Danny Boyle | Alex Garland: Sunshine (2007) [Sci-Fi 100]

REJSE TIL SOLEN

Trofaste troper i evige kredsløb

Af BO GREEN JENSEN

OTTE astronauter er på vej til verdens ende for at genstarte solen ved hjælp af en atombombe, der er større end Manhattan Island. Skibets navn er Ikaros 2, for det første Ikaros-fartøj forsvandt. Man nærer ingen illusioner. Besætningen regner med at nå frem, men tvivler på, at en rejse tilbage bliver mulig. Stemningen er derfor klaustrofobisk, fatalistisk og melankolsk. Man sender videobeskeder hjem og tænker på sine kære. Modet holder man oppe ved at tage bad i gigantiske solsimulationer, som må være en definitiv lysterapi.

   Ret skal være ret. Sunshine er gedigen spekulativ fiktion, som reflekterer over menneskets tilstand i en fremtid, hvor solen er ved at gå ud. Som al seriøs science fiction handler filmen først og fremmest om her og nu. Emnet er ikke de tekniske rammer, skønt der er tænkt over økologien på skibet, men hvem vi er, hvad vi husker og hvad der holder os sammen.

FILMEN tager sine troper tre steder fra: Stanley Kubricks Rumrejsen år 2001 (1968), Andrej Tarkovskijs Solaris (1972) og Ridley Scotts Alien (1979). Detaljer som skibets botaniske have er hentet i Douglas Trumbulls Silent Running (1972), og sådan kunne man sikkert blive ved med at finde kilder til Sunshine. Syntesen er dog både original og sympatisk, især i den første tøvende time, hvor solprojektionerne fascinerer, og i de sidste vinterglimt fra Jorden, hvor vi ser at fremtiden ligner nutiden.

DESVÆRRE kortslutter historien. Alex Garland, forfatteren til backpackerhittet The Beach, som Danny Boyle filmatiserede i 2000, har med sit ambitiøse originalmanuskript villet helt op at røre ved Gud. Derfor udarter tredje akt i en blanding af horror og mysticisme, som man bliver træt af, næsten på forhånd. Det begynder at gå galt, da Ikaros 2 drejer af for at møde Ikaros 1, og filmen står ikke længere til at redde, da en blind passager bryder ind.

   Der er dog hele vejen betagende billeder, og også fornemmelsen af stilheden i rummet er givet med overvisende kraft. Sunshine er en intelligent genrefilm, som især yngre tilskuere kan blive tænksomme af. Set i forhold til inspirationskilderne, har filmen for lidt egenliv, men det hjælper, at Boyle tager emnet alvorligt. Fra Trainspotting (1996) til 28 Days Later (2004) har han været en distinkt billedskaber. Danny Boyle kan bestemt være Sunshine bekendt.

Sunshine. Instr.: Danny Boyle. Manus: Alex Garland. Foto: Alwin Küchler. 108 min. USA 2007. Dansk premiere: 13.04.2007

Fotos: 20th Century (Fox Searclight Pictures)/ Cinematerial/ MovieStillsDB

Filmen streames på Blockbuster, Google Play, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime og YouTube Movies

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 13.04.2007