Store instruktører: Krzysztof Kieslowski 1941-1996

TILFÆLDETS MUSIK

Fem film af Krzysztof Kieslowski

Af BO GREEN JENSEN

DETTE fine og vigtige bokssæt udkommer på et kritisk tidspunkt.* Ved sin død var polske Krzysztof Kieslowski (1941-96) dagens mand i europæisk film. TV-serien Dekalog (1988) blev set over hele verden, og med La Double vie de Véronique (1991) skabte han en kunstfilm, som solgte billetter og lignede en besværgelse for forvandlingens Europa. Trilogien Tre Farver (1993-94) var en af årtiets store succeser.

   To-tre årtier senere er Kieslowski blevet kanoniseret pligtstof for den yngre generation, på samme måde som 1960ernes franske nybølgeinstruktører var i 1970erne, hvis man brændte for tysk saglighed eller New Hollywood. Og kender man kun til de sene produktioner, kan det være svært at se, hvad Kieslowski havde, ville og kunne.

SÆTTET samler fire polske produktioner og den første af de franske film. Mest interessant er måske Blind chance, instruktørens tredje spillefilm (efter Arret fra 1976 og Jeg – en filmamatør fra 1979), som han skabte efter 15 års arbejde med tv og dokumentarformen. Filmen fortæller tre mulige versioner af den samme livshistorie og giver dem hver sin distinkte slutning.**

   Den lægestuderende Witek (Boguslaw Linda) skal med toget fra Lodz til Warszawa. I den første udgave når han toget og bliver en systemtro kommunist. I den anden kommer han for sent og får en karriere som illegal i den katolsk forankrede undergrundsbevægelse. I den tredje bliver han hjemme, færdiggør sin uddannelse og stifter familie. Det er dén version, som ender allermest brat og vilkårligt. Hos Kieslowski er tilværelsen aldrig en win-win situation.

   Blind chance undersøger forholdet mellem tilfælde og skæbne. På en måde var det dén film, han lavede igen og igen. Kieslowski sagde selv: »Vi ved aldrig helt, hvor vores skæbne ligger. Vi ved ikke, hvad tilfældet vil byde os. Skæbne i betydningen et sted, en social gruppe, en professionel karriere eller det arbejde, vi udfører. I socialsfæren styres vi i høj grad af tilfældigheder; der er ting, vi er nødt til at gøre, eller vi er nødt til at være, som vi er. Det skyldes selvfølgelig vore gener.«***

BEZ konca – som på selve dvd’en kaldes Det nøgne ansigt og på coveret bærer sin engelske titel No End – hed Blind kærlighed ved sin danske premiere. Den polske titel betyder »Lykkelig afslutning«. Det skal ikke tages bogstaveligt. Filmen kommenterer de politiske tilstande i hjemlandet. I december 1981 havde general Wojciech Jaruzelskis regering indført militær undtagelsestilstand for at modarbejde fag- og folkebevægelsen Solidaritet.

   En død advokat (Jurek Radziwillowicz fra Andrzej Wajdas Marmormanden og Jernmanden), som er filmens fortæller, bliver hængende og følger sin hustrus forsøg på at komme videre. Hun indser først nu, hvor højt hun elskede ham. En ældre advokat overtager sagen, som gælder et sultestrejkende Solidaritet-medlem, der skal vælge mellem at trodse systemet eller give efter og få et liv med sin famlie.

   Filmens politiske og metafysiske lag er flettet sammen i en registerende form, som forløser motivet på smukkeste vis. Blind kærlighed var den første film, Kieslowski skrev sammen med sin faste medforfatter, juristen Krzysztof Piesiewicz, og den koncentrerer de strukturelle principper, som siden bliver hovedsagen. »Vælger man at leve, må man finde sig i en del,« siger den gamle advokat til den anklagede. Det er en fantastisk lakonisk og kuldslået film, der undsiger al idealisme.

EN lille film om kunsten at dræbe og En kort film om kærlighed er lange versioner af to episoder i Dekalog, de tematisk forbundne tv-film, hvori Kieslowski og Piesiewicz undersøger Bibelens ti bud. En lille film om kunsten at dræbe åbner, i giftigt lys og grimme farver, med billedet af en hængt kat og sætter lighedstegn mellem en mordet på en taxichauffør og systemets efterfølgende henrettelse af gerningsmanden.

   Dekalog V og VI er 30 minutter længere i spillefilmsudgaverne. Mens det udvander styrken i filmen om at dræbe, kommer kærlighedsfablen fuldt til sin ret i den lange version. Postarbejderen Tomek (Olaf Lubaszenko) belurer genboen Magda (Grazyna Szapolowska var Kieslowskis polske actrice fetîche) fra vinduet i det stedløse etagebyggeri, der indrammer alle historierne i Dekalog. Efter at have afvist ham, indleder hun et forhold til den standhaftige elsker.

