Hayao Miyazaki: Ponyo på klippen ved havet (2009)

BLØDHED PÅ JAPANSK
Havfruesang fra den asiatiske mester

Af BO GREEN JENSEN

HAVFRUEMYTEN handler i bund og grund om menneskers længsel og kærlighedens styrke. Og om troen på forvandling ved positiv magi.

   I Hayao Miyazakis tiende animationsfilm bliver den sødt genfortalt og smukt varieret, denne gang til ære for et publikum, som næppe kender andre udgaver af historien end Disneys 1989-version af H.C. Andersens eventyr om »Den lille Havfrue« fra 1837.

   Brunhilda er én i stimen af uregerlige guldfisk, som kuldets far, en Kaptajn Nemo-agtig troldmand ved navn Fujimoto, har fået med havets gudinde, den smukke Granmamare.

   Hun bliver fanget i et glas af den femårige Sosuke og forelsker sig pladask i drengen, der bor i huset på klippen ved havet. Hans far er lods og fyrmester, hans mor er plejehjemsassistent. Forældre fylder altid en del hos Miyazaki. Her er Sosukes mor irriteret, fordi hendes mand igen er ude på fyrskibet. Sosuke er bare forelsket i sin fisk, som han giver navnet Ponyo, der vist nok betyder blødhed på japansk.

HAVET skyder ryg og bliver uroligt, da Fujimoto (tegnet som en distræt parodi på den karismatiske Hauru fra Det levende slot) forlader undervandsbåden og går i land for at hente sin datter.

   Denne forvandler sig prompte, ved vilje og længsel, til en pige på fem år. Hun har stadig har visse fisketræk, men bliver mere og mere menneske, jo gladere hun og Sosuke er for hinanden.

   Imens trækker skyerne sammen. En gammel kvinde på plejehjemmet siger, at man ikke må fange en fisk med ansigt, for havet vil hævne sig med en tsunami. Sosukes mor må hjem i stormen, så huset på klippen kan lyse som et fyr. Da hun og drengen kører om kap med flodbølgen, løber Ponyo lykkeligt grinende om kap med dem på vandet.

I DENNE regulært uimodståelige sekvens demonstrerer Miyazaki for det første styrken i sin enkle form og fortælling. For det andet mere end matcher han styrken i de bedste historier fra Pixar, Dreamworks og Disney, der sædvanligvis bruger rundere, mere indladende virkemidler og spandevis af ironi til ære for voksne ledsagere. Men Ponyo er da bestemt en kusine til kære troldunger som Lille Bøh fra Monsters Inc. og Jack Jack fra The Incredibles.

DER er altid en høj blå himmel, grønt græs og hvide skyer hos håndtegneren Miyazaki. Hans fortællinger forløber med stor selvfølgelighed, uanset hvor eksotiske de må synes, og de fleste børn vil se hans film igen og igen.

    Det gælder også for Ponyo, som til trods for sin sødme nok er en mindre bestræbelse end de magiske og bogstaveligt uopslidelige Chihiro og heksene (2001) og Det levende slot (2004). Flere ældre titler er på vej, bl.a. Nausicaa fra Vindenes Dal (1984) og Laputa - Slottet i Himlen (1986). Prinsesse Mononoke (1997) var filmen, der åbnede Vesten for Miyazaki.

   Ponyo på klippen ved havet peger tilbage mod tidlige værker som Min nabo Totoro (1988) og Kiki - den lille heks (1989). Miyazakis charme fornægter sig ikke. Der er en dybde og et overskud i disse film, som simpelt hen kommer et andet sted fra. Alligevel rammer de hele verden i hjertet, hvor de bedste øjeblikke af Peter Pan og Toy Story sidder. Ponyo er fornemt versioneret til dansk med bl.a. Sofie Gråbøl, Susse Wold og Lilly Weiding på lydsiden.

DET er en pragtfuld lille film. Dine børn vil elske at se den, uanset om de er seks år som Ponyo eller atten som de ældre fans, der har fulgt med fra Chihiro og frem. Den japanske bølge er kommet for at blive, og i dagens 3D-dominerede animationslandskab, er Miyazakis enkle personlige streg en meget velkommen undtagelse fra loven om rundere streger og stærkere farver. Der er ikke ét billigt grin i Ponyo. Men mange varme og nærende smil.

*) Teksten er skrevet i 2009, og jeg så filmen med min familie, da de ældste døtre var 18 og 6. Derfor så megen snak omkring alder. Prinsesse Mononoke var en succes i Frankrig, men det var i 2002, da Chihiro og heksene (Spirited Away) delte Guldbjørnen med Paul Greengrass' Bloody Sunday på Berlinalen, at Studio Ghibli blev et begreb. I 2021 bliver alle Miyazakis film streamet på Netflix. Han er netop fyldt 80. Han sagde, at Når vinden rejser sig (2013) ville blive den sidste film fra hans hånd. Nu er han langt i arbejdet med How Do You Live?, som måske får premiere i 2022. Vi ser stadig Miyazaki. Yngste datter på ni år kan bedst lide Min nabo Totoro.

Ponyo på klippen ved havet (Gake no ue no Ponyo). Instr. og manus: Hayao Miyazaki. Dansk versionering: Camp-David. 100 min. Japan 2009. Dansk premiere: 13.11.2009.

Fotos: Studio Ghibli/ Camera Film/ CineMaterial/ MovieStillsDB

Filmen streames på Netflix

Weekendavisen Kultur 14.11.2009