Stefan Zweig: Skaknovelle (1942/2021) [Bogen og filmen]

DEN EUROPÆISKE SKUMRING

Stefan Zweigs allegoriske rebus er tidløs

Af BO GREEN JENSEN

STEFAN Zweig (1881-1942) skrev Skaknovelle kort før sin død. Han arbejdede på de sidste noveller og lejlighedsskrifter – hvad der nu skulle til for at skabe en indtægt – mens hovedparten af energien blev lagt i erindringsbogen Die Welt von Gestern, som genskabte Østrig før Anscluß og Syndefaldet.

   Det er og bliver ubærlig læsning. Men hvor Verden af i går – og flere af Zweigs elegante og sirlige wienertekster – faktisk er blevet ét med historien, har Skaknovelle bevaret sin modernitet. Romanerne og erindringerne er besværgelser, der ikke vil opgive håbet. Skaknovelle er skrevet fra et sted, som er hinsides håb og fornuft.*

   Selv troede Zweig og hans hustru til det sidste på en chance mere i Brasilien. Zweig forlod Wien i 1934, men først i det sidste eksil, hvor intet hang sammen, og selv jordslåetheden forekom at være inficeret af nazisme, gav parret endelig slip. Stefan Zweig og Lotte Altmann begik selvmord i Petrópolis. De døde den 22. februar, 1942, da krigen i Europa var mest udsigtsløs.

SIDEN 2000 har der været ny interesse. Volker Weidermann skrev bevægende om »sommeren før mørket faldt på« i Oostende 1936. Her mødes Zweig og Joseph Roth, forfatteren til Radetskymarch (1932). Maria Schrader instruerede Vor der Morgenröte (da. Stefan Zweig – Farvel til Europa). Wes Anderson baserede monsieur Gustave, den formidable receptionschef i The Grand Budapest Hotel, på Zweig. Alle tre titler er fra 2014. Det var jo 100-året for det første verdensomspændende vanvid.

   I 1974 skrev Per Øhrgaard, at Zweigs »bøger var meget læste, men interessen for ham har ikke holdt sig usvækket.« Sådan er det ikke mere. Vi er klar til at læse Stjernestunder igen.**

FORTÆLLINGEN udspiller sig på et skib, der er på vej til USA. Forskellig adspredelse er arrangeret. Blandt andet fordriver man tiden med at spille skak for penge. Mirko Czentovic, den ungarske stormester, besejrer alle i et simultanparti. Da giver dr. B. sig til kende. Han vinder over Czentovic, som har maniske og autistiske træk.

   Fra fortælleren får vi beretningen om, hvordan Gestapo isolerede B. på et hotel. Han holdt stand ved at læse en skakbog med 150 berømte partier. B har aldrig spillet spillet i praksis. Da Czentovic insisterer på revanche, forsvinder dørken under B. Han er tilbage i hotelværelset og genoplever absurditeten, der tog hans forstand – mens systemet i galskaben reddede ham.

PHILIPP Stölzls film giver mere kontekst. Josef Bartok (Oliver Masucci) møder sin hustru (Birgit Minichmayr) ved båden. Hun spørger, hvad »de« gjorde ved ham. De spiser i restauranten. Tjeneren spilder vin. Da skakken begynder, bliver Anna til røg. Tjeneren insisterer på, at Bartok var alene, da han spildte vin. Vi forstår, at filmen har genbrugt tricket fra Ron Howards A Beautiful Mind (2001).***

   Rolf Lassgård er skibsrederen, der arrangerer væddemål. I teksten er B. en diskret mand i mængden. I filmen bliver han en svært drikkende mand i konstant affekt. Scenerne fra skibet er flotte og frapperende, men har samtidig et vist klichepræg. Vi har set så mange symbolske versioner af Narreskibet.****

MEN skakscenerne fra hotellet er blændende realiseret. I filmen er Josef Bartok notar. Han har hjulpet rige klienter med skatteunddragelse. Der bygges op til folkeafstemningen, som bliver aflyst dagen før Anscluß. Pøbelens hærgen er vist i fuld skala. Bartok brænder papirerne med kontonumre. Forhørslederen (Andreas Lust) isolerer ham for at få numrene frem. Til sidst bliver torturen korporlig – og meget konkret for tilskueren.

   Det samme gør absurditeten i spillet. Bartok er fortvivlet, da han ser, hvilken bog han har taget. Så lærer han systemet fra bunden. Han former brikker af brødet, som følger med suppen. Hos Zweig er spillet både vanvid og velsignelse. I filmen er det kun positivt. Nazisterne tager hans forstand. Skakspillet giver ham et helle. Bartok og Czentovic ser hinanden som fæller. Kongen abdicerer ved at række hånden frem.

DET er ikke den første filmatisering. Der er en højspændt version fra 1960 med Curd Jürgens, Claire Bloom og en ny handling rundt om det hele. I USA hed den Brainwashed; i England Three Moves to Freedom; i Danmark Et spil om livet. Stölzls bud er typisk for de nye litterære filmatiseringer. Man tager virkelig nazismen ind og forholder sig til mentaliteten.

   Det er både i film og bog en pointe, at B. ikke nærer særlig kærlighed til spillet. Det kunne være et vilkårligt system. Her adskiller Skaknovelle sig fra Walter Tevis’ The Queen's Gambit (1983, da. Dronninggambit), som er den anden store skakfiktion – og forlægget for en populær Netflix-serie, der sikkert har hjulpet Stölzl på vej.*****

FILMEN overbeviser især som et øjebliksbillede af et ødelagt menneske. Før arrestationen har han mustache og går i teater med Zweigsk elegance. Det er oplagt at læse Zweig ind i B. Det er, som i Hamlet, en verden, hvor tiden er gået af led. Og vi bliver alle puttet i en sæk med tid, som døden bærer på ryggen. B. kan ikke rumme det. Det kunne Zweig heller ikke.

   Engang skulle alle læse Skaknovelle. Det var noget af det første, man gjorde som pubertetslæser. Den rykkede ligesom Terningemanden. Nu er der lige så meget at hente i de duftende snapshots fra verden af i går. »Brev fra en ukendt kvinde« står i samme samling som Skaknovelle. Max Ophüls lavede en fornem filmatisering i 1948. Der er lige så megen adresse til tiden i den.******

   Vi indser, at vi lever i en ny version af den europæiske skumring. Sådan var det ikke i 70erne, da tiden blev træt af at læse Stefan Zweig.

*) Skaknovelle er en kortroman på ca. 70 sider. Teksten foreligger i flere danske versioner. Harald Engbergs oversættelse (1949) var den kurante i årtier, og det er den, som står sammen med novellen »Leporella« i den ikoniske Minerva-billigbogsudgave fra Aschehougs forlag, som de fleste i min tid voksede op med. Også Jespersen & Pio (1980) og Lindhardt & Ringhof (1986) brugte Engbergs version. I Rosenkilde og Bahnhofs udgave er Selma Rosenfeldt-Olsens oversættelse (2012) parret med novellen »Praterforår«. Senest har Lone Østerlind nyoversat Skaknovelle og andre fortællinger i 2021. Udgivelsen indgår i forlaget Turbines fine klassikerserie, hvor årstallet for originaludgivelsen altid er markeret på forsiden.De øvrige tekster i udvalget er: »Forår i Prateren«, »Sommernovelette«, »En historie fortalt i skumringen«, »Angst«, »Måneskinsgyden«, »En episode ved Genèvesøen«, »Den usynlige samling«, »Fireogtyve timer af en kvindes liv«, »Et hjertes undergang«, »Leporella« og »Bog-Mendel«. 

**) I Sternstunden der Menschheit (1927) samler Zweig en række historiske miniaturer, dvs. essayistiske noveller, der slår ned på bestemmende øjeblikke i berømte historiske skikkelsers liv: Napoleon Bonaparte lider nederlag ved Waterloo; Robert Falcon Scott når frem til Sydpolen (og indser, at Roald Amundsen kom først); Georg Friederich Händel skriver Messias-oratoriet; Vladimir Ilyich Lenin bliver kørt i plomberet tog til Finland, så den russiske revolution kan begynde. Stjernestunder var et work-in-progress, som Zweig føjede til efterhånden. I den første udgave er der kun fem bestemmende øjeblikke. I den danske oversættelse, som bygger på den anden tyske udgave, er der 12. I den sidste udgave er der 14. Den sidste tekst skildrer Woodrow Wilsons forsøg på at samle nationerne i et League of Nations. Folkenes Forbund bestod 1926-1946 og blev erstattet af United Nations i 1946. Præsident Harding annullerede USAs ansøgning om medlemskab, da han blev præsident efter Wilsons valgnederlag i 1920. For Zweig at se, var der blevet varig verdensfred. Stjernestunder var, ligesom Skaknovelle, en klassisk tekst i min pubertetstid i 60erne. Teksterne lever ikke helt op til konceptet, som er virkelig godt og storslået tænkt.

***) I A Beautiful Mind (2001, da. Et smukt sind) fortæller Ron Howard og manuskriptforfatteren Akiva Goldsman om matematikeren John Forbes Nash Jr. (1928-2015), som modtog Nobelprisen i økonomi i 1994. Nash udviklede principperne for spilteori. Han led af paranoid skizofreni og havde vrangforestillinger, som han lærte at leve og arbejde med. Filmens kilde er biografien A Beautiful Mind (1998) af Sylvia Nasar. Først mod slutningen indser tilskueren, at vigtige karakterer i Nashs verden er imaginære. I filmen er de kropsliggjort som fysiske karakterer. Det er en meget effektiv løsning. I virkeligheden hørte Nash disse hallucinerede stemmer. Filmen modtog fire Oscars: Best Picture, Best Director, Best Supporting Actress og Best Adapted Screenplay. John Nash bliver spillet af Russell Crowe. 

****) Narreskibet – »das Narrenschiff« – er et allegorisk motiv fra Middelalderen. Amerikaneren Katherine Anne Porter (1890-1980) skrev i 1962 bestselleren Ship of Fools, som samler menneskelige grundtyper på et tysk passagerskib, der sejler fra Mexico til Bremerhaven i 1931. Stanley Kramers stjernebestrøede filmatisering fra 1965 var en stor succes, som sjældent vises i dag. Vivien Leigh, Simone Signoret, Lee Marvin, José Ferrer, George Segal og andre »internationale« stjerner fra tiden medvirker. Filmen var Oscar-nomineret i 8 kategorier og modtog priser for bedste foto (Ernest Laszlo) og scenografi. Abby Mann bearbejdede Porters bog. Porter var egentlig lyriker og beundret for sine noveller. Den kritiske konsensus var, at mainstreamromanen »solgte ud«. 

*****) Nu kan teksten snart ikke bære flere noter, men læs endelig Dronninggambit af Walter Tevis, som er forlægget for Netflix-serien. Tevis skrev to romaner, der blev til klassiske film: The Hustler (1959) og The Man Who Fell to Earth (1963). Robert Rossen instruerede Paul Newman og Jackie Gleason i Hajen (1961), og Nicolas Roeg castede David Bowie i hans signaturrolle som Thomas Jerome Newton i Manden som kom ned på Jorden (1976), der 40 år senere lever videre i Bowie-musicalen Lazarus. Tevis skrev også scifi-romanerne Mockingbird (1980) og The Steps of the Sun (1983). Dronninggambit (1983) var en solid succes for forlaget Forum i 1983. The Color of Money (1984) er en slags fortsættelse til The Hustler og forlægget for Martin Scorseses 1986-film, der på dansk hed Det handler om penge. Især The Man Who Fell to Earth er en forbløffende bog. Tevis fik aldrig for alvor kritisk anerkendelse for sine bøger. Han døde som 56-årig i 1984.

******) Pseudonymforfatteren Luke Rhinehart (alias George Cockcroft 1932-2020) skrev romanen om The Dice Man i 1971. Den var stor i sin tid og har stadig kultstatus blandt (især) yngre mandlige læsere. Fortælleren lader alle personlige valg og beslutninger afgøre af et terningekast, som han adlyder betingelsesløst. I første kapitel er spørgsmålet, om han skal gå ind og sove ved siden af sin hustru eller ringe på og gå i seng med sin nabo. Bogen havde status som Jonathan Livingston Seagull (1970) eller Zen and the Art of Motorcycle Maintenance (1974). Først i 90erne aftog entusiasmen. Cockroft skrev tre fortsættelser: Adventures of Wim (1986), The Search for the Dice Man (1993, da. Jagten på terningemanden) og The Book of the Die (2000). Ingen af dem fik samme succes. Forlaget Blytmann udgav Terningemanden i Mogens Boisens oversættelse i 1978.

   

Skaknovelle (Schachnovelle). Instr.: Philipp Stölzl. Manus: Eldar Grigorian. Foto: Thomas W. Kiennast. 110 min. Tyskland 2021. Dansk premiere: 14.10.2021.

Skaknovelle og andre fortællinger. Oversat af Lone Østerlind. Redaktion og forord: Rasmus Vangshardt. Forlaget Turbine, 2021.

Fotos: Walker Worm Film/ ARD Degeto Films/ Bayerischer Rundfunk/ Film Movement/ Angel Films/ CineMaterial/ MoviestillsDB

Filmen streames på Blockbuster, GRAND HJEMMEBIO, Rakuten TV, SF Anytime

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 15.10.2021