Det har den gjort i 700 år, mens resterne af
menneskeheden er på krydstogt i rummet på ubestemt tid. Stadig mere fede og
formløse sidder de og slikker syntetisk sol på Lido-dækket, mens maskinerne sørger
for softdrinks og holder fartøjet Axiom vedlige.
Axiom var det sidste rumskib,
som selskabet Buy n Large sendte afsted. WALL-E er tæret og ramponeret, men
hans solcelle genoplades ved daggry. Han kan arbejde til evig tid, hvis det
skal være.
Engang var WALL-E en standardmodel – navnet er et akronym for »Waste Allocation Load Lifter-Earth-class« (Watthoved Affalds Ladnings Løftnings Element). Nu er han den sidste af sin slags. Himlen anes kun i glimt. Man ser, at alt blev forsøgt, før menneskene rejste. I affaldsdyngerne står både vindmøller og atomreaktorer.
Engang var WALL-E en standardmodel – navnet er et akronym for »Waste Allocation Load Lifter-Earth-class« (Watthoved Affalds Ladnings Løftnings Element). Nu er han den sidste af sin slags. Himlen anes kun i glimt. Man ser, at alt blev forsøgt, før menneskene rejste. I affaldsdyngerne står både vindmøller og atomreaktorer.
WALL-E er en nysgerrig
rustbunke, der med tiden har udviklet en sentimental karakter. Hans længsel er
aldrig mere akut, end når han svømmer hen til musicalen Hello, Dolly (1969), som er lagret på et videobånd. To numre, »Put On
Your Sunday Clothes« og »It Only Takes a Moment«, har magisk betydning for WALL-E.
I det første ser man et fællesskab danse. I det andet ser man et par holde
hænder.
ROBOTTENS verden
ændrer sig, da et fartøj lander med en EVA (»Extraterrestrial Vegetation
Evaluator«) ombord. EVA er en knivskarp, supersonisk sonde af seneste
menneskefrembragte slags. Hun kan vælte fem tankskibe med en skudsalve fra sin snehvide
fiberglasfinne.
WALL-E er forelsket, og ved standhaftighed lykkes det ham at
etablere en forbindelse. Imidlertid går EVA i direktiv-modus og lukker ned, da
de finder en spirende plante i asken. Et skib flyver EVA tilbage til Axiom.
WALL-E er med som blind passager. Nu skal de sovende mennesker vågne. I henhold
til en gammel plan for genkolonisering har skibets maskiner en stående ordre om
at vende hjem til Jorden, når fotosyntese atter er mulig.
Der er dog også en kontraordre,
som får Axioms autopilot til at opføre sig som computeren HAL i 2001: A Space Odyssey. Sammen med E.T., Star Wars, Alien, This Island Earth og 10-12 andre
sci-fi-klassikere, udgør Stanley Kubricks fabel den tematiske klangbund for WALL-E. Andrew Stantons ambitiøse
animationsfilm er den seneste i en lang række grænseafsøgende familiefortællinger
fra Pixar-studiet. Han opsummerer præmissen således: »Hvad nu hvis
menneskeheden forlod Jorden og glemte at slukke den sidste robot?« Der har
næppe nogen sinde været en familiefilm med så mørkt et tema og så store ideer.
FILMENS første time
er regulært mageløs. Der er en detaljeret lydside, men ingen egentlig dialog og
ikke andre skikkelser end to knitrende robotter og en sejlivet kakerlak. WALL-E’s
rutiner er slapstick-vignetter i klasse med Charlie Chaplins. Den manende økologiske lignelse er dyb og alvorlig som i en fabel for
voksne. Meget må forklares for de mindste, men det vil være gode og frugtbare
samtaler.
På Axiom er stilen
rundere og handlingsgangen mere grotesk. Endelig bliver filmen patetisk og meget
motivtung. Man har forstået det bærende budskab, længe før Peter Gabriel begynder
at synge »Down to Earth«, om den ødelagte hjemplanet, sammen med Sowetos
børnekor.
Men WALL-E er en charmetrold, og der er et overskud af ideer i
eksponeringen af hans ensomme tilstand. Hele salen – eller stuen – holder vejret sammen med EVA, da WALL-E har fået slettet sit væsen,
sin erindring, alt der gør ham til en følsom og intelligent maskine. Der er
ingen falsk humor i WALL-E. Selv kærligheden holder stand. Det er sikkert og
meget bevægende gjort.
Robinsonader i rummet: Duncan Jones: Moon (2009) og Claire Denis: High Life (2018)
Fotos: Disney/ Pixar/ CineMaterial/ FilmAffinity
Filmen streames på Apple TV+, Blockbuster, SF Anytime, Google Play, iTunes, Viaplay Rent & Buy og Disney+
Trykt første gang i Weekendavisen Kultur 29.08.2008
Ingen kommentarer:
Send en kommentar