Jeff Nichols: Take Shelter (2011)

DEN BIBELSKE REGN
Klimaforandring og undergangssyner

Af BO GREEN JENSEN

BEGYNDELSEN kunne være et træsnit. Midt i Amerikas hjerte, inde i Ohio, hvor krisen trykker og klimaet truer, går en ung, gudfrygtig far og døjer med apokalyptiske syner. Man ser den gode mand fra ryggen. John Ford havde filmet ham på samme måde, hvis han arbejdede i Amerika nu.

   Der er varme og kærlighed inde i huset. Hjemmet er både hans fort og hans slot. I en vis forstand er han alle mænd. Som han står på prærien og ser ud over den flade jord under den favnende himmel, kunne Curtis LaForche (Michael Shannon) være inkarnationen af nybyggerne, alle pionererne, som gjorde nationen til, hvad den er.

   Curtis er lykkeligt gift med Samantha (Jessica Chastain). Hun er på samme måde alle gode kvinder. De får mad hver dag og har tag over hovedet. Deres datter er døv og kræver kostbar særundervisning, men begge vil lære tegnsprog, og det viser sig, at forsikringen dækker. Der er ingen objektiv grund til bekymring. Var det ikke for hans drømme, ville vægtskålene balancere. Men lige nu er selve tiden af led.

CURTIS er begyndt at se sin verden gå under hver eneste nat. De forrevne mareridt er så livagtige, at han må betragte dem som varsler. En tornado trækker sig sammen på himlen. Der falder tung, grøn regn, der føles som olie. En sky af sorte fugle tager form. Familiehunden bider ham. Efterhånden frygter Curtis sin søvn. Han vil gerne afvise drømmenes indhold. Samtidig prøver han at forstå dem.

   Han siger ikke noget til Samantha. Hun forstår derfor ikke, hvorfor han bliver fjern. Curtis har også særlige grunde. Da drømmene insisterer, besøger han sin mor (Kathy Baker) på hjemmet, hvor man forstår, at hun har boet i årtier. Han spørger stilfærdigt til symptomerne på den psykose, som ødelagde familien. Moderen svarer ærligt og stille. For hende var der ingen syner. Der var bare stemmerne, som hun hørte.

DER er således flere lag skepsis. Take Shelter er et sjældent indfølt portræt af en mand, der frygter for sin forstand og samtidig mærker i hver fiber af sit væsen, at han må reagere på forudanelsen om den store storm, som er på vej. Curtis søger hjælp og bliver henvist til en psykolog, men der er for langt til hovedstaden Columbus, og det bliver i stedet til kommunal terapi.

   Topografien er ikke tilfældig. Ohio er tornadoland på samme måde som Kansas i Troldmanden fra Oz. Bag huset ligger et gammelt beskyttelsesrum. Alle ryster på hovedet, da Curtis tager et dyrt løn og bruger hver vågen time på at sætte den nedlagte bunker i stand. I ægteskabet spidser krisen til. Samantha må beslutte, om hun skal gå eller blive. Curtis støder sin bedste ven fra sig og bliver én, man peger fingre ad i den Winesburg, Ohio-agtige by.

FILMENS store scene er henlagt til forsamlingshuset. Den svigtede ven går til angreb, og Curtis bider fra sig som hunden, han har forvist fra huset og hegnet ind. »Jeg siger jer, en mægtig storm er på vej,« råber Curtis og bliver til en mandlig Kassandra. Han ser så klart, hvad der vil ske, men er dømt til ikke at blive troet.

   Som tilskuer drages man dybt i mandens hjerteskærende krise. Samtidig forstår man smerten hos hans hustru, som ikke vil trækkes med ind i mørket. Skal jeg tro på mine drømme, kan jeg stole på min fornuft? Og hvor trygt og hvor tæt kan man bygge sit hus, når man er byens Praktiske Gris? Michael Shannon og Jessica Chastain er to af tidens bedste skuespillere. De gør det plagede blue collar-par til et bud på troværdig amerikansk realisme.

JEFF Nichols debuterede med Shotgun Stories (2007) og har efter Take Shelter instrueret den næsten Huckleberry Finn-agtige Mud (2012), sekt/scifi-thrilleren Midnight Special (2014) og racedramaet Loving (2016). Take Shelter står dog med særlig styrke, fordi den viser Curtis’ syner og gør den hårde, bibelske regn så konkret, at man må sætte sig i hans sted. Denne mand er Noah, der bygger sin ark. Take Shelter er ikke en gyser. Alligevel bliver spændingen næsten ubærlig. Man må simpelt hen se, om Curtis får ret.

DET skal siges, at der gives et svar. Alt for ofte sætter man lighedstegn mellem begreberne Hollywood og amerikansk samtidsfilm. Hollywood fylder dog ikke det hele. Take Shelter er American Independent, når den flygtige størrelse fungerer bedst. Der kommer megen candyfloss ud af drømmemaskinen, men filmskabere som Derek Cianfrance (Blue Valentine), Sean Durkin (Martha Marcy May Marlene) og Jeff Nichols demonstrerer, at der stadig er livskraft og virkelighed i den amerikanske art cinema.

Take Shelter. Instr. og manus: Jeff Nichols. Foto: Adam Stone. 120 min. USA 2011. Dansk premiere: 05.07.2012

Fotos: Hydraulx/ Sony Pictures Classics/ Miracle Film/ CineMaterial/ MovieStillsDB

Filmen streames på Blockbuster, FILMSTRIBEN og SF Anytime

Teksten er fra Weekendavisen Kultur 06.07.2012