lørdag den 17. juli 2021

Joe Carnahan: The Grey (2012) [Survival Cinema]


MENNESKER I ULVELAND
Når naturen virkelig kalder

Af BO GREEN JENSEN

ET fly med oliearbejdere styrter ned i det nordligste Alaska. Kun syv overlever. Det er en blakket besætning af eksfanger, fraskilte fædre, mænd i forskellige former for krise. The Grey er dog ikke en overlevelsesfilm, hvor energien investeres i filosofiske problemstillinger. Ej heller gælder det kannibalisme. Derimod fortælles en stramt komponeret historie om, hvad der sker, når naturen virkelig kalder.
   Mændene er isoleret i en ødemark, hvor temperaturen typisk holder tyve grader minus. Snart bliver en af dem flænset af ulve, »de grå«, som uden tøven rykker ind. Interne stridigheder bilægges, efterhånden som ulvene vokser i antal. Fortælleren John Ottway (Liam Neeson), der i filmens begyndelse har været ved at tage at sit liv, træder i karakter som en erfaren overlever.



ULVENE ved, at de har hjemmebanefordel. De har en jagtradius på 300 km og et instinkt for at dræbe i 50 km omkreds fra deres hule. Ottway ved ikke, hvor hulen er, men fører sin menneskeflok gennem skoven, over en kløft og ned langs en flod, der næsten løfter filmen over i en anden del af survival-genren.

   Det er en spændende fortælling med et skær af jægermyte som hos William Faulkner, (i kortromanen The Bear), James Dickey (i Deliverance/Udflugt med døden) og Ernest Hemingway. Man må ikke vide for meget på forhånd. Til gengæld er det vigtigt, at man bliver siddende efter de sidste credits, da slutningen har en saks i sin hale.
   Joe Carnahan har skrevet og instrueret The A-Team (2010), biografudgaven af en antik tv-serie og et buldrende uambitiøst genrestykke. The Grey har de rigtige takter, og Liam Neeson er en veritabel klippe af troværdighed. Omkring ham færdes f.eks. Dermot Mulroney, Frank Grillo og Dallas Roberts, men listen bliver kortere for hvert kvarter.*


ULVEFLOKKEN anskues som et hierarki, der ligner de nødstedte mænds. Eller omvendt. Også ulvenes alfahan må ryste rivaler af sig, og filmen er behageligt fri for økologiske og dyreetiske budskaber. Det er et spørgsmål om dem eller os hele tiden.
   De ubønhørlige dyr er (desværre) skabt med en blanding af CGI og animatronics. Derimod ser sneen ægte ud, og flystyrtet skildres brutalt og livagtigt. The Grey er en fysisk fabel, som virkelig fungerer. Er man til overlevelsesfilm, bliver de næppe lavet bedre end denne.

*) Carnahan er siden The Grey og The A-Team blevet forfatteren, som man kontakter med henblik på remakes af maskuline evergreens i actiongenren. I 2018 skrev han manuskriptet til Eli Roths genindspilning af selvtægtsklassikeren Death Wish (1974, da. En mand ser rødt) – med Bruce Willis i Charles Bronsons signaturrolle – og i 2020 var han medforfatter på Bad Boys for Life, en fortsættelse til/genstart af 1990er-serien med Will Smith og Martin Lawrence. I 2021 instruerede Carnahan Boss Level, en variation over Groundhog Day/Edge of Tomorrow/Palm Springs-motivet, hvor en dag bliver ved at gentage sig, indtil protagonisten finder den rigtige måde at bryde mønstret på. »It's like being stuck in a video game at a level you can't beat,« siger Frank Grillo i voice over. Så metabevidst er dusinfilmen blevet. Boss Level streames i Danmark på Blockbuster, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime og Viaplay Rent & Buy.
  




The Grey. Instr: Joe Carnahan. Manus: Ian Mackenzie Jeffers og Joe Carnahan. Foto: Masanobu Takayanagi. 112 min. USA 2011. Dansk premiere: 15.03.2012.


Fotos: Open Road Films/ Scott Free Productions/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på Blockbuster, iTunes, SF Anytime og Viaplay
Bragt som filmrevy i Weekendavisen Kultur 16.03.2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar