.jpg)
STJERNEKLARE NAT
Van Gogh-myten som tegnefilm
Van Gogh-myten som tegnefilm
.jpg)
Fordi formen fylder umådelig meget, er det vigtigt at kende sin egen indstilling: Ønsker man at opleve van Goghs malerier som animationer? Det er faktisk ikke muligt at lade det komme an på en prøve. Enten går man all in, eller også bliver man sat helt udenfor.
Loving Vincent er – som rekordbogen siger – verdens første fuldt olieanimerede film. Hvert af strimlens 65.000 billeder er malet i hånden. 150 kunstnere fra tyve lande brugte fire år på arbejdet. Tænk engang. Som Hugh Welchman, den ene af instruktørerne, udtrykker det: »Vi har uden tvivl opfundet den langsomste filmkunst, der er lavet i 120 år.«*
VAN Gogh døde netop, som filmen blev født. Han begyndte at male i 1881 og skabte på knap ti år 2100 værker, heraf 860 oliemalerier, før han tog sit liv i juli 1890. Eller hvordan var det nu? Han kom hjem fra dagens arbejde med skudsår i brystet. To dage senere døde han, 37 år gammel.
I Loving Vincent er der gået et år. Armand Roulin – manden med flad, sort hat og gul jakke, der ikke møder tilskuerens blik i portrættet fra 1888 – får af sin far, Joseph Roulin, som er postbud i Arles og en anden af Vincents modeller, til opgave at aflevere det sidste brev, som kunstneren skrev til sin lillebror, galleristen Theo van Gogh.
Eftersom også Theo er død, bliver udbringningen et detektivarbejde. Den unge mand deler ikke sin fars syn på Vincent. »Han var jo gal!« siger Armand. Episoden med øret leveres i flashback. »Vel var han ej. Han var en interessant mand,« svarer postmesteren.
Armand banker på hos forskellige vidner. Han opsøger Père Tanguy i Paris og kommer til Auvers-sur-Oise, hvor han taler med tre kvinder, der var tæt på Vincent i de sidste dage: kroværtinden Adeline Ravoux, den afvisende Louise Chevalier og Marguerite Gachet, som er datter af lægen.
Det er kærligt gjort og bestemt interessant. Det er også meget udmattende. Van Goghs massive signaturstil bliver kvælende over halvanden time, og hvis dialogen – som bygger på breve og dagbøger – når ind i interessante områder, kan billedsiden opleves som støj. Alligevel er det unægtelig Vincent, og de ikoniske motiver får nyt liv i filmen.
Loving Vincent begyndte sit liv som en kortfilm på otte minutter. Kærlighedsarbejdet voksede ved crowdfunding og fik endelig fuld polsk kulturstøtte. Der må have været et punkt, hvor balancen blev skæv. I hvert fald begynder det lovende nok, men ender i overdosis.
DET er faktisk ikke første gang, at malerierne bliver levendegjort. Akira Kurosawa forsøgte i Dreams (1990), hvor Martin Scorsese spiller van Gogh, og jeg har selv en kitschet svaghed for Vincent Wards filmatisering af Richard Mathesons What Dreams May Come (1998). Her mister en læge sin hustru, som var kunstner. Han søger i drømmelandskaber, som er animerede malerier, bl.a. af husfavoritten van Gogh, men der er tale om enkelte scener – ikke en væg-til-væg oplevelse
Balladen er smuk, når den synges af ophavsmanden. For andre bliver den sentimental: »And when no hope was left inside/ On that starry, starry night/ You took your life as lovers often do/ But I could have told you, Vincent/ This world was never meant for one as beautiful as you.«
»Vincent« sætter et passende punktum for filmen, der balancerer på kanten lige sådan.
*) Historien om arbejdsprocessen er beskrevet uhyre indgående i dokumentaren Loving Vincent: The Impossible Dream (2019), som Hugh Welchman har skrevet manuskript til. Miki Wecel har instrueret.
Fotos: BreakThru Productions/ Miracle Film Distribution/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Filmgrab
Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy
Teksten er fra Weekendavisen Kultur 16.03.2018
Ingen kommentarer:
Send en kommentar