Motherless Brooklyn: Bogen og filmen (1999/2019) [Noir 100]

SAMMENHÆNG ER ALT

En filmatisering af Motherless Brooklyn 

Af BO GREEN JENSEN

KALAMIO Skrækfuck. Failey! Baikum! Flakely! »Jeg kan også godt lide dig,« sagde jeg. »Der er ikke – Pismedtony! Misterphony! Pikkelkrony! Satansony! – undskyld. Det er der ikke noget galt i.«

   Jonathan Lethem skrev Motherless Brooklyn i 1999, og Søren K. Barsøe må have revet sig i håret, da han oversatte romanen. Selv i en genre, der dyrker fantastiske stemmer, er detektiven Lionel Essrog unik. Ikke alene er han en hårdkogt fortæller. Han er en fortæller med Tourettes syndrom:
   »Jeg skar tænder, mens det kørte i min hjerne: En mand kommer ind på ambulancevejen og stikker en kniv – fandens kniv – i skademaven og jeg skal have en kniv lige i skraldemaven og siger ventestueambulance fandens siger lige nu ser om bagi og siger jeg tror, jeg har en fandens kniv i venteskaden ambulambøf ambulampe sækkelampe ækkelløf.«
   I situationen sidder Lionel i bilen, mens hans arbejdsgiver, Frank Minna, som er en af de få, der altid forstår ham, forbløder på bagsædet. De er på vej til skadestuen. Kun ét ord kommer ud af den malende tankeproces: »Ækkelløf!« skreg jeg med tårer i øjnene. »Ja,« sagde Minna, og nu lo han og stønnede: »Kraftedeme et helt kompagni af dem.«

SKUESPILLEREN Edward Norton har instrueret sig selv i rollen som Essrog. Han har også bearbejdet Lethems roman om detektiven, der vil finde ud af, hvem der dræbte hans chef. Som altid, når stilen er neo-noir, fører sagen ham ind i en labyrint af løgne, magtbegær og korruption. New York City er simpelt hen et pilråddent sted i Moderløse Brooklyn.

LIONEL spiller for englenes hold. Tiden er 1980erne, da byfornyelsen forvandlede de gamle brokvarterer til investeringsobjekter for spekulanter som f.eks. Donald Trump. Lethems bog er for det første en kærlighedserklæring til Brooklyn. For det andet et narrativt eksperiment, der lader Raymond Chandler tale med sproget fra Finnegans Wake.

   Norton bevarer brudstykker af den verbale slipstrøm og giver Lionel de tics og den tvangsbetonede adfærd, som typisk følger med Tourettes. Det er ingen gimmick – som det nu og da bliver i bogen – men bare et vilkår, som Lionel lever med. Tilstanden gør ham nervøs og årvågen. Han ryger pot og crack for at få fred. Kollegerne kalder ham »Freakshow«. Og han er på sin måde en god detektiv.

   Norton har flyttet plottet til 1950ernes slutning, da byplanlæggeren Robert Moses fyldte New York med parker til folket og veje til bilerne. I filmen bliver han til Moses Randolph (Alec Baldwin), der misbruger sit embede og har belastende materiale på alle. Der er en sindrig intrige, som egentlig ikke er vigtig. Det handler mere om, at magtfulde mennesker tror, de kan træde på etniske minoriteter og detektiver med Tourettes. Både finanskrisen og #MeToo-perspektivet er foregrebet.

I NORTONS version bliver Motherless Brooklyn til en østkystversion af Chinatown, som Robert Towne skrev til Roman Polanski i 1974. I San Francisco-krimien handlede det om vandforsyning og et fordækt faderskab. Her handler det om ejendomshandel og et fordækt faderskab.

   Norton er nervøs og sympatisk og husker at have Tourettes hele vejen. Bruce Willis er god i de ti minutter, han medvirker som Frank Minna. Alec Baldwin investerer al sin anløbne elegance i fremstillingen af brutalisten Moses Randolph, og Gugu Mbatha-Raw er den afroamerikanske love interest. En Miles Davis-agtig trompetist (Michael Kenneth Williams) får stor betydning for sagen. Også Willem Dafoe og Leslie Mann medvirker.

  

FILMEN får skyld for at være for lang. Det er den ikke. Der skal være tid til digressioner, når man genopliver noir-detektiven. Thom Yorke (fra Radiohead) har skrevet temaet »Daily Problems« til filmen, som er sjældent arkitektur-interesseret. Flere scener foregår på Pennsylvania Station – naturligvis med de ikoniske søjler af lys, der står ned på det klassiske foto. Penn Station blev jævnet med jorden i 1963, så man kunne bygge Madison Square Garden.

   »Sammenhæng er alt,« siger Lionel som det første i romanens lange monolog. I forhold til Lethems bog er Nortons film en palimpsest: farveindholdet er kradset ud og erstattet med nyt materiale, men formen og skriften er bevaret. Det er virkelig Moderløse Brooklyn. En film til gamle elskere af den hårdkogte krimi. Dem er vi mange af, heldigvis.

Jonathan Lethem: Moderløse Brooklyn. Oversat efter Motherless Brooklyn (1999) af Søren K. Barsøe. 252 s. Forlaget Klim, 2006  

Motherless Brooklyn. Instr. og manus: Edward Norton. Foto: Dick Pope. 144 min. USA 2019. Dansk premiere: 19.12.2019. 

Motherless Brooklyn streames på Netflix og kan købes eller lejes hos Blockbuster, SF Anytime, iTunes, YouTube Movies og Viaplay Rent and Buy

Fotos: Class 5 Films/ Warner Brothers/ SF Studios
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 20.12.2019