DYRET, HAVET OG KVINDEN
Naturen går til modangrebAf BO GREEN JENSEN
Det er tæt på at være en ren genrefest. Fra Liam Neeson i The Grey (2011) til Leonardo DiCaprio i The Revenant (2015), fra James Franco i 127 Hours (2010) til Robert Redford i All Is Lost (2013), er seje mænd gået survivalist-vejen. Her er prepperen en kvinde, som ikke vil lade sig kue. Der er også lidt Life of Pi i historien. Blake Lively er så godt som alene på lærredet i 87 minutter. Der er hende og hajen og stranden i Tijuana, som ser fantastisk ud i fugleperspektiv.
NANCY er kommet til Mexico for at surfe ved stranden, hvor hendes mor var gravid og lykkelig i 1991. Nu er moderen død, og Nancy har så travlt med at vise chaufføren fotos på sin iPhone, at hun knap har øjne for virkeligheden. Ved stranden møder hun to surfere, som filmer hinanden med et vandtæt Hero 4-kamera. Nancy hilser høfligt, men glæder sig til, at de går.
Det skal siges, at der allerførst er en dreng, som finder et kamera. Han ser lidt af filmen og gør store øjne, før han løber hjem for at hente sin far. Det hele kunne altså være found footage. Publikum håber det bedste og frygter det værste. Sikkert er i hvert fald, at The Shallows forstår at skabe engagement og kontakt. Salen er på meget hurtigt og bliver i stemningen, til det er slut.
ALT er blåt, hvidt, grønt og helt stille. Kun en måge med dårlig vinge gør Nancy selskab. Hun kalder den Steven Seagull for sjov. Da er surferne kørt, og hun har haft sit første møde med dræberhajen, som kredser på det lave vand.
Først bider hajen Nancy i låret. Det kan hun heldigvis reparere med sine smykker og belejlig rutine fra lægestudiet, som hun ellers forladt, fordi det ikke hjalp hendes mor. Så cirkler hajen ubønhørligt om klippen, hvor Nancy venter sammen med mågen.
Når tidevandet kommer, bliver klippen oversvømmet. Nancy vil derfor over til bøjen, hvor der muligvis er en nødraket. Hun kan hele tiden se stranden. Der er kun 200 meter ind, men det kunne lige så godt være ti kilometer. Alle forsøg på at flytte sig mislykkes. Nancy filmer sig selv, mens hun siger farvel. Og lukker øjnene længe ad gangen.
FILMEN er næsten lige så glat som hajen, der snapper og snor sig. Som dyret trækker på et instinkt, der er udviklet over millioner af år, kan The Shallows bruge tricks og teknikker, der ligger dybt i den fysiske films DNA. Det er kvinden mod hajen med publikum på i en situation, der er spændt som Robin Hoods bue. Det er slet ikke dybt, men det suger i maven, meget som rutschebanen i Tivoli.
Spanieren Jaume Colet-Serra har instrueret og orkestreret, men fotografen Flavio Labiano kan tage en stor del af æren. The Shallows er elegant skruet sammen. De digitale klip veksler med majestætiske overflyvningsbilleder.
Blake Lively er sammenbidt og fokuseret. Er der ét gram fedt på konstruktionen, skulle det være den redundante familiehistorie. Det er både en post-human fabel og en gennemført brug-og-smid-væk film. Det var Dødens gab også for 40 år siden, og alligevel bliver den streamet endnu.
Fysiske fabler i temaet Naturhistorier: Alejandro González Iñárritu: The Revenant (2015) [Westerns 100]; Werner Herzog: Grizzly Man (2005); Sean Penn/Jon Krakauer: Into the Wild (2007) [Bogen og filmen]; John Curran/Robyn Davidson: Tracks (2013) [Bogen og filmen]; Jean-Marc Vallée/Cheryl Strayed: Wild (2014) [Bogen og filmen]; Danny Boyle/Aron Ralston: 127 Hours (2010) [Bogen og filmen]
The Shallows. Instr.: Jaume Collet-Serra. Manus: Anthony Jaswinski. Foto: Flavio Labiano. 87 min. USA 2016. Dansk premiere: 18.08.2016.
Fotos: Sony Pictures/ UIP DK/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på Amazon Prime, Blockbuster, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime og Viaplay
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 19.08.2016
Ingen kommentarer:
Send en kommentar