Maren Ade: Alle Anderen/Everyone Else (2009)

ET PARFORHOLD I NÆRBILLEDE

Maren Ades distinkte film nummer to

Af BO GREEN JENSEN

MUSIKPUBLICISTEN Gitti (Birgit Minichmayr) og arkitekten Chris (Lars Eidinger) holder ferie sammen i solen på Sardinien. De er kærlige og fortrolige med hinanden, men man fornemmer efterhånden, at de også prøver hinanden af, og at ferien er lidt af et eksperiment.

   Hun vil gerne flytte sammen med ham og måske blive tre i en lille familie. Han er mere forbeholden, vægrer sig ved at kassere effekter fra studietiden og har i øvrigt ikke den ønskede fremdrift i karrieren.

   Så de øver sig på at blive et par, og det er ganske rørende at følge. Gitti er et livsstykke, der begynder at klovne, så snart der er knas. Han er mere som et pindsvin, der skal foldes ud i etaper. Når det lykkes, er han egentlig god nok. De passer børn for hans familie; de har et skænderi på en vandretur i bjergene; de udfordrer hinandens kønsroller og spejler sig i andre par.

   De får flere invitationer. Nogle siger de nej til og føler sig hævede over. Andre har de komplekser omkring. Især har Chris et anstrengt forhold til en succesfuld, selvtilfreds kollega (Hans-Jochen Wagner), som venter barn med en smuk og føjelig kvinde (Nicole Mariscka).

GITTI er forholdets levende part. Hun gør oprør i utrygge situationer, og hun kan decideret ikke døje Chris’ ven og hans kone. Alligevel køber hun en tækkelig kjole og prøver på ikke at ligne sig selv, da der skal kvitteres for en katastrofal visit med parmiddag i Chris’ forældres kitsch-inficerede hus.

   Umærkeligt bliver stemningen mørkere. Mændene smider kvinderne i swimmingpoolen og må selv kunne høre, hvor rå og hul deres latter lyder. Gitti sætter en kniv på den gravide kvindes strube og beder hende sige, at hun gerne vil hjem. Gitti springer ud fra første sal. Chris bliver mere selvoptaget. Endelig lægger Gitti sig ned og spiller død. Eller er hun virkelig gået i koma? Hun ligger stille så længe, at tilskueren kommer i tvivl.

SPILLERNE skaber filmens rum ved at færdes helt frit og gebærde sig naturligt. Man tænker, at Alle Anderen er så enkel og dialogbåren, at der kunne være tale om tv-teater, et radiospil, en dramatisk tekst for to fine stemmer. Og dog er Alle Anderen i dén grad en film. Kun kameraet kan gå så tæt på og sige så meget med pauser. Filmen føles ikke lang, men levende og forvandlingsfuld. Til slut får man at vide, om Gitti og Chris skal være et par som alle andre. Til det sidste er man usikker på, om det mon også er en god idé.

   På Berlinalen i 2009 modtog Birgit Minichmayr en sølvbjørn for sin rolle. Filmen blev tildelt Juryens Pris. Der findes flere tyske arthousefilm, som generelt er skarpere end deres engelsksprogede slægtninge og ligger tættere på den franske skole. Det er godt, at en af dem får dansk premiere. Alle Anderen kan med udbytte ses af faste kærestepar. Det er en klar, psykologisk strømførende film, som kommer ind i mange kroge og filtrer lidt af støvet ud. 

SET fra 2022 er filmen et forvarsel om nye signaler og prioriteter i den realistiske kærlighedsskildring, som hverken er tragisk, morsom, melodramatisk eller på anden måde genrebestemt. Ikke siden 1970ernes bølge af politisk og sanselig kønstematik er der skåret så tæt på den vilkårlige og absurdistiske famlen, som livet til hverdag i regelen er.

   Maren Ade (f. 1976) kom fra filmskolen i München med den nye saglighed og kritiske selvbevidsthed, som også kendetegner filmskaberne fra Berlin-skolen. Hun debuterede som instruktør med afgangsfilmen Der Wald vor lauter Bäumen (2003, int. The Forest for the Trees), der ikke fik dansk premiere, og brød stort igennem med Toni Erdmann (da. Min far Toni Erdmann), som var et super- og surprisehit på Cannes Festivalen i 2016.

   Det er ikke mindst som stiftende medejer af produktionsselskabet Komplizen Film, at Ade har præget europæisk art cinema det forløbne årti. Alene og sammen med partnerne Janine Jackowski og Jonas Dombach har Ade tilrettelagt titler som Miguel Gomes' Arabian Nights-trilogi (2015), Valeska Grisebachs Western (2017), Sebastián Lelios Una mujer fantastica (2017), Corneliu Porumboius The Whistlers (2019) og Pablo Larrains Spencer (2021). Trine Piils filmatisering af Janne Tellers Intet (2022) er co-finansieret af Komplizen Film.

Alle andre (Alle Anderen). Instr. og manus: Maren Ade. Foto: Bernhard Keller. 119 min. Tyskland 2009. Dansk premiere: 20.05.2010.

Fotos: Komplizen Film/ SWR/ WDR/ Arte Deutschland/ Øst for Paradis Filmdistribution/ Kino.de/ CineMaterial/ Filmaffinity

Filmen streames ikke i DK (i USA på iTunes/AppleTV), men er udgivet på dvd

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 21.05.2010