvinde i generiske titler som <i>Brice 3</i> (2016), <i>Little White Lies 2</i> (2019) og <i>OSS 117: From Africa with Love</i> (2021). Der har alt for sjældent været lysægte film som Roman Polanskis <i>J'Accuse</i> (2019, da. <i>Officer og spion</i>), hvor han spiller efterretningsofficeren Picquart, der nægter at deltage i justitsmordet på Alfred Dreyfus.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> På vej tilbage til farcehåndværket</span><span style="font-family: arial;"> gør Dujardin en sidste stor, dramatisk gestus i </span><i style="font-family: arial;">La French</i><span style="font-family: arial;">. Han er fremragende som Pierre Michel, en ubestikkelig dommer, der med alle midler bekæmper intern korruption og er hovedanvarslig for afsløringen af »den franske forbindelse«, som i 1970ernes Marseille distribuerer heroin til hele verden.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3PhpEaxt0FPoGVmkAwXD2zjqPIws2Qetzbqr0043WqvtJB8jYPNiZMlXavAVBGS0k6jq71oK9wkWAfVKFrCZwgd03HBrBSmbuQZz0OOUwPDabn4zCb6d2eD-I575bPY6cfUCFnPZ9sGlziLoD4dxXotRLDOx17qRDmUhn0QBLC_nVK5z5Q2I1ckwoZg81/s3875/la-french_NkPnZc.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2480" data-original-width="3875" height="314" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3PhpEaxt0FPoGVmkAwXD2zjqPIws2Qetzbqr0043WqvtJB8jYPNiZMlXavAVBGS0k6jq71oK9wkWAfVKFrCZwgd03HBrBSmbuQZz0OOUwPDabn4zCb6d2eD-I575bPY6cfUCFnPZ9sGlziLoD4dxXotRLDOx17qRDmUhn0QBLC_nVK5z5Q2I1ckwoZg81/w491-h314/la-french_NkPnZc.jpg" width="491" /></a></div><br />FILMEN er autentisk baseret. Den korsikansk-fransk-amerikanske trekantshandel med tyrkisk heroin var i Frankrig kendt som »</span><span style="font-family: arial;">la filière corse</span><span style="font-family: arial;">«</span><span style="font-family: arial;">, indtil amerikanerne begyndte at tale om <i>The French Connection</i>. Det var i dén film fra 1971, at William Friedkin castede Gene Hackman som narkostrisseren Jimmy »Popeye« Doyle. Siden blev historien endnu bedre i <i>French Connection II </i>(1975), som John Frankenheimer instruerede i samme hårdkogte ånd.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Cirka samtidig blev dommeren Pierre Michel forfremmet fra en stilling i Metz, hvor han havde fungeret i sager, der involverede mindreårige, til en mere magtfuld position ved retten i Marseille. Her havde Gaëtan »Tany« Zampa i 20 år drevet sin gangsterforretning under relativt rolige forhold. De lokale betalte beskyttelsespenge, men hovedindtægten kom fra narkoeksporten til USA.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Pierre</span><span style="font-family: arial;"> Michel</span><span style="font-family: arial;"> (1943-1981) og Gaëtan Zampa (1933-1984) er historiske karakterer, og filmen forpligter sig på at skildre den franske side af narkoopgøret med rimelig akkuratesse. Det samme gjorde Philip Lefebvres </span><i style="font-family: arial;">Le Juge</i><span style="font-family: arial;"> allerede i 1984, hvor Jacques Perrin havde rollen som dommeren, men dengang var der ændret lidt i navne og nærmere forhold.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiM19SXnBM0XGYaPAukQi87GoTbrAMcykSOKYElS7_yaVNSpQCGNShfnAQq9lDI5AEEKuiAgQ1bMwTKKGgafHNnOW-pr3VxKFaJquyZutEytL0bEj3rakKP3wGpPdPBdUf2VrV3jaFEOUF7EHhJSyS-15BYAMrtAZ40SiMkr4VT8FgL_toXfzXpeSYa0elu/s1119/la-french_DHQHy3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1000" data-original-width="1119" height="226" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiM19SXnBM0XGYaPAukQi87GoTbrAMcykSOKYElS7_yaVNSpQCGNShfnAQq9lDI5AEEKuiAgQ1bMwTKKGgafHNnOW-pr3VxKFaJquyZutEytL0bEj3rakKP3wGpPdPBdUf2VrV3jaFEOUF7EHhJSyS-15BYAMrtAZ40SiMkr4VT8FgL_toXfzXpeSYa0elu/w253-h226/la-french_DHQHy3.jpg" width="253" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjmFo1r-c4VHlhh3yif-_mFVCZB_21Mm-c86cFpEmR3hORHAAuDxRWolnfiodG0F9g5QAdC2ib7sErWKiiymQTZA6l2fYvA0whbtuqshvtpVEnIzW4DGacjM58bS_Tvpw43wQMGY5vw7V8e9YREJQ08vjG0VxZRxKwdlb9ZbfDOi2JZ1AYYK-Uo6EkV2-zM/s1163/la-french_H5vMaP.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1000" data-original-width="1163" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjmFo1r-c4VHlhh3yif-_mFVCZB_21Mm-c86cFpEmR3hORHAAuDxRWolnfiodG0F9g5QAdC2ib7sErWKiiymQTZA6l2fYvA0whbtuqshvtpVEnIzW4DGacjM58bS_Tvpw43wQMGY5vw7V8e9YREJQ08vjG0VxZRxKwdlb9ZbfDOi2JZ1AYYK-Uo6EkV2-zM/w262-h225/la-french_H5vMaP.jpg" width="262" /></a></div></div><div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">AFFÆREN var en snor med mange knuder. Narkonetværket havde rødder i konstellationer fra 2. verdenskrig. Startkapitalen kom fra midler, som korsikaneren Paul Carbone havde tilegnet sig, mens han arbejdede for <i>Carlingu</i></span><span style="font-family: arial;"><i>e</i>, det franske Gestapo. I den første efterkrigstid kunne handlen foregå frit, fordi CIA og det franske efterretningsvæsen holdt hånden over den korsikanske mafia, der til gengæld forhindrede franske kommunister i at overtage havnen i Marseille.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Dommeren har selv en fortid som ludoman. Han lever i øvrigt stille og roligt med hustruen Jacqueline (Céline Sallet) og parrets to døtre. Zampa elsker hustruen Christiane (Mélanie Doutey), der er aktiv i Azur-kystens jetset. Han løber ture med sin teenagesøn og prøver at skåne sin datter. Zampa ser ikke sig selv som forbryder, snarere som en forretningsmand af iværksættertypen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-bngZdo9OTVKgOINo9vkHGwdVzAcOywvxNAX_p4jPDC0OwOice6R9Qa66mymMfxLR42Jljo146bPHCZXATKu_4AH2SyrKfFsdLOKFE22Eeb01mur5bmRsbvaoLyLjQe1Uv0InxFF16EW4dTElvUpy5EEPy2KM6nEN4hcbIDeGshF-VdaVf6YOTP9GkYkP/s1708/la-french_FDWaeP.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1000" data-original-width="1708" height="288" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-bngZdo9OTVKgOINo9vkHGwdVzAcOywvxNAX_p4jPDC0OwOice6R9Qa66mymMfxLR42Jljo146bPHCZXATKu_4AH2SyrKfFsdLOKFE22Eeb01mur5bmRsbvaoLyLjQe1Uv0InxFF16EW4dTElvUpy5EEPy2KM6nEN4hcbIDeGshF-VdaVf6YOTP9GkYkP/w492-h288/la-french_FDWaeP.jpg" width="492" /></a></div><span style="font-family: arial;"></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">DET er Zampa, som bliver spillet af Gilles Lellouche, der flytter sig mest. Først ligner han en tegneseriegangster, til slut er han næsten en tragisk figur. Michel bliver chikaneret af korrupte kolleger og embedsmænd. Zampa er presset på det amerikanske marked, hvor konkurrencen fra Asien trykker priserne ned, og i sit eget bagland, hvor løse kanoner som psykopaten Le Fou (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/05/michael-haneke-la-pianiste-2001-moderne.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Benoît Magimel</span></a>) gør det svært at drive anstændig forretning.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> De to mænd kommer tæt på hinanden, og hos Zampa opstår en vis respekt for den eneste, som tør sige nej. Michel er urokkelig i sin foragt. For en tid lader han sagen ligge, da den er ved at ødelægge hans ægteskab. Så kommer François Mitterrand til magten, og en lille paladsrevolution gør det muligt for dommeren at etablere sin <i>task force</i>. Der er dog flere bagmænd på podiet, da ministeren takker for kampen til slut.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCIfgrvM_9tYLT_sgYoSM4ReGNlSZ2_dOH3vAaQFeFzd3Q7UMbFpWQBU25CFyNBwr5vT1ENSnKeJqBG6mWpFgeolnLfyfMKty-Ku5OvbTzB-bfer0gt8GbRduQclXldY-4OWKilyfNpaD4_h7Q_2oI6F_D-0yBTQrBa1t39d1DKc6t1oSXdknEjuOdilmU/s5616/la-french_SdIHU6.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3744" data-original-width="5616" height="325" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCIfgrvM_9tYLT_sgYoSM4ReGNlSZ2_dOH3vAaQFeFzd3Q7UMbFpWQBU25CFyNBwr5vT1ENSnKeJqBG6mWpFgeolnLfyfMKty-Ku5OvbTzB-bfer0gt8GbRduQclXldY-4OWKilyfNpaD4_h7Q_2oI6F_D-0yBTQrBa1t39d1DKc6t1oSXdknEjuOdilmU/w489-h325/la-french_SdIHU6.jpg" width="489" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div>DET er Patrick Schmitts periodedesign, der gør <i>La French</i> til noget særligt. Som mange yngre instruktører er Cédric Jimenez forelsket i 1970erne, og sjældent har en film set 40 år tilbage med mere længsel. Kærligheden gælder også tidens film. Gangsterne beundrer Jean-Paul Belmondo, og Jimenez citerer <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/10/en-skuespillers-arbejde-marlon-brando.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>The Godfather</i></span></a>.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Flere bipersoner bliver vækket af virkeligheden i scener, der genskaber den akutte kokainparanoia i Martin Scorseses </span><i style="font-family: arial;">Goodfellas</i><span style="font-family: arial;"> (1990). Jimenez henter dog mere hos <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/01/michael-mann-collateral-2004-et.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Michael Mann</span></a>, som i </span><i style="font-family: arial;">Heat</i><span style="font-family: arial;"> fra 1995 gjorde meget ud af at sidestille forbrydernes og politifolkenes sociale liv og familierutiner. Midtvejs mødtes den livstrætte tyv (Robert De Niro) og den ubestikkelige kriminalbetjent (Al Pacino) på fælles grund og lige fod.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Jimenez og partneren <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/abort-pa-film-levenementhappeninghndels.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Audrey Diwan</span></a>, som har skrevet manuskriptet sammen, lader dommeren og gangsteren have en lignende scene, hvor de taler ganske ærligt. Det er beretningen om et forudsigeligt dødsfald, og gradvis skifter tonen fra dynamisk action til myte og melankoli. Mod slutningen er Zampa humaniseret i en grad, som gør det svært kun at se ham med kulde og foragt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhC_DAvN50EvVpHW46ryCnmwTxwarkYjoX08Wa5a7zUHkxOQNALSC09GBQhVu9gMueLZ5Bt2C0vuBkS42eD2FWfjxVDCJEw-00M9eEq4M6v-IsCZ8eyxVHhHvuU6yNy-FiRShU0vaih4Uk6i07_IVFCmP9JtdIBiEtB5DzZeKsDz3Oza9IM5qxXBuoC799B/s1500/la-french_pVkmhG.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1000" data-original-width="1500" height="314" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhC_DAvN50EvVpHW46ryCnmwTxwarkYjoX08Wa5a7zUHkxOQNALSC09GBQhVu9gMueLZ5Bt2C0vuBkS42eD2FWfjxVDCJEw-00M9eEq4M6v-IsCZ8eyxVHhHvuU6yNy-FiRShU0vaih4Uk6i07_IVFCmP9JtdIBiEtB5DzZeKsDz3Oza9IM5qxXBuoC799B/w473-h314/la-french_pVkmhG.jpg" width="473" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /> MUSIKKEN i filmen er vigtig. Guillaume Roussel har skrevet et stemningsfuld <i>score</i>, der</span><span style="font-family: arial;"> indlejrer radiosange fra tiden, så man fornemmer, at årene går. »</span><a href="https://www.youtube.com/watch?v=GM1kzbAgo_E" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">These Boots Are Made for Walking</span></a><span style="font-family: arial;">« – Nancy Sinatras signatursang, som i Frankrig var et 1965-hit for <a href="https://www.youtube.com/watch?v=rhh8Di6ANAE" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Eileen</span></a> – bliver til »</span><a href="https://www.youtube.com/watch?v=6Uuysw5NosM" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ces bottes sont faites pour marcher</span></a><span style="font-family: arial;">« i en rekonstruktion ved Yéyévollegaz og Delphine Gardin. Også <a href="https://www.youtube.com/watch?v=xivrIsqSMBg" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Lykke Li</span></a> har leveret neo-nostalgisk </span><i style="font-family: arial;">lounge</i><span style="font-family: arial;"> til lydsporet, hvor bl.a. Serge Gainsbourg (»</span><a href="https://www.youtube.com/watch?v=22Uf4-khGAk" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Comic Strip</span></a><span style="font-family: arial;">«) og Mike Bryant (»</span><a href="https://www.youtube.com/watch?v=hHe_k7btjM4" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">C'est comme ça que je t'aime</span></a><span style="font-family: arial;">«) fungerer som kronologiske markører.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Da Zampa i 1980 åbner natklubben Krypton til ære for sin hustru, bliver der spillet »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=StKVS0eI85I" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Call Me</span></a>« med Blondie. Siden standser han musikken, da dj’en spiller »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=BERFZja9wb0" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Cambodia</span></a>« med Kim Wilde. Pierre Michel tager på ferie med sin familie og er eftertænksom, mens <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/05/radio-brooklyn-lou-reed-1942-2013.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Lou Reed</span></a> og The Velvet Underground spiller »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=Nea2I1dQmLE" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">I'm Set Free</span></a>«. Zampa kapitulerer til tonerne af Max Richters »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=Pbs6fBi-Fts" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">This Bitter Earth/ On the Nature of Daylight</span></a>« i arrangementet fra <i>The Blue Notebooks </i>(2004).</span></div><div><br /></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-WBHtENCm_kvnSbRZNAcZ3D_CYqVfEwUb9aDLJ97p9mrSPL3Lfi-v3r1ube5aYXv-g3M9W0VAFdn7P2cz9uVvw3csebwyiZ8Ad7zbu6FevQwEA453QMlldeTZ5Zl_QB8mg6YF8mfIhYx2aike-XT5I8fcQ0ET4diIRV3jmiM_PPq6o2UaIyFHNwTpdCGI/s5616/la-french_nehEl9.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3744" data-original-width="5616" height="309" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-WBHtENCm_kvnSbRZNAcZ3D_CYqVfEwUb9aDLJ97p9mrSPL3Lfi-v3r1ube5aYXv-g3M9W0VAFdn7P2cz9uVvw3csebwyiZ8Ad7zbu6FevQwEA453QMlldeTZ5Zl_QB8mg6YF8mfIhYx2aike-XT5I8fcQ0ET4diIRV3jmiM_PPq6o2UaIyFHNwTpdCGI/w465-h309/la-french_nehEl9.jpg" width="465" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/Huencz781io" width="320" youtube-src-id="Huencz781io"></iframe></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><i><br /></i></span></div><div><div><i style="font-family: arial;">LA French</i><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">er en stor billedoplevelse med et persongalleri som hos</span><span style="font-family: arial;"> </span><a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/09/balzac-pa-film-illusions-perdues-tabte.html" style="font-family: arial;" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Balzac</span></a><span style="font-family: arial;">. Stærkest står portrættet af tiden. Som thriller er filmen for løs </span><span style="font-family: arial;">– </span><span style="font-family: arial;">og muligvis for ambitiøs </span><span style="font-family: arial;">–</span><span style="font-family: arial;"> men efter stribevis af amerikanske 70er-historier kommer den franske synsvinkel som en frisk sommervind.</span></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/michel-hazanavicius-artist-2011.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Michel Hazanavicius: The Artist (2011)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/abort-pa-film-levenementhappeninghndels.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Abort på film | L'événement/ Happening/ Hændelsen (2021)</span></a>.</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><i>La French (Den franske forbindelse). Instr.: Cédric Jimenez. Manus: Audrey Diwan & Cédric Jimenez. Foto: Laurent Tangy. 135 min. Belgien-Frankrig 2014. Dansk premiere: 24.09.2015.<br /></i><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi9ZD1_Uf7RZMDQIpiri5YknB4IXFNmLBulG_NxPV_B57PG6z5bvd5xB-DfDlQGuq9fSDEUWp0NyY0RvpnrMoOEF8GUFRP2cFHQbTxQmKHdHgeA9qhrkQnqWh1-T5HgnrYEGuWXaS8WCc9diHPDUO_Zu_n9rTUbYfBbnbV6SkHQRVP67y2kxp8k6Q_q6PFD/s1024/la-french_e50e4392.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="768" data-original-width="1024" height="359" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi9ZD1_Uf7RZMDQIpiri5YknB4IXFNmLBulG_NxPV_B57PG6z5bvd5xB-DfDlQGuq9fSDEUWp0NyY0RvpnrMoOEF8GUFRP2cFHQbTxQmKHdHgeA9qhrkQnqWh1-T5HgnrYEGuWXaS8WCc9diHPDUO_Zu_n9rTUbYfBbnbV6SkHQRVP67y2kxp8k6Q_q6PFD/w478-h359/la-french_e50e4392.jpg" width="478" /></a></div><br /><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Fotos: Gaumont/ Légende Films/ France 2 Cinéma/ Canal+/ Ciné+/ France Télévisions/ Scope Pictures/ RTBF/ La Wallonie/ Région Provence-Alpes-Cóte d'Azur/ Centre national du cinéma et de l'image animée (CNC)/ Gaumont Distribution/ Madman Entertaiment (trailer)/ Miracle Film Distribution/ CineMaterial/ Filmaffinity/ Variety/ YouTube</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, SF Anytime, YouTube Movies</i></span></div><div><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;"><i>Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 25.09.2015<br /></i></span><br /></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-76515518507737139412023-12-16T09:00:00.040+01:002023-12-16T12:27:12.197+01:00Maurice Sendak | Spike Jonze: Where the Wild Things Are (2009)<div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDdFzYjbolWuE6JSdqcZo31acGzWZwdOeE3hZUE5NC2yQkagv0uPJNwhl_XqSVP5_hghSvnkNqbk9dj8bI9ngcX_VzOoKSqsEq6YyOfqd-YxkGDxT28q0v7NCJ4gsAgvnxxRmBJNOteD73CSiCRxRD4ml6PylyAEjRfPzQDKUUWOQ7sUp5Nxx80HwzLnN9/s3600/where-the-wild-things-are_d5476100.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3600" data-original-width="2430" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDdFzYjbolWuE6JSdqcZo31acGzWZwdOeE3hZUE5NC2yQkagv0uPJNwhl_XqSVP5_hghSvnkNqbk9dj8bI9ngcX_VzOoKSqsEq6YyOfqd-YxkGDxT28q0v7NCJ4gsAgvnxxRmBJNOteD73CSiCRxRD4ml6PylyAEjRfPzQDKUUWOQ7sUp5Nxx80HwzLnN9/w432-h640/where-the-wild-things-are_d5476100.jpg" width="432" /></a></div><span style="font-family: arial;"><div style="font-style: italic;"><span style="font-family: arial;"><i><br /></i></span></div><div><b>VILDE KRABATER</b></div><i>Maurice Sendaks klassiker</i></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">Af BO GREEN JENSEN<br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj97ydXlyaWcR1vbdWRWl826-PBdUz1MXHBrrIAU-pzu1q1wbid7cEPOHnMzgjx_ToVdw9h3tb4QznUFQxLZwO-XOnm59lPBu9CTrMEa2_XGf5LuQ2UjN7wpehP1Jyznc64q0bi9uSDNf9AyIaLOsQ0nm3a25JbWoX4qoi6mqNEgbhWsqdZIKoCLUppksIM/s1129/Wherethe-5c60a9d0c9e77c000166221b.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1014" data-original-width="1129" height="287" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj97ydXlyaWcR1vbdWRWl826-PBdUz1MXHBrrIAU-pzu1q1wbid7cEPOHnMzgjx_ToVdw9h3tb4QznUFQxLZwO-XOnm59lPBu9CTrMEa2_XGf5LuQ2UjN7wpehP1Jyznc64q0bi9uSDNf9AyIaLOsQ0nm3a25JbWoX4qoi6mqNEgbhWsqdZIKoCLUppksIM/w320-h287/Wherethe-5c60a9d0c9e77c000166221b.jpg" width="320" /></a></div>DE fleste familiefilm falder i sukkerfælden og taler til genkendelsens glæde. Hvis de er store og amerikanske, er de som regel også konventionelt fortalt. Tre-fire formler varieres, ikke nødvendigvis på grund af idéforladthed, men fordi de er effektive, og fordi børn bliver utålmodige, hvis det hele er for mærkeligt at se på.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Samtidig er børn anarkistiske væsener, som kan åbne sig for hvad som helst, hvis stoffet interesserer. Det kan derfor undre, at der ikke eksperimenteres mere med form, stil og indhold. Og der er grund til at slå gevaldigt på tromme for den originale filmatisering af <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/nddeknkkeren-og-de-fire-kongeriger-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Maurice Sendaks</span></a> klassiske billedbog <i>Where The Wild Things Are</i> (1963, da. <i>Villy Vilddyr</i> eller <i>Landet med de vilde krabater</i>), som amerikaneren <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/12/spike-jonze-her-hende-2013-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Spike Jonze</span></a> (<i>Being John Malkovich</i>,<i> Adaptation</i>) har realiseret i ånden fra fællerne <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/12/eternal-sunshine-of-spotless-mind-2004.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Michel Gondry</span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/charlie-kaufman-anomalisa-2015.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Charlie Kaufman</span></a>.*</span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHJjZYSsbq-Dz_yvngV-OwvamrSv64Rve7yQ4rBTOpBm4l_SZZFfwWbhXv-eFM5plfIFeOApZx8PLoThF0aOeu6fawLBZ9eZwAYfmLnrpwwkCclyeIs2zsCqFFjkzPHxfMv4KlDpmf37DlKbTpUHqwputSZ1Hi_Jer2abNBsUaf-ufKFZ9vMjI8VzLwe75/s3056/where-the-wild-things-are_19e06e8c.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2185" data-original-width="3056" height="286" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHJjZYSsbq-Dz_yvngV-OwvamrSv64Rve7yQ4rBTOpBm4l_SZZFfwWbhXv-eFM5plfIFeOApZx8PLoThF0aOeu6fawLBZ9eZwAYfmLnrpwwkCclyeIs2zsCqFFjkzPHxfMv4KlDpmf37DlKbTpUHqwputSZ1Hi_Jer2abNBsUaf-ufKFZ9vMjI8VzLwe75/w400-h286/where-the-wild-things-are_19e06e8c.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">SENDAKS banebrydende bog var i samtiden både beundret og forkætret, fordi den gav krop til drengen Max’ aggressioner og angstfulde længsler. Han hærger i hjemmet og får af sin mor at vide, at han er »en vild krabat«. Efterfølgende forvandles hans værelse til landet med de vilde krabater – lådne bøhmænd og monsterpiger med distinkte personligheder og karakteristiske Sendak’ske træk – hvor han tilbringer en farlig og eventyrlig tid, før han vender hjem til sagosuppen.<br /><br /> <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVd24Yo9_frN60v4Fp_tKQl68q9DK1jSa4BUez0egwSpdCm7BNVV5xUs49ogcpRPtKo0l4vozwGtcbHxGRZKI1WcGedFLj36dRN4rX5atkaDSgPTXyNQEWnxOvfg-aWqkHv-MRpN-UeXiBHoKqXrx4eePnGERvJKnyGDjqzTuweRV-8E1-XOi7_bNxJwda/s3508/where-the-wild-things-are_796998cf.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2348" data-original-width="3508" height="264" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVd24Yo9_frN60v4Fp_tKQl68q9DK1jSa4BUez0egwSpdCm7BNVV5xUs49ogcpRPtKo0l4vozwGtcbHxGRZKI1WcGedFLj36dRN4rX5atkaDSgPTXyNQEWnxOvfg-aWqkHv-MRpN-UeXiBHoKqXrx4eePnGERvJKnyGDjqzTuweRV-8E1-XOi7_bNxJwda/w394-h264/where-the-wild-things-are_796998cf.jpg" width="394" /></a></div></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">JONZE viser Max’ verden frem i håndholdt stil med skarpe hjørner og moderne musik af Karen O. Især er Daniel Johnstons »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=uRP9qxIjQGo" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Worried Shoes</span></a>« inciterende fortolket. Carter Burwell bidrager med skæringen »Lost Fur«, der er mere som soundtracks er flest.**</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Max har bygget en iglo, som hans søster og hendes venner ødelægger. Drengen afreagerer og er overladt til sig selv, mens hans mor arbejder ved sin computer. Senere kommer han til at bide i vildskab. Der falder da en vis ro over scenerne i ørkenen, hvor Max møder Carol, Alexander, Judith, Ira, Bull, Douglas og KW. De vil bygge den perfekte by, og Carol stamper sten ud af bjerget. Max vender endelig hjem til sin mor, der ser forelsket på ham og tilgiver alt.</span></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguptCLyIbLKhu5rs72lOHiXEBG_sa5TKiBJlxKhJEQ0SJY92kovkMo9iHYbi4-zNvAQ-NoxXvgxlPqJYuzju08NVKY4PatRFG7qjO9RMeVj7VV1jjgiW41rGTqPAg4VS-slPipd804y_nNq5nAnbs7WYt3iQh-cnb1QaO62j7Fx-Nz-EKTXixpz_dED7wX/s2250/where-the-wild-things-are_b5d77658.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="2250" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguptCLyIbLKhu5rs72lOHiXEBG_sa5TKiBJlxKhJEQ0SJY92kovkMo9iHYbi4-zNvAQ-NoxXvgxlPqJYuzju08NVKY4PatRFG7qjO9RMeVj7VV1jjgiW41rGTqPAg4VS-slPipd804y_nNq5nAnbs7WYt3iQh-cnb1QaO62j7Fx-Nz-EKTXixpz_dED7wX/w400-h266/where-the-wild-things-are_b5d77658.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FILMENS billede af en barndom er levende og autentisk. Jonze har bearbejdet Sendaks forlæg sammen med <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/05/sam-mendes-away-we-go-2009.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Dave Eggers</span></a> (forfatter til romanerne <i>Et hjertegribende værk af overvældende genialitet</i> og <i>I skal føle vores hastighed</i>). <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/paul-greengrass-news-of-world-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Tom Hanks</span></a> har produceret filmen sammen med bl.a. den [i 2009] 82-årige Sendak, som <a href="https://www.youtube.com/watch?v=ed5vR7F8N3g" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">altid har sagt</span></a>, at han havde Max fra sig selv og krabaterne fra ældre slægtninge, der sagde ting som: »Du er så nuttet, at jeg kunne spise dig.« Og lød som om de <i>mente</i> det.***<br /><br /> </span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhu0JckTlURVKf5z5-wiVcADI7UfKQhBgopkCkc6g2IUwhZdJI0V2K-G0AfAW0YN0BkmEtBaW99ERu_D0DG7X-7PYaUB_jthQxjzlAMbyOc1MKoLB4nqjorowf9fVP4FibZtKF8vo2zJzHZ3n8_ZFTP5XfNCSGu5zWtq3IYzwNq7kw0ASltpqfi51W2nD40/s1415/Where-the-wild-things-are.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="621" data-original-width="1415" height="175" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhu0JckTlURVKf5z5-wiVcADI7UfKQhBgopkCkc6g2IUwhZdJI0V2K-G0AfAW0YN0BkmEtBaW99ERu_D0DG7X-7PYaUB_jthQxjzlAMbyOc1MKoLB4nqjorowf9fVP4FibZtKF8vo2zJzHZ3n8_ZFTP5XfNCSGu5zWtq3IYzwNq7kw0ASltpqfi51W2nD40/w400-h175/Where-the-wild-things-are.jpg" width="400" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTfsQwYg-zlKBfrVkH5LHFbAEqGyTdG9o0U5LqMETmKOuQH6qNnxYhq9cn7oYe_J-oQgA6UPfWp82AJ6_IrlGpw2PXA3i0WtYG5jyBL1SCARR8nmm-HY7Ay_gugWf8wpJetdmfcAKkTU0bwZ2j8hIxayxf5_Dqsba3Orc2Plt1CrettTIMIfxm_04P2KWD/s3600/where-the-wild-things-are_5a6a177b.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1478" data-original-width="3600" height="164" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTfsQwYg-zlKBfrVkH5LHFbAEqGyTdG9o0U5LqMETmKOuQH6qNnxYhq9cn7oYe_J-oQgA6UPfWp82AJ6_IrlGpw2PXA3i0WtYG5jyBL1SCARR8nmm-HY7Ay_gugWf8wpJetdmfcAKkTU0bwZ2j8hIxayxf5_Dqsba3Orc2Plt1CrettTIMIfxm_04P2KWD/w400-h164/where-the-wild-things-are_5a6a177b.jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">KRABATERNE er skabt med en blanding af gammeldags sminke, animatronics og CGI. Det ser meget overbevisende ud. Den korte tekst strækkes rigelig langt, men sange og bevægelse glider sammen i et visuelt digt. Kapaciteter som <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/todd-robinson-lonely-hearts-2006-noir.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">James Gandolfini</span></a> og <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/denis-villeneuve-arrival-2016-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Forest Whitaker</span></a> har leveret de karismatiske stemmer. Det siger meget om markedets ånd, at filmen sendes ud i én kopi. Det er virkelig værd at lægge vejen om Grand, hvis man vil udfordres på sin eventyrlyst.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/nddeknkkeren-og-de-fire-kongeriger-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Klassiske karakterer: Nøddeknækkeren og de fire kongeriger (2018)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/todd-haynes-wonderstruck-2017.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Todd Haynes/Brian Selznick: Wonderstruck (2017) [Bogen og filmen]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/martin-scorsese-hugo-2011-moderne-mestre.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Martin Scorsese: Hugo (2011) [Moderne mestre]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/12/animation-henry-selick-neil-gaiman.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Animation | Henry Selick/Neil Gaiman: Coraline (2009)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/benh-zeitlin-beasts-of-southern-wild.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Benh Zeitlin: Beasts of the Southern Wild (2012)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/08/benh-zeitlin-wendy-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Benh Zeitlin: Wendy (2020)</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/joe-kelly-anders-walter-i-kill-giants.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Joe Kelly | Anders Walter: I Kill Giants (2017) [Comics Culture]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/06/bogen-og-filmen-harpiksresin-2019.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ane Riel | Daniel Borgman: Harpiks/ Resin (2019) [Bogen og filmen]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/celine-sciamma-petite-maman-2021.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Céline Sciamma: Petite Maman (2021)</span></a>.</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span><div class="separator" style="clear: both; font-family: arial; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxysCxoDN8i1Guwk-KpMHJt7ZKv4EMPObmAPD3zcEPEK__9srCBwqeue6rBZ1pCwZYbgwXGzzGu4aMJRsPTA-7wDIYu4B9Np8XNJj9Ivb_veeto2cRB2z4xJeXA9apk2hiDSC184ttZEALqa9eZs0kl2V7e_66sdr3EhUQfvLOkr2E2DtQaF4ZJmD2p_3s/s300/villy%20vilddyr.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="264" data-original-width="300" height="264" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxysCxoDN8i1Guwk-KpMHJt7ZKv4EMPObmAPD3zcEPEK__9srCBwqeue6rBZ1pCwZYbgwXGzzGu4aMJRsPTA-7wDIYu4B9Np8XNJj9Ivb_veeto2cRB2z4xJeXA9apk2hiDSC184ttZEALqa9eZs0kl2V7e_66sdr3EhUQfvLOkr2E2DtQaF4ZJmD2p_3s/s1600/villy%20vilddyr.jpg" width="300" /></a></div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>*) Bogen er oversat til dansk i flere omgange. Leif Panduro (1923-1977), den store sædeskildrer i sin generation af danske modernister, gendigtede teksten i <i>Villy Vilddyr</i> (Forlaget Carlsen, 1967). Det lå vel i opdraget, at han skulle gøre det frit. Anine Rud nyoversatte til anden udgave, <i>Landet med de vilde krabater</i>, som Carlsen udgav i 1972. Sendak havde i mellemtiden modtaget H.C. Andersen-medaljen 1970 for sine illustrationer, og værket var kanoniseret på forpligtende vis. »Den ligger tættere på den eng. tekst, hvilket dels er en svaghed, det virker et par steder lidt pedantisk; dels en styrke, idet den tager gentagelserne med; gentagelser, som er vigtige for ethvert eventyrs form, og som Panduro har taget let på i sin oversættelse,« skriver Jette Andersen i sin eksemplariske lektørudtalelse, der er typisk for den højere standard, som bibliotekernes interne anmeldelser havde for 50 år siden. »Panduros oversættelse er ret typisk for en voksen forfatter. Han bruger mange flere ord end nødvendigt, for at være sikker på, at den barnlige tilhører nu har forstået det, mens Anine Ruds mindre ordforråd ligger ret tæt på barnets. Alt i alt er det dog kun nuanceforskelle.« JA konkluderer: »Der er ingen grund til at kassere <i>Villy Vilddyr</i> til fordel for <i>Landet med de vilde krabater</i>, de kan udmærket stå side om side.« Tredjeudgaven fra forlaget Høst udkom i 2001 og indgik i klassikerserien <i>Spiren</i>. Nanna Gyldenkærne har moderniseret Panduros tekst i ånden fra Anine Ruds version. </b></span></span></div><div><span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b><br /></b></span></span></div><div><span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdu1uH9K7SP9FIrbLdIjwILPPBlndIfhVBTUwhlfqtQQLlEWI4LbDOCqwxIig7bNd5j-9T6IcSCqOufqDoNHbR6b6XFltX6VIqVvRjlU0pi_H0Pdkduabg764ee0o15EYXaIgM5_ijgucUCmlFpViIriKIBlUIxKprbbFhfZDAp5WkK4w8TMKUCKtLt4p-/s316/Wild_things_are_soundtrack.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="316" data-original-width="316" height="218" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdu1uH9K7SP9FIrbLdIjwILPPBlndIfhVBTUwhlfqtQQLlEWI4LbDOCqwxIig7bNd5j-9T6IcSCqOufqDoNHbR6b6XFltX6VIqVvRjlU0pi_H0Pdkduabg764ee0o15EYXaIgM5_ijgucUCmlFpViIriKIBlUIxKprbbFhfZDAp5WkK4w8TMKUCKtLt4p-/w218-h218/Wild_things_are_soundtrack.jpg" width="218" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmD0TdETeHOUJq7FV0k7i5NhcLwkcLUA8FAMYV3t5XnpirXCt-Yrjw455y1e_qyLg2FHIEEemOuCGgP1HhIsyk4YXaYFvn0fjmGez68TjstJYurr8-SvgqFBavF3fE6XGDL30huebJGIq5PGTKDS8Zxwtc2bt8V2Qmyj-Z_UtTLkybsJBy0f7mCWNcrPzz/s316/The_Langley_Schools_Music_Project_Innocence_&_Despair_-cover.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="316" data-original-width="316" height="218" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmD0TdETeHOUJq7FV0k7i5NhcLwkcLUA8FAMYV3t5XnpirXCt-Yrjw455y1e_qyLg2FHIEEemOuCGgP1HhIsyk4YXaYFvn0fjmGez68TjstJYurr8-SvgqFBavF3fE6XGDL30huebJGIq5PGTKDS8Zxwtc2bt8V2Qmyj-Z_UtTLkybsJBy0f7mCWNcrPzz/w218-h218/The_Langley_Schools_Music_Project_Innocence_&_Despair_-cover.jpg" width="218" /></a></div></div><br /></span><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>**) Også musikken besidder en håndlavet, hjemmebagt kvalitet, der er med til at gøre de mindste ting store og fastholde skovdrømmens taktilitet. <a href="https://www.discogs.com/release/6723747-Karen-O-And-The-Kids-Where-The-Wild-Things-Are-Motion-Picture-Soundtrack" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Soundtrackalbummet</span></a> med <a href="https://www.youtube.com/watch?v=slN53B3af2A&list=OLAK5uy_n7wKbSykrmWFODiU5qAFiecGWbW8Lq3K0&index=2" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Karen O and the Kids</span></a> blev skabt i ånden fra <a href="https://www.youtube.com/watch?v=jc53pJ-UHic" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Langley Schools Music Project</span></a>, et canadisk sidestykke til børnene fra <a href="https://www.youtube.com/watch?v=H1d8cWyz7A4&list=RDEMl6AurCjWfMkrAGnqjKuFDg&index=15" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Vesterbro Ungdomsgård</span></a>. Albummet <i>Innocence & Despair</i> (2001), hvor kor med STORT orkester synger boomerhits fra 1960'erne og 70'erne – »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=JK6he-jdbn0" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Space Oddity</span></a>«, »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=QvY_XZLR0jE" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Desperado</span></a>«, »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=oki8SHHTNTA&list=RDEMOy4C9jfkn3jxPlOJGb72iQ&index=19" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Venus and Mars</span></a>«, »<a href="https://www.youtube.com/watch?v=cx18ByO5FJY" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Good Vibrations</span></a>« – har kultstatus blandt millennials. Faktisk stammer optagelserne fra 1976-77, da musiklæreren Hans Fenger arbejdede med elever fra fire folkeskoler i Langley-distriktet. To lokale udgivelser blev <a href="https://www.youtube.com/watch?v=RVycW8BPuQI" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">glemt og genopdaget</span></a>. Det er stadig stort og gribende udført. <a href="https://www.bar-none.com/featured-artists#/langley-school" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Bar/None Records genudgav</span></a> <i>Innocence & Despair</i> på cd og vinyl i 2018. <br /></b></span><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxlsvSOupdd1wSNhs-0A118-ifTbN9T-X9WgK30R8YYqkHZPhCIBUKsW6bIeXDr2hBFz7nw7QcZtrkfGdRnRElO3Uo-1o6UaMplHHbYXVik2upg3lmFOWOwfBy0bXcwSFJI89VaEBDK2O-GOpdbROHTbEDQC9BN605U8-KZn94W7t7JoCZJpeZeBxCErcT/s1170/maurice-sendak-reading-list.