Benh Zeitlin: Beasts of the Southern Wild (2012)

MIRAKLERNES TID

En udsat og grænseløs barndom

Af BO GREEN JENSEN

BØRN ser på verden med vidtåbne øjne. Blikket, som de kaster, kan forvandle og fortrylle. Somme tider ser de tingene klarere end den voksne, der er bundet af vaner og dyrekøbt erfaring. Andre gange gør de myretuer til bjerge ved at bekymre sig om ting, de ikke får forklaret. Fordi enhver har været barn, kan noget i os altid huske. Man føler sig genkendt, når tilstanden skildres sandfærdigt.

   To af de bedste film fra 2012 brugte barnets synsvinkel til at fortælle. På den måde fik de sagt noget nyt om emner, man troede var trætte og tømte. Australske Cate Shortland fulgte teenagepigen Hannelore på en rejse gennem Tyskland efter sammenbruddet i 1945. Amerikaneren Benh Zeitlin fik barndommen til at slå gnister i Beasts of the Southern Wild, hvor en lille pige oplever en syndflod i stil med orkanen Katrina. Både Lore og Zeitlins film, som i Danmark fik titlen Hushpuppy, er blevet små klassikere.

FOR Hushpuppy (Quvenzhané Wallis) er der ikke noget hårdt, usædvanligt eller fantastisk ved den udsatte barndom, hun får. Pigen er 6 år og bor med sin far, den skrantende Wink (Dwight Henry), i en tingfinderfæstning ved kanten af verden. Hun drømmer om sin mor og fantaserer om forhistoriske dyr, der vågner i isen oppe ved Arktis. Hendes dage er lange og lyse. Om nætterne sætter hun ild til det hele og danser mellem gnisterne sammen med de øvrige indbyggere i The Bathtub.

   »Badekarret« ligger på vadehavsøen Isle de Charles Doucet i Terrebonne-regionen ved New Orleans. Stedet er fiktivt, men ligner virkelighedens Isle de Jean Charles. Her lever man af fisk og sol i en fristad, der ikke vil inddrages i konformiteten. Myndighederne vil evakuere The Bathtub og de øvrige minisamfund i Mississippi-deltaet, men beboerne holder stand. Hvad de så ellers vil, vil de ikke ind bag dæmningen, som beskytter den lavtliggende millionby.

    

WINK fanger fisk og tilbringer sine dage i baren. Hushpuppy går i skole hos Miss Batsheba, som fortæller om istidens fauna. Man vil kæmpe med næb og kløer for The Bathtub, men naturen er ikke på menneskets side. Saltvandet dræber de frodige vækster. Øen er ved at dø og forsvinde. Som pigens far og livet, de har. Der har været en storm. Hvis der kommer én mere, vil verden gå under.

   Benh Zeitlins film solidariserer sig fuldkommen med Hushpuppy. Alt er set med hendes øjne og filtreret gennem blikket, hun kaster. Hun er en vildere, sort Pippi Langstrømpe, der overvejer sin situation. Tre tankesæt optager Hushpuppy. De kredser om hendes mor, om aurokkerne i polarisen og om syndfloden, der er på vej. Utvivlsomt er de tre verdener forbundne, men det kan pigen på seks ikke vide.

SELV efter fristadens standard lever Wink og Hushpuppy marginalt. Deres skurkompleks står i en lysning. Der går dage, hvor Wink ikke taler til nogen. Han er en kærlig, men også formørket mand, der opdrager datteren excentrisk og sporadisk. I perioder er han omsorgsfuld, skyder mod himlen for at sende stormen væk og lærer Hushpuppy at fiske. Andre dage er han bare væk. Det er ikke en far, som man føler sig tryg hos.

   Wink har nok kræft og mentale problemer. Han drikker mere alkohol, end han burde. Den forsvundne mor er sikkert narkoman og prostitueret. Hver af de voksne har sin historie, og det er muligt at konstruere en mere prosaisk version, men i Hushpuppys hoved bliver alting blandet, og hun og publikum oplever tingene sammen. 

   Vi lever da i miraklernes tid. For eksempel er de kolossale aurokker konkrete og virkelige nok. Det er et vildt og betagende syn, da de kommer.

PIGEN fortæller selv på filmens lydside. For Hushpuppy er der ikke noget sært ved hendes fars plan om at stikke dynamit i gabet på en alligator, der kan vædre diget ved byen. Det er også okay at have sin egen Villa Villakulla i traileren bag skuret, hvor Wink holder hus med sine dæmoner. Det er ikke okay, at der går ild i den, hvis man glemmer en gryde, men kunne hun ellers finde sin mor, ville Hushpuppys verden være fuldkommen. Hun har ingen reel forestilling om nogen anden slags liv.

   På forvirrende vis bygger filmen ikke på den (ny)klassiske novelle af Doris Betts i samlingen Beasts of the Southern Wild and Other Stories (1973). Forlægget er et teaterstykke, Juicy and Delicious, som Lucy Alibar skrev i 2010, fem år efter Hurricane Katrina. I sceneversionen gjaldt det en dreng, der var ved at miste sin far. Alibar har selv bearbejdet skuespillet sammen med Zeitlin. Allerbedst er nok, at teksten er skrevet helt uden moralske parametre. Der er ikke noget op og ned, ikke noget rigtigt og forkert.

FILMEN fik premiere på Sundance Festivalen i januar 2012 og var samme år en af de store titler i Cannes, hvor den modtog Camera d’Or-prisen for bedste debut. Den er sjældent blevet overset. Danske Filmkritikere gav den sin Bodil for Bedste Amerikanske Film i 2013. Beasts of the Southern Wild er en billedfest og en af de mest originale barndomsskildringer, der er set i hele filmhistorien.

Se også Benh Zeitlin: Wendy (2020); Terry Gilliam | Mitch Cullin: Tideland (2005); Joe Kelly | Anders Walter: I Kill Giants (2017) [Comics Culture]; Léa Mysius: Ava (2017); Carla Simon: Sommeren 1993 | Estiu 1993 (2017); Ane Riel | Daniel Borgman: Harpiks/ Resin (2019) [Bogen og filmen]; Céline Sciamma: Petite maman (2021).

Beasts of the Southern Wild (Hushpuppy). Instr.: Benh Zeitlin. Manus: Lucy Alibar og Benh Zeitlin. Foto: Ben Richardson. 93 min. USA 2012. Dansk premiere: 03.01.2013

Fotos: Cinereach/ CineMaterial/ Miracle Film Distribution/ MovieStillsDB/ Filmgrab

Filmen streames på Blockbuster, Google Play, iTunes, MUBI, SF Anytime og Viaplay Rent & Buy

Anmeldelsen bragt i Weekendavisen Kultur 04.01.2013