David Fincher: The Curious Case of Benjamin Button (2008)

LIVET LEVES BAGLÆNS
Mørkets profet møder vemodets mester

Af BO GREEN JENSEN

HAN fødes som olding og dør som et spædbarn. Det er i sin svimlende enkelhed den præmis, som bærer Benjamin Buttons forunderlige liv. Filmen bygger på en fantastisk fortælling, ikke stort mere end en vignet, som F. Scott Fitzgerald solgte til magasinet Colliers, der trykte den i maj 1922, tre år før forfatteren skrev sin sublime roman om The Great Gatsby. Da novellen blev samlet op i Tales from the Jazz Age (1922), skrev Fitzgerald følgende note:

   »Denne fortælling er inspireret af en passus hos Mark Twain, som bemærkede, at det var en skam, at den bedste del af tilværelsen lå i begyndelsen, mens den værste del kom til slut. Ved at udføre eksperimentet på en enkelt mand i en ellers almindelig verden, har jeg sikkert ikke givet hans strejftanke en retfærdig behandling. Adskillige uger efter, at jeg færdigskrev teksten, opdagede jeg et næsten identisk plot i Samuel Butlers Notesbøger.«

DER er kun stort set kun ideen tilbage i David Finchers filmatisering, som baserer sig frit på novellen. Benjamin (Brad Pitt) fødes i november 1918, da 1. verdenskrig slutter. En sorgramt urmager vender tiden på det store ur, som han bygger til hovedbanegården i New Orleans.

   Samme nat fødes Benjamin som en gigtsvækket, stæreblind olding. Hans far kan ikke tåle synet af den hæslige skabning, som har gjort ham til enkemand. Hittebarnet vokser op på plejehjemmet hos Qeenie (Taraji P. Henson) og falder udmærket til hos de gamle, mens han lærer at gå og bliver yngre. Som teenager er han en ældre herre, der forelsker sig i Daisy (Cate Blanchett), hvis bedstemor bor på alderdomshjemmet.

ALLE bliver grå og svage og dør, mens Benjamin vokser sig yngre og stærk. Han vænner sig til at miste og være alene. For Fitzgerald, som var 25 år, da han skrev novellen, var det sikkert en pointe, at Benjamin trods alt gjorde almene erfaringer og følte den samme slags ensomme sorg. Midt i livet får parret en datter. Benjamin går, da hun fylder et år, så Daisy ikke på én gang skal døje med en ung og en gammel baby. Imens raser verdenshistorien. Man kan næsten ikke høre sig selv, men der kommer en granvoksen Hollywood-film ud af tanken, mens det 20. århundrede afspilles.

INSTRUKTØREN er den feterede stemningsmester bag neo-noirfilm som Se7en (1995), Fight Club (1999) og Zodiac (2007). Det er første gang, at Fincher forsøger sig i et romantisk format, til og med uden thrillerballast, men han går til sagen med krum hals, legesyg overbevisning og meget af sin sædvanlige stilsans. The Curious Case of Benjamin Button giver i hvert fald tilskueren noget for øjet.

   Filmen er næsten lige så interessant, som den er ujævn. Den kuriøse fabel er blevet sammenlignet med Robert Zemeckis' Forrest Gump (1994). Begge film har manuskript af Eric Roth og bruger en dyb banalitet (»Life is like a box of chocolates« bliver i Benjamin Button til »You never know what’s coming for you«) som motto, mens en excentrisk fiskeskipper (her Jared Harris som Captain Mike) rangerer højt på listen over bipersoner. Benjamins livsfrise minder dog snarere om en blanding af Little Big Man, Slaughterhouse 5 og Simon Birch (1998), Mark Steven Johnsons bizarre filmatisering af John Irvings En bøn for Owen Meany.

FINCHER forsøger med alle midler at afstedkomme det episke sug, som får tilskueren til at slippe sin skepsis og engagere sig i karakterernes skæbne. Det fungerede faktisk i Forrest Gump, men her er det lidt op og ned.

   En film bliver ikke episk af at vare meget længe, og med en spilletid på næsten tre timer er Benjamin Button virkelig alt, alt for lang. Det lykkes dog at skabe indre logik og romantisk forventning. Fordi Benjamin bliver yngre, mens Daisy bliver ældre, må der midtvejs være et langt roligt stræk, hvor de elskende er skabt for hinanden. Det er filmens gyldne hjerte, som banker varmt, stærkt og tilfredsstillende.

   Hver scene har en bittersød, ironisk bund, som kompenserer for Finchers manglende humor. Daisy har ingen tålmodighed med Benjamin, da han prøver at nå den flyvske teenager. Omvendt kan hun næsten ikke bære at se på Benjamin, da han en sidste gang vender tilbage.

   At Brad Pitt i disse scener gøres gylden, ung og rynkefri, må være filmens mest imponerende trick. Begyndelsens scener fra alderdomshjemmet, hvor den gigtsvage tumling slår sine folder, ligner mere effekter fra vokskabinettet. Der er betydeligt vemod i afskeden, hvor Benjamin endelig bliver en dreng, mens han indvendig hærges af senilitet og demens.

RAMMEFORTÆLLINGENS scener er henlagt til et hospital i New Orleans, hvor Cate Blanchett som Daisy ligger og dør i august 2005, mens datteren Julia Ormond læser i Benjamins optegnelser. Desværre er Blanchett sminket som Elefantmandens søster og har fået besked på at tale med gispende, hivende vejrtrækning. Udenfor ankommer orkanen Katrina, som endelig løsner den syndflod, der sætter tiden på plads i det smukke slutbillede. Hverken Pitt eller Blanchett har meget at arbejde med, men de fungerer udmærket sammen, skønt man tvivler ikke så lidt på kemien i det lykkelige midterparti.

   

BENJAMIN Buttons forunderlige liv er måske nok en grotesk forstørret novelle, der dybest set ikke siger ret meget. Alligevel er filmen et forfriskende pust, fordi der hverken er tale om krimi, gyser eller komedie, men om et tænksomt drama for voksne med hang til det fantastiske og det sentimentale. Livet forstås baglæns, men må leves forlæns, hedder det hos filosoffer. I Benjamin Button vendes processen, og det giver anledning til paradoksale tanker. For lang, for løs og for vidtfavnende, men ikke desto mindre en film af format.

Se også David Fincher: Mank (2020) [Oscars 2021]; David Fincher: Gone Girl (2008) [Noir 100]; David Fincher: Zodiac (2007) [Noir 100].

The Curious Case of Benjamin Button (Benjamin Buttons forunderlige liv). Instr.: David Fincher. Manus: Eric Roth. Foto: Claudio Miranda. 166 min. USA 2008. Dansk premiere: 23.01.2009.

Fotos: Warner Bros./ Paramount/ CineMaterial/ MovieStillsDB/ University of Michigan/ Scribners/ Collier's/ Smithsonian - National Portrait Gallery

Filmen streames på Amazon Prime, Blockbuster, iTunes, Rakuten TV, SF Anytime og Viaplay Rent & Buy

Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 23.01.2009