Translate

lørdag den 4. juni 2022

Susan Hill: The Woman in Black (1983/2012) [Bogen og filmen]



HUSET I MARSKEN OG KVINDEN I SORT
Susan Hills gotiske nyklassiker 

Af BO GREEN JENSEN

DEN nostalgiske gyser går aldrig af mode. Periodehistorien med døde børn, mystiske kvinder, hjemsøgte ejendomme og begravede mysterier har haft fans, siden dronning Victoria blev kronet.
   I The Woman in Black bliver effekterne genbrugt med stor æstetisk konsekvens og en lidt mindre sikker fornemmelse for den substans, som også er nødvendig, hvis form og indhold skal balancere. Både Wilkie Collins (1824-1889) og Daphne du Maurier (1907-1989) har stået faddere til filmen, som bygger på en 1983-roman af Susan Hill.*
   Juristen Arthur Kipps bliver af sit firma sendt til en afsondret landsby i marsklandet på den britiske østkyst. Her skal han gøre boet op efter enken, som levede Miss Haversham-agtigt på Eel Marsh Farm. Arthur er mærket af sorg over sin hustru, som døde i barselssengen. Nu tegner sønnen sin far med nedadvendt mund. »Hvorfor ser jeg sur ud?« spørger Arthur. »Fordi dit ansigt altid er sådan,« svarer drengen.


ARTHURS chef forstår hans smerte, men lader forstå, at missionen repræsenterer en sidste mulighed for at rette op på det hele. Arthur rejser med en aftale om, at sønnen og barnepigen skal slutte sig til ham. I toget sidder egnens store mand overfor. Mr. Daily kører ham til kroen i sin Rolls Royce. Til gengæld er kroværten åbenlyst fjendtlig. Arthur får dog en seng i det gamle kvistkammer.
   I filmens prolog har man set, hvordan tre piger trådte et dukketestel i stykker. Som søvngængere sprang de i døden, vist nok fra vinduet i det selvsamme rum, da der blev kaldt udefra. Så mange i byen har mistet børn. Arthur ser en sortklædt kvinde, som ikke vil ham det godt. Kroværtens kone forklarer, at endnu et barn bliver taget, hver gang nogen møder kvinden i sort.


THE Woman in Black er en af de gysere, hvor karaktererne går ind i mørket, ned i kælderen eller op på kvisten, skønt al fornuft siger, de bør holde sig væk. Daniel Radclifffe (Harry Potter) har i sin første rene voksenrolle de forventede reaktioner. En mængde børn dør på skækkelig vis, kvinden i sort overfalder vor helt. Effekterne fungerer, men mysteriet er meget mekanisk sat op.
   Den forsonende faktor i filmen er Eel Marsh Farm, en gotisk struktur, som ligger på en ø i vadehavet. Kun ved ebbe er det muligt at komme til og fra fastlandet. Arthur er ofte alene i huset. På den måde når han til bunds i mysteriet og forstår, med hvilket offer man måske kan formilde kvinden i sort. Det er i sidste øjeblik, for Arthurs egen dreng er på vej, og det handler om at redde hans liv.


DEN sjælfulde slutning er stram og makaber. Den skal ikke røbes her. Filmen er en ny produktion fra det ærværdige britiske Hammer Studios, som i 1960erne og 70erne specialiserede sig i grel gyservold. Skønt den virker underbemandet, er der investeret fornuftigt i karakterskuespillere som Ciarán Hinds, Janet McTeer og Liz White. Der findes en tv-udgave. Filmen må være til tre stjerner rent.



I 2014 fulgte The Woman in Black 2: Angel of Death. Fortsættelsen bruger kun lokaliteten. Hverken Jane Goldman, som skrev manuskriptet til The Woman in Black, eller instruktøren James Watkins er involveret. Susan Hill har fra begyndelsen forholdt sig passivt til de forskellige dramatiseringer.**
   Filmen er god, skønt den står på skuldrene af noget andet. Tiden er skudt 40 år frem. I 1941, mens Blitzen hærger i London, bliver to lærere indkvarteret på Eel Marsh Farm med en gruppe evakuerede børn. Historien er løs, men krigsårenes bevidsthedslandskab er så velkendt, at scenerne næsten skriver sig selv.
   Helen McCrory, Phoebe Fox og Jeremy Irvine er solide i de tre voksenroller. Det er dog Oaklee Pendergast, der stjæler billedet som den mest udsatte dreng. Huset og marsken leverer uhyggen. Det er et gennemført stemningsstykke, der havde stået stærkere uden henvisningen til Susan Hills historie, som stort set ikke bliver brugt. 

*) Wilkie Collins skrev bl.a. The Woman in White (1860, da. Kvinden i hvidt) og The Moonstone (1868, da. Månestenen), som er grundsten (i krimiafsnittet) af den gotiske genre. Collins og Charles Dickens var nære venner, som ved flere lejligheder arbejdede sammen. Da Dickens grundlagde ugebladet All the Year Round (1859-1895), var den første føljeton hans egen A Tale of Two Cities (da. En fortælling om to byer). Den anden var The Woman in White, som blev bragt i magasinet fra november 1859 til august 1860. Collins' bøger er ikke mindst bemærkelsesværdige for deres solidariske kvindeskildringer.
   Dame Susan Hill (f. 1942) har skrevet 50+ bøger siden debutromanen The Enclosure (1961). Hun er bl.a. forfatter til 11 romaner i serien om Detective Chief Inspector Simon Serrailler og Detective Sergeant Freya Graffham. Senest udkom A Change of Circumstance (2021). Susan Hill skrev i 1993 Mrs de Winter, en autoriseret fortsættelse til Daphne du Mauriers Rebecca (1938). I Danmark udkom Mrs de Winter på Lindhardt og Ringhof. Se eventuelt den længere udredning i Det første landskab - myter, helte og kunsteventyr (1999).

**) TV-pioneren og genreikonet Nigel Kneale (Quatermass-komplekset, The Stone Tape etc.) bearbejdede Hills roman, og veteranen Herbert Wise (I, Claudius, The Norman Conquests, Rumpole) instruerede tv-filmen fra 1989. Adrian Rawlins spiller Arthur Kidd [Kneale ændrede efternavnet, som Susan Hill havde taget fra H.G. Wells' Kipps: The Story of a Simple Soul (1905), hvilket for Kneale tangerede helligbrøde]; Pauline Moran er kvinden i sort. Filmen har kultstatus i England, hvor den blev sendt juleaften som ITVs bud på »a ghost story for Christmas«, en særlig britisk tv-tradition, der er markeret på BBC siden 1971, typisk med »klassiske« spøgelseshistorier af (især) M.R. James.
   A Woman in Black blev genudsendt en enkelt gang, i julen 1994, og udkom på VHS-bånd hos boghandlerkæden W.H. Smith. Så forsvandt den. Efter megen mytedannelse blev filmen restaureret og udkom på dvd/blu-ray i 2020. Det er en bemærkelsesværdigt glansløs affære.
   Hills bog er fortolket mere markant i Stephen Mallatratts teaterudgave fra 1987. Her er fortællingen de- og rekonstrueret, så forestillingen opføres med tre skuespillere: Arthur Kipps-karakteren; »The Actor«, som spiller samtlige øvrige roller, og »Vision«, der ikke har replikker, men ses i et glimt som titelfiguren. Produktionen er en nyklassiker i sin egen ret. The Woman in Black havde premiere på Stephen Joseph Theatre i Scarborough i 1987 og åbnede i West End (på Lyric Hammersmith) i 1989. Samme år flyttede forestillingen til Fortune Theatre. Her har den været på plakaten lige siden. Kun Agatha Christies The Mousetrap (som er opført 28.500 gange siden 1952) og to musicals (Les Misérables og The Phantom of the Opera) har været på scenen i London i længere tid. Også Fortune Theatre lukkede ned under COVID-19-pandemien, men da teatret genåbnede i september 2021, var det med The Woman in Black. 


The Woman in Black. Instr.: James Watkins. Manus: Jane Goldman. Foto: Tim Maurice-Jones. 94 min. UK-Canada-USA 2012. Dansk premiere: 09.02.2012.

The Woman in Black 2: Angel of Death. Instr.: Tom Harper. Manus: Jon Croker. Foto: George Steel. 98 min. UK-Canada. Dansk premiere: 26.02.2015.

Susan Hill: Kvinden i sort. Oversat efter The Woman in Black (1983) af Lars Zacho Maarup. 190 s. Forlaget Loxodonta, 2012.


Fotos: Hammer Films/ Talisman Productions/ CBS Films/ BFI/ Alliance Films/ Central Films/ Granada Television/ BFS Video/ SF Studios/
The Woman in Black (2012) streames på Blockbuster, Google Play, iTunes, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy og YouTube Movies
The Woman in Black 2 streames på Blockbuster, iTunes, Rakuten TV og SF Anytime
The Woman in Black (1989) er udgivet på dvd og Blu-ray hos Network i 2020 
Teksten stod i Weekendavisen Kultur 10.02.2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar