Joe Kelly | Anders Walter: I Kill Giants (2017) [Comics Culture]

ET MAGISK SYSTEM
En overset film efter kulttegneserien

Af BO GREEN JENSEN

AMULETTER og talismaner er vigtige redskaber for Barbara Thorson. Den aparte pige arrangerer dem nøje, så hun kan se, om noget i mønstret er ændret. Ofte får runerne lov at bestemme. Eller terningen med otte sider.

   Barbara har et magisk system. Hun bruger det også på skolen, hvor hun knap er til stede mentalt. Selvfølgelig bliver hun mobbet af den nævenyttige Taylor. Hjemme er hendes brødre ikke stort bedre. Barbara er ligeglad. Det gælder om at drive kæmperne væk.

   Kun to voksne interesserer sig for tryllepigen. Det er Karen (Imogen Poots), hendes storesøster, som skal tage sig af de andre tre, og skolepsykologen Mrs. Mollé (Zoe Saldana), som prøver at skabe kontakt.

   Barbara har en smule tålmodighed med sin søster. Hun gider ikke Mrs. Mollé, der sikkert bare vil snage og give hende en diagnose. Alle andre ser en sjusket pige med kaninører og et mærkeligt outfit. Barbara selv ser en stolt kæmpedræber, der beskytter byen mod kataklysmen.

   For resten er Barbara kun 13 år. Og tingene ændrer sig, da hun får en veninde i tilflytteren Sophia (Sydney Wade), som kommer til Long Island fra England. Hun er lige så ensom, skønt mindre eksalteret. De to bliver store havfruer sammen. I hvert fald begynder et venskab for livet.

DANSKE Anders Walter fik en Oscar for kortfilmen Helium (2013). Nu er velviljen konverteret til en spillefilm i fuld længde, som fik premiere på TIFF i 2017. Det er en bemærkelsesværdig featuredebut, som ikke giver køb på instruktørens kvaliteter.

   I Kill Giants praler på plakaten med at være »skabt af holdet bag Harry Potter«. Chris Columbus, der har produceret sammen med Kim Magnusson, instruerede de første to Potter-film. I Kill Giants har ikke det samme budget, men er alligevel en effektfilm med hjerte og ambitioner. Det er et kæmpestort sted at begynde.

   Barbara fører magisk krig, fordi hun ikke vil forholde sig til sin mors kræftsygdom. I en vis forstand er kæmperne gestaltninger af denne cancer, men på et tidspunkt har hun drømt dem til live. Da der kommer en orkan, afviser Barbara katastrofen. Hun taler med Titan, som lever i stormen. Kan hun dét, kan hun måske også vinde over canceren.

JOE Kellys manuskript er baseret på hans egen graphic novel, som udkom med tegninger af Ken Nimura i 2009. Ingen af de nørdede detaljer i Barbaras fantasiverden er udeladt. Man får endnu mere ud af filmen, hvis man kender grundreglerne og mytologien i Dungeons & Dragons.

   Baseball – Amerikas favoritsport og »foretrukne tidsfordriv« – spiller en væsentlig rolle. Barbaras ultimative våben er en stridshammer, som hun har givet navnet Coveleski. Harry Coveleski kastede for Philadelphia Phillies i 1908, da de besejrede New York Giants tre gange. Bedriften gav ham øgenavnet »The Giant Killer«, og dét har Barbara bidt sig fast i.

   Det er en af de film, hvor et barn bruger fantasien til at bearbejde fysiske realiteter, der er for skræmmende at forholde sig direkte til. Altså ikke fantasy, men måske en film om, hvad fantasy kan og hvor den kommer fra. En kreativ eskapisme, som omskriver virkeligheden.

DER er smukke sekvenser med knejsende kæmper; der er talende træer, der kan gå som Enterne hos Tolkien. I Kill Giants er blevet sammenlignet med Guillermo del Toros Pans labyrint (2006) – som den nu ikke minder meget om – og Spike Jonzes radikale filmudgave af Maurice Sendaks Where the Wild Things Are fra 2009. Den sidste henvisning er relevant. Begge film har et excentrisk anslag, der gør dem svære at sælge til det sædvanlige publikum.

   Men naturligvis er det især A Monster Calls (2016, da. Syv minutter over midnat), en af årtiets store young adult-succeser, som I Kill Giants ligner i distraherende grad. Også her tager en teenager kampen op, da hans mor er ved at dø af kræft. Også her indgår drengen og monstret en pagt.

   I Kill Giants var sat i verden, før Patrick Ness skrev sin bestseller, og Anders Walters film var i produktion, før J.A Bayona lavede sin på rekordtid. Sammenfaldet er en tilfældighed, men det har alligevel svækket den mindre films gennemslagskraft.

   Ingen siger, at to film ikke kan dele tema. Og der er faktisk langt fra Ness’ roman (med Jim Kays illustrationer) til Joe Kellys og Ken Nimuras mangainspirerede tegneserie. Det er bare svært at se på de film, som værkerne har inspiret.

DET er så langt den første halvdel af filmen, der fungerer bedst. Pigen med de hjemmelavede ritualer er en original og robust kreation, der markerer sig stærkt i en tekst, som vil tale om noget vigtigt. Hun bliver spillet med imponerende pondus af 15-årige Madison Wolfe.

   Desværre får filmen sat sig mellem to stole. De unge, som I Kill Giants er lavet for, vil helst se fantasyfilm, der ligner de andre. Og voksne vil notorisk ikke se film, der handler om børn. Det har de ikke fantasi til, og denne hér handler netop om fantasien som lægende faktor og skabende kraft.

   Ergo har vi løsningen på mysteriet: Anders Walter debuterer i langform med en bevægende international produktion. Så hvorfor er I Kill Giants ikke årets biohit?

Se også Léa Mysius: Ava (2017); Carla Simón: Sommeren 1993/Estiu 1993 (2017); Terry Gilliam | Mitch Cullin: Tideland (2005); Ane Riel | Daniel Borgman: Harpiks/Resin (2019).

I Kill Giants. Instr.: Anders Walter. Manus: Joe Kelly. Foto: Rasmus Heise. 106 min. Belgien-Kina-Sverige-DK-UK-USA 2017. Dansk premiere: 05.07.2018.

Fotos: 1492 Pictures/ Ocean Blue Entertainment/ XYZ Films/ Umedia/ uFund/ Man of Action/ Adonais Productions/ Having Me Films/ Ingenious Media/ Parallel Films/ Camera Film/ Image Comics/ Grand Comics Database/ CineMaterial/ MovieStillsDB

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, Google Play, HBO Max, iTunes, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy, YouTube Movies

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 06.07.2018.