Susan Cooper: The Dark is Rising (1973/2007) [Bogen og filmen]

GYLDENT STOF OG MØRK FARVELADE

Susan Coopers fantastiske nyklassiker

Af BO GREEN JENSEN

SUSAN Cooper (f. 1935) skrev i årene 1965-77 en serie på fem ungdomsbøger, som formidlede temaer fra mytologien omkring Kong Arthur til store børn. Verdens skæbne, lysets og menneskets overlevelse, var lagt i hænderne på den 11-årige Will Stanton og hans søskende. I Danmark udkom serien med fællestitlen Det Gyldne Bæger (1985-87); på engelsk hedder bøgerne The Dark Is Rising efter den anden roman.*

   Coopers værk fletter fantasy sammen med børnebogsrealisme og kan læses som et missing link mellem T.H. White, C.S. Lewis og Enid Blyton. Det har været en inspirationskilde for J.K. Rowling, hvis teenagetroldmand bliver moden og redder verden efter samme principper. Også Philip Pullman, der i Lyra-trilogien His Dark Materials bruger store emner fra Paradise Lost på samme måde, som The Dark Is Rising benytter gralslegenden, har en forløber i Susan Cooper.

I 00erne gennemsøges børnekulturen for emner, der med den rette vinkling kan blive til film, som matcher succesen fra serierne om Harry Potter og Ringenes Herre. Disneys irriterende overfladiske forsøg på at gøre The Chronicles of Narnia (2005) til et episk filmværk var ét eksempel. The Golden Compass (2007), den første film efter Pullmans bøger, bliver med stor sandsynlighed et andet. Imens har Walden Media satset stort på en modernisering af Susan Coopers romaner om Will Stanton, der skal finde seks magiske tegn og drive mørket tilbage.**

DESVÆRRE er de fleste dybe temaer fjernet i David Cunninghams filmatisering. Manuskriptforfatteren John Hodge har gjort drengen tre år ældre og forvandlet ham til amerikaner. Romantiske undermotiver er tilført, og som Den Sorte Rytter kommer Christopher Eccleston ridende direkte ud af The Fellowship of the Ring. Der jappes og zappes og skæres gevaldigt. Af bøgernes rim og centrale figurer som Den Hvide Rytter er der ingen spor. Gnidrede vinterbilleder fra Rumænien og Tjekkiet gør det ud for de rigtige steder i Cornwall.

SOM filmatisering er The Dark Is Rising en skuffelse. Der er end ikke spor af magien og poesien i bøgernes besværgelse:

Når Mørket rejser sig, det rammes af seks tegn.

Tre fra ringen, tre fra vejen.

Træ, bronze, jern. Vand, ild, stene.

Fem vender tilbage, og ét går alene.

Jern som en gave, bronze fra malmen.

Træ ud af ilden, sten ud af salmen.

Ild kom fra kærten, vand kom fra tøbrud.

Seks tegn i ringen, og gralen gik forud.

Ildens lys på bjerget skal bringe harpen hid.

Og spillet vække alle op, hver olding kommer hid.

Og kraften fra den grønne heks, dybt under søens flade

skal alle finde lys til sidst, sølv mellem træets blade.

(When the Dark comes rising, six shall turn it back;/ Three from the circle, three from the track;/ Wood, bronze, iron; water, fire, stone;/ Five will return, and one go alone.// Iron for the birthday, bronze carried long;/ Wood from the burning; stone out of song;/ Fire in the candle-ring, water from the thaw;/ Six Signs the circle, and the grail gone before.// Fire on the mountain shall find the harp of gold/ Played to wake the sleepers, oldest of the old;/ Power from the green witch, lost beneath the sea;/ All shall find the light at last, silver on the tree.)

PÅ sin egen præmis har filmen dog atmosfære. Der er konkret fysisk spænding i flere nøglescener, og historien gør indtryk ved at tage mørket alvorligt. Ikke mindst Ian McShane er udmærket som Merriman Lyon, det medlem af broderskabet De Gamle, som arbejder tættest sammen med Will. I rollen som drengen er Alexander Ludwig på omdrejningshøjde med Daniel Radcliffe.

FAMILIEFAKTOREN fungerer, men Coopers faste læsere vil føle, at man har begået noget, der ligner en voldtægt. I hvert fald er der tale om en stor, forspildt mulighed. Man kunne have kælet for bøgernes særpræg og udviklet motiverne omhyggeligt, film for film, som det er sket i tilfældet Harry Potter. Nu klaskes alt ud som mørk farvelade, der ikke adskiller sig væsentligt fra så megen anden generisk fantastik.

   

PS: Susan Cooper var ikke begejstret for filmen.

Se også Dreng i mørke: Mervyn Peake 1911-1968; J.M. Barrie 1860-1937: Manden som var Peter Pan; Klassiske karakterer: Pinocchios eventyr 1881-2021; Landet bag regnen: L. Frank Baum og The Wizard of Oz (1900/1939); Nøddeknækkeren og de fire kongeriger (2018); Matteo Garrone: Tale of Tales (2015); Terry Gilliam: The Brothers Grimm (2005).

*) De fem bind i serien er Over Sea, Under Stone (1965, da. Det gyldne bæger), The Dark is Rising (1973, da. Den sorte rytter), Greenwitch (1974, da. Den grønne heks), The Grey King (1975, da. Den grå konge) og Silver on the Tree (1977, da. Det gyldne sværd). Den første bog udkom på Apostrof i 1985, de resterende på Gyldendal 1984-87. Alle er oversat af Birgitte Brix.

   Der gik otte år mellem bind et og bind to. Susan Cooper, som stadig [03.06.2022]  lever, skrev i 2011 et nyt forord til hvert bind i den samlede udgave, som The Folio Society udgav 2011-12 med Laura Carlins fine illustrationer (som fravælger gængse fantasy-troper). Cooper, der er født og opvokset i England og Wales, har boet og arbejdet i USA siden 1963. Hun forklarer, at Det gyldne bæger ikke var tænkt som en begyndelse, men som en enkeltstående bog: 

   »When I finished Over Sea, Under Stone I had no intention of ever writing a sequel – though I did leave it open-ended, since I'd grown fond of the characters, especially Merriman, and I didn't want to feel I was cutting myself off from them forever. About five years went by, in the space of which I married, moved to America, wrote a couple of adult books and had a baby.

   Then one snowy day I was cross-country skiing with my husband in Massachusetts, where we lived (...) I was tramping along in silence, looking at the snowdrifts, seeing small trees sticking out of the snow and thinking that they looked like the antlers of deer – and then for no good reason at all, I suddenly knew that I was going to write a book, set for the most part in thick snow like this, about a boy who woke up on the morning of his eleventh birthday and found he was able to work magic.«

COOPER havde ikke forestillet sig en fortsættelse: »I wrote the idea down, and forgot about it. I wrote two more adult books and had another baby, and three more years went by.« Men stoffet – og landskabet og bøgernes Merlin-figur – insisterede:

   »Then one day, something sent me back to reread Over Sea, Under Stone. Perhaps it was the kind of deep homesickness that the Welsh call hiraeth, from which I had suffered ever since moving to the United States. I found myself staring at something I'd had the old man Merriman say, about the constant recurrence in the history of Britain of the battle between the Dark and the Light. (...) And into my head came again the image of the snow and the antlered snowdrifts, and the boy waking to find himself with powers he hadn't had before.«

   Herefter kom det hele på én gang som i en drøm: »I suddenly realised that this new book would link with Over Sea, Under Stone, and that both of them would be part of a sequence of fantasies dealing with different aspects of that long struggle between good and evil. There would be five books, I thought. I sat there, on this truly astonishing day, and I made an outline of each of the five, characters and plot and setting, and then I started to write the second, The Dark is Rising.«

**) His Dark Materials blev lukket ned efter første forsøg, skønt The Golden Compass ikke var så ringe endda. Disney og Fox-Walden satsede hårdt på at få en franchise ud af C.S. Lewis' syv Narnia-bøger. The Lion, The Witch and the Wardrobe blev fulgt af Prince Caspian (2008) og The Voyage of the Dawn Treader (2010). Da licensen udløb i 2011, gik et andet selskab, The Mark Gordon Company, i gang med at forproducere en filmatisering af The Silver Chair. Siden blev projektet konverteret til streaming, og en Netflix-serie har været længe undervejs. BBC-miniserien fra 1988-90 er stadig den mest trofaste Narnia-version.

   Det er de samme fire bøger, de mest handlingsbårne, som bliver dramatiseret. Ingen har endnu forsøgt med A The Horse and His Boy, den mest originale af bøgerne, som begynder et helt andet sted og knytter an til moderhistorien ad hoc. Heller ikke forhistorien i The Magician's Nephew, der nu bliver bliver trykt som første bind af Narnia-krøniken, er med i beregningerne.

   Den kristne totalkrig i The Last Battle ligner slutkampene hos Cooper, Pullman og for den sags skyld J.R.R. Tolkien. Disse fire værker er ikke som fantasy-serier er flest. Filmskaberne forsøger at presse materialet ned i en skabelon og skære det i facon. Tårnet vakler, og tingene kompliceres, fordi modellen og det primære marked ikke længere er Harry Potter, biograffilm og børnekultur, men den mørke fantasy for voksne i streamingserier, der vil gentage den formidable succes, som HBO nåede med A Game of Thrones. Generelt ved filmskaberne ikke, hvad de skal stille op med de etiske og religiøse aspekter af stoffet. 

The Dark Is Rising – Den sorte rytter (The Seeker: The Dark Is Rising). Instr.: David L. Cunningham. Manus: John Hodge. Foto: Joel Ransom. 99 min. USA 2007. Dansk premiere: 12.10.2007.

The Complete The Dark is Rising Sequence by Susan Cooper. 1. Over Sea, Under Stone; 2. The Dark is Rising; 3. Greenwitch; 4. The Grey King; 5. Silver on the Tree. Ca. 1100 s. Hvert bind med forord af forfatteren og otte farveillustrationer af Laura Carlin. London: The Folio Society, 2011-12. Bøgerne blev solgt både enkeltvis og samlet i en kassette. De er udsolgt fra FS og svære at få antikvarisk.

Susan Cooper: Den sorte rytter. Oversat efter »The Dark is Rising« (1973) af Birgitte Brix. 254 s. København: Gyldendal, 1984. 

Fotos: Twentieth Century Fox Film Corporation/ Walden Media/ Marc Platt Production/ SF Studios/ Walt Disney Studios Motion Pictures/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ Facsimile Dust Jackets LLC/ The Folio Society/ Royal Society of Literature (Susan Cooper Portrait)

Filmen streames på Blockbuster, DISNEY+, Google Play, iTunes, SF Anytime og YouTube Movies

Anmeldelsen stod (uden noter) i Weekendavisen Kultur 12.10.2007.