Translate

Viser opslag med etiketten Toshio Suzuki. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Toshio Suzuki. Vis alle opslag

fredag den 21. maj 2021

Isao Takahata: Fortællingen om Prinsesse Kaguya (2013)


DOVENDYRET OG BAMBUSPRINSESSEN
Tegnefilmskaberen Isao Takahata 1935-2018

Af BO GREEN JENSEN

JAPANSKE animationsfilm – i hvert fald dem, du ser i biografen – kommer næsten altid fra Studio Ghibli. Det er navnet på det firma, som Hayao Miyazaki fik råd til at starte i 1985, da Nausicaä fra vindenes dal blev en succes.
   Logoet er lige så let at kende som Walt Disneys håndskrift og Mickey Mouse. Du ved, at der venter noget i stil med Prinsesse Mononoke, Chihiro og heksene, Det levende slot og Ponyo på klippen ved havet, når du ser den venlige skovånd fra Min nabo Totoro.
   Miyazaki grundlagde ikke Ghibli alene. Han gjorde det sammen med tegneren Isao Takahata og produceren Toshio Suzuki. De tre musketerer var venner fra starten. Takahata er især kendt for Ildfluernes grav (1988), som følger en dreng gennem slutningen på 2. verdenskrig; for Minder fra i går (1991), hvor en voksen ung kvinde sidder i toget og tænker tilbage på, da hun var ti; og for den satiriske humor i Familien Yamada (1999). 


I 2013 var Miyazaki og Takahata blevet gamle mænd på henholdsvis 72 og 77 år. De havde lovet hinanden at gå på pension, før hele livet var brugt på at arbejde, og det var meningen, at deres sidste værker skulle have premiere samtidig. De to film skulle være noget særligt: håndtegnede historier, der fastholdt et langt livs ideer og drømme.

   Når vinden rejser sig var præcis den slags film. Hayao Miyazaki fortalte her om en ingeniør, der havde glæder og sorger i løbet af livet, men altid var drevet af drømmen om at flyve. I Japan havde filmen premiere i juni 2013 (i Danmark først i april 2014).
   Da var Takahata stadig ved at finpudse de sarte akvareller og kultegninger, som eventyret om Prinsesse Kaguya er fortalt med. Takahata var kendt for at være en langsom og eftertænksom filmskaber. Miyazaki kaldte ham »et stort dovendyr«. Det blev sagt i kærlighed. Han vidste godt, at Takahata var værd at vente på.
   Fortællingen om Prinsesse Kaguaya blev virkelig kronen på værket og var en succes verden over. Takahata døde den 5. april 2018. Han blev 82 år. Miyazaki og Suzuki holdt store bevægede taler. De tre havde altid arbejdet sammen. Det var svært at forestille sig et Studio Ghibli uden Isao Takahata.


FORTÆLLINGEN om Prinsesse Kaguaya ligner ikke andre animationsfilm. Den ligner slet ikke Miyazakis film, hvor stregen er lige så fast og ren som hos Hergé, og hvor det fantastiske findes i handlingen. Takahata fortæller ofte realistiske historier, men han gør det i en flydende form, som forvandler sig hele tiden.
   Historien bygger på et gammelt japansk eventyr. Okina passer sin bambusmark sammen med hustruen Ouna. En dag finder han en lille pige i et bambusskud. Først kan hun ligge i en hånd – som Tommelise – men i Ounas favn vokser hun time for time og er på ingen tid en tumling, der bliver drillet af de andre børn.


DE kalder hende Bambuspigen. Så kalder Okina i trods på sin Prinsesse. Han er sikker på, at hans magiske datter er født til noget stort, for i marken finder han også en stor portion guld. Familien flytter til byen, og Kaguya bliver opdraget fornemt. Hun savner dog Bambusbjerget og drengen, som hun blev ven med.

   I byen begynder mægtige mænd at bejle til den smukke prinsesse. Hun beder dem om fantastiske friergaver, og de prøver alle at snyde. Kaguya er bedrøvet. En dag ser hun drengen fra bjerget igen. De kan stadig flyve sammen i drømme.

DET er en lang film på to timer og et kvarter. Den har lige så mange farver som Kaguyas liv, og du vil sikkert ikke elske dem alle.
   Barndommen skildres fint og poetisk. Afsnittet med bejlerne skal være sjovt på samme måde, som når H.C. Andersen fortæller om Klods-Hans. Det bliver faktisk anstrengende. Til gengæld kan jeg love, at finalen på legenden er noget af det smukkeste og mærkeligste, du har set i en film nogensinde.
   Filmen frarådes børn under syv. Der er ingen danske stemmer, så i princippet skal man kunne læse og følge en ret svær historie. Jeg så filmen sammen med to af mine døtre. Ava på ni år var tre, da hun så Kaguya første gang. Hun laver stadig en skål med sine hænder, når hun vil vise, at noget er småt og fint og skrøbeligt som prinsesse Kaguya.
   Jeg tror derfor, at filmen kan ses af enhver. Jeg synes også, at den skal ses. Der er så mange hurtige animationsfilm. Kaguya er mere som bambusprinsessen. Den kan ligge og smile i dine hænder, hvis du holder den ganske forsigtigt.


Fortællingen om Prinsesse Kaguya (Kaguyahime no monogatari). Instr.: Isao Takahata. Manus: Isao Takahata og Riko Sakaguchi. 137 min. Japan 2013. Dansk premiere: 30.04.2015


Fotos: Studio Ghibli/ Camera Film/ Netflix/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på Netflix
Anmeldelsen er fra Weekendavisen Faktisk 01.05.2015 

torsdag den 20. maj 2021

Hayao Miyazaki: Når vinden rejser sig (2013)


DRØMME OM FLYVNING
Tegnefilmskaberens testamente

Af BO GREEN JENSEN

TITLEN er taget fra et digt af Paul Valéry: »Le vent se lève. Il faut tenter de vivre.« Det betyder sådan noget som: »Vinden rejser sig. Vi må prøve på at leve.«
   Hayao Miyazaki, den store japanske håndtegner, som skabte bl.a. Min nabo Totoro (1988), Chihiro og heksene (2001), Det levende slot (2004) og Ponyo på klippen ved havet (2008), erklærede ved premieren, at Når vinden rejser sig blev hans sidste film. Det er derfor fristende at se den som et personligt og kunstnerisk testamente – også selv om Miyazaka siden er vendt tilbage til arbejdet.*
   Når vinden rejser sig beskriver en stille og nøjsom mands liv. I den store sammenhæng er han styret af sine drømme om at flyve; i den nære kreds oplever han en lykkelig, men alt for kort tid sammen med kvinden, der deler hans inderste længsler. Mandens liv kunne være enhvert menneskes. Og drømmen kunne handle om at skabe de smukkeste tegninger og animationsfilm.
   Miyazaki har ofte skildret drømme om flyvning. Hele den bizarre Porco Rosso (1992) er viet til flyvemaskiner. Andre steder svæver hans fantastiske prinsesser – fra Kiki – den lille heks (1989) til Prinsesse Mononoke (1997) – gennem luften. Oplevelsen er som en blanding af Superman og Niels Holgersens vidunderlige rejse. I Det levende slot er den større endnu.


DER er tale om en slags biografi. Jiro Horikoshi (1903-82) var også i virkeligheden den ingeniør, som på vegne af Mitsubishi-fabrikken konstruerede et kampfly – af typen A6M Zero – som gjorde det muligt for Japan at bombe Pearl Harbor.
   Det var dog slet ikke dét, Jiro ville. Når vinden rejser sig skildrer hans opvækst, hans drømme om at skabe smukke fly, hans læreår i det mobiliserende Tyskland og hans kærlighed til den tuberkuløse Nahoko, som bliver Jiros anden store lidenskab.
   Forrest i filmen står jordskælvet, som ramte Kanto i 1923. Her møder Jiro sin kommende hustru i det altomfattende kaos, der er skildret som på et helvedesbillede af John Martin. Citater er vigtige for Miyazaki. I Når vinden rejser sig synes han næsten at ville samle et katalog af referencer. Som altid hos Miyazaki ligner himlen et maleri af Monet.


FILMENS hjerte ligger i mellemkrigstiden. Jiro arbejder på sine fly. Det sker ofte på bekostning af familien. I drømme møder han livet igennem sin rollemodel, Hertug Caproni, den flamboyante italienske flykonstruktør. De fører en stadig dialog om deres arbejde og tager på flyvende eventyr sammen. Der er ingen klar grænse mellem drøm og virkelighed. Det er der aldrig hos Miyazaki.


TIL slut er verdenskrigen uundgåelig, men Jiro har levet sin drøm. Når vinden rejser sig er en enestående animationsfilm, fuld af de særeste drømme om frihed og klare blå himle med tårnhøje skyer, der antager de smukkeste former.
   Europæisk og japansk kultur indgår også kærlige alliancer. Verden fyldes af truende krigsmørke, men på kurstedet i bjergene, hvor Jiro frier til Nahoko, møder han bl.a. Hans Castorp fra Thomas Manns Trolddomsbjerget.
   Joe Hisaishis stilfærdigt nostalgiske score er som altid både et udtryksfuldt aktiv og en stemningsbærende signatur, der føjer filmen til det samlede værk.


MIYAZAKI siger, at hver kunstner har ti kreative år. Hans egen tid har dog varet i 30. Når vinden rejser sig er en magisk film, som spiller godt og vel to timer. I Danmark tror vi stadig, at animationsfilm kun er for børn. Miyazakis svanesang er skabt til de voksne, men kan ses af medlevende tilskuere i alle aldre.

*) Miyazaki er født i 1941. Han var 72 år, da 
Når vinden rejser sig fik premiere. I 1985 grundlagde han Studio Ghibli sammen med kollegaen Isao Takahata (1935-2018) og produceren Toshio Suzuki (f. 1948). De kendte hinanden fra ansættelsesforhold, hvor andre havde det sidste ord. Ved at investere overskuddet fra Nausicaä – Vindens dal, som Miyazaki instruerede og Takahata producerede for Nibariki-studiet i 1984, blev det muligt for filmskaberne selv at bestemme. Laputa - Slottet i himlen (1986) var skræddersyet til forlaget Tokuma Shoten. Miyazakis Min nabo Totoro (1988) og Takahatas Ildfluernes grav (1988) var de første helt uafhængige produktioner fra Studio Ghibli.
   De tre mænd fortæller og viser riget frem i dokumentaren The Kingdom of Dreams and Madness, som Mami Sunada instruerede i 2013. Planen var da, at Miyazaki og Takahata trak sig tilbage og overlod driften af Studio Ghibli til Suzuki og Goro Miyazaki. Der skulle tages afsked med manér, når filmskabernes sidste værker fik premiere samtidig. Takahata kunne dog ikke nå at blive færdig med Fortællingen om Prinsesse Kaguya (2013) til tiden, så Miyazaki lukkede værket alene.
   Goro Miyazaki (f. 1967) , som instruerede Legenden om Jordhavet (2006) og Oppe på Valmuebakken (2011), har ofte været sin fars samarbejdspartner. I 2014 instruerede han den japanske version af Ronja Røverdatter, som Hayao Miyazaki ikke kunne få Astrid Lindgrens tilladelse til at lave, mens hun levede. Ronja er en serie i 26 episoder. Det er samtidig Goro, som har stået for driften af det museum og temapark-agtige center, som Studio Ghibli er blevet med tiden. I 2020 instruerede Miyazaki Junior Earwig and the Witch efter den sidste, posthumt udgivne børnebog af Diana Wynne Jones (1934-2011), forfatteren til Howl's Moving Castle/ Det levende slot. Da var Senior ved at færdiggøre How Do You Live? som får premiere i 2022.
   Takahata døde i 2018, 82 år, men Suzuki er stadig den allestedsnærværende producer, som får visionerne realiseret. Med andre ord lever Studio Ghibli. Når vinden rejser sig blev alligevel ikke det sidste arbejde fra mesterens hånd. 

Når vinden rejser sig (Kaze tachinu – The Wind Rises). Instr. og manus: Hayao Miyazaki. 126 min. Japan 2013. Dansk premiere: 16.04.2014


Fotos: Studio Ghibli/ Camera Film/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Filmgrab
Filmen streames på Netflix
Anmeldelsen er fra Weekendavisen Kultur 17.04.2014 - ajourført 20.05.2021