I Am Greta: Klimakrigeren Greta Thunberg [Re: COP 26]

OPSANG TIL ERFARINGEN

Klimakrigeren Greta Thunberg

Af BO GREEN JENSEN

DET er – kun – tre år siden, at Greta Thunberg satte sig ved Riksdagshuset i Stockholm og begyndte sin epokale Skolstrejk för klimatet. I august 2018 var hun 15 år og gik i 9. klasse. Hun blev først et fænomen og siden en naturkraft, der talte på ungdommens vegne til de ældre generationer.

   Det er ganske vist begrænset, hvad der faktisk er blevet ændret. Måske er det allerede for sent. Millioner af nyhedsbreve og delinger på sociale medier betyder bare mere udledt CO2. Men mentaliteten er ændret. Vi har klimaskam og klimabevidsthed. Ikke mindst dét er Greta Thunbergs fortjeneste.

GRETA Thunberg har diagnosen Aspergers. Hun siger selv, at tilstanden gav hende et konstruktivt tunnelsyn. Laserblik er ordet, hun bruger i Nathan Grossmans betimelige portrætfilm, som er produceret til den amerikanske streamingtjeneste Hulu, men får biografpremiere i Skandinavien.

   Det er rigtigt set. I Am Greta er godt skolestof for alle klassetrin. Eleverne vil høre efter, fordi det er en af deres egne, der taler – ikke en velmenende gamling som Al Gore, som sagde de samme ting i En ubekvem sandhed fra 2006. Tiden er næppe klogere nu – men muligvis mindre tilfreds med sig selv.

   Filmen former sig som en blanding af videodagbog og nyhedsrevy. Den samler historien og retter den ud for de få, som har sovet i timen. Thunberg er – siger selv de mest kritiske stemmer – en perfekt avatar: hun har ungdom, uskyld og overbevisning. Der er ingen besværlig bagage.

DER er intet nyt – og da slet ikke godt nyt – i selve klimasagen. Til gengæld giver filmen et glimt af personen. Vi ser Greta grine og være et barn. Hun er datter af sangerinden Malene Emman og skuespilleren Svante Thunberg. Hun har absolut gehør og en søster, som hedder Beate. Svante følger med sin datter. Malene bliver i billedets udkant.

   Set udefra er projektet en succes. Greta selv forstår dog hurtigt, hvordan hun bliver brugt som blikfang og pynt. Det begynder ved COP 24 i Polen i december 2018. Hidtil har hun talt for demonstranter på gaden, mens det strømmer ind med likes fra Arnold Schwarzenegger og Alexandria Ocasio-Cortes. Nu bliver hun inviteret indenfor og taler i Katowice, Davos, Europaparlamentet og FN.

ALLE vil på Instagram med Greta Thunberg. Filmen fanger, hvad der virker som ægte entusiasme hos John Bercow, Emmanuel Macron og Pave Frans. Den fanger også, hvordan Greta ser kulden i Jean-Claude Junckers blik, da han tager ordet efter hendes tale ved EU-konferencen i Antwerpen. Vi er nu i februar 2019. Greta indser, at hun er castet som den unge samvittigheds stemme. »De lover altid, at de vil gøre det bedre – but they never do,« siger hun.

   Det bliver et ritual, at Thunberg indleder med en opsang til erfaringen. Ethvert klimamøde må have Greta på podiet. I 2019 udkommer bogen No One is Too Small to Make a Difference med 11 af hendes taler. I maj samme år er der 40.000 tilhørere foran Christiansborg.

   Hun bliver nedgjort af skeptiske skurke. Mike Pence siger på vegne af sin chef, den daværende amerikanske præsident, at Thunberg er en teenager med psykiske problemer, som bliver udnyttet af sine forældre. Kritik fra Trump er en halv anbefaling. Vi har fulgt med Svante og Greta i el-bilen til Polen. Vi har set, at ingen udnytter nogen.

DEN oftest citerede soundbite – »You all come to us young people for hope. How dare you? You have stolen my dreams and my childhood with your empty words!« – falder i FN i New York i september 2019. Filmen kommer tættest på smerten, da Grossman følger med på båden, som krydser Atlanten.

   Hvis man fandt talen selvretfærdig, er I Am Greta et godt sted at revurdere. For vreden kommer fra hjertet. Greta bliver frustreret, fordi der ingenting sker. Tværtimod synes tiden at have nok i at tale og give hende flere likes.

I 2015 mødte jeg Malala Yousafzai, tidens anden Jeanne d’Arc-skikkelse, da filmen He Named Me Malala fik premiere. Også hun sad med sin far, som beskyttede, bakkede op og var stolt. Malala brugte ordet »uddannelse« i hver sætning. Bagefter havde jeg intet indtryk af mennesket bag sagen. Efter denne film har man et indtryk af Greta Thunberg. Det er endda overvældende godt.

Greta (I Am Greta). Instr. og foto: Nathan Grossman. 97 min. Sverige-USA-Tyskland-UK. Dansk premiere: 26.11.2020.

Fotos: B-Reel Films/ Hulu/ Camera Film/ The Sunday Times/ The Guardian/ DR.dk

Filmen streames på DRTV

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 27.11.2020