Christian Tafdrup: Forældre/Parents (2016)

NÅR GUDERNE VIL STRAFFE OS
De gamle vil være unge igen 

Af BO GREEN JENSEN

FOR Kjeld (Søren Malling) og Vibeke (Bodil Jørgensen) er tilværelsen blevet et spørgsmål om, hvem der snitter løg til salaten og hvem der går i haven for at gøre klar til vinteren. Da sønnen Esben (Anton Honik) flytter hjemmefra, efterlader han sig et gabende hul. Parcelhuset er med ét alt for stort.

   Vibeke river bladene sammen og hælder dem ud på jorden igen. Kjeld finder gamle fotos i kælderen og forsvinder ind i tanker om, hvor glade og unge de var tredive år før, da de boede i den første utætte kvistlejlighed.

   I Forældre er der ikke langt fra A og B til C. Før nogen kan nå at tænke sig om, har Kjeld købt den selvsamme lejlighed – nu et attraktivt forældrekøb i indre by – hvor de nød at være sammen og havde tiden for sig. Til og med ligger den »kun syv minutter på gåben« fra Esben, der undrer sig over de gamle.

DET var vist nok karmeliternonnen Sankt Teresa – hende fra Berninis skulptur – som sagde, at der fældes flere tårer over opfyldte ønsker, end over bønner, der ikke bliver hørt. Oscar Wilde varierede budskabet: »Når guderne vil straffe os, besvarer de vore bønner.« Truman Capote kaldte af samme grund sit (meget) ufuldendte hovedværk for Answered Prayers.

   Kjeld længes så længe og drømmer så stærkt, at han og Vibeke en morgen vågner op og er tilbage. Parret på 22 bliver spillet af Elliott Crosset Hove og Miri Ann Beuschel. Kjeld vil holde fjumreår og nyde, at de er unge igen. Vibeke vil være fri og studere psykologi. Så mens lejligheden slår sprækker i regnen, der er mere intens, end den var i 1980erne, begynder Kjeld i det små at få anfægtelser.

CIRKA så langt er der ingen problemer i Christian Tafdrups Forældre. Historien kunne være en moralitet fra The Twilight Zone (1959-1964), Rod Serlings sagnomspundne tv-serie, hvor karaktererne altid kom ud for den slags. Eller et udkast til en dansk version af Sam Mendes' American Beauty (1999).

   Stoffet kan bære en tæt vignet, som dramatiserer forholdet mellem årsag og virkning. Spillefilmsformen kræver en tredje akt, hvor ideen bliver udviklet. Det bliver en narrativ nødvendighed at etablere en hverdag i eksperimentet. Der må ganske enkelt ske noget mere.

OG hér begynder budcyklen at slingre. Det er måske en interessant idé at lade Vibeke flytte sammen med sin søn – vel vidende, at det er hendes søn – mens Kjeld bare drukner i dommedagsregn. Men det passer ikke til de karakterer, som filmen har præsenteret, hverken i ung eller ældre version.

   Det kaster heller ingen interessante reaktioner af sig, at de unge fra dengang skal møde de nye fra nu. En housewarmingscene hos Esben er mere eller mindre tabt på gulvet.

   Det bliver stadig mere uklart, hvad filmen egentlig vil. Måske skal der skabes utryghed for utryghedens skyld, som i en mareridtsfabel af David Lynch. Men dertil er filmen så alligevel for ordentlig. Alt hænger nydeligt sammen.

KÆDENS svageste led er den stilhed, som efterlønsparret ikke kan fylde, da omdrejningspunktet er fløjet fra reden.

   Her bliver Forældre en katalog af yngre menneskers fordomme om, hvordan ældre mennesker lever. Det er noget med at få tiden til at gå, mens man venter på døden og hører gammel pop på slidt vinyl. Der mangler sådan set kun bankospillet.

   Søren Malling er god som nostalgiker, og Bodil Jørgensen demonstrerer atter sin flair for lattermild kaoshumor. Elliott Crosset Hove og Miri Ann Beuschel slipper rigtigt godt fra at reproducere nogle af Mallings og Jørgensens manierismer. Christian Tafdrup leverer selv en præcis parodi på den smarte ejendomsmægler.

   Det er sødt at se de gamle unge indrette sig, og der er kuriøse sange fra dengang, Anne Linnett ville være noget på engelsk. Men som færdig film er Forældre ikke helt vellykket. Der er på én gang både for lidt og for meget i Tafdrups sælsomme skæbnefortælling.

Se også Christian Tafdrup: En frygtelig kvinde/A Horrible Woman (2017); Christian Tafdrup: Speak No Evil/Gæsterne (2022) [Horror 100].

Forældre. Instr. og manus: Christian Tafdrup. Foto: Maria von Hausswolff. 86 min. Danmark 2016. Dansk premiere: 03.11.2016.

Fotos: Nordisk Film/ Søren Kirkegaard/ Maria von Hausswolff/ DFI/ CineMaterial

Filmen streames på Blockbuster, DRTV, Google Play, iTunes, SF Anytime, Viaplay Rent & Buy

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 04.11.2016.