VERONIKAS to liv var Kieslowskis første internationale produktion. En fransk Veronique og en polsk Weronika (begge spillet af Irène Jacob) vokser op på hver sin side af Jerntæppet og lever sideløbende liv, som kun forbindes i én enkelt scene. Filmen dyrker en udsøgt optik og bryder de polske films saglige tone. Det er dog atter temaet fra Blind chance, forholdet mellem skæbne og tilfælde, som undersøges.

   Efter Veronikas to liv fulgte Blå (1993), Hvid (1994) og Rød (1994). Tre farver er nok Kieslowskis mest fuldbårne værk - især Blå har ikke tabt intensitet – men man aner en begyndende træthed. Den sanseligt sørgende Juliette Binoche i Blå er en ny version af Grazyna Szapolowskas karakter i Blind kærlighed. De moralske pointer fra den film går igen i Rød, men står svagere i den sene, lækkert æstetiserende version.

KIESLOWSKI døde under arbejdet med endnu en konceptuelt baseret trilogi. Himmel, Helvede og Skærsild skulle samtidig udtrykke Tro, Håb og Kærlighed. Tyskeren Tom Tykwer færdiggjorde den engelsksprogede Heaven (2002). L’Enfer (2005), en fortælling om tre søstre, blev realiseret i Frankrig af bosnieren Danis Tanovic. Endelig instruerede polakken Stanislaw Mucha Nadzieja (2007).

   Ingen af de film blev noget særligt. Måske var følelsen ved at gå til i systemtænkning. En mere nærliggende forklaring er dog, at kun Kieslowski selv kunne forløse sine ideer. Som Dylan synger Dylan bedst. Den polske filmskaber er savnet. Kieslowski Collection viser, hvor han kom fra og hvor han var på vej hen, da han døde – før sin tid, som man siger - i en alder af 54.

Se også Krzysztof Kieslowski: Tre Farver Blå (1993); Krzysztof Kieslowski: Tre Farver Hvid (1994); Krzysztof Kieslowski: Tre Farver Rød (1994); Krzysztof Kieslowski: La Double vie de Véronique (1991); Kieslowskis muse: Et interview med Irène Jacob [2017]; Kieslowskis kampfælle: Et interview med Krzysztof Piesiewicz [1994]

*) KRZYSZTOF KIESLOWSKI COLLECTION/ Blind chance/ Przypadek (1981/1987); Blind kærlighed/ No End/ Bez konca (1985); En lille film om kunsten at dræbe/ Krótki film o zabijaniu (1988); En kort film om kærlighed/ Krótki film o milósci (1988); Veronikas to liv/ La Double vie de Véronique (1991). 7 timer og 55 minutter. Intet ekstramateriale. Polen-Frankrig 1981-91. Atlantic Film, 2009 [Der er siden kommet flere tilsvarende blu-ray bokssæt, som regel dog uden de to film fra Dekalog, der er udsendt i separate udgaver og/eller sammen med resten af Dekalog].

**) Blind chance blev færdiggjort i 1981, men fik først premiere i 1987, da censurmyndigheden tillod en højere grad af politisk kritik. I sin egen tid kom filmen altså ud to år efter Bez konca/No End, som var den tredje af Kieslowskis fiktionsfilm, der fik premiere.

   Kieslowski var ikke den første, der lod parallelle plots udspille sig i alternative kausalitetskæder, men præmissen for Blind Chance – når protagonisten toget eller ikke, og hvad sker der – blev en direkte inspirationskilde for Jaco van Dormaels belgisk-franske Mr. Nobody (2009), Tom Tykwers tyske Lola rennt (1998) og (især) Peter Hewitts britiske Sliding Doors (1998), som endvidere bruger elementer fra Veronikas to liv i Gwyneth Paltrow-karakterens fysiske fremtoning(er).

   Alle Kieslowskis øvrige film har musik af Zbigniew Preisner (f. 1955), ofte indlejret i dennes metafiktive »Van Den Budenmayer«-alias. Men Blind Chance har score af »den anden« store polske filmkomponist, Wojciech Kilar (1932-2013), som skrev musikken til bl.a. Andrzej Wajdas Det forjættede land (1975), Francis Ford Coppolas Bram Stoker’s Dracula (1992), Jane Campions The Portrait of a Lady (1996), Roman Polanskis The Pianist (2002). 

**) Citeret efter Danusia Stok (red.): Kieslowski om Kieslowski. Oversat efter »Kieslowski on Kieslowski« (1994) af Peter Marslew. 286 s. Gyldendal, 1994.

Fotos: Catherine Chabrol (portræt)/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Filmgrab/ Criterion Collection

Blind Chance streames ikke i DK

Blind kærlighed streames på MUBI

En lille film om kunsten at dræbe streames på MUBI

En lille film om kærlighed streames på MUBI

Veronikas to liv streames på Blockbuster, MUBI Rental og FILMSTRIBEN

Trykt som dvd-anmeldelse i Filmmagasinet Ekko #49 maj-aug. 2010 - ajourført august 2021