Kieslowskis kampfælle: Et interview med Krzysztof Piesiewicz [1994]

RIGTIGE MENNESKER

Et interview med Krzysztof Piesiewicz

Af BO GREEN JENSEN

I SIT forord til den engelske udgave af Dekalog-manuskripterne fortæller Krzysztof Kieslowski en instruktiv anekdote om sit første møde med medforfatteren Krzysztof Piesiewicz (f. 1945).

   Da der i 1981 blev erklæret militær undtagelsestilstand i Polen, ønskede Kieslowski for sin egen og historiens skyld at registrere de totalitære former, under hvilke udrensningen manifesterede sig: »Jeg elskede den dokumentariske form og troede på den som redskab til at beskrive verden med.«

   Som et led i denne proces ville han gerne filme retsopgøret. »Jeg håbede at kunne filme både anklagernes og de anklagedes ansigter.« Instruktøren fik omsider tilladelse til dette i august 1982. I begyndelsen betragtede alle parter Kieslowski med skepsis. Dette ændrede sig dog hurtigt.

   Det viste sig nemlig, at når kameraet kørte, blev der ikke afsagt hårde domme. Ingen blev sendt i fængsel. Enten blev de anklagede frikendt eller fik betingede domme. Ingen dommer ville for tid og evighed fastholdes i dét øjeblik, hvor han dømte et andet menneske hårdt.

   Nu tiggede forsvarsadvokaterne Kieslowski om at være til stede. Ofte stod kameraet og kørte uden film. Når blot det var der, blev dommene mildnet. Og den allermest mediebevidste af disse advokater var manden, der siden skulle blive Kieslowskis medforfatter: Krzysztof Piesiewicz.

PIESIEWICZ og Kieslowski havde meget tilfælles. De var jævnaldrende, var vokset op med den samme mistro til den katolske kirke – »den tredje store magtfaktor på Polens politiske scene« – og nærede samme foragt for statsapparatet. Endvidere brændte de begge for at finde en løsning på spørgsmålet om personlig moral.

   De skrev deres første film i 1984 og fik siden arbejdet sammen på 17 projekter, herunder hele Dekalog-serien, Veronikas to liv og Blå/Hvid/Rød-trilogien.

   – Det var dig, der foreslog Kieslowski at bygge en film på De ti Bud. Hvordan fik du selv ideen til Dekalog?

   »I et system som det polske opstår behovet for at stille moralske spørgsmål allerede i skolen, fordi man ikke kan stole på noget af det, man lærer. Man bliver meget forvirret, meget desillusioneret.

   I begyndelsen af 70erne læste jeg en bog, der hed Moralens normer. Forfatteren var selv agnostiker og beskrev sulten efter absolutte holdepunkter i en verden med flydende værdier. Hun etablerede nogle pejlemærker, efter hvilke man kunne navigere i det moralske tomrum.

   Den bog gjorde et stort indtryk på mig. Senere så jeg på nationalmuseet i Warszawa et billede fra 1500-tallet. Det plejede at hænge i en kirke i Gdansk. Det var delt i ti dele og hed Dekalog. Hele tilværelsen var på det billede. Jeg så, at man ved at skildre mennesker i deres hverdag kunne skabe en tilsvarende fremstilling af livet nu.«

– DU praktiserer stadig som advokat, men samarbejdet med Kieslowski har stået på siden I mødtes. Har du prøvet at arbejde sammen med andre instruktører?

   »Ja, men det har ikke været nogen tilfredsstillende oplevelse. Jeg skrev et manuskript til en amerikansk instruktør og fik ganske mange penge for det, men producenten insisterede på så mange forandringer, at jeg ikke kunne acceptere resultatet. Manuskriptet ligger derfor stadig i min skuffe.«

   – Kieslowski har bebudet, at han efter Tre farver-trilogien vil trække sig tilbage og dyrke sin have. Vil du så holde op med at skrive filmmanuskripter?

   »Nej, men i øvrigt har Krzysztof aldrig sagt, at han vil holde op med at lave film. Han har sagt, at han ikke vil instruere mere, fordi det kræver for meget. Faktisk er vi ved at skrive endnu en trilogi. Nej, jeg vil ikke sige, hvad temaet er, men projektet skal nok blive realiseret. Oprindelig havde Kieslowski ikke tænkt sig at instruere alle episoderne i Dekalog. Arbejdet skulle uddelegeres til yngre instruktører. Måske bliver det metoden fremover.«

   – Alle de manuskripter I har skrevet sammen kredser om moralske og erkendelsesmæssige problemstillinger. Skal kunsten altid have et moralsk perspektiv?

   »Det kan den næsten ikke undgå at få. Men det handler ikke om at opstille absolutte værdier og sandheder. Det handler om at skildre det konkrete liv nu og her. Om rigtige mennesker. Ikke abstrakte moralbegreber. Det var derfor, vi lod alle Dekalog-historierne udspille sig i et boligkompleks, der kunne ligge hvor som helst i verden. Og derfor flyder historierne i Blå/Hvid/Rød-trilogien sammen og har enkelte berøringspunkter. Det blev ikke gjort for kunstfærdighedens skyld, men for at understrege historiernes almene præg.«

DA Piesiewicz siger rigtige mennesker, niver han sig i armen for at understrege sine ord. Imens sidder Zbigniew Zamachowski, som spiller hovedrollen i Hvid, og bliver stadig mere fjern, fordi jeg ikke spørger ham om noget.

   Hele samtalen foregår via tolk, det er kommunikation med mange forhindringer, slet ikke som de enkle film Kieslowski og Piesiewicz sammen har skabt. For skams skyld spørger jeg skuespilleren, om dagens Polen ligner det anarkistiske cirkus i Hvid. Det mener han nok, at det gør.

Se også Krzysztof Kieslowski: Tre Farver Blå (1993); Krzysztof Kieslowski: Tre Farver Hvid (1994); Krzysztof Kieslowski: Tre Farver Rød (1994); Krzysztof Kieslowski: La Double vie de Véronique (1991); Kieslowskis muse: Et interview med Irène Jacob [2017];

Krzysztof Piesiewicz blev interviewet i Grand Teatret i København den 23. februar 1994

Fotos: MUBI/ Sokolowsko.org/ Akademia Polskiego Filmu/ Muzeum Kinematografii w Lozzi/ Image Entertainment

Dekalog streames ikke i DK - på blu-ray fra The Criterion Collection (US, 2016) og Arrow Films (UK, 2019)

Interviewet stod i Weekendavisen Kultur 11.03.1994 (som supplement til anmeldelsen af Tre Farver Hvid)