David Cronenberg: Eastern Promises (2007)

SKREVET PÅ HUDEN

Cronenbergs take på den hårdeste genre

Af BO GREEN JENSEN

RIDDER, livvagt, samurai: Nikolai Luzhin er den perfekte håndlanger. »Bedemanden«, bliver han kaldt af kolleger, for Nikolai fjerner beviser og blodspor, når forhindringer elimineres i den engelske underverden, hvor de russiske gangstere opererer.

   Kongen hedder Semyon og driver familierestauranten Trans-Siberian. Han tilbereder udsøgt borsjtj og dekorerer desserten med rosenblade. Imens tager Nikolai sig af kronprinsen, den fortabte Kirill (Vincent Cassell), som hader sig selv for en række svagheder og bestandigt begår fejltagelser. Chauffør, barnepige og drukkammerat: det er den gode soldat også.

   Sædvanligvis ser man ikke den mørke side af London, en subkultur af prostitution, narkohandel og menneskesmugling, som trives i skarp konkurrence med organiseret lokal kriminalitet og rivaliserende landmænd. Semyon og Kirill tilhører broderskabet Vory V Zakone, der i Stalin-årene blev grundlagt som et alternativ til magtapparatet og et russisk sidestykke til Cosa Nostra og de asiatiske triader. Nikolai har ønsket optagelse, siden han blev voksen i fængslet, hvor en rigtig mand får sin historie skrevet på huden i form af tatoveringer. »Du leger med prinsen for at nå til kongen,« siger den faderlige Semyon, som afgjort ikke er tabt bag en vogn. Som fremstillet af Armin Mueller-Stahl, er han både Satan i forklædning og et russisk svar på Don Corleone.

DET er mafiasoldatens historie, som fortælles i Eastern Promises, men filmen begynder et andet sted, i den relativt lyse normalvirkelighed, hvor Anna (Naomi Watts) fungerer som jordemoder på Trafalgar Hospital og bor hos sin mor (Sinead Cusack) og sin russiske onkel Stepan (Jerzy Skolimowski), der hader og frygter Vory V Zakone, som alle retskafne russere gør. De to verdener forbindes, da Anna forløser et foster, en pige, og finder en belastende dagbog hos moderen, en såkaldt sexslave i Semyons stald, som dør under fødslen.

   Anna følger sporene og møder den venlige restauratør. Hun indser, hvem og hvad Semyon er, netop som hun har betroet sig til ham. Nikolai får mulighed for at avancere, hvis han kan løse problemet med dagbogen og udrede trådene efter likvideringen af en tjetjenisk rival. Manden er morder og opportunist. Han er også et godt menneske, for hvem anstændighed har »affektionsværdi«. Så kan det lykkes soldaten at gøre en forskel, samtidig med at han realiserer sin drøm og bliver konge i stedet for kongen?

    Der opstår ægte varme mellem Anna og Nikolai, livgiveren og livtageren, men Eastern Promises er mere interesseret i at skildre sit miljø og bevare jordforbindelsen. Alle knuder løses fornemt i en sjældent disciplineret indsats fra den notorisk kolde og sære auteur, David Cronenberg, som med Eastern Promises signerer sin spillefilm nummer 15.

FILMEN bliver især noget særligt, fordi Viggo Mortensen fremstiller Nikolaj Luzhin med usædvanlig indlevelse og et helt register af paradoksale nuancer. Han er hård og blød, kold og varm og virkelig, på samme tid. Kun Ed Harris, som Mortensen fysisk minder en del om, kunne spille rollen med samme sårbare tyngde. De to mænd var af samme grund perfekte komplementære modsætninger i Cronenbergs forrige film, A History of Violence (2005).

   Eastern Promises er også en film, hvor alt virker velkendt og dog drejet en omgang i forhold til genrerne, som den orienterer sig efter. Det er det samme brutale drama om skæbne og ære, som den amerikanske gangsterfilm har skåret i mange udformninger med italiensk, irsk og jødisk mafiavæsen som emne. Det får her den prosaiske tone fra realistiske britiske gangsterfilm som Get Carter (1971) og The Long Good Friday (1980), men føles fremmed og nyt i kraft af de russiske typer.

   Forfatteren Steven Knight har tidligere skildret »det andet London«, indvandrernes skyggeland, i sit manuskript til Stephen Frears’ Dirty Pretty Things (2002), hvor en afrikansk mand og en tyrkisk kvinde finder sammen på et lufthavnshotel, der også er leveringsdygtigt i prostitution og handel med donororganer. Eastern Promises og Dirty Pretty Things har så megen atmosfære tilfælles, at Knight kan tage en stor del af æren for det farvemættede resultat.*

   I enkelte scener demonstrerer Cronenberg sin affinitet for kvæstelser og foruroligende skønhed. Det udtagne foster ligner en blanding af alien og dinosaurunge. Nikolai tøer et frossent lig op med en hårtørrer og klipper det yderste led af fingrene på den døde, alt imens han ryger og passer på sit silkeslips. En retarderet ung mand får struben skåret over, mens han lader sit vand på en gravsten. Der er ikke mange af disse scener, men fordi volden hele tiden er mulig, øges indsatsen også hos tilskueren.

FLOTTEST som rendyrket fysisk fortælling er Nikolais optagelse i Vory V Zakone. Den illustererede mand står nøgen foran broderskabets ledere, fortæller sin historie og besvarer deres spørgsmål, før han indlemmes i familien og får tatoveret stjerner på bryst og knæ, så han ikke behøver at knæle for nogen og har lov at kalde Semyon »Far«.

   Nikolai gribes af stolt ærefrygt. Modsat publikum kan han ikke vide, at privilegiet camouflerer et forræderi. Nikolai er lige så nøgen i det sidste imponerende opgør, som udspiller sig i et tyrkisk bad.

   Man har ofte afsagt thrillerens dødsdom eller afskrevet den som kommerciel farvelade. Der er dog altid eksempler på genren som stilskabende fornyer og bærer af virkelighed. Fordi forbrydelse som forretning er evig, siger gangsterfilm mere om tiden end demonstrativt vinklede problemfilm. Eastern Promises er i hvert fald helstøbt, velskabt og meget vedkommende.

Med Eastern Promises fortsætter Cronenberg/Mortensen-trilogien, som indledtes med A History of Violence (2005) og afsluttes med A Dangerous Method (2011). 

*) Birmingham-forfatteren Steven Knight (f.1959) har skrevet adskillige tv-serier og film, men han fandt for alvor det rigtige stof for sin særlige tone med Peaky Blinders, som BBC lancerede i 2013. Peaky Blinders var muligvis tænkt som et britisk sidestykke til Terence Winters HBO-projekt Boardwalk Empire (2010-14), men den voksede inspirationskilden over hovedet og blev et genreskabende sted i sig selv. De fem sæsoner af serien, som stadig er i produktion, blev en af årtiets store streamingsucceser og gjorde BBC til en spiller i feltet. Knight har siden (med mindre held) skabt serierne Taboo (BBC 2017-) og See (AppleTV 2019- ). I en anden del af sit virke var han i 1998 medudvikler af tv-konceptet Hvem vil være millionær?,som sendes i lokale variationer i 160 lande. Nogle af indtægterne er geninvesteret i spillefilm. Knight skrev og instruerede Jason Statham-thrilleren Hummingbird i 2013. Samme år var han selv producer på Locke, som han også skrev og instruerede. I Locke er Tom Hardy i billedet hele tiden. Han sidder ved rattet og taler i telefon, mens bilen bevæger sig sydpå mod London. Tilskueren orienterer sig efterhånden i hans historie. Monodramaet inspirerede Gustav Möllers Den skyldige (2018), hvor Jakob Cedergren er kriminalassistenten, som sidder på alarmcentralen, taler sig gennem opklaringsarbejdet og drager (forkerte) slutninger i én klaustrofobisk kulisse.

Eastern Promises. Instr.: David Cronenberg. Manus: Steve Knight. Foto: Peter Suschitzky. 100 min. Canada-UK 2007. Dansk premiere: 28.09.2007

Fotos: Kudos Film and Television/ FilmGrab/ FilmAffinity/ Cinematerial

Teksten stod i Weekendavisen Kultur 30.09.2007