ET UBELEJLIGT ÆGTESKAB
Af BO GREEN JENSEN
DET lyder som et eventyr: kontorpigen gifter sig med en
prins. Det var også, hvad det blev til i pressen. I England var historien en lang
føljeton med mange facetter.
I juni 1947 gik
Ruth Wilson, kontorassistent i Lloyds of London, med sin søster til bal i
London Missionary Society. Her mødte hun Seretse Khama, som havde læst jura i
Oxford. I 1948 blev de gift mod alles vilje. Ægteskabet fik vidtrækkende
konsekvenser. Processen er grundigt beskrevet i Amma Asantes film med den
ironiske originaltitel A United Kingdom.
Det var ikke så
meget, at Seretse Khama var sort. Eller det var det måske for Ruths familie, der i
filmen er fremstillet som småborgere, der værner om klassesystemet. Problemet
var, at Seretse var arving til tronen i Bechuanaland, det nuværende Botswana,
som før 1966 havde status som britisk protektorat.
Seretse og Ruth
blev gift samme år, som Sydafrika implementerede apartheidsystemet. I Asantes
film mødes de samme aften, som Indiens uafhængighed bliver erklæret. I Den
Kolde Krig er Sydafrika en vigtig brik. Internt i Commonwealth er man optaget
af at holde sammen på det lyserøde landkort, der efterhånden ligner et kludetæppe.
Diplomatiet slog
hårdt ned på ægteskabet. Seretse blev sendt i eksil for fem år. Winston
Churchill lovede at ophæve eksilet, hvis en konservativ regering kom til, men
gjorde i stedet Khamas landflygtighed permanent. En fortrolig rapport blev
kreativt fortolket. Og lækket. Det var en Tamilsag for sin tid.
FILMENS hovne embedsmænd har alle de forventede
reaktioner. De behandler parret med overbærende foragt og irritation. I Bechuanaland
er modstanden lige så stærk. Ingen vil anerkende opkomlingen med den forkerte
hudfarve.
De politiske intriger
er grundigt og overbevisende skildret. Det samme gælder hverdagsracismen i
London og mistroen i Seretses bagland. Til gengæld må publikum tage lidenskaben
for pålydende. Der er en mærkelig stivhed i samtlige scener mellem Rosamund
Pike og David Oyelowo.
Briterne taber
grebet om sagen, da de underkender Bawamgmate-folkets traditionelle forsamling.
Det gør samtidig indtryk, at Ruth føder parrets datter og nægter at tilkalde
særhjælp. Mødrene gør plads til Ruth i deres cirkel.
Eventyret har
altså en lykkelig slutning. Ved det første frie valg i Botswana blev Seretse
Khama valgt som landets præsident. Han og Ruth fik fire børn sammen og var ved
magten til Seretses død i 1980. Ruth Khama døde i 2002. Nelson Mandela lovpriste
parret.
DETTE ved jeg fra »hvad der videre skete«-slutteksterne, som
afrunder den autentisk baserede film. De er lige så obligatorisk ledsaget af
fotos, som viser, hvordan nøglepersonerne faktisk så ud. Der er banal,
»inspirerende« stemningsmusik. Det er på alle måder en konventionel dramadokumentar.
Alligevel er der
justeret i mixet. Instruktricen, som har ghanesiske forældre, har specialiseret
sig i at se kolonitiden fra de andres
vinkel – meget som bl.a. Mira Nair og Gurinder Chaha har fortalt de indiske og
pakistanske historier.
Især var Belle, Asantes forrige film fra 2013, et
stort tilløbsstykke i England. Kærlighed kender
ikke grænser er mindre skarp, men den overholder sin dagsorden. Der bliver først
talt om race, så om politik og historie. Kvindesagen og den romantiske kerne er
snarere eftertanker, som kun bliver markeret.
A United Kingdom er eftertrykkelig mainstream
med noget på hjerte. Der bliver mange af den slags film i de kommende år. De
fokuserer benhårdt på sagen og bruger genreapparatet som påskud og pynt.
Det er bestemt
seværdigt, og man bliver klogere på fortiden. Desværre bliver man også svigtet
på følelsessiden. Det skete ikke i Gone with the Wind. Den holdt til gengæld med de forkerte.
Andre tekster i temaet Black Lives Matter: I Am Not Your Negro: James Baldwin 1924-1987; Barry Jenkins: Moonlight (2016); If Beale Street Could Talk (2018); Oprørslederen Nat Turner 1800-1831; Selma (2014): En film om Martin Luther King; Kathryn Bigelow: Detroit (2017); Quentin Tarantino: Django Unchained (2012) [Westerns 100]; Ryan Coogler: Fruitvale Station (2013); Solomon Northup: 12 Years a Slave (1853/2013); Spike Lee: BlacKkKlansman (2018); Theodore Melfi: Hidden Figures (2016); Steve McQueen: Small Axe (2020); Jeff Nichols: Loving (2016);
Kærlighed kender ingen grænser (A United Kingdom). Instr.: Amma Asante. Manus: Guy Hibbert. Foto: Sam McCurdy. 104 min. UK-Frankrig-Tjekkiet-USA 2016. Dansk premiere: 09.03.2017.
Fotos: CineMaterial/ MovieStillsDB/ Fox Searchlight Pictures/ UIP
Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, GRAND HJEMMEBIO, iTuynes, Rakuten TV og SF Anytime
Teksten stod i Weekendavisen Kultur 10.03.2017
Ingen kommentarer:
Send en kommentar