Translate

Viser opslag med etiketten Pawel Pawlikowski. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pawel Pawlikowski. Vis alle opslag

onsdag den 28. juli 2021

Pawel Pawlikowski: Cold War (2018)


KÆRLIGHED I FORÆLDRENES TID

Pawel Pawlikowskis historiske projekt

Af BO GREEN JENSEN

FOR nogle par bliver det aldrig den rigtige tid. Musikeren Wiktor (Tomasz Kot) er med til at etablere et sangkor i efterkrigstidens Polen. Zula (Joanna Lustig) er et af de talenter, som bliver samlet op i provinsen.
   Det er Josef Stalins store år. Udenfor hersker statskommunismen. Den kolde krig har kronede dage. Mazurek-ensemblet turnerer med folkemusik. Der er både polske og russiske sange i repertoiret.
   Wiktor og Zula elsker hinanden, men de kan ikke enes om fremtiden. Han hopper af på en koncerttur til DDR. Hun finder ham igen i Paris, hvor de laver en jazzplade sammen, men Zula trives ikke i eksilet.
   Han følger efter, da hun rejser hjem, og ender i en arbejdslejr for dissidenter. Zula må gifte sig op i systemet for at få ham tilbage. De får på en måde hinanden, men slet ikke som det var ventet og tænkt.


PAWEL Pawlikowski sagde noget vigtigt om 1960ernes Polen i Ida (2013), hvor en ung nonnes fortid førte tilbage til 1940ernes krigsforbrydelser. Filmen fik en Oscar (og en Bodil) som bedste ikke-amerikanske film i 2015. Udlandet elskede Ida, men i Polen blev Pawlikowski hængt ud.
   I Cold War bliver koldkrigshistorien belyst gennem forholdet mellem to parter, som skiftevis er fjender og evige elskende. De kan ikke finde ud af det sammen, og de kan ikke undvære hinanden. Instruktøren oplyser, at karaktererne er baseret på hans egne forældre.


COLD War begynder i 1949, da Wiktor er med til at indsamle folkemusik. Han har ingen interesse i det etniske projekt. For ham er arbejdet en politisk manøvre. Wiktor er mere til moderne jazz og har studeret kompositionsteori hos Nadia Boulanger i Paris.
   Zula synger bedre end de andre amatører og fører sig selvsikkert frem. Også for hende er statens musik en valuta. Med en plads i ensemblet kan hun forlade landsbyen, hvor hun blev voldtaget. Det er ikke en tid for æstetiske idealer. Til gengæld er nepotisme og seksuel bestikkelse i kurs. Korets leder er en opportunist fra Partiet.
   Pawlikowski fortæller i korte episoder, der fører historien frem til 1964. Wiktor og Zula er sammen i Warszawa 1951, Paris 1954, Kroatien 1955 og Paris igen i 1957. De har aldrig en lykkelig tid. Ida demonstrerede, hvordan politiske kræfter kontrollerer det enkelte liv. Også Wiktor og Zula bliver styret af historien, men deres inderste væsen er ikke påvirket.


MAZUREK-ensemblet hed Mazowsze i virkeligheden. I 50erne faldt folkloren i unåde, og jazz blev den bærende lyd. Wiktor tager til Paris for at spille blå jazz. Da Zula slutter sig til ham, indspiller de et album. De har aldrig haft mere frihed. Deres forhold har aldrig været så dårligt.
   Man nærer en hovedrystende sympati for det uforbederlige par. Han har en slags kunstnerisk plan. Hun forstår at navigere i systemet. Zula gifter sig to gange med andre mænd, simpelt hen for at redde sin egen. Den stoiske slutning er smuk og ubærlig.


PAWLIKOWSKI er uddannet i London. Han begyndte i 90erne som dokumentarist. Ligesom Lone Scherfig kan han ramme den britiske tone uden accent. Det gjorde han især i My Summer of Love (2004), som tillige var fuld af drømmende tidsånd.
   Men Pawlikowski, som i 2021 er 63 år, blev for alvor en enestående filmskaber, da han vendte hjem til Polen og begyndte at revidere historien. Cold War er så klart fortalt. Der er absolut overensstemmelse mellem følelsen i filmen og de mejslede, sort-hvide billeder.



Cold War (Zimna wojna). Instr.: Pawel Pawlikowski. Manus: Janusz Glowacki, Pawel Pawlikowski. Foto: Lukasz Zal. 89 min. Polen 2018. Dansk premiere: 13.12.2018.


