tirsdag den 27. december 2022

Animation | Henry Selick/ Neil Gaiman: Coraline (2009)


ANDEN VERDEN
Neil Gaimans fabel i 3D stop-motion

Af BO GREEN JENSEN

TEGNESERIESKABEREN Neil Gaiman (The Sandman) har skrevet adskillige originale romaner – f.eks. Neverwhere (1996), Stardust (1999), American Gods (2001), Anansi Boys (2005) og The Ocean at the End of the Lane (2013). Han er også leveringsdygtig i den mørke ende af børnebogsgenren, hvor pædagogiske spøgelseshistorier bliver til.
   Især forstår Gaiman at holde igen med hensyn til djærv og anstrengt kammeratlig onkel-humor. Hans genfortælling af Hansel and Gretel (2015, da. Hans og Grete) og hans særlige takeNorse Mythology (2017, da. Nordisk mytologi) er fine og følsomme genveje ind til grundstoffet. 
   I Coraline (2002) fortæller han med indlevelse om den oversete Coraline på 11 år. Sammen med sine forældre flytter hun ind i et gammelt hus på en regnfuld egn, hvor der intet som i intet er at lave for en ensom og måske lidt overset pige. Netop da det ser mest håbløst ud, finder hun døren til Other World – »Anden Verden« – som også husets mus benytter.
   Som en sen-moderne Alice i Undreland trænger Coraline ind gennem spejlet og får hos Anden Verden-versionen af sine forældre al den kærlighed og opmærksomhed, som hun savner i hverdagen. Men mørke kræfter er på spil, mange børn er forsvundet bag døren, og Coraline bliver af Anden Mor bedt om at give sine øjne til gengæld for knapper, hvis varmen og trygheden skal vare ved.
   Selvsagt vælger hun virkeligheden, da det kommer så vidt, men at vende hjem og lukke døren bag sig er ikke så enkelt, som det var at finde ind i passagen.



HENRY Selick udførte det meste af animationen på The Nightmare Before Christmas (1993), skønt kultfilmen forbindes med Tim Burtons navn. Han har siden instrueret bl.a. James and the Giant Peach (1996) og Monkeybone (2001). Coraline er skabt efter stop-motion-metoden, der efterhånden kun praktiseres af Nick Park og Aardman Studios. Endvidere er Coraline beregnet til at blive vist i 3D-formatet, som kræver briller og særligt fremvisningsudstyr.
   Denne mulighed foreligger kun i visse danske premierebiografer. Skønt det i begyndelsen virker magisk at se en synål skyde 11 meter ud fra lærredet og svæve over alle de ens stolerækker, bliver effekten med tiden en sekundær faktor. Animeret 3D er en kunstform for sig, som stumfilm i forhold i lydfilm. I Coraline er det historien, som bærer igennem, og den spektakulære dybdevirkning opleves mest som en distraherende gimmick.



DAKOTA Fanning låner Coraline sin stemme. I den danske version er det Emma Sehested Høeg. Flere groteske afsnit kan virke skræmmende på små tilskuere. Filmen føles lang i midten, så den er næppe et tilbud til børn under syv. I sin form er den lidt selvsmagende, mere en kunstfilm på linie med The Tale of Despereaux (2008, da. Eventyret om Despero) end de bredt tilgængelige, mere farvestrålende historier fra Pixar, Dreamworks og Disney.
   Men Coraline er god at få forstand af. Filmen dramatiserer en universel konflikt, som børn og forældre kan tale om sammen. Begge parter vil uden tvivl sætte (endnu) mere pris på hinanden bagefter. De vil huske, hvorfor de elsker hinanden, og det er netop kærligheden, der bærer Coraline helt i mål. Den er det levende grundstof, et hemmeligt våben, som ikke kan knækkes med tid eller byttes for knapper.




Coraline (Coraline og den hemmelige dør). Instr. & manus: Henry Selick. Foto: Pete Kozachik. 100 minutter. USA 2009. Dansk premiere: 12.06.2009.


Fotos: Laika Entertainment/ Focus Features/ Pandemonium/ UIP/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på Apple TV+
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 12.06.2009

Ingen kommentarer:

Send en kommentar