POLITISK TEATER
Aaron Sorkins særlige bugtalerkunst
Af BO GREEN JENSEN
Efter valget var der skiftedag i administrationen. For John Mitchell, den nyudnævnte Attorney General (dvs. indenrigsminister), var det vigtigt at give dissidenterne skylden. Systemet indledte, hvad allerede samtiden så som en skueproces. De syv, som blev sigtet, var navne fra den radikale modkultur: Abbie Hoffman, Jerry Rubin, Tom Hayden, Rennie Davis, David Dellinger, Lee Weiner, John Froines og Bobby Seale fra De Sorte Pantere.
I AARON Sorkins dramatiske rekonstruktion bliver retssagen et billede af den indre splittelse på venstrefløjen. Denne er indirekte årsagen til, at forandringen i Amerika aldrig kom, at Hubert Humphrey tabte valget og at Donald Trump en skønne dag kunne blive præsident.
Grundkonflikten står mellem yippierne Rubin og Hoffman og den anderledes noble Tom Hayden fra Students for a Democratic Society. Hayden får ros af den forstokkede dommer Hoffman (Frank Langella). Undervejs i forløbet bliver Bobby Seale, som kun vil udtrykke foragt for retten, ført væk og bragt til orden. Han har mundkurv på, da han vender tilbage. Selv anklageren Richard Schultz (Joseph Gordon-Leavitt) tager afstand fra, at det foregår i en amerikansk retssal.
WILLIAM Kunstler (Mark Rylance) fra Center for Constitutional Rights forsvarer de syv. Det lykkes ham at få den afsatte Attorney General, Ramsay Clark, til at vidne. Michael Keaton er fornemt castet som Clark. Han erklærer frejdigt, at politiet begyndte. Det viste efterforskningen. Udsagnet bliver underkendt. Det gør meget af det, der bliver sagt. Alt er politisk teater. I sidste ende er sejren, at de sigtede kan stå sammen og markere en modstand.
DET sker efter megen eksponeren i lange dialoger, som føres i baglokalet. Aaron Sorkin (f. 1961) har en fortid som jurist og taleskriver. Han har skrevet spillefilm som A Few Good Men (1992, da. Et spørgsmål om ære), Charlie Wilson's War (2007), The Social Network (2010) og Moneyball (2011), men var især i sit element som forfatter på tv-serierne The West Wing (1999-2006), Studio 60 on Sunset Strip (2006-07, desværre kun én sæson af fornem fortælling med Matthew Perry fra Friends) og The Newsroom.(2012-2014).
For Sorkin handler det altid om ideer, værdier og personlig integritet. Præsident Bartlet fra The West Wing havde værdighed på en måde, som vi forbinder med tiden før George W. Bush og Donald Trump. Sorkin var selvsagt fan af Obama. Han begyndte selv at instruere i Molly’s Game (2017).
The Trial of the Chicago 7 har sådan set alle takterne fra militærdomstolen i A Few Good Men, hvor Jack Nicholson snerrer: »You can’t handle the truth!«. Men den nye film har ikke nerven. Alle Sorkins karakterer taler ens, intelligent og velformuleret – som deltagere i et høfligt debatforum. Det har altid været Sorkins achilleshæl. Han skriver gerne telegrammer for at få sit budskab ud.
DE forsamlede stjerner fungerer eksemplarisk, skønt der går lidt udklædning i forsøget på at få dem til at ligne modellerne. Det lykkes bedst for Eddie Redmayne som Tom Hayden og Yahya Abdul-Mateen som Bobby Seale. Sacha Baron Cohen gør indtryk som Abbie Hoffman, men har også mere at arbejde med. Alan Metoskie medvirker som Allen Ginsberg.
Filmen gik i tre uger i biografen og streames på Netflix, som har produceret. Der er ikke så meget film i projektet, skønt Sorkin genskaber atmosfæren i Lincoln Park. Det er mere som en god, lang aften i teatret. Retsprotokollen er stærkt bearbejdet. Alle taler nu som Sorkin, der fremdeles vil os det bedste.
Fotos: Netflix/ Dreamworks/ CineMaterial/ FilmAffinity/ MovieStillsDB
Filmen streames på Netflix
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 11.12.2020
Ingen kommentarer:
Send en kommentar