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="530" data-original-width="1170" height="181" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxlsvSOupdd1wSNhs-0A118-ifTbN9T-X9WgK30R8YYqkHZPhCIBUKsW6bIeXDr2hBFz7nw7QcZtrkfGdRnRElO3Uo-1o6UaMplHHbYXVik2upg3lmFOWOwfBy0bXcwSFJI89VaEBDK2O-GOpdbROHTbEDQC9BN605U8-KZn94W7t7JoCZJpeZeBxCErcT/w400-h181/maurice-sendak-reading-list.jpg" width="400" /></a></div></span></div><div><span><span style="font-family: arial;"><br /></span></span></div><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>*) <a href="https://www.sendakfoundation.org/" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Maurice Sendak</span></a> døde i sit hjem i Danbury, Connecticut, den 8. maj 2012. Han blev 83 år. Hans sidste udgivelser var <a href="https://www.harpercollins.com/products/bumble-ardy-maurice-sendak?variant=32154146439202&utm_source=aps&utm_medium=hc&utm_campaign=aps" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Bumble-Ardy</i></span></a> (2011) og <a href="https://www.harpercollins.com/products/my-brothers-book-maurice-sendak?variant=32122583973922&utm_source=aps&utm_medium=hc&utm_campaign=aps" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>My Brother's Book</i></span></a> (2013). Den første, billedbogen <a href="https://www.sendakfoundation.org/works/books" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;"><i>Kenny's Window</i></span></a>, udkom i 1956. Sendak, som <a href="https://www.mauricesendak.com/books/" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">skrev 18 bøger</span></a> og <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Maurice_Sendak#Author_and_illustrator" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">illustrerede mange flere</span></a>, fik aldrig selv børn. Gennem 50 år levede han sammen med psykoanalytikeren Eugene Glynn, som arbejdede for The Jewish Board of Family and Children’s Services i New York. Ved Glynns død i 2007 donerede Sendak 1 mio. dollars til JBFCS.</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/qrm9G0KldHs" width="320" youtube-src-id="qrm9G0KldHs"></iframe></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /><div><i>Where The Wild Things Are (Villy Vilddyr – og landet med de vilde krabater). Instr.: Spike Jonze. Manus: Spike Jonze, Dave Eggers. Foto: Lance Acord. 101 min. Tyskland-USA-Australien 2009. Dansk premiere: 08.04.2010.</i></div><div><br /></div></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIgga0hJHzfEtfvbcsiS-Ny38DnpxbC0sv8MIFCZ7yv4F68qN1xuKvuEHCVLSrUoJXHbyP86SVEIsFPesId1FhPguIlPMZx1Nzn-kOAYr0_7Vgn7Yozb3nMRs02AayRUgAkq_PMsML0iKsfgIfSIikFXHCHTOkSzpyGwYit_5CTWrY2NaI5gOJ-WzVLJ9q/s3600/where-the-wild-things-are_9195efdd.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1501" data-original-width="3600" height="214" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIgga0hJHzfEtfvbcsiS-Ny38DnpxbC0sv8MIFCZ7yv4F68qN1xuKvuEHCVLSrUoJXHbyP86SVEIsFPesId1FhPguIlPMZx1Nzn-kOAYr0_7Vgn7Yozb3nMRs02AayRUgAkq_PMsML0iKsfgIfSIikFXHCHTOkSzpyGwYit_5CTWrY2NaI5gOJ-WzVLJ9q/w516-h214/where-the-wild-things-are_9195efdd.jpg" width="516" /></a></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><i><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;">Fotos: Warner Bros/ Legendary Entertainment/ Village Roadshow Pictures/ Playtone/ Wild Things Productions/ Warner Home Video/ KLG Film Invest GmbH/ The Maurice Sendak Foundation/ CineMaterial/ MovieStillsDB</span></i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><i><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;">Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Google Play, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy, YouTube Movies</span></i></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><i><span style="font-family: arial; font-size: xx-small;">Teksten trykt som Filmrevy i Weekendavisen Kultur 09.04.2010.</span></i></div>Bo Green Jensenhttp://www.blogger.com/profile/12406691368341035051noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1248885402335377763.post-44546030704385454752023-12-13T23:30:00.005+01:002024-01-13T12:23:26.414+01:00Spike Jonze: Her | Hende (2013) [Sci-Fi 100]<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhtzq4WSZO1UZO1eKBepuLu0UEGTgwS1Q_jq6c3quO68_ZM_NY1z0YwG7MErTUT0mn5KkUZB6XNiFfD0PZ59NrJYvnNSQ_jyfsTJt_t5184Yccu5PG__I-faV_BEFlqScomEqcEzLrQzbQKL3IYCmBgqyQnHExjGwfkE5llL8CV6jzA5lGV5ByILdhSLw/s6000/her_fb7833d7.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="6000" data-original-width="4050" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhtzq4WSZO1UZO1eKBepuLu0UEGTgwS1Q_jq6c3quO68_ZM_NY1z0YwG7MErTUT0mn5KkUZB6XNiFfD0PZ59NrJYvnNSQ_jyfsTJt_t5184Yccu5PG__I-faV_BEFlqScomEqcEzLrQzbQKL3IYCmBgqyQnHExjGwfkE5llL8CV6jzA5lGV5ByILdhSLw/w432-h640/her_fb7833d7.jpg" width="432" /></a></div><br /><span style="font-family: arial;"><b>ÅNDEN I MASKINEN</b></span><div><span style="font-family: arial;"><i>Først havde AI varme i stemmen</i><br /><br />Af BO GREEN JENSEN<br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiQ0zOQwf38on__qGXbVIH4k-3l4OTjkW8dwaIG__IvWT1pT8GAqcRyke-6Z_QHMNrOXTYnjJAXCvfsZoRLCHwZJNjUNiEb7SYIf8x_VG6EB91myzNFswNd1e4alvxby-LfQh3ocO6jobbKV3QDG_Alo0U1f6YXOcGZn9aYwoN8UupGjYkxUN26VQEsGw/s1920/Her-439213291-large%20(2).jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiQ0zOQwf38on__qGXbVIH4k-3l4OTjkW8dwaIG__IvWT1pT8GAqcRyke-6Z_QHMNrOXTYnjJAXCvfsZoRLCHwZJNjUNiEb7SYIf8x_VG6EB91myzNFswNd1e4alvxby-LfQh3ocO6jobbKV3QDG_Alo0U1f6YXOcGZn9aYwoN8UupGjYkxUN26VQEsGw/w400-h225/Her-439213291-large%20(2).jpg" width="400" /></a></div>LOS Angeles om ti år, sådan cirka. Det er lige om lidt set fra 2013, da man endnu kunne tænke utopisk om nettet. Hvis filmen blev fortalt i 2023, ville det <i>stadig</i> være lige om lidt. I sci-fi er nærmeste fremtid altid et nu med forstærkede farver. </span></div><div><span style="font-family: arial;"> Den følsomt fraseparerede Theodore Twombly (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/lynne-ramsay-you-were-never-really-here.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Joaquin Phoenix</span></a>) skriver breve på bestilling – varme, personlige henvendelser fra folk, han ikke kender, til folk, han ikke kender – for websitet BeautifulHandwrittenLetters. Han er, kan man sige, en futuristisk festsangskriver. Det var ikke ambitionen, han begyndte med at nære.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Theodore går hver aften alene hjem til lejligheden i Wiltshire Tower. Her spiller han spil i 3D, sludrer med naboparret (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/tom-ford-nocturnal-animals-2016-noir-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Amy Adams</span></a> og Matt Letscher), hænger ud med kammeraten Paul (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/03/to-versioner-magnificent-seven-19602016.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Chris Pratt</span></a>) og tænker på sin tid med Cat (<a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/05/todd-haynespatricia-highsmith-carol.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Rooney Mara</span></a>), som han blev voksen sammen med og har svært ved at give slip på.</span><div><span style="font-family: arial;"> Theodores liv får ny mening, da han installerer et styresystem, OS1, som ordner, hvad styresystemer nu ordner, men dertil kan tænke, tale og udvikle sig. Skal programmet være et <i>Ham</i> eller <i>Hende</i>? Theodor, der har en vis erfaring med kælne kvindestemmer i chatrooms, vælger en <i>Hende</i>. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/01/sofia-coppola-lost-in-translation-2003.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Scarlett Johansson</span></a> leverer stemmen til Samantha, som man i sagens natur aldrig ser, da hun er et digitalt gestalt.*</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiodinNBhomJHGIWJJaf2-HAov9OTw9coWWq9w1o2dUzkDHZshlnMTmFAqzd_x6Uyt0XvRaoN15J5WB64OsTfZq2YbTo1et7WpNmLpv9DUFXncGgCUZnODHeq6JVOQrS82XEDMkZ7Eo1o1a_avtiORNj1swc6LzyKVrbvr9nUydws7mWdc4GfbLug5LWg/s1920/Her-503045474-large%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiodinNBhomJHGIWJJaf2-HAov9OTw9coWWq9w1o2dUzkDHZshlnMTmFAqzd_x6Uyt0XvRaoN15J5WB64OsTfZq2YbTo1et7WpNmLpv9DUFXncGgCUZnODHeq6JVOQrS82XEDMkZ7Eo1o1a_avtiORNj1swc6LzyKVrbvr9nUydws7mWdc4GfbLug5LWg/w400-h225/Her-503045474-large%20(2).jpg" width="400" /></a></div><span style="font-family: arial;"><br /> DET bedste ved den post-humane fabel er et gennemført produktionsdesign. <i>Her</i> er en fremtidshistorie, men der er ingen af de sædvanlige troper, man finder i dystopisk science fiction: ingen totalitær samfundsorden, ingen militante dissidenter.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Der er byen, som vi kender den, blot skrevet frem til en tid, hvor teknologien er lidt mere lækker. Varme farver dominerer i lyse, veldisponerede rum. Man går i strik og bærer briller. Alle er hooket op på en platform. Altså livet som nu, bare blødere.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> I Samantha finder Theodor endelig en kvinde, som forstår ham, deler hans stemninger og er der for ham hele tiden. De forelsker sig og har en slags sex. Først går Theodor stille med, at hans nye kæreste er et operativsystem, men fænomenet viser sig at være udbredt. Samantha og Theodor har kronede dage. I en særlig fin sekvens er de på juleferie sammen. Da det kommer til stykket, gør skilsmissen slet ikke ondt.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Det gør derimod de skiftende vilkår i relationen til Samantha. Også Amy gennemlever en krise i sit virtuelle kærlighedsforhold. Samantha holder af Theodore, men de kunstige intelligenser arbejder på at blive en ny livsform. Brian Cox lægger stemme til filosoffen <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Alan_Watts" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Alan Watts</span></a> (1915-1973), den store popularisator af tao og zen, som er et orakel for de levende systemer.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> OS-energierne migrerer og er videre. </span><span style="font-family: arial;">Det er svært for drømmerne at vågne, men efter abstinenserne er der måske en ny erkendelse i slutbilledet, hvor Theodore og Amy sidder sammen på taget og ser solen stå op. Der er i hvert fald en ny dybde i virkeligheden.**</span></div><div><br /><span style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1nhooQt6D9efMTSooITGfbb1lbzDhriiTw2gIE3a8cwIFOu0QiJAd1sjZDcelWyh-xkuzGklHwkaDOUUPV1-APOQeyxFDBMt-nPoSiJL5praGVWM-R2vk9RrgLfy1heskLPDXE6SQyZgmtqBptx1KCCg9k_6xW37DLPMWWea7VGQIA8XtkwANBwBRNg/s1920/Her-518286392-large%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1nhooQt6D9efMTSooITGfbb1lbzDhriiTw2gIE3a8cwIFOu0QiJAd1sjZDcelWyh-xkuzGklHwkaDOUUPV1-APOQeyxFDBMt-nPoSiJL5praGVWM-R2vk9RrgLfy1heskLPDXE6SQyZgmtqBptx1KCCg9k_6xW37DLPMWWea7VGQIA8XtkwANBwBRNg/w400-h225/Her-518286392-large%20(2).jpg" width="400" /></a></div><br /> SPIKE Jonze har både skrevet og instrueret den bemærkelsesværdige film. Jeg er naturligvis ikke den første, som bemærker, at Samantha nedstammer fra computeren HAL 9000, som Douglas Raine gav stemme i <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/store-instruktrer-stanley-kubrick-1928.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Stanley Kubricks</span></a> <i>2001: A Space Odyssey </i>(1968). AI var en trope i sci-fi fra begyndelsen, men der findes få »bløde« film om kunstig intelligens. <i>Hende</i> er absolut en af de bedste.</span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span><span style="font-family: arial;">Programmøren har skrevet Samantha, så hun udvikler sig hele tiden. Det samme gælder de øvrige OS1-bevidstheder. Som tingene udarter, må man formode, at der i version 2.0 af styresystemet vil være en mindre selvstændig ånd i maskinen.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3lbIqx-JMnNyQthTETixZvSjh95XGuB098DUoukJRV-8zWJkXLgNaeO1OhJWxmZzgIoaAmHbOEc9OvHMxlL_tnPeQk1E4d-QR9an90Kb6OGMDsaEBnYmIDhLfs3wnuIRdXfNUW7kxUwPRv9D3RScAp5U6G6AUP9dK2Mo4VGiKBL9_JOT7N1YhxJa5XQ/s1919/Her-525601054-large%20(2).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1919" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3lbIqx-JMnNyQthTETixZvSjh95XGuB098DUoukJRV-8zWJkXLgNaeO1OhJWxmZzgIoaAmHbOEc9OvHMxlL_tnPeQk1E4d-QR9an90Kb6OGMDsaEBnYmIDhLfs3wnuIRdXfNUW7kxUwPRv9D3RScAp5U6G6AUP9dK2Mo4VGiKBL9_JOT7N1YhxJa5XQ/w400-h225/Her-525601054-large%20(2).jpg" width="400" /></a></div></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;">FILMENS bedrift er at overbevise om kærligheden mellem manden, der er i sin krop hele tiden, og kvinden i computeren, som egentlig ikke er til. Spike Jonze har skabt en moderne kærlighedsfilm, der er på fuld højde med de krøllede meta-historier i </span><i style="font-family: arial;">Being John Malkovich</i><span style="font-family: arial;"> (1999) og </span><i style="font-family: arial;">Adaptation</i><span style="font-family: arial;"> (2002, da. </span><i style="font-family: arial;">Orkidé-tyven</i><span style="font-family: arial;">).</span></div><div><span style="font-family: arial;"> Set på ti års afstand, kan benovelsen synes naiv, men den er ægte. Det bliver måske en ny undergenre: blødt hverdagsliv med private problemer og bittersød AI-nostalgi. Canadiske Arcade Fire har skrevet det sprøde, flydende <i>score</i>. Joaquin Phoenix synger <a href="https://www.youtube.com/watch?v=CxahbnUCZxY" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">sjælfuld duet</span></a> med Karen O. Døde helte og levende venner som tegneren <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/nddeknkkeren-og-de-fire-kongeriger-2018.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Maurice Sendak</span></a> (1928-2012) og forfatteren <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2023/05/sam-mendes-away-we-go-2009.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Dave Eggers</span></a> bliver husket og takket. <i>Hende</i> holder uanset. Det er det <i>nye</i> New Hollywood, når det er bedst.</span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><span style="font-family: arial;"><b>Filmen var Oscar-nomineret i 5 kategorier, herunder Best Motion Picture of the Year. Spike Jonze vandt i kategorien Best Writing, Original Screenplay.</b></span></div><div><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><span style="font-family: helvetica;"><b>Se også <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/10/isaac-asimov-i-robot-1950-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Isaac Asimov: I, Robot (1950) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/en-tekst-to-filmatiseringer-solaris.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">To versioner: Solaris (1972/2002) [Bogen og filmen]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/blade-runner-final-cut-19822007.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Ridley Scott: Blade Runner – The Final Cut (1982/2007) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/steven-spielberg-minority-report-2002.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Steven Spielberg: A.I. – Artificial Intelligence (2001) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/03/steven-spielberg-minority-report-2002.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Steven Spielberg: Minority Report (2002) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/09/matrix-tetralogy-matrix-revolutions.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Matrix Tetralogy | The Matrix Revolutions (2003) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/michael-bay-island-2005-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Michael Bay: The Island (2005) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2021/12/efter-alice-last-mimzy-2007-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Efter Alice: The Last Mimzy (2007) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/11/andrew-stanton-wall-e-2008-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Andrew Stanton: WALL-E (2008) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/duncan-jones-moon-2009-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Duncan Jones: Moon (2009) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/03/joseph-kosinski-oblivion-2013-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Joseph Kosinski: Oblivion (2013) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/12/alex-garland-ex-machina-2014.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Alex Garland: Ex Machina (2014) [Sci-Fi 100</span>]</a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/02/tarer-i-regnen-blade-runner-2049.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Tårer i regnen: Blade Runner 2049 (2017) [Sequels nr. 3]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/08/claire-denis-high-life-2018-sci-fi-100.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Claire Denis: High Life (2018) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/05/jessica-hausner-little-joe-2019-sci-fi.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Jessica Hausner: Little Joe (2019) [Sci-Fi 100]</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/09/matrix-tetralogy-matrix-resurrections.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Matrix Tetralogy | The Matrix Resurrections (2021) [Sci-Fi 100]</span></a> + <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2019/11/philip-k-dick-1928-1982.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Philip K. Dick 1928-1982</span></a>; <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2020/01/store-instruktrer-stanley-kubrick-1928.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Store instruktører: Stanley Kubrick 1928-1999</span></a>.</b></span><span style="font-family: arial;"> </span></div><div><span style="font-family: arial;"><br /></span></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/hm3OmcAv2Og" width="320" youtube-src-id="hm3OmcAv2Og"></iframe></div><span><br /><div><span style="font-family: helvetica; font-size: x-small;"><b>*) Samantha kunne være inspireret af <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Siri#In_popular_culture" target="_blank">Siri</a>, den »intelligente personlige assistent«, som blev udviklet på SRI International i Californien og patenteret i februar 2010. Apple købte teknologien og lancerede den som en integreret app i iPhone 4S, der blev præsenteret den 4. oktober 2011. Som der står på Wikipedia, blev nyheden umiddelbart overskygget af Steve Jobs' død den følgende dag. Susan Bennett, som er »voice actor« og sangerinde, havde indtalt grundstoffet til stemmen allerede i 2005, uden at vide, hvad formålet var. Siri har udviklet sig, og iPhone er nu i version 15. Det er dog stadig op ad bakke, hvis man vil føre en samtale. Chatbots simulerer og imiterer. Det er stadig <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/09/matrix-tetralogy-matrix-resurrections.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">grøn kode</span></a> og algoritmer, der skrives af mennesker som Theodor Twombly. Men man må medgive, at talrækkerne kommunikerer.</b></span></div><div style="font-family: arial;"><i><br /></i></div><div><b><div><span style="font-size: x-small;"><span style="font-family: helvetica;">**) Her er filmen tættest på regulær utopisk/dystopisk sci-fi. I første sammenklip var der flere sidehistorier, og Jonze gjorde mere ud af at beskrive den praktiske hverdag. Der var dybere spil, meta-fiktion og tv-nyheder, eksponering i næsten fuld skala. <a href="https://blog.bogreenjensen.dk/2022/10/steven-soderbergh-let-them-all-talk-2020.html" target="_blank"><span style="color: #2b00fe;">Steven Soderbergh</span></a> hjalp med at klippe filmen ned fra en spilletid på 150 min til de nuværende 126. Flere karakterer blev redigeret ud.</span><span style="font-family: helvetica;"> Det er ikke til at vide, om noget umisteligt blev fjernet, men umiddelbart virker det ikke sådan. Filmen har sin styrke i antydninger og markeringer. Tematikken bliver ikke forklaret ihjel. Netop i kraft af sit løse greb om kontekst bliver <i>Hende</i> for alvor troværdig og ny. </span></span></div></b></div><div style="font-family: arial;"><i><br /></i></div><div style="font-family: arial;"><i>Her (Hende). Instr. & manus: Spike Jonze. Foto: Hoyt van Hoytema. 120 min. USA 2013. Dansk premiere: 27.02.2014.</i></div><div style="font-family: arial;"><i><br /></i></div><div style="font-family: arial;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcaAHDHqjcfR3PVhH6TQP31uzjKs1WehOtvpu3IfQlL_eXU20GSuv3OWRPdgOkKPzXaoXB7IoGj1RtMtfP81Q-24nzzUwLpPxTr8pl31x4n0KKw6l2_6OFqkxvZVBr_Qu_4fqwVv8-AC_X54-m0kqMSek6SYF00S5H62wQS7SQqJJ8o21GnTCP02IEfA/s936/her_821a4d70%20(1).jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="936" data-original-width="634" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcaAHDHqjcfR3PVhH6TQP31uzjKs1WehOtvpu3IfQlL_eXU20GSuv3OWRPdgOkKPzXaoXB7IoGj1RtMtfP81Q-24nzzUwLpPxTr8pl31x4n0KKw6l2_6OFqkxvZVBr_Qu_4fqwVv8-AC_X54-m0kqMSek6SYF00S5H62wQS7SQqJJ8o21GnTCP02IEfA/w434-h640/her_821a4d70%20(1).jpg" width="434" /></a></div><br /></div><div style="font-family: arial;"><i><span style="font-size: xx-small;">Fotos: Annapurna Pictures/ Stage 6 Films/ Warner Bros./ Sony Pictures Releasing/UIP/ CineMateial/ FilmAffinity </span></i></div><div style="font-family: arial;"><i><span style="font-size: xx-small;">Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Google Play, NETFLIX, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy, YouTube Movies</span></i></div><div style="font-family: arial;"><i><span style="font-size: xx-small;">Version 1.0 af teksten trykt i Weekendavisen Kultur 28.02.2014.</span></i></div><div style="font-family: arial;"><br /></div></span></div></div>Unknownnoreply@blogger.com0