Julian Schnabel: At Eternity's Gate (2018)

VERSIONER AF VINCENT
Van Gogh ved evighedens port

Af BO GREEN JENSEN

VINCENT van Gogh er i bedste forstand en moderne og levende klassiker. Når værkerne bliver vist, er der spontan kontakt og en ny dialog. Den forrevne personlige myte om geniet, som først blev værdsat efter sin død og var for følsom til denne verden, passer perfekt i mekaniske tider.

   Julian Schnabel er selv billedkunstner. I debutfilmen Basquiat (1996) beskrev han sin døde ven og kollega, gadekunstneren Jean Michel Basquiat, med troværdighed og indlevelse. Formen var dengang bred og kaotisk. I sin film om van Gogh tør han godt være stille.

   Willem Dafoe har en af sit livs store roller som Vincent. Schnabel skildrer ham som en nøjsom mand, der egentlig blot vil have fred til at male. Når det lykkes ham at holde lyset fast, er han tilfreds. Andre dage driller motivet. Ofte står han ved staffeliet og føler sig som en idiot.

   Van Gogh døde netop, som filmkunsten blev født. Han begyndte at male i 1881 og skabte på ni år 2100 værker, heraf 860 oliemalerier, før han døde i juli 1890. Han kom hjem med alvorlige skudsår. Skød han selv, og var det med vilje? To dage senere døde han, 37 år gammel.

DET er den mindst komplicerede van Gogh, siden Kirk Douglas spillede rollen i Vincente Minnellis Lust for Life (1956). Schnabel fokuserer på Vincents forhold til Theo (Rupert Friend), som selv kunne male, men blev sin brors gallerist. Stammefællen Paul Gauguin (Oscar Isaac) er som altid tegnet med hård konsekvens. Vi forstår stadig ikke for alvor, hvad der ødelagde det koloristiske venskab.

   Dafoe er ingen frejdig solstråle, men han er ikke mørk og rugende, som Tim Roth var i Robert Altmans Vincent & Theo (1990), eller kølig og klar som i Maurice Pialats Van Gogh (1991), hvor Jacques Dutronc havde rollen. Van Gogh ifølge Schnabel er faktisk en meget elskelig mand.

PÅ sin måde bliver filmen en antologi over alle versioner af Vincent. Der er næsten naive forsøg på at skildre, hvordan den nøgne kunstner ser. Et væltet kamera viser et par udslidte støvler på stengulvet. Der er jublende scener i kornet, hvor Vincent smelter sammen med naturen. Der er lavpraktisk vrede, når borgerne hvisker, og drengene kaster med sten.

   Flere gode navne medvirker i små roller. Mads Mikkelsen stjæler billedet i en scene, som vil blive husket. Han er præst på sanatoriet, hvor Vincent har været indlagt. Han prøver at tale fornuft med patienten og spørger til fremtidsplanerne. For Vincent må for pokker kunne se, at de ubehjælpsomme malerier er grimme. Mikkelsen taler direkte til kameraet i tæt beskæring. Han fortrækker ikke en mine.

I 2017 blev kunstnerens sidste tid til en animationsfilm i fuld spillelængde. Verden var forvandlet til malerier i van Goghs stil. Kobiela & Welchmans Loving Vincent var en ødsel og udmattende billedfest. Ved evighedens port er en generobring.* Vi er tilbage ved mennesket og det enkelte værk. Der er ikke nogen stil endnu. Blot en kunstner, som arbejder på at blive født.

*) Der er stærkt delte meninger om begge film. Den amerikanske kunstner og kritiker Eric Wayne leverer en knusende nedvurdering af Schnabels film på sin blog Art & Crit. Især er Waynes bevisførelse en læsning værd i sig selv. Den danske forfatter og kritiker Henrik Wivel, min gamle kulturredaktør på Weekendavisen, er mindre vild, men lige så hård ved Loving Vincent – som Wayne anbefaler – i sin anmeldelse på Kristeligt Dagblads hjemmeside. Jeg kan sagtens se rimeligheden i begges voldsomme udfald. Også urimeligheden. Loving Vincent og At Eternity's Gate er idiosynkratiske kuriosa. Begge har en idé, som de fører igennem; begge er ujævne og mere sjældne end kønne. Men værd at gå på opdagelse i og film, som belønner den åbne tilskuer. 

Van Gogh – ved evighedens port (At Eternity’s Gate). Instr.: Julian Schnabel. Manus: Jean-Claude Carrière, Louise Kugelberg, Julian Schnabel. Foto: Benoît Delhomme. 111 min. Schweiz-Irland-UK-Frankrig-USA 2018. 07.03.2019

Fotos: CBS Films/ Scanbox Entertainment/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Venice Film Festival-Biennale di Venezia 2018/ Van Gogh Museum Amsterdam

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, GRAND HJEMMEBIO, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy og YouTube Movies

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 08.03.2019