Julia von Heinz: Und morgen die ganze Welt (2020)

I MORGEN HELE VERDEN
Kan vold retfærdiggøres, hvis motiverne er ædle?

Af BO GREEN JENSEN

HVERT lands forfatning har sine særlige prioriteter. For eksempel er den amerikanske en af de få, som sikrer retten til jagten på lykke, »the pursuit of happiness«. I den tyske er ikke blot retten til lydighedsnægtelse sikret. Det er tilladt, ja måske er det en borgerpligt, at sætte sig over loven og gøre modstand, hvis fællesskabets værdier er truet:

   »Forbundsrepublikken Tyskland er en demokratisk og social forbundsstat. Lovgivning er underlagt den forfatningsmæssige orden. Alle tyskere har ret til at modstå enhver, der påtager sig at fjerne denne orden, hvis andre afhjælpende foranstaltninger ikke er mulige.«

   Julia von Heinz beskriver i Und morgen die ganze Welt, hvordan det tyske Antifa arbejder. Bevægelsen er en videreudvikling af Antifaschistische Aktion, som i de politisk polariserede 1930ere blev organiseret af det tyske kommunistparti. Formålet var at bekæmpe nationalsocialistiske kræfter med deres egne midler og våben. I sin aktuelle form samler Antifa kommunister, socialister, anarkister og autonome. Alle parlamentarismens favoritter.

DER er således intet nyt under solen. Nynazismen har vundet terræn i Tyskland efter Genforeningen. Det samme har modstanden fra det yderste venstre. Begge miljøer er radikale subkulturer, der for det bestående ligner gemene uromagere, disruption af den dårlige slags.

   Filmen gør en del ud af at kortlægge og afmystificere miljøet. Det er oplevet gennem den jurastuderende Luisa (Mala Emde), som bliver introduceret til Antifa af Batte (Luisa-Céline Gaffron), sin kæreste og barndomsveninde.

   Luisa bliver radikaliseret i en grad og et tempo, som skræmmer veninden. Især er hun hurtigt på linie med Alfa (Noah Saavedra), gruppens karismatiske stjerne, og Lenor (Tonio Schneider), som er den logistiske strateg. Luisa kommer fra aristokratisk miljø. Hun er vant til våben og jægerkultur. Alfa er skiftevis hånlig og betaget af den nye veninde.

FILMEN tager sin titel fra »Es zittern die morschen Knochen« (»De rådne knogler skælver«), en nazistisk bannersang med slaglinjen: »Heute gehört uns Deutschland, und morgen die ganze Welt«.

   Over for den sidder »Wenn die Nacht am tiefsten ist, ist der Tag am nächsten«, som var et hit for punkbandet Ton Steine Scherben i 1975. Det er hårdt mod hårdt hele vejen, og filmen spørger ikke, om der findes en mulig, neutral middelvej. Den undersøger i stedet, hvor langt man vil og bør gå.

   Mens forteksterne citerer den tyske forfatning, ser vi Luisa gå langs vandet med et våben. Da hun kaster sin riffel i søen, ved publikum ikke, om den har været brugt. Herefter klippes tilbage for at nå det samme punkt igen.

AKTIVISTERNE bruger deres dage på at følge modpartens bevægelser. Man møder demonstrationer med demonstrationer og er ivrig efter konfrontation. Det bliver til stadighed diskuteret, om man skal bruge vold før de andre. Skal man aktivt gå til angreb eller nøjes med at forsvare sig? Alfa keder sig, når der bliver vævet retorisk. For ham er det altid et dem eller os.

   Nynazisterne er mere utydeligt tegnet. I nøglescenen går Luisa alene ind og blander sig med fjenden til et støttearrangement. Der er fest som i et tivoli. Man synger racistiske sange, danser og drikker øl. Luisa har tårer i øjnene. Det er en uoverstigelig afgrund. Hun prøver også at kravle op og tage sigte. Hun har sangeren på kornet. At trykke af ville være så enkelt.

LUISA deler baggrund med instruktøren, som var en del af Antifa i Bonn. Her er handlingen flyttet til Mannheim i Baden-Württemberg, fordi andre delstater ikke ville stille sig til rådighed for optagelsen. Und morgen die ganze Welt konkurrerede på Mostraen i Venedig i 2020 og var det officielle tyske Oscar-bidrag. Den blev dog finansieret med forhindringer. Hvis filmen siger sandheden, er sandheden ilde hørt.

   Filmen er god til at skildre miljøet som et hermetisk parallelsamfund, hvor normaliteten ikke trænger ind. Almindelige borgere er amatører og statister. I et par scener er Luisa tilbage i huset hos sine forældre, som ler, drikker kaffe og læser avis. Hun krøller sig sammen på sengen i barndomsværelset, hvor store drømme utvivlsomt er drømt.

JULIA von Heinz (f. 1976) kommer fra kredsen af instruktører, som tog form omkring LGBTQ-aktivisten Rosa von Praunheim. Hun praktiserer en ny enkelhed og var bidragyder til antologifilmen Rosakinder (2012). Heinz har undsagt tidlige mainstreamfilm som bestillingsarbejder.

   Mala Emde, som er et stort aktiv, brød igennem i Hans Weingartners Camper 303 fra 2019. Det var en road movie med generationsfølelse, som bl.a. jeg anmeldte begejstret. Andreas Lust medvirker som Dietmar, en veteran fra Baader-Meinhof-tiden, der hjælper de unge soldater. Der er et meget ømt øjeblik, hvor han spørger Luisa, om hun har lyst til at blive.

   Filmen citerer flere steder Weingartners Die fetten Jahren sind vorbei (2003), som uden for Tyskland hed The Edukators. Den har en frisk og umiddelbar æstetik. Kameraet er håndholdt. Der er megen smerte og lidt romantik. Især er der en vilje til at undersøge det moralske ingenmandsland.

I 80erne udkom bøger med titler som Svimmelhedens styrke (André Glucksmann: La force du vertige, 1984) og Hvordan demokratierne går til grunde (Jean-François Revel: Comment les démocraties finissent, 1985). Det er dér, vi er ved at være igen. Antifa har flere idealer og bedre utopier end fjenderne på højrefløjen. Men på gadeniveau er krigerne ens. Hærene er ikke til at skelne fra hinanden.

   I de fleste territorier er filmen lagt direkte på Netflix. Det giver mening at se den i biografen. Det er vigtigt at blive siddende til det sidste billede. Efter navne og taksigelser giver filmen sit svar på, hvad der videre sker. Det er et spektakulært gådebillede. Det er værd at vente på.

Und morgen die ganze Welt. Instr.: Julia von Heinz. Manus: Julia von Heinz, John Quester. Foto: Daniela Knapp. 111 min. Tyskland-Frankrig 2020. Dansk premiere: 07.10.2021.

Fotos: Seven Elephants/ Kings & Queens Filmproduktion/ Haiku Films/ SWR/ WDFR/ BR/ Arte/ Cineuropa.org/ Angel Films/ Netflix/ CineMaterial/ Filmaffinity

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, GRAND HJEMMEBIO, SF Anytime

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 08.10.2021.