søndag den 1. november 2020

Andrew Stanton: WALL-E (2008) [Sci-Fi 100]


 
HJEM TIL JORDEN
Pixars bevægende robinsonade
 
Af BO GREEN JENSEN

PÅ en ødelagt Jord kører industrirobotten WALL-E omkring og samler affald. Den sorterer det, beholder de mest interessante effekter og bygger vaklende tårne af resten.
   Det har den gjort i 700 år, mens resterne af menneskeheden er på krydstogt i rummet på ubestemt tid. Stadig mere fede og formløse sidder de og slikker syntetisk sol på Lido-dækket, mens maskinerne sørger for softdrinks og holder fartøjet Axiom vedlige.
   Axiom var det sidste rumskib, som selskabet Buy n Large sendte afsted. WALL-E er tæret og ramponeret, men hans solcelle genoplades ved daggry. Han kan arbejde til evig tid, hvis det skal være.
   Engang var WALL-E en standardmodel – navnet er et akronym for »Waste Allocation Load Lifter-Earth-class« (Watthoved Affalds Ladnings Løftnings Element). Nu er han den sidste af sin slags. Himlen anes kun i glimt. Man ser, at alt blev forsøgt, før menneskene rejste. I affaldsdyngerne står både vindmøller og atomreaktorer.
   WALL-E er en nysgerrig rustbunke, der med tiden har udviklet en sentimental karakter. Hans længsel er aldrig mere akut, end når han svømmer hen til musicalen Hello, Dolly (1969), som er lagret på et videobånd. To numre, »Put On Your Sunday Clothes« og »It Only Takes a Moment«, har magisk betydning for WALL-E. I det første ser man et fællesskab danse. I det andet ser man et par holde hænder.


ROBOTTENS  verden ændrer sig, da et fartøj lander med en EVA (»Extraterrestrial Vegetation Evaluator«) ombord. EVA er en knivskarp, supersonisk sonde af seneste menneskefrembragte slags. Hun kan vælte fem tankskibe med en skudsalve fra sin snehvide fiberglasfinne.
   WALL-E er forelsket, og ved standhaftighed lykkes det ham at etablere en forbindelse. Imidlertid går EVA i direktiv-modus og lukker ned, da de finder en spirende plante i asken. Et skib flyver EVA tilbage til Axiom. WALL-E er med som blind passager. Nu skal de sovende mennesker vågne. I henhold til en gammel plan for genkolonisering har skibets maskiner en stående ordre om at vende hjem til Jorden, når fotosyntese atter er mulig.
   Der er dog også en kontraordre, som får Axioms autopilot til at opføre sig som computeren HAL i 2001: A Space Odyssey. Sammen med E.T., Star Wars, Alien, This Island Earth og 10-12 andre sci-fi-klassikere, udgør Stanley Kubricks fabel den tematiske klangbund for WALL-E. Andrew Stantons ambitiøse animationsfilm er den seneste i en lang række grænseafsøgende familiefortællinger fra Pixar-studiet. Han opsummerer præmissen således: »Hvad nu hvis menneskeheden forlod Jorden og glemte at slukke den sidste robot?« Der har næppe nogen sinde været en familiefilm med så mørkt et tema og så store ideer.


FILMENS første time er regulært mageløs. Der er en detaljeret lydside, men ingen egentlig dialog og ikke andre skikkelser end to knitrende robotter og en sejlivet kakerlak. WALL-E’s rutiner er slapstick-vignetter i klasse med Charlie Chaplins. Den manende økologiske lignelse er dyb og alvorlig som i en fabel for voksne. Meget må forklares for de mindste, men det vil være gode og frugtbare samtaler.
   På Axiom er stilen rundere og handlingsgangen mere grotesk. Endelig bliver filmen patetisk og meget motivtung. Man har forstået det bærende budskab, længe før Peter Gabriel begynder at synge »Down to Earth«, om den ødelagte hjemplanet, sammen med Sowetos børnekor.
   Men WALL-E er en charmetrold, og der er et overskud af ideer i eksponeringen af hans ensomme tilstand. Hele salen – eller stuen – holder vejret sammen med EVA, da WALL-E har fået slettet sit væsen, sin erindring, alt der gør ham til en følsom og intelligent maskine. Der er ingen falsk humor i WALL-E. Selv kærligheden holder stand. Det er sikkert og meget bevægende gjort.



WALL-E. Instr.: Andrew Stanton. Manus: Andrew Stanton & Jim Reardon. 98 min. USA 2008. Dansk premiere: 29.09.2008.


Fotos: Disney/ Pixar/ CineMaterial/ FilmAffinity
Filmen streames på Apple TV+, Blockbuster, SF Anytime, Google Play, iTunes, Viaplay Rent & Buy og Disney+
Trykt første gang i Weekendavisen Kultur 29.08.2008

Ingen kommentarer:

Send en kommentar