STEMMER FRA GADEN
Beale Street Blues som bog og film
Af BO GREEN JENSEN
JAMES Baldwins radikale forfatterskab
bliver for tiden genopdaget og brugt af (især) unge læsere, som får stadig sværere ved
at relatere til afro-amerikanske klassikere som Richard Wrights Søn af de sorte (1940) og Ralph Ellisons
Usynlig mand (1952).
Baldwin abonnerede ikke på ekspansionsmyten om amerikansk pionerånd og exceptionalisme. Han så kun en
historie om folkemord og undertrykkelse. Han ville ikke høre til, og han sagde
fra før sine fæller. De første bøger kunne bruges som debatstof. Som samtiden
så det, blev han ekstrem og tabte fokus. Få af bøgerne efter Mod en anden himmel (1962) findes på
dansk.
DET gælder for eksempel If Beale Street Could Talk (1974), som Baldwin skrev i sit franske eksil i Saint-Paul-de-Vence. Det er en tragisk, klar fortælling om et ungt par fra Harlem, Tish på 19 og Fonny på 22, som har kendt hinanden altid. Nu opdager hun, at han er forelsket. Tish bliver gravid, og de er sammen i fælles forventning. Hendes familie velsigner forlovelsen. Fonnys religiøse mor mener, at hendes søn fortjener bedre.
DET gælder for eksempel If Beale Street Could Talk (1974), som Baldwin skrev i sit franske eksil i Saint-Paul-de-Vence. Det er en tragisk, klar fortælling om et ungt par fra Harlem, Tish på 19 og Fonny på 22, som har kendt hinanden altid. Nu opdager hun, at han er forelsket. Tish bliver gravid, og de er sammen i fælles forventning. Hendes familie velsigner forlovelsen. Fonnys religiøse mor mener, at hendes søn fortjener bedre.
Under alle omstændigheder bliver lykken trådt ned, da en kvinde fra
Puerto Rico udpeger Fonny som manden, der voldtog hende. Det er løgnen, som en
hvid politimand får hende til at fortælle. Fonny lagde sig ud med betjent Bell,
som svor, at han ville tage hævn.
Familierne sætter sig i gæld for at betale en sagfører, som ikke er så
idealistisk, da det kommer til stykket. Den systemiske racisme arbejder. Da
Tish føder deres søn, sidder Fonny i fængsel og har erklæret sig skyldig mod at
få en mildere straf. Tragediens mekaniske væsen er den halve del af budskabet,
men vigtigst er varmen i Tishs forklarede fortællerstemme. Ingen kan knække
dette pars kærlighed.
FILMSKABEREN Barry Jenkins skrev historie
med Moonlight (2016), som i 2017 fik en Oscar for næsen af storfavoritten La La Land. Jenkins var den første afro-amerikanske instruktør, som
modtog en Academy Award for årets bedste film. Steve McQueen, som instruerede 12 Years a Slave i 2013, er britisk.
Moonlight var bemærkelsesværdig
for sin sikre, tre-delte udviklingshistorie om en homoseksuel sort mand, der vokser
op i svære kår, men ender med at leve harmonisk. Chiron blev spillet af forskellige
skuespillere i tre livsaldre. For farverne og de stærke faderfigurer. For det
totale fravær af hvide karakterer.
Jenkins fortæller Baldwins tragedie i den samme høje, selvbevidste stil.
»Er du sikker på, at du er klar til dét her« »Jeg har aldrig været mere sikker
på noget i mit liv«, får både Tish (KiKi Layne) og Fonny (Stephan James)
lejlighed til at spørge og svare i scener, som sidder symmetrisk. Alt forbliver
smukt, selv da skønheden skydes i stykker.
Der bliver talt om en transcendental kvalitet i Jenkins’ arbejder, mens
hans adelsmærke er sanselig uskyld. Det er stort skæbnedrama, smukt at se på og
nydelsesfuldt. Det har kun lidt med realisme at gøre, men også denne virkning
er tilstræbt. Filmen vil være – og er – en besværgelse.
BALDWIN tog sin titel fra W.C. Handys »Beale Street Blues« (1916), som var en ode til sangskrivergaden i Memphis. Både bog og film begynder med en fortale om, at alle sorte amerikanere er født på Beale Street til lyden af Louis Armstrongs trompet.
Historien er også en kunstnerfortælling. Fonny skaber ikke musik, men skulpturer,
som han skærer i træ. I fængslet får han arbejdsro og bliver bare bedre.
Baldwin skrev sine bøger lige sådan, da han forlod USA efter 60ernes politiske
aktivisme.
Ved sin død i 1987 arbejdede Baldwin på et manuskript, Remember This House, som aldrig blev
færdiggjort. Det var et farvel til Amerika, som blev belyst i martyrportrætter
af Medgar Edvers, Malcolm X og Martin Luther King. Raoul Peck brugte fragmentet
i montagefilmen I Am Not Your Negro (2016), der fortæller historien om modstand fra 1960ernes protestbevægelse til 2010ernes
Black Lives Matter-kampagne.
I Am Not Your Negro havde mere
af Baldwins indsigt og vrede, men If
Beale Street Could Talk rammer drømmen om værdighed rent. Baldwin skrev en
berømt tale om, at det bliver ilden i stedet for regnen, der kommer næste gang.
Det er nu, at han taler direkte til tiden.
If Beale Street Could Talk. Instr. og manus: Barry Jenkins. Foto: James Laxton. 119 min. USA 2018. Dansk premiere: 14.02.2019
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 15.02.2019
Ingen kommentarer:
Send en kommentar