Efter Alice: The Last Mimzy (2007) [Sci-Fi 100]

ALICE GENNEM SPEJLET
Begyndelsen kommer fra fremtiden

Af BO GREEN JENSEN

TO søskende finder en mærkelig kapsel på stranden ved Seattle. I sonden ligger bl.a. en grøn krystalskive, nogle blå sten der kan svæve, en organisk generator og en tøjkanin magen til dén, som Alice Liddell – modellen for Alice i Eventyrland – sidder med på et foto fra 1860.

   Kaninen taler til Emma på fem, mens Noah på ti år kan bruge krystalskiven. På ingen tid bliver de unika. Noah doodler tibetanske mandalaer, mens Emma lader molekylerne simre og skræmmer livet af sin babysitter.

   Historien er slet ikke enkel. Man forstår dog fra begyndelsen, at kaninen – »den sidste Mimzy« - kommer fra verdens ende. Den er sendt gennem tiden for at hente et tabt gen i menneskets DNA. I fremtiden er alt håb ude. Kloden er forgiftet, man fører krig og bærer beskyttelsesdragter, men et uskyldigt barns rene tårer kan lande på Mimzy’ens snude og føres tilbage til fremtiden via en port, som børnene skal konstruere.

EGENTLIG er ordet mimsy jo et adjektiv. Det stammer fra vrøvleverset »Jabberwocky«, som Klumpe-Dumpe fortolker for Alice i Through the Looking-Glass, and What Alice Found There (1871): »‘Twas brillig, and the slithy toves/ Did gyre and gimble in the wabe;/ All mimsy were the borogoves,/ And the mome raths outgrabe.«

   I Mogens Jermiin Nissens klassiske fordanskning er det oversat som: »Et slidigt gravben vridrede/ i brumringen på tidvis plent,/ og lappingen var vaklig, og/ det borte grødgrin grent.« Arne Herløv Petersen har følgende bud i Hvalrossen og Tømreren & andre mærkelige vers (1986): »I børkens dyb stod mamren fjæg/ og bungrede i skim«, mens Peter Poulsen i Alice i Spejlland (2005), skriver: »Det var grillt, en slimfix gik/ agurk på bergamåtten;/ gikkende sang en gibbernik,/ en proppert løs som sådan.«

FILMEN om den vaklige lapping bygger på novellen »All Mimsy Were the Borogoves« (1943) af Henry Kuttner og Catherine Moore, som skrev sci-fi, horror og fantasy under fællesnavnet Lewis Padgett. I novellen bliver to sæt legetøj sendt tilbage i tiden. Det ene lander hos Emma og Scott Paradine i 1942. Det andet havner i 1860ernes Oxford, hvor Alice fremsiger »Jabberwocky« for Charles Lewis Dodgson, dvs. Lewis Carroll, som uden at tøve skriver det ned.*

CHRIS O’Neil og Rhiannon Leigh Wryn er gode som Noah og Emma, mens voksenskikkelserne fremstilles rutinemæssigt af kræfter som Timothy Hutton, Joely Richardson og Michael Clarke Duncan. Roger Waters har til lejligheden skrevet en ny sang, »Hello (I Love You)«, sammen med Howard Shore. Teksten bebuder, at enhver kan »make your peace on the dark side of the moon«, før den spørger: »Is there anybody out there?«, ganske som på The Wall. Til slut er det Emma, der hvisker: »Is there anybody in there?«

FORÆLDRE, skole og Department of Homeland Security indrages. Den sidste Mimzy analyseres og viser sig at bestå af komponenter fra Intel. Fra prologen ved man, at alt ender godt, for New Line Cinema-grundlæggeren Robert Shaye vil fortælle en opbyggelig fabel i ånden fra E.T., Chronicles of Narnia og The Lord of the Rings, som han selv var chefproducer på.

   Skønt der går vel meget nyreligiøs økologi i projektet, er der tale om en solidt eventyr, som scifi- og fantasyfans i alle aldre kan have glæde af. Man kunne med fordel have investeret i en dansk versionering, der gjorde det muligt for Emmas jævnaldrende at følge med.

*) Henry Kuttner (1915-1958) og C.L Moore (1911-1987) var aktive og anerkendte hver for sig. De skal have samarbejdet helt ubesværet og sømløst under navnet Lewis Padgett (og en håndfuld andre psedonymer). Den ene kunne standse midt på siden, hvor den anden tog over og skrev, indtil teksten var klar. Bagefter kunne ingen af dem med sikkerhed sige, hvem der havde skrevet hvad.

   »All Mimsy Were the Borogoves« bliver i regelen tilskrevet Kuttner. Novellen stod i magasinet Astounding Science Fiction i februar 1943 og er samlet op i mange antologier, bl.a.The Best of Henry Kuttner, som udkom med et forord af Ray Bradbury i 1975. DelRey/ Ballantine Books/Random House genudgav udvalget i forbindelse med premieren på filmen. Titlen er ændret til The Last Mimzy – Stories. 

   Moore blev 30 år ældre end Kuttner. Efter hans død skrev hun tv-manuskripter til serier som Maverick og 77 Sunset Strip, men scifi-aktiviteten tyndede ud. Moore skrev intet efter 1963, da hun blev gift for anden gang. Hun fungerede til sin død som eksekutor for Estate of Henry Kuttner. Det er fra Moores anvisninger, at man deler Lewis Padgett-forfatterskabet op.

   Moores noveller er samlet i udvalget Judgement Night (1952). I 1957 udkom romanen Doomsday Morning. Novellen »The Black God’s Kiss« (1934) indgår i antologien The Future Is Female! 25 Classic Science Fiction Stories by Women. From Pulp Pioneers to Ursula LeGuin, som Lisa Yaszek redigerede for Library of America i 2018.  

The Last Mimzy (Den sidste Mimzy). Instr.: Robert Shaye. Manus: Bruce Joel Robin & Toby Emmerich. Foto: J. Michael Muro. 94 min. USA 2007. Dansk premiere: 22.06.2007

Fotos: New Line Cinema/ SF Studios/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Ballantine Books

Filmen streames i UK på iTunes, Amazon Instant og YouTube Movies

Teksten tager afsæt i en Filmrevy - med rubrikken 'Bag spejlet' - fra Weekendavisen Kultur 22.06.2007