Narrens historie i flere versioner
Af BO GREEN JENSEN
Det er derfor ingen tvivl om, hvad der venter Stanton Carlisle, som vores antihelt hedder. Som nyansat i forlystelsesparken, hvor Nightmare Alley udspiller sig, er han særligt fascineret af »the Geek«. The Geek kravler rundt i et bur. Manden bliver fodret med levende høns, som han spiser foran publikum. Hver tilskuer betaler 25 cent for at se ham og væmmes og undres.
STAN har et godt øje til Madame Zeena, men er for alvor interesseret i Molly, som han løber væk med, da det lykkes at franarre Pete den fonetiske kode. Her skifter scenen fra tivoli til natklub. Stan og Molly har succes med tankelæsernummeret. Så bryder Stan en uskreven pagt, da han foregiver at kunne kontakte de døde.
.jpg)
TAROTKORT spiller en stor rolle i Nightmare Alley. I romanen tager hvert af de 22 kapitler sin titel fra et trumfkort i Den Store Arkana. Stan begynder som Narren og Magikeren, før han ender som Den hængte Mand.
DER er forskellige forrykkelser. Willem Dafoe spiller cirkusejeren, som forklarer, hvordan illusionerne fungerer. I Gouldings version var Joan Blondells Madame Zeena den stærkeste kvindefigur. Nu bliver hun spillet af Toni Collette og forsvinder efterhånden i mængden.
The Geek har ingen fortid. Han bliver betalt med spiritus, som der er dryppet opium i, så han forholder sig rolig og er afhængig af arbejdet. The Geek er det laveste væsen i hierarkiet. Han er næsten ikke et menneske mere. Når han dør eller bliver kasseret, ansætter direktøren en ny vagabond i funktionen.
Det siger sig selv, at der kommer en dag, hvor Stan Carlisle får svar på spørgsmålet om, hvordan nogen kan synke så dybt. I Nightmare Alley er skæbnen ikke neutral. Den er ondskabsfuld og udspekuleret. Stan er en svag mand, der lader sig friste. Han har egentlig altid vidst, hvor det ender.
GUILLERMO DEL TORO fortæller Narrens historie i Nightmare Alley. Det er ikke den første filmatisering af William Lindsay Greshams kulørte roman fra 1946. Del Toros version konkurrerer med Edmund Gouldings klassiske film noir, som blev lavet, da bogen var ny, og der endnu fandtes autentiske geeks.
Tyrone Power fik Darryll Zanuck fra Fox-studiet til at købe Greshams roman, fordi han ville udfordre sit image. Da stjernen døde i 1958, trak Zanuck filmen tilbage, fordi han fandt den lige så lurvet, som Tod Brownings Freaks (1932) havde været. De amerikanske cirkusgysere er skåret af det samme stof.
Du skal læse romanen, hvis du støder på den. New York Review of Books genudgav Nightmare Alley i 2010. Gresham identificerede sig stærkt med Stan Carlisle. »Stan is the author« skrev han kort før sin død.
Stan begynder som menig arbejder. Han avancerer til udråber for sandsigersken Madame Zeena, der foregiver at kunne læse tanker. Hun og ægtemanden Pete udviklede en kode, der gjorde dem til et stort varietenummer. Noget skete, og Pete sank ned i alkoholisme. Afhængighed er et andet af de mørke hovedspor i Nightmare Alley.
STAN har et godt øje til Madame Zeena, men er for alvor interesseret i Molly, som han løber væk med, da det lykkes at franarre Pete den fonetiske kode. Her skifter scenen fra tivoli til natklub. Stan og Molly har succes med tankelæsernummeret. Så bryder Stan en uskreven pagt, da han foregiver at kunne kontakte de døde.
Han begår denne hybris med vidtåbne øjne. Film noir handler ikke altid om våben og hårdkogte mænd. Men om menneskers iboende grådighed. Titlens »mareridtsgyde« sigter til en tilbagevendende drøm. Stan flygter fra noget og løber mod lyset, uden nogen sinde at nå frem.
I den fantastiske egn løber sporene sammen. Nightmare Alley er tilegnet digteren Joy Davidman, som var Greshams første hustru. Hun forlod ham i 1952 og rejste til Oxford for at møde C.S. Lewis. Lewis skrev Surprised by Joy, giftede sig med Davidman og brugte hendes børn i Narnia-krøniken. Gresham tog sit liv i New York i 1962. På hans sidste visitkort stod der: »RETIRED - no address, no phone, no business, no money«.
.jpg)
TAROTKORT spiller en stor rolle i Nightmare Alley. I romanen tager hvert af de 22 kapitler sin titel fra et trumfkort i Den Store Arkana. Stan begynder som Narren og Magikeren, før han ender som Den hængte Mand.
I bogen er Stan Carlisle 21 år, da han kommer til det omrejsende Ten-in-One Show. Tyrone Power var 30, da han spillede rollen. Bradley Cooper er 47 og tæt på at være for gammel. Til gengæld har han mere forhistorie. Det første, vi ser, er et rum, han sætter ild til. Historien fortæller hvorfor.
GUILLERMO del Toro begyndte i horrorgenren og har gradvis nærmet sig realismen. Den fantastiske frygt i Cronos (1993) og Djævelens rygrad (2001) blev virkelig, da han forankrede den i Den Spanske Borgerkrig i Pan’s Labyrint (2006). I The Shape of Water (2017) brugte han koldkrigsårenes amerikanske paranoia til at fortælle en fabel om Skønheden og Udyret.
Del Toros Nightmare Alley varer næsten tre timer. Det er atter fotografen Dan Laustsen, som breder tidsbilledet ud. Især cirkussekvenserne er en fryd. Den farvestrålende stil er ikke nødvendigvis »bedre«. Gouldings sort-hvide film var sagligt fortalt og velsignet med nogle af de smukkeste natbilleder, som fotografen Lee Garmes fik skabt.
DER er forskellige forrykkelser. Willem Dafoe spiller cirkusejeren, som forklarer, hvordan illusionerne fungerer. I Gouldings version var Joan Blondells Madame Zeena den stærkeste kvindefigur. Nu bliver hun spillet af Toni Collette og forsvinder efterhånden i mængden.
Vi ser mere til The Geek hos del Toro. Mest konsistent er dr. Lilith Ritter, den iskolde psykoanalytiker, der i alle versioner bliver femme fatale-figuren. Hun spilles af Cate Blanchett, som bestemt ikke underleverer. Rooney Maras Molly er den uskyldige modpol til hjerteløsheden.
Den gamle film har en påklistret slutning, som indgyder håb. Bogen slutter helt udtryksløst. Del Toro lukker med en scene, som han var villig til at tage om 60 gange. Bradley Cooper skulle le på den rigtige måde, så fortabelsen kunne trænge ind. Man forberedte sig i timer. Scenen lykkedes i første forsøg.
Nightmare Alley er Oscar-nomineret i 4 kategorier: Best Picture (Guillermo del Toro, J. Miles Dale, Bradley Cooper), Best Cinematography (Dan Laustsen), Best Production Design (Tamara Deverell; Set Decoration: Shane Vieau); Best Costume Design (Luis Sequeira).
Se også Jane Campion: The Power of the Dog (2021) [Oscars 2022]; Paolo Sorrentino: The Hand of God (2021) [Oscars 2022]; Jonas Poher Rasmussen: Flugt | Flee (2021) [Oscars 2022].
Andre titler i temaet To versioner: 3:10 to Yuma (1957/2007) [Westerns 100]; Berlin Alexanderplatz (1980/2020) [Bogen og filmen]; Brideshead Revisited (1981/2008) [Bogen og filmen]; Carrie (1976/2013) [Bogen og filmen]; Far from the Madding Crowd (1967/2015); En tekst, to filmatiseringer: Lolita (1962/1997); Papillon (1973/2017) [Bogen og filmen]; Solaris (1972/2002) [Bogen og filmen]; Suspiria (1977/2018) [Horror 100]; The Day the Earth Stood Still (1951/2008) [Sci-Fi 100]; The Magnificent Seven (1960/2016) [Westerns 100]; The Secret Life of Walter Mitty (1947/2013); True Grit (1969/2010) [Westerns 100].
Nightmare Alley. Instr. Guillermo del Toro. Manus: Kim Morgan, Guillermo del Toro. Foto: Dan Laustsen. 150 min. USA 2021. Dansk premiere: 27.01.2022.
Nightmare Alley (Lykkeridderen). Instr.: Edmund Goulding. Manus: Jules Furthman. Foto: Lee Garmes. 110 min. USA 1947. Dansk premiere: 29.11.1949.
William Lindsay Gresham: Nightmare Alley. 275 s. New York: Rinehart & Company, 1946.
William Lindsay Gresham: Nightmare Alley. Introduction by Nick Tosches. 284 s. New York Review of Books Classics, 2010.
Foto: 20th Century Studios/ Walt Disney Studio Motion Pictures/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Filmaffinity/ Dustjacket Facsimiles/ New York Review of Books/ Pamela Colman Smith (Rider-Waite tarot deck)
Nightmare Alley (1947) streames ikke - udgivet på dvd/blu-ray af Fox Film Noir og Criterion Collection i USA; i UK af Eureka i serien Masters of Cinema
Nightmare Alley (2021) er stadig i biografdistribution
Teksten bragt i Weekendavisen Kultur 28.01.2022.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar