Tilbage i ringen: Grudge Match (2013)

GNAVNE GAMLE MÆND
Raging Bull møder Rocky Balboa

Af BO GREEN JENSEN

TO gamle boksere går i ringen for at gennemføre en kamp, som ikke blev til noget 30 år før. Henry »Razor« Sharp og Billy »The Kid« McDonnen havde begge kun lidt ét nederlag – til hinanden – da de i 1983 skulle mødes for at sætte tingene på plads.

   I 11. time bekendtgjorde Razor, at han trak sig fra professionel boksning. The Kid stod tilbage med en frusteret vrede, som han aldrig fik afløb for. Den sidder stadig i ham i 2013, da HBO Sports viser udtag af de indædte hadkampe fra storhedstiden.

   Razor (Sylvester Stallone) vendte tilbage til stålvalseværket i Pittsburgh. The Kid (Robert De Niro) fik en karriere som professionel forhenværende. Ved begyndelsen af Tilbage i ringen sælger han biler og driver en bar, hvor gæsterne bliver diverteret med stand-up. Razor bor alene, passer sit job og besøger træneren Louis »Lightning« (Alan Arkin) på plejehjemmet, som han også betaler for, skønt økonomien er trængt.

DE gamle tv-klip fører til et tilbud fra en spiludvikler, der vil bruge arvefjendernes træk. De hader hinanden all over again og slås for alvor i studiet. Episoden bliver et hit på YouTube, og promotoren Dante (Kevin Hart) ser sin chance for at blive rig.

   Nu skal den gamle strid endelig afgøres. Razor accepterer, da stålværket skærer hans job under krisen. Snart glæder hele Pittsburgh sig til en »grudge match«, som vil få »the Rumble in the Jungle« og »the Thrilla in Manila« til at ligne træningskampe.

   Finessen findes i stjernernes baggrund. Stallone blev stor som den undertippede Rocky (1976) og fremstillede karakteren fem gange på 12 år. De Niro spillede Jake LaMotta i Martin Scorseses Raging Bull (1980). I princippet tørner disse to kæmper sammen i Grudge Match. Det sker dog i en sentimental komedie, som er Hollywoods bud på en film for det grå segment. Formen er kejtet og light, mildest talt.

DET er synd, for filmen er ikke uden charme. Den får også afleveret et par hvasse kommentarer til tiden og mediekulturen. Tiden går med at få bokserne i form. Arkin triller ud af plejehjemmet for at træne Razor, mens The Kid assisteres af en voksen søn (Jon Bernthal), som han først nu lærer at kende. Han møder sin sønnesøn og bliver langsomt, men sikkert et bedre menneske hen ad vejen.

   Der meldes tidligt ud med årsagen til den varige fejde. Hun bliver spillet af 60-årige Kim Basinger, som indiskutabelt ældes med ynde. Stallone er 67 år, De Niro er 70. Alan Arkin fylder 80 i 2014. Tilbage i ringen vil spille til alle aldersgrupper, hvis den kan.

SEGAL lader tingene flyde, men strammer op i filmens sidste kvarter, hvor den store kamp finder sted. Da er begge mænd i imponerende form, men kender hinanden for godt til ikke at tage hensyn, hvilket lægger en dæmper på spændingen. Stallone underspiller efter Clint Eastwood-metoden. De Niro har det sværere som brovtende, grå spadebasse. Det bliver nogle steder pinligt, andre mildt bevægende.

   Det hele minder ikke så lidt om 90ernes Gnavne gamle mænd-film med Jack Lemmon, Walter Matthau og Ann-Margret. Tilbage i ringen vil gøre sig godt i tv, hvor lun nostalgi somme tider er nok. Den er for let og for ufokuseret til at skære igennem i biografen. Modsat f.eks. Rocky Balboa (2006), Stallones egen 30-år-efter-film, som stod sig overraskende godt.

Se også Juho Kuosmanen: Den bedste dag i Olli Mäkis liv (2016); David O. Russell: The Fighter (2010); Martin Scorsese: Raging Bull (1980); Sjette kapitel: Rocky Balboa (2006); Clint Eastwood: Million Dollar Baby (2004);

Grudge Match (Tilbage i ringen). Instr.: Peter Segal. Tim Kelleher & Rodney Rothman. Foto: Dean Semler. 113 min. USA 2013. Dansk premiere: 09.01.2014.

Fotos: Callahan Filmworks/ Warner Bros./ SF Studios/ CineMaterial/ MoviestillsDB

Filmen streames på Blockbuster, Google Play, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay, YouTube Movies

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 10.01.2014.