fredag den 20. december 2019

Yorgos Lanthimos: The Favourite (2018) | Dronningebilleder


HVIDE KANINER OG MØRNET FASAN
Yorgos Lanthimos dekonstruerer historien

Af BO GREEN JENSEN

OPKAST, mudder, lesbisk sex. Lus i de opulente parykker og en hvid kanin for hver af den klynkende dronnings mislykkede graviditeter.
   The Favourite er ikke et periodeportræt af den høflige slags, som britisk film ofte nok har leveret. Den er mærkelig, vild og dybt misantropisk. Men alligevel skarp og autentisk funderet. Nænsom nok på uventede steder. En film, der smager som mørnet fasan. Kald det historisk (sur)realisme.


DRONNING Anne af Storbritannien (1685-1714) regerede i perioden, hvor England og Skotland blev samlet. Nationen førte krig mod Frankrig, mens whigs og tories skændtes om den politiske magt. Anne kunne fylde tomrummet, da hendes far, den katolske James II, blev afsat. Hun var dansk gift med Prins Jørgen, som gjorde hende gravid 17 gange.* Da han døde i 1708, støttede Anne sig i mange forhold til Sarah Churchill, hertuginden af Marlborough, som var gift med den britiske hærfører.
   Sarah er titlens betroede yndling, men hun får konkurrence, da Abigail Hill flytter ind. Abigail begynder som køkkenpige og arbejder sig op. Ligesom Sarah finder hun dronningens sår og lindrer hendes smerte. Abigail er hæmningsløs. For Sarah er sagen realpolitik, men hendes hengivenhed kommer fra hjertet. Den hjælpeløse dronning er ikke altid hjælpeløs. Hun forstår at spille rivalinderne ud mod hinanden.

  
DE tre kvinder bliver spillet af Olivia Colman, Rachel Weisz og Emma Stone.** At filmen er mere end historisk teater, bliver klart i første scene, hvor Abigail sidder i en skumplende diligence og bliver set lystent på af en medpassager. Da hun smiler, begynder han åbenlyst at onanere.
   Ved slottet bliver hun sparket ud på hænder og fødder. Der er ingen solidaritet i hierarkiet. Abigail vasker gulvet med lud, og ingen advarer om ætsning. Sarah prygler Abigail, da hun smører salve på Annes sår. Da salven virker, bliver Abigail taget til nåde. Her begynder Sarahs fald. Også i denne version af historien er utak de arme synderes løn.


DET ærkebritiske stof er behandlet af grækeren Yorgos Lanthimos, som begyndte at tale engelsk i The Lobster (2015) og The Killing of a Sacred Deer (2017). Lanthimos instruerede Dogtooth (2009), som blev begyndelsen på den græske weird wave, der i høj grad har præget 10ernes film. Han blev håndplukket til at realisere et tyve år gammelt manuskript af Deborah Davies, som så en særlig mulighed i brevvekslingen mellem Sarah og Anne.
    Det absurde resultat er en blanding af farce og historisk noir, som har taget hele verden med storm, siden filmen blev vist første gang på Mostraen i Venedig 2018. Det er den første film, som Lanthimos laver uden sin faste medforfatter, Efthymis Filippou. Den er måske også mindre villet mærkværdig, men alligevel simrer og bobler historien.


COLMAN, Weisz og Stone leverer kompromisløst. Colman tog 16 kilo på at spille rollen som Anne, men hendes udsathed er også psykologisk markeret. Hun har en tam kanin for hver af sine 16 mislykkede graviditeter. Hun er skiftevis snedig og skingrende skør – for ikke at tale om kælen og grusom.
   Barok, brutal og overlagt anti-romantisk. Robbie Ryan filmer de royale korridorer med stjelt fiskeøje og svimlende kameragange. Det er hele tiden morsomt og ubehageligt. Og forbavsende og bevægende loyalt over for de tre kvinder i centrum.
   Der er overrumplende anakronismer, som holder publikum vågent. Til slut synger en ung Elton John den ældste og bedste version af »Skyline Pigeon«. Som sagt smager filmen af rådden fasan. Det er år og dag siden, at den historiske genre har slået så stærkt og ramt målet så rent.

Se også Yorgos Lanthimos: The Lobster (2015); Yorgos Lanthimos: The Killing of a Sacred Deer (2017) [Horror 100].

*) Sønnen William, Duke of Glouchester, blev født i 1689 og levede til han var 11. Alle Annes øvrige børn var dødfødte.

**) Olivia Colman modtog en Oscar i kategorien Bedste Kvindelige hovedrolle. Alle blev nomineret for deres indsats, Weisz og Stone for bedste biroller. The Favourite var nomineret i ti kategorier, herunder bedste foto, bedste instruktion og bedste film. Da European Film Academy, som svarer til det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Science, uddelte sine EFA-priser i december 2019, var The Favourite nomineret i otte kategorier: Bedste film, komedie, kvindelige skuespiller, foto, instruktion, manuskript, klip, kostumer, samt hår og make-up. Den vandt i dem alle over for film som Dronningen, der var den danske kandidat. The Favourite modtog syv af de 12 britiske BAFTA Awards, som den var indstillet til. I min bog er filmen fra 2018. AMPAS havde det lige sådan. Jeg så den ved premieren i Venedig i august 2018, og der var dansk premiere den 24. januar 2019
 

The Favourite. Instr.: Yorgos Lanthimos. Manus: Deborah David, Tony McNamara. Foto: Robbie Ryan. 119 min. UK-Irland-USA 2018. Dansk premiere: 24.01.2019


Fotos: Fox Searchlight Pictures/ Scanbox Entertainment
Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, DISNEY+, Google Play, Rakuten TV, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 25.01.19

Ingen kommentarer:

Send en kommentar