Fotos: Opus Film/ Amazon Studios/ Scanbox Entertainment/ CineMaterial/ Filmaffinity/ Movie StillsDB/ Criterion Collection
Filmen er udgivet på blu-ray af Criterion Collection og streames i DK på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, GRAND HJEMMEBIO, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy og You Tube Movies
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 14.12.2018 

tirsdag den 27. juli 2021

Pawel Pawlikowski: Ida (2013)


EN ANDEN SLAGS LIV

Polsk selvopgør med historisk fortrængning

Af BO GREEN JENSEN

MAN tror, at man ved, hvem man er. Så bliver forhistorien skrevet om, og muligvis er man en anden. En tid lang står begge døre vidt åbne. I forvirringen er der også en frihed. Man ser, hvordan et andet liv ville være, før man træffer sit valg.
   Polen 1962. Den forældreløse Anna (Agata Trzebuchowska) er vokset op på en klosterskole. Hun fylder snart 18 og glæder sig til at blive nonne. Før indvielsen får hun at vide, at der findes en moster, som hun bør besøge.
   Pigen tager toget til Warszawa og banker på hos dommeren Wanda (Agata Kulesza), der fortæller, at Anna i virkeligheden hedder Ida Lebenstein og er datter af jødiske forældre, som blev myrdet under krigen. Nu ved hun det, og de har set hinanden. Nu kan de sige farvel.


WANDA er en træt, bitter kvinde. Imidlertid kan hun ikke glemme udtrykket i niecens ansigt. Dommeren var partisan under krigen og gjorde siden karriere i retssystemet, hvor hun fik kælenavnet Røde Wanda. Hun var kendt for at gøre kort proces med klassefjender og kollaboratører. Nu bor hun alene, drikker for meget og er ikke længere en stjerne i systemet. Om aftenen henter hun Ida, som stadig sidder på stationen og venter på toget tilbage.


FILMEN, som er i sort-hvid og klassisk academy-format, har vist pastoralske billeder af pigerne i klostret og den prosaiske hverdag i byen. Nu bliver den både en polsk vinterrejse og en road movie med eksistentielle motiver.

   De to kvinder kører sammen til egnen, hvor Idas forældre gik til. De standser ved steder, hvor Wanda kan drikke og Ida kan bede. Jazzmusikeren Lis (Dawid Ogrodnik) får kørelejlighed. De prøver også at være to piger sammen. Robert Bresson møder Thelma & Louise.


GENERELT er det nye tider i Polen, hvor man helst glemmer, hvad der skete under krigen, og har et distanceret forhold til kammeraterne i Kreml. Ida beder stadig til Jesus, skønt forældrene blev myrdet af kristne anti-semitter, som stjal deres jord. Den syrlige Wanda er svoren ateist og socialist, men hun har selv et behov for at finde graven i skoven. På bunden ligger et sidste skelet.
   Ida og Wanda er upopulære i landsbyen, hvor de roder op i fortiden med deres snak om jøder og ejendomsforhold. Politiet synes, at Ida er en sød, lille nonne. De ler ad den berusede dommer, som truer med sin immunitet. Ida og Lis danser tæt i en jazzklub, som giver filmen en god smag af tidlig Milos Forman. Ida overvejer sin fremtid. For Wanda bliver spørgsmålet mere og mere, om livet er umagen værd.


PAWEL Pawlikowski har lavet en fremragende film, der lykkes på alle niveauer. Polakken kom til England i 1971 og er oplært i BBCs dokumentarafdeling, hvor han skabte nyklassiske tv-film som Dostoevsky’s Travels (1990) og Serbian Epics (1991), før han brød igennem som spillefilminstruktør med My Summer of Love (2004).
   Pawlikowski er født i 1957 og kan huske, hvordan der så ud i 60ernes Polen. Efter The Woman in Fifth (2011), som var en overlæsset arthouse-thriller med Ethan Hawke og Kristin Scott-Thomas, føles Ida som en liflig, ny begyndelse.
   Ida var Polens bidrag til årets European Film Awards og de amerikanske Academy Awards. Den vandt syv EFA-priser og modtog sin Oscar. Pawlikowski fortsatte den historiske revision i Cold War (2018). Ida er en underskøn film, som beviser, at mindre stadig kan være mere.


Ida. Instr.: Pawel Pawlikowski. Manus: Pawel Pawlikowski, Rebekka Lenkiewicz Foto: Ryszard Lenczewski, Lukasz Zal. 82 min. Polen-UK 2013. Dansk premiere: 27.11.2014.


Fotos: Opus Film/ Camera Film/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, GRAND HJEMMEBIO, iTunes og SF Anytime
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 28.11.2014