Translate

mandag den 12. april 2021

Nick Hamm: The Journey (2016) [Konflikten i Ulster]


TO PÅ VEJEN
Forsoningsrejse med nordirske fjender

Af BO GREEN JENSEN

I OKTOBER 2006 mødtes alle parter i den historiske strid mellem Ulsters katolikker og protestanter. Forhandlingerne foregik på neutral grund, i St Andrews i Skotland, og var et bestemmende skridt på vejen mod fred og forsoning i den nordirske provins.

   Loyalisten Ian Paisley (1926-2014) talte dunder og var tvær på vegne af det protestantiske mindretal. Sinn Fein-lederen Martin McGuinness (1950-2017), der havde en baggrund som aktiv frontkæmper i IRA, var den mere imødekommende repræsentant for de republikanske katolikker.
   Også Tony Blair, den britiske premierminister, og hans irske kollega, Bertie Ahern, var til stede. Uden deres mæglen var intet kommet på blokken. Paisley ville ikke tale direkte med McGuinness, som han betragtede som en gemen terrorist.
   Alligevel endte mødet i Skotland med en forpligtende fredsaftale, der for en gangs skyld blev praktisk fulgt op. Et år senere kom de to mænd til at arbejde side ved side, McGuinnes som Deputy Minister og Paisley som First Minister, i den første nordirske folkeforsamling, som ikke var styret direkte fra London. De blev også personlige venner.*



THE Journey er en – overvejende fiktiv – skildring af, hvordan der omsider gik hul på uforsonligheden. Måske er fiktiv det forkerte ord. Dialogen og situationen er snarere af emblematisk karakter. Paisley og McGuinness tier og taler som i et godt skuespil.
   For historiens skyld skal jeg sige, at fredsprocessen forekom surrealistisk, hvis man var vokset op med tv-nyheder om de evige attentater i Ulster. Den var en nu-står-verden-ikke-mere oplevelse på linje med Berlinmurens fald og de koreanske krammerier mellem nord og syd i april 2018.


TO gamle mænd, svorne fjender, bliver rystet sammen på vejen i Skotland. Topmødet er en fiasko. Ian Paisley (Timothy Spall) og Martin McGuinness (Colm Meaney) har ikke nærmet sig hinanden overhovedet. McGuinness er ivrig efter at tale. Protestanternes legendariske leder vil end ikke se til hans side.
   Gennembruddet kommer, da Paisley skal tilbage for at fejre sin 50 års bryllupsdag. Vejret er dårligt, og flyet er aflyst. Hvis Paisley bliver kørt til en anden lufthavn, kan han komme hjem med et privatfly. McGuinness velsigner projektet under forudsætning af, at han selv rejser med.
   Der kommer en bil for at køre de to. Ingen af dem ved, at chaufføren (Freddie Highmore) er MI5-agent og at både Tony Blair og Bertie Ahern følger med i samtalen. Chaufføren har radiokontakt med Harry Patterson fra MI5, der instruerer ham i at forhale transporten. Flere forhindringer og omveje bliver opfundet. Ethvert brud på stilheden er af det gode.


PAISLEY er længe om svare. Han ser kun en billig gestus i McGuinness’ samarbejdsvilje. Det giver bagslag, da man orkestrerer et ophold på en kirkegård, hvor McGuinnes kan udtrykke sin sorg over borgerkrigens faldne. Paisley overfuser ham med et litani af navne – alle ofrene for Enniskillen-attentatet i 1987 – og kalder ham en patetisk hykler.
   Alligevel gør den fysiske nærhed sin virkning. Der opstår en kritisk situation, hvor McGuinness med fordel kunne have undladt at hjælpe sin fjende. Endelig stiller Paisley et spørgsmål. Da McGuinness giver det mindst opportunistiske svar, forstår Paisley, at de kan bruge hinanden.


THE Journey er en besnærende hjertelig road movie. Det var almindelig praksis, at protestantiske og katolske forhandlere insisterede på at rejse sammen. På den måde var der mindre risiko for en terroraktion. Paisley og McGuinness foretog aldrig rejsen i The Journey. Men de kom hinanden i møde på vejen til fred, og bilturen er en bekvem metafor.
  Samtalescenerne er mesterligt spillet – og mundret skrevne af Colin Bateman (der skrev både bøgerne og tv-serien om Murphy’s Law). Til gengæld bliver det anstrengende at få situationen kommenteret af Blair, Ahern og Patterson, der fungerer som et forklarende heppekor. Patterson spilles af John Hurt (1940-2017), som havde en af sine sidste filmroller i The Journey.



*) I irske og nordirske medier var Paisley og McGuinness kendt som »the chuckle twins« –fnisefætrene – fordi de altid optrådte i tandem og tydeligvis kunne dele en god vittighed. Da Paisley døde, 88 år, i 2014, udtalte McGuinness, at han havde mistet en personlig ven. »Jeg tror, at vi forvirrede verden ved at vise, hvordan han – en pro-britisk, unionistisk politiker – 
kunne arbejde i åben og positiv ånd med mig  en irsk republikaner  for ikke alene havde vi et godt fagligt samarbejde, men et virkeligt venskab udviklede sig, og det er fortsat indtil i dag.«
   McGuinness døde efter kort tids sygdom i 2017. Han blev kun 66 år. Baronesse Paisley (Eileen Cassells) kondolerede og fortalte, at hun havde rådført sig med McGuinness, da hendes egen mand lå for døden. Der var i begge mænds baglande mange, som mente, at forbrødringen og tilgivelsen gik for vidt. De protestantiske loyalister troede aldrig for alvor på McGuinness' forvandling fra IRA-officer til humanistisk forsoningsminister. Paileys enke har sammenlignet forandringen med apostlen Paulus' omvendelse: »Gud taler til os på forskellige måder. Han væltede apostlen Paulus af hesten, da han var på vej til Damaskus. Han talte til Martin Luther ved at sende et lynnedslag. Det er ikke til at sige, hvordan han talte til Martin McGuinness, men han forandrede sig virkelig. Det er ikke, hvordan man begynder sit liv, der har betydning. Det er, hvordan man afslutter det.«

The Journey. Instr.: Nick Hamm. Manus: Colin Bateman. Foto: Greg Gardiner. 94 min. Storbritannien 2016. Dansk premiere: 03.05.2018


Fotos: Greenroom Entertainment/ SF Studios/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på Blockbuster, iTunes, SF Anytime og Viaplay
Teksten stod i Weekendavisen Kultur 04.05.2018

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar