Paul Schrader: First Reformed (2018)

GUDS ENSOMME MAND
Et sidste rent skud før natten

Af BO GREEN JENSEN

EN skrantende præst prædiker til en lille menighed i en afsides beliggende kirke. Som altid er et ungt par, der snart skal være forældre, blandt de fremmødte. Præsten ved, at manden er plaget af bekymring på klodens og menneskets vegne. Hans hustru er derimod ikke i tvivl. Netop i mørke tider må nye børn være en tillidserklæring til livet og Jorden.

   Præsten lover at besøge parret, Mary og Michael, når han får tid. I privaten skriver han videre i den dagbog, som han påbegyndte ved årsskiftet. Præsten hoster blod op og indtager næsten kun alkohol. Det kommer sig ikke så nøje. Hans liv er ikke vigtigt mere.

46-ÅRIGE Ernst Toller (Ethan Hawke) er forhenværende feltpræst. Han har selv valgt at fungere som sjælesørger og kustode ved den reformerte kirke i Snowbridge, New York. De fleste besøgende er turister, som vil se den historiske bygning. Kirken var en station på The Underground Railroad, der hjalp undvegne slaver til Canada under Borgerkrigen.

   Hvis Toller ville tale til en talstærk menighed, kunne han bede om en mere aktiv stilling ved Abundant Life, det vitale kristne troskompleks, som har hovedkvarter i nabobyen. Her prædiker Tollers chef i en kirke med plads til 5.000 tilhørere. Og her arbejder korlederen Esther. De var sammen, mens Toller havde det værst. Nu vil han gøre det færdigt alene.

ER der noget ved præsten, som virker bekendt? Som tilskuer har man længe en distraherende fornemmelse af déjà-vu, mens Paul Schrader sætter scenen for Ernst Tollers last stand.

   Når Toller står i den tomme kirke og føler sin afmagt i forsøget på at berolige de vordende forældre, er han i samme situation som den tvivlende pastor Tomas i Ingmar Bergmans Nattvardsgästerna (1963, da. Lys i mørket).

   Når han fører dagbog og diskuterer sin tro og sin tvivl med sig selv og sin foresatte, er han den unge, dødsmærkede præst fra Journal d'un curé de campagne (1951, da. En landsbypræsts dagbog) af Robert Bresson. De har den samme mavecancer og den samme selvudslettende tone:

   »Jeg tror ikke, jeg gør noget forkert ved dagligt, med absolut ærlighed, at skrive om de enkleste og mest ubetydelige hemmeligheder i et liv, som ellers er uden mysterier.«

SCHRADERS film drejer motiverne fra Bergman og Bresson. Hos Bergman var Max von Sydow den deprimerede fisker, som tog sit liv, fordi intet gav mening i en verden, hvor Kina havde udviklet kernevåben. Hos Schrader er Michael (Philip Ettinger) en miljøaktivist, som vakler i troen, både på Gud og sit eget projekt, som er forbundet med en terroraktion.

   Også Toller foragter sig selv, da han ikke har andet end floskler at tilbyde Michael. Han begynder at tage sig af Mary (Amanda Seyfried), Michaels enke, med en ildhu, som næppe er klar for ham selv. Tonen er alfaderlig, men de ser i stigende grad på hinanden som et par.

TOLLER har andre forløbere i Schraders viltre filmografi, som – hvis man skal trække temaer ud af et veritabelt morads – har haft en forkærlighed for selvdestruktive enere, der så sig selv som udvalgte mænd.

   Det var Schrader, som skrev manuskriptet til Martin Scorseses Taxi Driver i 1976. Han skabte ved den lejlighed Travis Bickle, den ikoniske psykotiker, som før han detonerer siger: »Ensomheden følger mig, uanset hvor jeg går hen: i barer, biler, cafeer, biografer, forretninger, midt på fortovet. Ingen flugt er mulig. Jeg er Guds ensomme mand.«

   Modsat de mere abstrakte marionetter hos Bergman og Bresson, har tvivleren hos Schrader en konkret grund til sine anfægtelser. Han rådede sin søn til at kæmpe i Irak. Toller mistede sin familie og sin tro. Nu vil han gøre én sidste ting, der er nyttig.

   Mens Abundant Life forbereder en markering af kirkens jubilæum, gør Toller sig klar. Selvrevseren mæsker sig. Han går i takt med Travis Bickle og andre af Schraders martrede helte.

DEN stille og tænksomme film er med ét blevet både febrilsk og taktil.

   First Reformed er lavet for beskedne midler og realiseret med stor enkelhed. Der er den lille kirke, den store kirke, et par dagligstuer og et begravelsessted ved en flod. Men Schrader skaber en næsten ubærlig spænding. Toller forbereder en apokalyptisk selvmordsaktion. Og alt er kørt i stilling, da han ser Mary komme gående – så hvad nu?

   Paul Schrader er blevet 74. Han skrev i sin ungdom en kritisk monografi om Transcendental Style in Film: Ozu, Bresson, Dreyer (1972). Den er han ofte blevet drillet med/ hånet for, når endnu et lovende projekt fik et lurvet og kompromitteret resultat. Få filmskabere har taget deres navn af så mange film, fordi de ragede uklar med producenten.*

   Det er Schraders bedste film siden Light Sleeper (1992) og Affliction (1997). Han har sagt, at hvis det også bliver hans sidste film, er han ikke utilfreds. For der var ikke hold i rygtet om irreversibel middelmådighed. First Reformed er et sent og særdeles levende modbevis.

*) Det mest iøjnefaldende eksempel er Dominion, en prequel til William Friedkins The Exorcist (1973, da. Eksorcisten) med Stellan Skarsgård som den unge Fader Merrin. Efter John Boormans Exorcist II: The Heretic (1977) og The Exorcist III (1990), som forfatteren William Peter Blatty selv instruerede, var det den fjerde officielle film i serien. Schrader overtog projektet, da John Frankenheimer døde i 2002.

   Produktionsselskabet Morgan Creek syntes ikke om Schraders udgave (der havde manus af William Wisher og Caleb Carr, forfatteren til The Alienist og to andre periodekrimier om psykologen dr. Laszlo Kreizler). Da Schrader nægtede at klippe filmen om, valgte Morgan Creek at begynde fra bunden med Renny Harlin som instruktør. Exorcist: The Beginning fik premiere i august 2004, uden at gøre det overvældende godt. Man valgte da at forlænge pinen (og forbedre budgettet) ved at give »The Schrader Cut« premiere. Dominion: Prequel to the Exorcist havde premiere i maj 2005. Heller ikke den var nogen stor succes – men det er en mørkere og renere film i elegisk vintersoldatstil. 

   Jeg har mødt Paul Schrader en enkelt gang. Det var på Cannes Festivalen i 1997, da Affliction blev vist i hovedkonkurrencen. Jeg havde hørt Schrader tale ved et manuskriptseminar på Filmskolen, men nu var der mulighed for at få et rigtigt interview. Det var meget særpræget. Jeg blev sejlet ud til den hvide luksusbåd, som PR-folkene havde lejet. Schrader var i ternet byskjorte og tykke fløjlsbukser, selv om solen bankede ned.

   Der var en god stemning omkring Affliction, der blev set som et comeback. Jeg spurgte, hvordan det føltes at lave en succes igen. Schrader begyndte på en monolog om, hvordan han måske ikke altid havde gjort det godt nok, men fra nu af skulle det blive anderledes. Jeg har aldrig mødt andre filmskabere, der undskyldte for deres arbejde. Der er som regel gode grunde til, at det ikke gik, som det skulle; det er altid nogle andres skyld. 

   Hvis Schrader ville sige undskyld, kunne han have gjort det i Venedig 16 år senere, hvor The Canyons (2013) virkelig ikke var god. Filmen havde ellers manuskript af Bret Easton Ellis og var ventet med interesse. Det er godt, at Schrader fik lavet First Reformed. Han fik sin første Oscar-nominering for manuskriptet. Og filmen bliver ikke den sidste.The Card Counter var to uger inde i tre ugers optagelser, da COVID-19 restriktioner lukkede produktionen ned i foråret 2020. Også denne gang er manuskriptet Schraders eget og originalt.

   Ligesom i First Reformed handler det om at forhindre et blodbad og sone for ting, som hverken kan tilgives eller står til at ændre. Guds ensomme mand er her en professionel pokerspiller (Oscar Isaac), der har aftjent sin straf for forbrydelser, han begik i Abu Ghraib-fængslet under Irakkrigen. En af hans lærere (Willem Dafoe) rådgiver nu politiet om, hvordan forhørsmetoder kan nå »et nyt niveau« ved hjælp af facial recognition-teknik. En ung mand (Tye Sheridan) vil hævne sin far, der kom hjem fra Irak med PTSD. »Korttælleren« sætter alt ind på at forhindre, at den unge mand realiserer sin plan.

    For Schrader er det en væsentlig pointe, at ingen af de egentlige beslutningstagere blev sigtet i Abu Ghraib-sagen. Kun Linndy England, hendes kæreste og tre andre vagter, som faktisk optrådte på trofæfotos og overvågningsbånd, blev stillet for en krigsret.

   Pr. 01.04.2021 er The Card Counter fortsat i post-produktion.

       

First Reformed. Instr. og manus: Paul Schrader. Foto: Alexander Dynan. 113 min. USA 2018. Dansk premiere: 10.01.2019 (Månedens film i Cinemateket).

Fotos: Killer Films/ CineMaterial/ Filmaffinity/ Wall Street Journal/ DFI/ Biennale di Venezia
Filmen streames på Blockbuster, Google Play, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy og YouTube Movies

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 11.01.2019