Translate

fredag den 23. april 2021

Emerald Fennell: Promising Young Woman (2020) [Oscars 2021]


DEN RIGTIGE HÆVN
Når stanken er stærk, må farverne skrige

Af BO GREEN JENSEN

SATIREN er kælen og karikeret, men baggrunden er streng og mørk. Æstetikken i Promising Young Woman udtrykker verden, som Cassandra »Cassie«
 Thomas (Carey Mulligan) ser og oplever den: en kvalmende, candyfloss-pink parodi. Det er et skingert og anstrengende udgangspunkt, men som fortællingen skrider frem, giver både formen og farvesætningen mening.
   Alle andre er videre, men Cassie nægter at give slip på noget, som skete otte år før. Hun og veninden Nina læste medicin og havde livet for sig. Til en fest blev Nina bedøvet og filmet, mens studiekammeraten Al og hans venner voldtog hende. Overgrebet ødelagde Ninas liv. Sagen fik ingen følger for Al. Dybest set var det jo Ninas egen skyld. Hun skulle ikke have drukket sig så beruset, at hun ikke kunne tage vare på sig selv.


SIDEN har Cassie savnet sin veninde, værnet om hendes minde og hævnet overgrebet efter en stadig mere forfinet metode. Hun går alene ud i festtøj, fingerer hjælpeløs beruselse og bliver samlet op af mænd, der vil misbruge hende. Hun stavrer med hjem til jægeren som et bytte, men er pludselig klar, når de når til hans sted. Alle mænd undgælder for det, som Al gjorde. Som filmen fremstiller dem, fortjener de ikke bedre.
   Hævnen fylder alt for Cassie. Hun faldt ud af studiet sammen med Nina. Hun serverer på en café og bor hos sine fortvivlede forældre i et dukkehus, der koncentrerer den forlorne æstetik. Alt i denne verden er pynt, som dækker over råddenskab. Fordi stanken er stærk, må farverne skrige.
   Emerald Fennells hævndrama er Oscar-nomineret, både for sit manuskript, sin instruktion og som et bud på årets bedste film. Det var ikke sket uden alle #MeToo-sagerne. Psykologien er meget firkantet, og fremstillingen er lige så overgjort som scenografien. Det betyder ikke, at Promising Young Woman er en dårlig film. Men den har tunnelsyn og bliver salvelsesfuld, trods ironien i den fine hyperstil.



CASSIE har i otte år ført regnskab i sin notesbog. Fire enkelte streger og en femte, der bliver slået over de andre. På samme måde tæller filmen sine afsnit. Cassie fylder 30 og møder Ryan (Bo Burnham) fra studietiden. Han er ikke (helt) som de andre. Og han går ikke sin vej, da han bliver hånet.
   Det er Ryan, som i forbifarten nævner, at gerningsmanden fra dengang skal giftes. Resten af filmen arbejder sig hen mod en bitter klimaks, som har flere lag og en slutning, der ikke går efter bogen. Fennell omfavner endelig film noir-genren, hvor hun gerne måtte være begyndt.


DE bedste scener er ikke begyndelsens kavalkade af ydmygelser eller slutningens bibelske mørke. De første er i omvendt Looking for Mr. Goodbar/Cruising-format; det sidste får én til at tænke på offermystikken i Lars von Triers Breaking the Waves. Der er for den sags skyld den samme ironiske brug af funden musik. Især tre sange får ny betydning: »It’s Raining Men«, »Something Wonderful« fra The King and I og Chip Taylors »Angel of the Morning«, som altid var one night stand-hymnen.



FENNELLS film er skarpest, når hun lader Cassie konfronterere the enablers, facilitatorerne, der lod forbrydelsen ske: veninden, som ikke bakkede Nina op, men gemte date rape-filmen på sin telefon; dekanen, der ikke ville ødelægge en lovende ung mands karriere. Cassie finder den rigtige hævn til begge kvinder. Det er ikke sikkert, at de fortryder, men de skammer sig i hvert fald og forstår, hvad de har gjort.
   Carey Mulligan, som også er nomineret for filmen, kommer bedst til sin ret i de realistiske afsnit. Emerald Fennell er kendt som skuespiller, bl.a. fra rollen som Patsy Mount i Call the Midwife og The Crown, hvor hun spiller Camilla Parker-Bowles. Som instruktør og forfatter har hun håndelaget fra tv. Fennell skrev og producerede anden sæson af Killing Eve. Debutfilmen bruger de samme stilgreb og prioriterer en høj chokværdi.

Promising Young Woman er Oscar-nomineret i 5 kategorier: Best Picture, Best Director, Best Actress (Carey Mulligan), Best Original Screenplay og Best Film Editing (Frédèric Thoraval)


Promising Young Woman. Instr. og manus: Emerald Fennell. Foto: Benjamin Kracun. 113 min. UK-USA 2020. Dansk premiere: 06.05.2021


Fotos: CineMaterial/ MovieStillsDB/ FilmNation Entertainment/ Focus Features/ UIP
Filmen får dansk biografpremiere 06.05.2021
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 09.04.2021

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar