Pawel Pawlikowski: Ida (2013)

EN ANDEN SLAGS LIV

Polsk selvopgør med historisk fortrængning

Af BO GREEN JENSEN

MAN tror, at man ved, hvem man er. Så bliver forhistorien skrevet om, og muligvis er man en anden. En tid lang står begge døre vidt åbne. I forvirringen er der også en frihed. Man ser, hvordan et andet liv ville være, før man træffer sit valg.

   Polen 1962. Den forældreløse Anna (Agata Trzebuchowska) er vokset op på en klosterskole. Hun fylder snart 18 og glæder sig til at blive nonne. Før indvielsen får hun at vide, at der findes en moster, som hun bør besøge.

   Pigen tager toget til Warszawa og banker på hos dommeren Wanda (Agata Kulesza), der fortæller, at Anna i virkeligheden hedder Ida Lebenstein og er datter af jødiske forældre, som blev myrdet under krigen. Nu ved hun det, og de har set hinanden. Nu kan de sige farvel.

WANDA er en træt, bitter kvinde. Imidlertid kan hun ikke glemme udtrykket i niecens ansigt. Dommeren var partisan under krigen og gjorde siden karriere i retssystemet, hvor hun fik kælenavnet Røde Wanda. Hun var kendt for at gøre kort proces med klassefjender og kollaboratører. Nu bor hun alene, drikker for meget og er ikke længere en stjerne i systemet. Om aftenen henter hun Ida, som stadig sidder på stationen og venter på toget tilbage.

FILMEN, som er i sort-hvid og klassisk academy-format, har vist pastoralske billeder af pigerne i klostret og den prosaiske hverdag i byen. Nu bliver den både en polsk vinterrejse og en road movie med eksistentielle motiver.

   De to kvinder kører sammen til egnen, hvor Idas forældre gik til. De standser ved steder, hvor Wanda kan drikke og Ida kan bede. Jazzmusikeren Lis (Dawid Ogrodnik) får kørelejlighed. De prøver også at være to piger sammen. Robert Bresson møder Thelma & Louise.

GENERELT er det nye tider i Polen, hvor man helst glemmer, hvad der skete under krigen, og har et distanceret forhold til kammeraterne i Kreml. Ida beder stadig til Jesus, skønt forældrene blev myrdet af kristne anti-semitter, som stjal deres jord. Den syrlige Wanda er svoren ateist og socialist, men hun har selv et behov for at finde graven i skoven. På bunden ligger et sidste skelet.

   Ida og Wanda er upopulære i landsbyen, hvor de roder op i fortiden med deres snak om jøder og ejendomsforhold. Politiet synes, at Ida er en sød, lille nonne. De ler ad den berusede dommer, som truer med sin immunitet. Ida og Lis danser tæt i en jazzklub, som giver filmen en god smag af tidlig Milos Forman. Ida overvejer sin fremtid. For Wanda bliver spørgsmålet mere og mere, om livet er umagen værd.

PAWEL Pawlikowski har lavet en fremragende film, der lykkes på alle niveauer. Polakken kom til England i 1971 og er oplært i BBCs dokumentarafdeling, hvor han skabte nyklassiske tv-film som Dostoevsky’s Travels (1990) og Serbian Epics (1991), før han brød igennem som spillefilminstruktør med My Summer of Love (2004).

   Pawlikowski er født i 1957 og kan huske, hvordan der så ud i 60ernes Polen. Efter The Woman in Fifth (2011), som var en overlæsset arthouse-thriller med Ethan Hawke og Kristin Scott-Thomas, føles Ida som en liflig, ny begyndelse.

   Ida var Polens bidrag til årets European Film Awards og de amerikanske Academy Awards. Den vandt syv EFA-priser og modtog sin Oscar. Pawlikowski fortsatte den historiske revision i Cold War (2018). Ida er en underskøn film, som beviser, at mindre stadig kan være mere.

Ida. Instr.: Pawel Pawlikowski. Manus: Pawel Pawlikowski, Rebekka Lenkiewicz Foto: Ryszard Lenczewski, Lukasz Zal. 82 min. Polen-UK 2013. Dansk premiere: 27.11.2014.

Fotos: Opus Film/ Camera Film/ CineMaterial/ MovieStillsDB

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, GRAND HJEMMEBIO, iTunes og SF Anytime

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 28.11.2014