Sally Potter: Ginger & Rosa (2012)

I SKYGGEN AF MISSILERNE

Portræt af efterkrigsgenerationen

Af BO GREEN JENSEN

GINGER og Rosa er britiske krigsbørn, født på den samme hospitalsstue i august 1945, da atombomberne netop er kastet i Japan. Mødrene kender hinanden. Der er ingen fædre i syne.

   Det fremgår senere, at Gingers far var militærnægter og sad i fængsel for sin overbevisning. Umiddelbart får man indtryk af stærke, enlige mødre i en film, som fra første scene lægger accenten på kvindernes side af sagen.

   Pigerne vokser op som uadskillelige veninder i tidens kulturradikale miljø, hvor forældrene færdes. Begge er 17 år i oktober 1962, da Cuba-krisen fylder verden med frygt for endnu en altomfattende krig. Rosa tager livet lidt, som det kommer, og er mere optaget af at springe ud seksuelt. Ginger er ramt af angst i sit inderste væsen, også fordi den politiske krise falder sammen med bruddet mellem hendes forældre.

DISSE tilhører fortroppen i dét, som blev til ungdomsoprøret. Roland (Alessandro Nivola) er en karismatisk universitetslærer, promiskuøs af overbevisning og aktiv i Kampagnen mod Atomvåben. Kunstneren Natalie (Christina Hendricks) har sat sin karriere på standby for at være professorens muse. Krisen spidser til, både på Cuba og inden i Ginger. Pigen føler, at alt brænder sammen. Endelig når vreden og afmagten Sylvia Plath’ske højder, da Rosa flytter ind hos Gingers far.

SALLY Potters portræt af sin generation er med vilje ikke tegnet som en Krøniken-agtig introduktion til periodens politiske highlights. Vist fylder den radikale baggrund en masse. Ginger demonstrerer og går til møder i bevægelsen, hvor hendes feterede far er en stjerne, men det er i lige så høj grad de personlige og private scener, som udgør et mentalitetshistorisk bagtæppe.

   Karaktererne er individer, snarere end statistiske typer, som skal dokumentere en strømning eller et standpunkt. Imidlertid er det en vigtig pointe, at nogle nægter at skille tingene ad. Roland får lov at tale sin sag og fremstå som andet og mere end en sjuft, da hans forhold til Rosa får konsekvenser. I personkredsen modsvares han af forfatteren Bella (Annette Bening), som taler klart om kønspolitik. Hun lader ikke Roland slippe så billigt.

DET er psykologisk indsigt, som bærer den smukt eksponerede film. Tiden og stedet er set mange gange. Det er nøjsomhedens England fem sekunder, før musikken eksploderer, og renæssancen i Swingin' London begynder. Det er den samme politiske hverdag, som Doris Lessing skildrer i The Golden Notebook (1962, da. Den gyldne bog) og hvor førnævnte Sylvia Plath tog sit liv. Også Antonia Byatt, Margaret Drabble, Angela Carter og Fay Weldon begyndte. It was 50 years ago today.

   Samtidig bryder en ung kvinde sammen, og man lærer at følge med strømmen i tiden. Ginger & Rosa er et følsomt atmosfærestykke, ofte tæt på kammerspillets kvaliteter. Dialogen er god til at underbelyse. Kun Ginger, som skriver digte til senere udgivelse, sætter ord og navne på tingenes væsen. Amerikaneren Elle Fanning var kun 13 år, da hun spillede Ginger. Som Rosa ses Alice Englert, som er datter af filmskaberen Jane Campion.

I BAGGRUNDEN spiller de rigtige sange, som Potter voksede op med. Periodepræget er minutiøst gennemført. Filmen er fornemt klippet af Anders Refn og har Det Danske Filminstitut som co-producent. Konstruktionen er vel økonomisk betinget, men Sally Potter har haft et publikum i Danmark, siden hun debuterede i langt format med The Gold Diggers (1983) og blev stor i arthouse-segmentet med Orlando (1992), som også var Tilda Swintons første store rolle uden for Derek Jarmans film.

   Potter har brugt sig selv i The Tango Lesson (1997), tacklet det store romantiske epos i The Man Who Cried (2000) og skrevet dialogen til en hel film – Yes fra 2004 – i rimede elizabethanske pentametre. Senest skræmte hun alle fans væk med den forfærdeligt manierede Rage (2009), som lod en kavalkade af talking heads rase.

SALLY Potter tilhører en generation af kvindelige filmskabere, som på godt og skidt er rundet af 1970ernes værdier. De ligner vel Ginger og Rosa som voksne. I sin nye film er hun mere tilgængelig end sædvanligt. Både emnet, tonen og det transatlantiske cast vidner om, at filmen gerne vil ses vidt og bredt. Den fortjener det oven i købet.

Se også Sally Potter: The Party (2017) | Et interview.

Ginger & Rosa. Instr. og manus: Sally Potter. Foto: Robbie Ryan. 90 min. UK 2012. Dansk premiere: 11.04.2013.

Fotos: Adventure Pictures/ A24/ UIP/ DFI/ CineMaterial/ Filmgrab

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN og SF Anytime

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 12.04.2013