fredag den 24. september 2021

Ari Folman: Waltz with Bashir (2008)


KRIGEN I ERINDRINGEN
Om tegningers troværdighed

Af BO GREEN JENSEN

DENNE tegnede dokumentarfilm for voksne er en fuldkommen ener. Ari Folmans Waltz With Bashir reflekterer over 1980ernes krig i Libanon, hvor den israelske filmskaber selv gjorde tjeneste. I særdeleshed prøver Folman at huske, hvad der skete, hvor han var og hvad han gjorde, under massakrerne i Sabra og Shitala i 1982.
   Waltz with Bashir er animeret på samme måde som Richard Linklaters Waking Life (2001), A Scanner Darkly (2006) og barberingsafsnittet i Trier og Leths De Fem Benspænd (2003).* Man bearbejder live action-optagelser, så de fysiske særpræg bevares, men kan når som helst krydse over i konstruktiv fantasi. Folman valgte formen, fordi han ville have sin soldatertid ud af systemet, men ikke rådede over autentiske optagelser. Flere vidner ville godt lade sig interviewe til kamera, mens andre nødigt ville genkendes.



VED at tegne de talende ansigter, skaber Folman en ny troværdighed. Han kan også lade drømmene blomstre og skræmme. En soldat overlever eksplosionen på sit commandofartøj, fordi han har røget en ordentlig koger og driver rundt på maven af havets gudinde, da flammerne fortærer hans kammerater.
   Filmen åbner med et livagtigt mareridt. Folmans ven beskriver sin tilbagevendende drøm om 26 sorte hunde, der halser gennem byen for at hyle ved hans vindue. I Libanon skulle han dræbe de hunde, som kunne røbe soldaternes ankomst. Derfor véd han, at der var 26.



FØRST husker Folman intet om Sabra og Shitale, men vennens drøm bliver en katalysator. Efterhånden som Folman opsøger kammeraterne fra sit regiment, bliver der fyldt detaljer og krop på erindringen. Det var kristne falangister, som hævnede mordet på Bashir Gemayel, men ifølge Folman var de israelske myndigheder adviseret. Soldaterne forsøgte ikke at standse massakren. Tværtimod så de til, mens det skete.



TIL slut viser Folman autentiske tv-billeder af sørgende mødre. Flere mener, at dét er et stilbrud, og taler om følelsespornografi. Snarere fungerer sekvensen som et hængsel, der føjer filmen sammen med virkeligheden. Endelig er legeringen indkapslet i Max Richters musikalske glasur.
    Waltz with Bashir minder ofte om Anders Morgenthals animationsfilm Princess (2006), et frontalangreb på pornoindustrien. Man glemte hurtigt Princess i Danmark, hvor tegnefilm må og skal være noget for børn. Det er Waltz with Bashir ikke. Men med sin radikale dokumentarisme var den en af bedste film fra årtiet.

*) Virkningen er den samme, men Folman understreger altid, at hans film er animeret en enestående metode, som blev udviklet af Yani Goodman fra Bridgit Folman Film Gang, som er produktionsselskabet bag Waltz with Bashir. Linklaters A Scanner Darkly og Waking Life – som bl.a. indeholder et afsnit om parret fra Before-trilogien – er animeret af Bob Sabiston fra Austin, som udviklede softwareprogrammet Rotoshop, der er en digital videreudvikling af gammeldags rotoskopi. Waltz with Bashir bearbejder cutouts og analog animation i Adobe Flash-programmet. Folman og Yani Goodman har videreudviklet teknikken i Stanislaw Lem-filmatiseringen The Congress (2013), hvor Robin Wright er animeret som en virtuel version af sig selv, og holocaustskildringen Where is Anne Frank? (2021).   


Waltz with Bashir. Instr. og manus: Ari Folman. 91 min. Frankrig-Tyskland-Israel 2008. Dansk premiere: 20.02.2009


Fotos: Bridgit Folman Film Gang/ Miracle Film Distribution/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på Blockbuster og FILMSTRIBEN
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 21.02.2009.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar