MANDEN MED HJERTET
Af BO GREEN JENSEN
BYEN Selma i delstaten Alabama var i marts 1965
skueplads for en af de hårdeste konfrontationer mellem en brutal, racistisk
ordensmagt og den ikke-voldsdyrkende del af borgerrettighedsbevægelsen, som blev
anført af dr. Martin Luther King. Aktivisterne insisterede på deres ret til at gå
fra Selma til Montgomery. Hver gang de trådte ud på Edmund Pettus Bridge blev
de overfaldet. Alligevel kom de igen.
Der
blev allerede marcheret, da dr.King kom til byen. Noget af det bedste ved Ava DuVernays
film om Selma er, at den giver sig tid til at skildre uenigheden og
usikkerheden på de indre linier i Borgerrettighedsbevægelsen. F.eks. følte John Lewis
fra SNCC [Student Nonviolent Coordinating Committee], at King kom og stjal hans projekt. Malcolm X blødte op for sin hårde
linie og opfordrede Coretta King til at bede sin mand samarbejde.
I Det
Hvide Hus sad Lyndon B. Johnson begravet i den eskalerende Vietnamkrig. Han og
King kommunikerede om, hvornår en valglov kunne implementeres. Johnson gjorde,
hvad han kunne for at overtale George Wallace, guvernøren i Alabama, til at
give efter. J. Edgar Hoover fra FBI, som overvågede King, tilbød flere gange at
tage den karismatiske mand ud af spillet. Johnson gjorde omsider den rigtige
ting – i hvert fald som filmen fremstiller det – fordi han fik nok af Wallaces
arrogance.
MANGE film har skildret de voldsomme begivenheder i 1960ernes USA. King
optræder gerne i periferien, og især er hans død en kronologisk markør. Selma er dog den første fiktionsfilm,
som går tæt på King. Det er heldigvis ikke en hagiografi på linie med Gandhi og Mandela: Long Walk to Freedom. DuVernays film efterlader King i
sejrsstunden, da en Voting Rights Act er vedtaget.
Der er megen patos, men tonen er værdig. King tager stikket hjem, da han
beder repræsentanter for andre trossamfund komme til Selma. Den ortodokse kirkes
overhoved kommer. Boston-præsten James Reeb bliver sparket ihjel. Det piner
King, når mennesker dør for hans sag. Han er samtidig ikke blind for offerværdien.
Optøjerne bliver transmitteret i tv. Politistyrken ligner nazistiske
stormtropper.
DAVID Oyelowo overbeviser som King.Tom Wilkinson gør en god figur som
Johnson, men det er svært at glemme, at både han og Tim Roth, som spiller guvernør
Wallace, er britiske mænd. Dylan Baker er den skrydende Hoover, Carmen Ejogo en
lysende Coretta King.
Til
slut kan man høre den store mand tale. Det er ganske bizart, at DuVernay ikke
har haft mulighed for at citere King direkte, fordi der er ophavsret på hans tekster.
Filmen finder dog styrke i svagheden. Den sidste tale løfter sig, og man slipper
for en fremstilling, som lader King sige »I Have a Dream« hele tiden.
Selma er den bedste film om en sort
politiker siden Spike Lees Malcolm X
(1992). Den får premiere 50 år efter Selma, men teenageren Michael Brown blev
skudt af hvide politifolk i Ferguson, Missouri, mens DuVernay redigerede sin
film i august 2014. King blev skudt i Memphis den 4. april 1968. Manden
med hjertet og de store talegaver var kun 39 år.
Selma. Instr.: Ava DuVernay. Manus: Paul Webb. Foto: Bradford Young. 128 min. USA 2014. Dansk premiere: 26.03.2015
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 27.03.2015
Ingen kommentarer:
Send en kommentar