Hayao Miyazaki: Når vinden rejser sig (2013)

DRØMME OM FLYVNING
Tegnefilmskaberens testamente

Af BO GREEN JENSEN

TITLEN er taget fra et digt af Paul Valéry: »Le vent se lève. Il faut tenter de vivre.« Det betyder sådan noget som: »Vinden rejser sig. Vi må prøve på at leve.«

   Hayao Miyazaki, den store japanske håndtegner, som skabte bl.a. Min nabo Totoro (1988), Chihiro og heksene (2001), Det levende slot (2004) og Ponyo på klippen ved havet (2008), erklærede ved premieren, at Når vinden rejser sig blev hans sidste film. Det er derfor fristende at se den som et personligt og kunstnerisk testamente – også selv om Miyazaka siden er vendt tilbage til arbejdet.*

   Når vinden rejser sig beskriver en stille og nøjsom mands liv. I den store sammenhæng er han styret af sine drømme om at flyve; i den nære kreds oplever han en lykkelig, men alt for kort tid sammen med kvinden, der deler hans inderste længsler. Mandens liv kunne være enhvert menneskes. Og drømmen kunne handle om at skabe de smukkeste tegninger og animationsfilm.

   Miyazaki har ofte skildret drømme om flyvning. Hele den bizarre Porco Rosso (1992) er viet til flyvemaskiner. Andre steder svæver hans fantastiske prinsesser – fra Kiki – den lille heks (1989) til Prinsesse Mononoke (1997) – gennem luften. Oplevelsen er som en blanding af Superman og Niels Holgersens vidunderlige rejse. I Det levende slot er den større endnu.

DER er tale om en slags biografi. Jiro Horikoshi (1903-82) var også i virkeligheden den ingeniør, som på vegne af Mitsubishi-fabrikken konstruerede et kampfly – af typen A6M Zero – som gjorde det muligt for Japan at bombe Pearl Harbor.

   Det var dog slet ikke dét, Jiro ville. Når vinden rejser sig skildrer hans opvækst, hans drømme om at skabe smukke fly, hans læreår i det mobiliserende Tyskland og hans kærlighed til den tuberkuløse Nahoko, som bliver Jiros anden store lidenskab.

   Forrest i filmen står jordskælvet, som ramte Kanto i 1923. Her møder Jiro sin kommende hustru i det altomfattende kaos, der er skildret som på et helvedesbillede af John Martin. Citater er vigtige for Miyazaki. I Når vinden rejser sig synes han næsten at ville samle et katalog af referencer. Som altid hos Miyazaki ligner himlen et maleri af Monet.

FILMENS hjerte ligger i mellemkrigstiden. Jiro arbejder på sine fly. Det sker ofte på bekostning af familien. I drømme møder han livet igennem sin rollemodel, Hertug Caproni, den flamboyante italienske flykonstruktør. De fører en stadig dialog om deres arbejde og tager på flyvende eventyr sammen. Der er ingen klar grænse mellem drøm og virkelighed. Det er der aldrig hos Miyazaki.

TIL slut er verdenskrigen uundgåelig, men Jiro har levet sin drøm. Når vinden rejser sig er en enestående animationsfilm, fuld af de særeste drømme om frihed og klare blå himle med tårnhøje skyer, der antager de smukkeste former.

   Europæisk og japansk kultur indgår også kærlige alliancer. Verden fyldes af truende krigsmørke, men på kurstedet i bjergene, hvor Jiro frier til Nahoko, møder han bl.a. Hans Castorp fra Thomas Manns Trolddomsbjerget.

   Joe Hisaishis stilfærdigt nostalgiske score er som altid både et udtryksfuldt aktiv og en stemningsbærende signatur, der føjer filmen til det samlede værk.

MIYAZAKI siger, at hver kunstner har ti kreative år. Hans egen tid har dog varet i 30. Når vinden rejser sig er en magisk film, som spiller godt og vel to timer. I Danmark tror vi stadig, at animationsfilm kun er for børn. Miyazakis svanesang er skabt til de voksne, men kan ses af medlevende tilskuere i alle aldre.

*) Miyazaki er født i 1941. Han var 72 år, da Når vinden rejser sig fik premiere. I 1985 grundlagde han Studio Ghibli sammen med kollegaen Isao Takahata (1935-2018) og produceren Toshio Suzuki (f. 1948). De kendte hinanden fra ansættelsesforhold, hvor andre havde det sidste ord. Ved at investere overskuddet fra Nausicaä – Vindens dal, som Miyazaki instruerede og Takahata producerede for Nibariki-studiet i 1984, blev det muligt for filmskaberne selv at bestemme. Laputa - Slottet i himlen (1986) var skræddersyet til forlaget Tokuma Shoten. Miyazakis Min nabo Totoro (1988) og Takahatas Ildfluernes grav (1988) var de første helt uafhængige produktioner fra Studio Ghibli.

   De tre mænd fortæller og viser riget frem i dokumentaren The Kingdom of Dreams and Madness, som Mami Sunada instruerede i 2013. Planen var da, at Miyazaki og Takahata trak sig tilbage og overlod driften af Studio Ghibli til Suzuki og Goro Miyazaki. Der skulle tages afsked med manér, når filmskabernes sidste værker fik premiere samtidig. Takahata kunne dog ikke nå at blive færdig med Fortællingen om Prinsesse Kaguya (2013) til tiden, så Miyazaki lukkede værket alene.

   Goro Miyazaki (f. 1967) , som instruerede Legenden om Jordhavet (2006) og Oppe på Valmuebakken (2011), har ofte været sin fars samarbejdspartner. I 2014 instruerede han den japanske version af Ronja Røverdatter, som Hayao Miyazaki ikke kunne få Astrid Lindgrens tilladelse til at lave, mens hun levede. Ronja er en serie i 26 episoder. Det er samtidig Goro, som har stået for driften af det museum og temapark-agtige center, som Studio Ghibli er blevet med tiden. I 2020 instruerede Miyazaki Junior Earwig and the Witch efter den sidste, posthumt udgivne børnebog af Diana Wynne Jones (1934-2011), forfatteren til Howl's Moving Castle/ Det levende slot. Da var Senior ved at færdiggøre How Do You Live? som får premiere i 2022.

   Takahata døde i 2018, 82 år, men Suzuki er stadig den allestedsnærværende producer, som får visionerne realiseret. Med andre ord lever Studio Ghibli. Når vinden rejser sig blev alligevel ikke det sidste arbejde fra mesterens hånd. 

Når vinden rejser sig (Kaze tachinu – The Wind Rises). Instr. og manus: Hayao Miyazaki. 126 min. Japan 2013. Dansk premiere: 16.04.2014

Fotos: Studio Ghibli/ Camera Film/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Filmgrab

Filmen streames på Netflix

Anmeldelsen er fra Weekendavisen Kultur 17.04.2014 - ajourført 20.05.2021