Xavier Beauvois: Des hommes et des dieux/Om guder og mænd (2010)

TYVE I PARADIS
Om retten til ikke at vælge side

Af BO GREEN JENSEN

»Jeg har sagt: I er guder, I er alle sønner af den Højeste. Dog skal I dø som mennesker, og I skal falde som en af stormændene. Rejs dig, Gud, hold dom over jorden, for du har alle folkene som ejendom.«

   Titlen er taget fra Salmernes Bog, og Om guder og mænd er overhovedet oplyst af kristne begreber, som i filmkunsten sjældent behandles på et mere end kosmetisk plan. Ikke siden Michael Powells Black Narcissus (1947, da. Den sorte lilje), hvor Deborah Kerr havde rollen som priorinde på et kloster i Himalaya, har en ægte teologisk dagsorden fyldt så meget som i Des Hommes et des dieux.*

   Baggrunden er desværre autentisk. Natten til den 27. marts 1996 blev syv munke fra cistercienserklostret i Tibhirine i Algeriet ført bort af partisaner fra Groupe Islamique Armé, som krævede lederen Abdelhek Layada løsladt. Den 23. maj erklærede GIA, at munkene var blevet henrettet. Xavier Beauvois' film rekonstruerer forløbet, men undlader at sætte nationalitet på. Det kunne være hvor som helst i den franske Maghreb.

BEAUVOIS er først og fremmest interesseret i mændenes forsøg på ikke at engagere sig. For kan åndeligheden forholde sig ren, når historiens vinde raser? Og er det fast tro eller formastelighed, hvis man vælger at blive og sætte livet på spil? Munkene bliver flere gange bedt om at rejse, mens konflikten i området eskalerer til en regulær borgerkrig mellem regeringen og Den Islamiske Frelserfront.

   Traditionelt har brødrene, som alle er ældre, fransktalende mænd, levet i fred med den muslimske befolkning. Klostret fungerer som områdets nærhospital. Broder Luc (Michael Lonsdale) tilser børnene og giver deres mødre nye sko. Lederen Christian (Lambert Wilson) kender både Koranen og Bibelen og er fast besluttet på ikke at lade sig presse, hverken af partisanerne eller de aggressive regeringstropper.

FILMEN skildrer i roligt tempo og meget smukke billeder, hvordan det i længden ikke er muligt at opretholde klostrets urørlige status. Den første oprørsleder har respekt for Christians standpunkt, men snart bliver han erstattet af mere kompromisløse kræfter. Krigen intensiveres. I bogstavelige, men effektive scener står brødrene sammen og synger i farvet lys under billedvinduet, mens skuddene falder.

   En aften, da munkene igen har diskuteret, om de skal rejse eller blive, henter Luc to flasker ædel vin og lægger Tjajkovskijs Svanesøen på grammofonen. Her er filmens sande hjerte. Man deler brødrenes glæde og forstår, hvad forklarelse er. En regeringshelikopter hænger over klostret og er ved at overdøve musikken. Det lykkes ikke i første omgang, men den stemningsfulde nadver er munkenes sidste triumf.

 

OM natten føres syv af dem væk. Christians ord om at have levet rigtigt og gjort, hvad man kunne, så man atter kan mødes »som tyve i Paradis«, bliver fremsagt over et billede, som viser bordet, hvor munkene sad. Nu er stolene tomme. Til sidst forsvinder munkene ind i sneen sammen med soldaterne. En tekst fortæller, hvornår de blev dræbt. Kun den gamle Amédée overlevede og kunne fortælle historien.

   Des hommes et des dieux er en prunkløs film, som på én gang forsvarer mændenes ydmyghed, forklarer deres position og undrer sig over samme. Der er ikke noget ædelt over måden, som det slutter på. Munkenes død er en blank parentes i en verden, som er fuld af religiøs fanatisme og politiske myrderier. Også ved ikke at handle, taler brødrene trods alt bødlernes sprog.

HVIS man undersøger forhistorien, er der flere forklaringer på munkenes død. Det står klart, at de blev brugt som brikker i et politisk spil, som de nægtede at tage del i. Flere kilder hævder, at mændene døde i en mislykket redningsaktion. Andre mener, at GIA var i ledtog med regeringens sikkerhedsstyrker. Det spiller ingen rolle. Det er præcis disse jordiske spilfægterier, som munkene ikke vil opsluges af.

   Des hommes et des dieux handler om retten til ikke at vælge side, til ikke at tage del i krigen, som altid er et brodermord, fordi vi alle tilhører menneskeslægten og udgør en global familie. Xavier Beauvois’ film ligner en anakronisme, men er skabt i hjertet af tiden og taler meget stærkt til samme. Her giver troen atter mening. Det er det bedste forsvar for kristne værdier, man har set noget sted i nyere sted.

Se også Xavier Beauvois: Les gardiennes/Vogterne (2017).

*) Black Narcissus fra 1947 er en klassisk film om tro og fortrængning blandt britiske nonner, der er kommet til Himalaya for at etablere et kloster. Deborah Kerr er søster Clodagh, som får missionen betroet; Kathleen Byron er den psykotiske søster Ruth. Michael Powell og Emeric Pressburger optog filmen i Pinewood Studios, men det lykkedes fotografen Jack Cardiff at skabe betagende bjergbilleder. Især scenerne fra klokketårnet har sat sig.

   BBC fandt i 2020 på at lave en ny miniserie. Gemma Arterton har fået Kerrs rolle og fungerer endnu bedre. Søster Ruth bliver stadig overspillet. Som manden på stedet var David Farrar fra den gamle film blevet ubærlig. Alessandro Nivola er en forbedring. Diana Rigg medvirker i sin sidste tv-rolle, og Jim Broadbent ankommer ved juletid. Skønt meget er skabt med CGI, har filmholdet faktisk været i Nepal.

   Billederne og Brian Easdales musik var det bedste i den gamle film. Anna Dudleys score står svagere, men billedsiden kan måle sig med Jack Cardiffs. Charlotte Bruus Christensen begyndte som Thomas Vinterbergs fotograf på Submarino. Hun er både instruktør og fotograf på Black Narcissus. Hvordan serien er havnet hos Disney, kan man bare gisne om. Men smuk og berigende er den. 3 episoder, 176 min. Disney+

Om guder og mænd (Des hommes et des dieux). Instr.: Xavier Beauvois. Manus: Etienne Comar og Xavier Beauvois. Foto: Caroline Champetier. 122 min. Frankrig 2010. Dansk premiere: 07.04.2011.

Fotos: Why Not Productions/ Armada Films/ France 3 Cinéma/ France Télévisions/ Canal+/ Cine+/ CNC/ Cinémage 4/ Cofinova 6/ Soficinéma 6/ CAMERA FILM/ CineMaterial/  Sony Pictures Classics (Trailer via YouTube)/ Artificial Eye Curzon (via DVDBeaver/ Gary Tooze) (Blu-Ray screenshots)/ Unifrance

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN, HBO Max, MUBI, SF Anytime

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 08.04.2011 + 04.06.2021 [Black Narcissus Note]