Den sidste drøm: Sangskriveren Blaze Foley 1949-1989

DEN SIDSTE DRØM

En sjælfuld biopic om Blaze Foley

Af BO GREEN JENSEN

SKUESPILLEREN Ethan Hawke (f. 1970) er en af de stjerner, der bruger sine penge fornuftigt. Honoraret bliver investeret i film, som han selv instruerer. De store selskaber vil ikke lege, medmindre stilen bliver stærkt rettet til.

   Hawkes film lever netop af løs struktur og en sløret fortælling. I Chelsea Walls (2001) kom stemmerne ud af de arrede vægge på Chelsea Hotel. The Hottest State (2006) var en filmatisering af Hawkes egen roman fra 1996, fuld af texansk atmosfære og alternativ countrymusik.

   Hawkes kærlighed til musikken bærer også hans film om Blaze Foley. Foley døde i 1989. Han blev kun 39 år, men havde set det meste. Han var misbruger som sin ven, Townes Van Zandt, der fungerer som fortæller i filmen. Det siger meget om Foleys tilstand, at den fortabte Van Zandt for én gangs skyld bliver den, der har styr på det hele.*

FOLEY (Ben Dickey) skrev tætte ballader som »Clay Pigeons« og »Picture Cards Can’t Picture You«. Det er gennemførte sange med sjæl. Foley fik sin chance, da han skrev kontrakt med Zephyr Records, som ville lancere ham stort i New York. Han ødelagde det for sig selv ved at være for beruset. Han blev dræbt af en ældre vens søn. Den unge mand ville tage sin fars penge og købe kokain. Alle var triste i fem minutter bagefter.

DEN gode tid var i begyndelsen, mens Foley og kæresten Sibyl Rosen boede i et forfaldent skovløberhus. Her var et Eden, som Rosen beskrev i erindringsbogen Living in the Woods in a Tree. Det var den sidste hippiedrøm, der kunne bære. Hawke har skrevet Blaze sammen med Rosen, som spilles af Alia Shawkat.

   Hawke klipper ind og ud af dvælende scener, som i glimt kommer voldsomt til live. Der er to centrale situationer: et radiointerview, hvor Townes Van Zandt (Charlie Sexton) fortæller om vennen, og den sidste koncert i baren The Outhouse. Stedet demonstrerer, hvor udtrykket »to ludere og en lommetyv« kommer fra, men Foley giver sit yderste hér.

DER er skovbryllupsscener i ultra-slowmotion. Blaze og Sibyl besøger sangerens forhadte far, som sidder på et drankerhjem. Han spørger, om de har cigaretter. Den gamle mand spilles fortinnet og værdigt af 82-årige Kris Kristofferson. Som tilskuer hensættes man i en trance. Forfaldet er hjerteskærende smukt.

*) Blaze Foley hed egentlig Michael Fuller. Han tog sit scenenavn efter countrysangeren Red Foley (1910-1978) og stripperen Blaze Starr (1932-2015). Han eksperimenterede generelt med sit navn. Et tidligt alias var »Deputy Dawg«. Blaze Foley var en original i ordets bedste betydning. Han gik helst i mørt tøj og flækkede støvler, som han viklede ind i gaffatape. Foley viklede alt ind i gaffatape. Heraf titlen på vennen Kevin Tripletts dokumentarfilm, Blaze Foley: Duct Tape Messiah (2011). Der er gode coverversioner af hans sange. John Prine synger »Clay Pigeons« på Fair & Square (2005), Merle Haggard og Willie Nelson synger »If I Could Only Fly« på Seashores of Old Mexico (1987). »Drunken Angel« fra Lucinda Williams' Car Wheels on a Gravel Road (1998) er dedikeret til Foley. Townes Van Zandt skrev sangen »Blaze's Blues« om sin ven. Det bedste album er Live at the Austin Outhouse.

 

Blaze. Instr.: Ethan Hawke. Manus: Sibyl Rosen og Ethan Hawke. Foto: Steve Cosens. 129 min. USA 2018. Dansk premiere: 07.03.2019 (Månedens Film i Cinemateket).

Fotos: Ansgar Media/ CineMaterial/ Sundance Selects/ Filmgrab

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy

Bragt som Filmrevy i Weekendavisen Kultur 08.03.2019