Per Petterson | Hans Petter Moland: Ud og stjæle heste (2019)

I FORTÆLLINGENS LYS
Stor film efter en grænseløs bog

Af BO GREEN JENSEN

NORGE i november 1999. Enkemanden Trond ser frem til at fejre årtusindeskiftet alene i huset, som han købte og satte i stand efter sin hustrus død tre år før. »Hele livet har jeg længtes efter at være alene på et sted som dette. Selv når det har været bedst,« siger han med den melankolske stemme, som er karakteristisk for Per Pettersons romaner.*

   Det er ikke et tilfældigt sted. Det er sæterhytten, hvor han tilbragte den sidste grænseløse sommer med sin far, som bagefter sendte ham hjem til Sverige og blev hos en anden familie. Det skete i 1948, da Trond var 15 år. Han har naturligvis ikke tænkt på det hver dag. Trond fik et rigt liv og blev selv bedstefar. Alligevel er det, som om han har levet i skyggen.

   Tronds beretning har sit hjerte i farverne, lyset og sanseligheden, han oplevede den bestemmende sommer. Men nutidens rammefortælling, hvor alt er mere fornuftigt indrettet, udgør en vigtig skal om historien. Ud og stjæle heste er en af de historier, hvor fortælleren ser på sit yngre jeg og omsider forstår, hvad der skete.

DEN unge mand lærte tabet og begæret at kende. Trond og hans far var alene af sted, fordi faderen sagde, at han ikke kunne tænke, når der var kvinder. Trond blev ven med den lidt ældre Jon. De gik på jagt og red på Barkalds heste. En dag kom Jon uden geværet. Samme morgen havde den ene af hans brødre, Lars, skudt den anden, Odd, mens de legede.

   Jon skulle passe tvillingerne. Drengenes far kom hjem og tog sig af det. Ingen tilgav nogen sinde Jon. Drengenes mor fik en særlig aura over sig. Trond blev betaget af kvinden. Han vidste ikke, at hans far og Jons Mor allerede havde et forhold. Det er dog klart for publikum, som nu ser tilbage sammen med Trond.

DA Odd dør, skal træerne pludselig fældes. Tronds far insisterer og sender en stor last ned ad elven, skønt tiden ikke er inde endnu. Der er maskuline indvielsesriter. Resten af livet spørger Trond sig selv, hvad hans far ville gøre. Men han ser ham aldrig igen. Hver dag går han hen på stationen og venter. Så holder han op.

   Tronds far valgte en anden familie. Det er stadig ikke til at forstå. Tilbage i 1999 får han endelig hilst på sin nabo, en pudsig og pertentlig mand, der præsenterer sig som Lars Haug (» - med g«). Også drengen, der dræbte sin bror, er blevet en gammel enspænder. Han overtog gården. Fik han også det bedste af kærligheden, som Trond skulle have?

PER Pettersons roman er jeg-fortalt i en blanding af observerende nutid og strømmende erindring. Overgangen mellem dengang og nu er porøs. Der er en indviklet baggrund om krigsårene og de lokale relationer.

   Hans Petter Moland har luget ud i detaljerigdommen, så sommeren, der forvandlede alt, står alene. Hestene, som har navne i bogen, er blot taktile jag af bevægelse hér. Trond og hans far står på hænder i regnen. Lyset om kvinden er lige så klart som synet af rullende træstammer.

   Stellan Skarsgård er castet perfekt som den 67-årige Trond. Jons mor (Danica Curcic) og Tronds far (Tobias Santelmann) ligner kommunistiske propagandafigurer, når de bakser heroisk med tømmer og korn. Som naboen skaber Bjørn Floberg med enkle midler en fuld figur. Jon Ranes står distancen som Trond i ung version.

DANSKE Rasmus Videbæk fik en sølvbjørn for de enestående billeder, da Ud og stjæle heste blev vist på Berlinalen. Filmen modtog seks af de ni Amanda-priser (den norske Bodil), som den var indstillet til, og blev landets officielle kandidat, både til de europæiske EFA-priser og den amerikanske Oscar for bedste fremmedsprogede film.

   Det er et sjældent smukt eksempel på nordisk samarbejde. Alligevel er det en russisk film, som Moland sætter af fra. Far/søn-forholdet ligger både tematisk og æstetisk tæt på billedet af den hjemvendte far og hans først beundrende, så forfærdede søn i Andrej Zvjagintsevs The Return (2003). Der er det samme my(s)tiske blik på naturen og tabet af uskyld.

ROMANEN er oversat til 50 sprog og trykt i mere end en million eksemplarer. Per Petterson har sagt, at han fik ideen, da han gik en tur i skoven med sin svigerfar. De standsede ved en elv, og den gamle mand fortalte. Det var måden, han talte på, som fangede forfatteren. Det var, som om ansigtet blev selvlysende, når manden forsvandt i erindring. Han var så stærkt tilbage i alt dét fra dengang.

   Jeg har set Molands film flere gange. Det er en dyb historie med mange lag og en ekstra tyk bund af livsvisdom. Men det er billederne af naturen, som gør et uudsletteligt indtryk, og det er i distancen mellem nu og da, at fortællingen skabes. Også Trond bliver selvlysende af at huske. Og varmen bliver hos publikum efter filmen.

*) Den danske udgave af Ud og stjæle heste er kommet på forlaget Batzer & Co.

Se også Dag Solstad | Hans Petter Moland: Kammerat Pedersen (2006); Hans Petter Moland: En ganske rar mand (2010); Hans Petter Moland: Kraftidioten | In Order of Disappearance (2014)

Ud og stjæle heste (Ut og stjæle hester). Instr. og manus: Hans Petter Moland. Foto: Thomas Hardmeier, Rasmus Videbæk. 123 min. Norge-Sverige-Danmark 2019. Dansk premiere: 03.10.2019.

Fotos: CineMaterial/ MovieStillsDB/ Camera Film

Filmen streames på Blockbuster, Google Play, GRAND HJEMMEBIO, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 04.10.2019