LIV PÅ MARS
Af BO GREEN JENSEN
ASTRONAUTEN Mark Watney bliver efterladt på Mars, da en ørkenstorm
tvinger besætningen på Ares III til at afblæse NASA-missionen. Kommandør
Melissa Lewis (Jessica Chastain) tager beslutningen. Sigtbarheden er nede i
nul, og der er grund til at afskrive Watney som død. Besætningen letter og
påbegynder den lange hjemrejse.
Mark vågner
efter stormen, finder hjem til habitatet og har held med at operere sig selv.
Han overvejer sin situation og begynder at regne på, hvad der skal til. Ares IV
kommer om fire år. Heldigvis er Mark botaniker. »Not real science,« driller de
andre – men en nyttig disciplin, hvis man skal overleve i 900 soldøgn.
The Martian er en ode til videnskabelig
udholdenhed. Hver løsning medfører nye problemer. Til gengæld har marsmanden
tonsvis af tid. Han lægger daglige updates i logbogen og lytter til de gamle
discosange på spillelisten i Lewis’ computer.
Det lykkes Mark
at modne jord i habitatet. Han planter kartofler fra posen med Thanksgivingmad
og gøder mulden med ekskrementer. Han laver vand ved at opvarme brint. Der er setbacks og små sejre. Han installerer
solpaneler i Rover-køretøjet, så han kan foretage dagslange rejser.
NEDE på jorden
har NASA konstateret, at Watney er i live – dog først efter at have givet ham
en heltebegravelse. Satellitten kan se ham bevæge sig rundt. Direktøren (Jeff
Daniels) må hele tiden afveje økonomi og logistik i et regnskab, der svarer til
Marks. Ingen er nærige eller nedrige. The
Martian er en film uden skurke.
Det lykkes Mark
at finde Pathfinder-modulet, som har ligget på Mars siden 1997. Nu kommunikerer
han og NASA efter stavepladeprincippet. En nødmission hastes igennem, men sikkerheden
er sat over styr. Først da det kinesiske rumagentur træder til, bliver en
bæredygtig plan sat i værk.
Imens har
besætningen på Ares III hørt om Mark. De vender om for at samle den sidste mand
op, skønt rejsetiden forlænges et år, men kan de ramme de rigtige koordinater? Meget
forklares i midten af filmen. Det lønner sig i en tætklippet slutning, hvor alle
i salen forstår, hvad det gælder.
The Martian må være det tørreste
scifi-drama i nyere tid. Her er hverken visioner eller hallucinationer, ingen
fremmede livsformer, ingen dystopisk back story, ingen kampe i rummet og intet
komplot. Filmen bygger på en bog af Andy Weir. Han kunne ikke få den antaget og
begyndte at lægge uddrag på nettet. De var så populære, at romanen blev samlet
op.
SIR Ridley Scott
er i sit element. Tidligt i karrieren skabte han to af genrens bestemmende
værker: den klaustrofobiske Alien (1979)
og den dystopiske Blade Runner (1982).
Prometheus fra 2012 var et stort set
mislykket forsøg på at gå hele den mørke, metafysiske vej. The Martian er derimod sprød og robust.
Matt Damon har
et ærligt ansigt og spiller ofte en jævn hverdagshelt. Her har han titelrollen
i en rumudgave af Castaway. Han spiller
den lige så godt som Tom Hanks.
The Martian er en robinsonade. Modne læsere
husker måske Byron Haskins Robinson
Crusoe on Mars (1964), hvor Adam West var den strandede astronaut. I
Douglas Trumbulls Silent Running
(1974) var Bruce Dern en botaniker i rummet. I Duncan Jones’ Moon (2009) var Sam Rockwell alene med
kopier af sig selv. Her var psykologien og de eksistentielle overvejelser, som Scott
ikke interesserer sig for.
»I rummet kan
ingen høre dig skrige,« lød sloganet for Alien
i 1979. Der er ingen, der skriger i The
Martian. Det kunne de ikke drømme om. Her handler det om at smøge ærmerne
op, være gode kolleger og regne sig ud af alle problemer.
Det er en meget
seværdig og veludført film. Hvor højt, man vil sætte den, afhænger af, om man
er til hård eller blød science fiction. Det er forfriskende, at The Martian ikke flirter med en ambition
om at overgå Stanley Kubricks 2001. Alligevel
kan man savne mystikken, som findes både i rummet og i sindet.
Se også Solaris (1972/2002); Duncan Jones: Moon (2009); Claire Denis: High Life (2018) og Andrew Stanton: WALL-E (2008)
The Martian. Instr.: Ridley Scott. Manus: Drew Goddard. Foto: Darius Wolszki. 141 min. USA 2015. Dansk premiere: 08.10.2015
Fotos: Twentieth Century Fox (20th Century Studios)/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames (køb eller leje) på Amazon Prime, Blockbuster, Google Play, i Tunes, SF Anytime, YouTube Movies
Trykt første gang i Weekendavisen Kultur 09.10.2015
Ingen kommentarer:
Send en kommentar