ET FORUDSIGELIGT DØDSFALD
Rygmarvsracismen i Guds eget land
Af BO GREEN JENSEN
OSCAR Grant III blev dræbt den 1. januar 2009 på Fruitvale
Station i Bay Area, Californien. Den 22-årige mand var på vej hjem fra nytårsfestlighederne
i San Francisco med sin kæreste og nogle venner. Der var en hjertelig trængsel
i toget, indtil Oscar blev genkendt af fjender,
han havde fået under et fængselsophold. Det kom til klammerier, og politiet standsede
toget ved stationen i Fruitvale.
Betjentene slog
og truede Oscar og to andre unge mænd. De gav dem håndjern på og optrådte i det
hele taget med overdreven brutalitet. Der var kameraer på stationen, og flere passagerer
filmede episoden med deres smartphones. Alligevel var det svært at se, hvad der
egentlig skete, da en af betjentene affyrede sin pistol. Oscar døde på hospitalet,
mens hans familie sad udenfor.
OSCAR var sort
og havde en belastet fortid med flere kriminelle forhold. Han havde også en
kæreste, en 4-årig datter og en erklæret hensigt om at begynde forfra i det nye
år. Betjenten, som skød Oscar Grant, blev sigtet og dømt for uagtsomt manddrab.
Der blev ført tjenestemandssager mod de øvrige politifolk.
Systemet gjorde meget
for at kortlægge forløbet. Man ville ikke risikere en gentagelse af de
uroligheder, som opstod i Los Angeles i 1992, da fire betjente slog løs på den
mere eller mindre sagesløse (ligeledes sorte) Rodney King og blev frikendt
efter en skueproces. Politiet erkendte sine fejl i forbindelse med drabet på
Oscar Grant. Men havde betjentene reageret så stærkt, hvis drengene i toget var
hvide?
RYAN Cooglers Fruitvale Station skildrer det sidste
døgn i Oscars liv som prologen til et forudsigeligt dødsfald. Den begynder på
stationen, hvor de unge mænd har fået håndjern på og sidder med ryggen mod
muren, mens den aggressive Caruso (Kevin Durand) råber ad Oscar. Den nervøse
Ingram (Chad Michael Murray) affyrer skuddet.* Så klipper Coogler til et
soveværelse, hvor Oscar og Sophina (Melonie Diaz) ligger i sengen og
småskændes, indtil datteren Tatiana kommer ind.
Oscars dag går
med at aflevere Tatiana, køre Sophina på arbejde, gruble over sin gæld, tigge
om at få sit arbejde i supermarkedet tilbage. Han charmerer en ung (hvid) kvinde
ved at ringe til sin bedstemor, da pigen vil forsøge sig med friturestegt fisk.
Senere er samme kvinde med toget, som standser ved Fruitvale. Oscar ringer til
sin mor, som har fødselsdag. Han kasserer sit lager af marihuana. Han ser ud
over San Francisco Bay og husker en episode i fængslet. Han vil bare ikke alt
dét igen.
COOGLER registrerer
Oscars gerninger med stor effekt. For det første ved man, hvad der vil ske. For
det andet er Michael B. Jordan en karismatisk skuespiller. Filmen fik Jury
Grand Prix og Publikumsprisen i Sundance. Der var dog kritikere, som beskyldte den for at være ensidig og sentimental i sin fremstilling af den martrede pusher.
I hvert fald er
historien fuld af tragisk ironi. Det er Sophina, som ellers ser skævt til
Oscars rygevaner, der vil til byen og feste igennem. Det er Oscars mor, som
overtaler dem til at tage toget, så de ikke kommer i problemer med politiet. Publikum
ser Oscar hælde sit lager i vandet, ser ham klovne for Tatiana, ser
slutbillederne af den rigtige familie, der står ved Fruitvale Station og kræver
»Justice for Oscar Grant«.
MAN kan følge begge
slags kritik. Jeg så en dramadokumentarisk rekonstruktion, som især var god til
at skildre Oscars løse tid om formiddagen og fange de subtile nuancer i filmens
møder mellem sort og hvid. Der var ingen uforglemmelig filmkunst, men nok en
implicit anklage, der må veje tungt i hjemlandet. Oscar kunne være en dansk
dreng »af anden etnisk herkomst«, som døde på Nørreport Station. Heldigvis
deler vi ikke amerikanernes sindssyge våbenkultur.
Fruitvale Station hører til familien af
film, der blev produceret i og omkring 150-året for Emancipationserklæringen, som
Abraham Lincoln underskrev den 1. januar 1863: Tate Taylors The Help, Lee Daniels’ The Butler, Steven Spielbergs Lincoln, Steve McQueens 12 Years a Slave, Tarantinos Django Unchained. De enkelte film har
fortrin og fejl, men udgør samlet en sekvens af væsentlig betydning.
Skuespilleren
Forest Whitaker, som spillede titelrollen i The
Butler, har brugt en del af sit honorar til at finansiere produktionen af Fruitvale
Station. Ryan Coogler har Oscar Grants alder og kender selv Fruitvale-kvarteret. Drabet råber til himlen. Det gør ikke automatisk en skildring
af rygmarvsracismen til kæmpestor kunst.
*) En række navne og omstændigheder er ændret i filmen, af dramatiske såvel som juridiske hensyn. Officer Caruso, Kevin Durands karakter, hed i virkeligheden Anthony Pirone, og Officer Ingrams rigtige navn var Johannes Mehserle. Mehserle blev idømt to års fængsel for uagtsamt manddrab og løsladt efter 11 måneders afsoning. Forskellige familiemedlemmer tabte en række søgsmål, men Bay Area Rapid Transit - som driver Fruitvale BART Station - indgik et forlig med Oscar Grants mor og datter, som fik udbetalt 2,8 mio. dollars. Systemet vedgik sine fejl og undskyldte officielt for forløbet. Det bliver Oscar Grant ikke levende af.
Andre tekster i temaet Black Lives Matter: I Am Not Your Negro: James Baldwin 1924-1987; Barry Jenkins: Moonlight (2016); If Beale Street Could Talk (2018); Oprørslederen Nat Turner 1800-1831; Selma (2014): En film om Martin Luther King; Kathryn Bigelow: Detroit (2017); Quentin Tarantino: Django Unchained (2012)
Fotos: TWC/ Miracle Film
Distribution/ FilmAffinity
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 03.01.2014
Ingen kommentarer:
Send en kommentar