Translate

onsdag den 4. november 2020

Ridley Scott: The Martian (2015) [Sci-Fi 100]



LIV PÅ MARS
Ridley Scotts knastørre robinsonade

Af BO GREEN JENSEN

ASTRONAUTEN Mark Watney bliver efterladt på Mars, da en ørkenstorm tvinger besætningen på Ares III til at afblæse NASA-missionen. Kommandør Melissa Lewis (Jessica Chastain) tager beslutningen. Sigtbarheden er nede i nul, og der er grund til at afskrive Watney som død. Besætningen letter og påbegynder den lange hjemrejse.
   Mark vågner efter stormen, finder hjem til habitatet og har held med at operere sig selv. Han overvejer sin situation og begynder at regne på, hvad der skal til. Ares IV kommer om fire år. Heldigvis er Mark botaniker. »Not real science,« driller de andre – men en nyttig disciplin, hvis man skal overleve i 900 soldøgn.
   The Martian er en ode til videnskabelig udholdenhed. Hver løsning medfører nye problemer. Til gengæld har marsmanden tonsvis af tid. Han lægger daglige updates i logbogen og lytter til de gamle discosange på spillelisten i Lewis’ computer.
   Det lykkes Mark at modne jord i habitatet. Han planter kartofler fra posen med Thanksgivingmad og gøder mulden med ekskrementer. Han laver vand ved at opvarme brint. Der er setbacks og små sejre. Han installerer solpaneler i Rover-køretøjet, så han kan foretage dagslange rejser.



NEDE på jorden har NASA konstateret, at Watney er i live – dog først efter at have givet ham en heltebegravelse. Satellitten kan se ham bevæge sig rundt. Direktøren (Jeff Daniels) må hele tiden afveje økonomi og logistik i et regnskab, der svarer til Marks. Ingen er nærige eller nedrige. The Martian er en film uden skurke.
   Det lykkes Mark at finde Pathfinder-modulet, som har ligget på Mars siden 1997. Nu kommunikerer han og NASA efter stavepladeprincippet. En nødmission hastes igennem, men sikkerheden er sat over styr. Først da det kinesiske rumagentur træder til, bliver en bæredygtig plan sat i værk.
   Imens har besætningen på Ares III hørt om Mark. De vender om for at samle den sidste mand op, skønt rejsetiden forlænges et år, men kan de ramme de rigtige koordinater? Meget forklares i midten af filmen. Det lønner sig i en tætklippet slutning, hvor alle i salen forstår, hvad det gælder.
   The Martian må være det tørreste scifi-drama i nyere tid. Her er hverken visioner eller hallucinationer, ingen fremmede livsformer, ingen dystopisk back story, ingen kampe i rummet og intet komplot. Filmen bygger på en bog af Andy Weir. Han kunne ikke få den antaget og begyndte at lægge uddrag på nettet. De var så populære, at romanen blev samlet op.



SIR Ridley Scott er i sit element. Tidligt i karrieren skabte han to af genrens bestemmende værker: den klaustrofobiske Alien (1979) og den dystopiske Blade Runner (1982). Prometheus fra 2012 var et stort set mislykket forsøg på at gå hele den mørke, metafysiske vej. The Martian er derimod sprød og robust.
   Matt Damon har et ærligt ansigt og spiller ofte en jævn hverdagshelt. Her har han titelrollen i en rumudgave af Castaway. Han spiller den lige så godt som Tom Hanks.
   The Martian er en robinsonade. Modne læsere husker måske Byron Haskins Robinson Crusoe on Mars (1964), hvor Adam West var den strandede astronaut. I Douglas Trumbulls Silent Running (1974) var Bruce Dern en botaniker i rummet. I Duncan Jones’ Moon (2009) var Sam Rockwell alene med kopier af sig selv. Her var psykologien og de eksistentielle overvejelser, som Scott ikke interesserer sig for.
   »I rummet kan ingen høre dig skrige,« lød sloganet for Alien i 1979. Der er ingen, der skriger i The Martian. Det kunne de ikke drømme om. Her handler det om at smøge ærmerne op, være gode kolleger og regne sig ud af alle problemer.
   Det er en meget seværdig og veludført film. Hvor højt, man vil sætte den, afhænger af, om man er til hård eller blød science fiction. Det er forfriskende, at The Martian ikke flirter med en ambition om at overgå Stanley Kubricks 2001. Alligevel kan man savne mystikken, som findes både i rummet og i sindet.



The Martian. Instr.: Ridley Scott. Manus: Drew Goddard. Foto: Darius Wolszki. 141 min. USA 2015. Dansk premiere: 08.10.2015


Fotos: Twentieth Century Fox (20th Century Studios)/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames (køb eller leje) på Amazon Prime, Blockbuster, Google Play, i Tunes, SF Anytime, YouTube Movies 
Trykt første gang i Weekendavisen Kultur 09.10.2015

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar