PÆNE MENNESKER
Christian Tafdrup føjer gru til satiren
Af BO GREEN JENSEN
Speak No Evil er en velskrevet gyser, satanisk tænkt og næsten sadistisk udspekuleret. Alt er orkestreret, så hver detalje bliver ildevarslende, når man tænker tilbage. Fotoet er da en første advarsel, og situationen er en af mange lejligheder, som familien har til at sige fra.
Louise er egentlig ikke så vild, men Bjørn vil gerne afsted. Som han forklarer sin hollandske modpol, er han kørt fast i forudsigeligheden. Arbejdet er bare noget, han gør; de har venner, han ikke engang synes om. Patrick kører ham ud til et stenbrud, hvor mænd kan råbe smerten væk. De drikker og bonder. Det er efter det første forsøg på at rejse. Stedet får senere grum betydning.
PATRICK og Karin bor på en flad mark i Flandern. Huset er gammelt, beklumret og fugtigt. De deler badeværelse med familien. En nat har Bjørn og Louise sex. Om morgenen ligger deres datter i sengen hos værtsparret. Det er efter den groteske kromiddag, hvor børnene måtte blive hos Muhajid (Hichem Yacoubi), en mærkelig husven, som kommer og går. Patrick og Karin kælede heftigt.
Der er så meget, der bare ikke er i orden. Louise vil hjem i flere omgange. Bilen bliver pakket, men så er Patrick såret. Parrene taler og enes. Der er uskrevne regler for gæstfrihed. For hvad vi gør som pæne mennesker.
DET er egentlig synd, at den oprindelige danske titel – Gæsterne – aldrig kom i spil. De første to akter af Speak No Evil er ypperlig adfærdssatire. Christian Tafdrup viste både i Forældre (2016) og En frygtelig kvinde (2017), at han kan sætte fingeren på et ømt sted. I En frygtelig kvinde sad manden måske til sidst og fortrød, men han havde selv bedt om det hele, fordi han blev holdt fast i et mønster. Som vi alle bliver holdt fast.
I tredje akt bliver døren sparket ind til et hemmeligt rum. Satiren forvandles til rendyrket gru, og det slutter så mørkt, at man gisper. Vær forberedt på en film, der er svær at se for børnefamilier. »Hvorfor gør I det her?« bliver bødlerne spurgt. »Fordi vi kan,« lyder svaret.
TAFDRUP deler tema med filmskabere som Dominik Moll, Michael Haneke, Yorgos Lanthimos og Ruben Östlund. Hverdagens lille ondskab og utryghed er forstørret. I genrekontekst er optikken som hos Jordan Peele og Ari Aster - det er virkelig ikke dine forældre og bedsteforældres »uskyldige« horror fra Hammer, giallo og Universal .
Alle borgerskabets mareridt går i opfyldelse. Morten Burian og Sidsel Siem Koch er gode som det danske par; Fedja van Huét og Karina Smulders er tilpas uudgrundelige som deres værter. Liva Forsberg og Marius Damslev er de hjerteskærende børn.
Blåsort, gennemført beskidt og fuld af hjertets søle – det er Speak No Evil. Filmen dyrker ubehaget, men får unægtelig tilskueren til at tænke – om ikke andet over, hvad der får Tafdrup til at føle så stærkt for modbydeligheden.
Se også Christian Tafdrup: Forældre/Parents (2016) og Christian Tafdrup: En frygtelig kvinde/A Horrible Woman (2017).
Speak No Evil (Gæsterne). Instr.: Christian Tafdrup. Manus: Mads & Christian Tafdrup. Foto: Erik Molberg Hansen. 97 min. DK-Holland 2022. Dansk premiere: 17.03.2022.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar