torsdag den 12. august 2021

Krzysztof Kieslowski: La Double vie de Véronique (1991)


FØLELSER OG INTET ANDET
Sagligheden og sanseligheden

Af BO GREEN JENSEN

VERONIKAS to liv
var den første film, som Krzysztof Kieslowski (1941-1996) lavede uden for Polen. De franske scener er optaget i Paris, de polske i Krakow og Lodz. Der er franske, polske og norske penge i produktionen.
   Det i enhver forstand ambitiøse arbejde udgør således et hængsel mellem tv-serien Dekalog (1988) og trilogien Tre Farver (1993-94), der sammen med Blind chance (1981/87) og Blind kærlighed (1984) står tilbage som Kieslowskis fuldest realiserede projekter.
   Stærkt forenklet skildrer filmen, hvordan den samme menneskeskæbne ville forme sig under forskellige vilkår. Både den polske Weronika og den franske Véronique har svage hjerter og et talent for musik, som er større end dem selv. Weronika lever sin kunst ud og dør. Véronique har, skønt kvinderne ikke kender hinanden, lært af sin dobbeltgængers eksempel.


   
AT Veronikas to liv nogle steder fik skyld for at være sentimental, tog Kieslowski med ophøjet sindsro: »Det er en film om følelser og intet andet. Der er ingen handling. Laver jeg en film om følelser, vil jeg selvsagt spille på dem. Folk sagde også, at jeg spillede på følelserne i En lille film om kunsten at dræbe, fordi både mordet og hængningen er trukket så langt ud.
   Selvfølgelig spiller jeg på følelser. Hvad skulle jeg ellers spille på? Hvad er der andet end følelser? Hvad er vigtigt? Ikke andet. Jeg spiller på dem, så folk kan hade eller elske mine personer. Jeg spiller på dem, så folk kan sympatisere med dem. Jeg spiller på dem, så folk kan håbe, at mine personer vinder, hvis de spiller godt.«
   Det gjorde han med eftertryk i sit klarest æstetiserende værk. Egentlig havde Kieslowski og hans medforfatter Krzysztof Piesiewicz skrevet filmens karakterer til amerikaneren Andie MacDowell og italieneren Nanni Moretti. Imidlertid var filmens producer for længe om at formalisere de mundtlige aftaler. Nu er det svært at forestille sig andre end Irène Jacob i den dobbelte titelrolle, men Moretti kunne muligvis have løftet den klichébelagte rolle som dukkeføreren Alexandre Fabbri (Philippe Volter), der forløser den franske Veronika.



KIESLOWSKI fandt siden sin optimale producer i franskmanden Marin Karmitz. Dennes selskab, Mk2, har udsendt La double vie de Véronique i en restaureret HD-kopi med tre timers ekstramateriale.
   I et tv-portræt fra 1991, Kieslowski – Dialogue, følger Ruben Korenfeld instruktøren på settet. Et interview med Irène Jacob tilfredstiller en fundamental nysgerrighed om, hvordan det var at arbejde med mesteren. Den store gevinst er dog 1966-1988: Kieslowski, cinéaste polonaise, en dokumentar af Luc Lagnier, som gennemgår filmskaberens fundament og opridser den politiske baggrund.
   Dokumentaren antyder, hvorfor Kieslowski mod slutningen ikke kunne få koncepterne store og kosmiske nok. Han begyndte med en ambition om at skildre og måske endda præge virkeligheden. I Kieslowski om Kieslowski (1994) fortæller han til Danusia Stok: »Ikke alt kan beskrives. Det er dokumentarfilmens store problem. Den fanger sig selv, nærmest i sin egen fælde. Jo tættere den søger at komme på en person, jo mere lukker vedkommende af over for den.«



I FIKTIONENS form kunne filmskaberen endelig få både døden og kærligheden, som han ville. »Det er flere gange lykkedes mig at filme rigtige tårer (...) Men nu bruger jeg glycerin. Rigtige tårer skræmmer mig. Faktisk ved jeg ikke, om jeg overhovedet har ret til at filme dem. Ved den slags lejligheder føler jeg mig som én, der af vanvare er havnet i et område, hvor der er adgang forbudt. Det er hovedårsagen til, at jeg flygtede fra dokumentarfilm.«
   Veronikas to liv må være dokumentarfilmens komplette modsætning. For det første er den filtersat så gyldent, at skønheden til stadighed gør opmærksom på sig selv og derfor virker dobbelt preciøs og syntetisk. For det andet har Zbigniew Preisner fyldt Veronikas verden med en musik, der ikke kan blive storladen nok.


OGSÅ den tilstræbt diffuse præmis gør filmen til en oplevelse for de tålmodige. Der er dog magiske øjeblikke. I en enkelt scene optræder både Weronika og Véronique. Den franske Veronika tager et foto, som den polske Veronika optræder på. Slawomir Idziak lader kameraet hvirvle. Kieslowski og klipperen Jacques Witta har orkestreret kronologien sublimt.
   Bonusmaterialet omfatter tre af Kieslowskis polske dokumentarfilm: Fabrikken (1970), Hospitalet (1976) og Stationen (1980). Han nævnte selv Musikanter om søndagen (1958), et pionerarbejde af Kazimierz Karabasz, som en stadig inspirationskilde. Også dén er med i det fornemme boxsæt.



Mk2-udgaven af La Double vie Véronique [4K Ultra HD + Blu-Ray] udkommer 02.11.2021


La double vie de Veronique (Veronikas to liv). Instr.: Krzysztof Kieslowski. Manus: Krzysztof Kieslowski, Krzysztof Piesiewicz. Foto: Slawomir Idziak. 98 min. Frankrig-Polen-Norge 1991. Dansk premiere: 29.11.1991


Fotos: Sidéral Productions/ Mk2 Marin Karmitz/ Festival de Cannes/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Screenmusings/ Filmgrab
Filmen streames på Blockbuster, MUBI Rental og FILMSTRIBEN
Dvd-anmeldelse i Filmmagasinet Ekko #34 sept.-okt. 2006

Ingen kommentarer:

Send en kommentar