Translate

Viser opslag med etiketten Groundhog Day. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Groundhog Day. Vis alle opslag

mandag den 27. december 2021

Richard Curtis: About Time (2013)


GENTAGELSENS GLÆDE
En elskelig film om at rejse i tiden

Af BO GREEN JENSEN

TÆNK, hvis man kunne rejse i tiden, tage tilbage og gøre tingene om, så de værste fejltagelser blev rettet, og detaljerne blev, som de skulle. Temaet er en kær gammel traver i den del af fantasygenren, som drømmer om livet til hverdag.
   I Harold Ramis’ nyklassiske Groundhog Day (1993. da. En ny dag truer) bliver den samme dag levet igen og igen, indtil det lykkes Bill Murray at smile. I Pete Howitts Sliding Doors (1998) har livet to spor og flere muligheder. I Brett Ratners The Family Man (2000) vågner en guldflipper op som familiefar og lønslave. Da han får chancen, vil han dog ikke bytte igen. Disse film handler nemlig altid om at sætte pris på det, man har.
   Genrens grundsten er amerikansk. I Frank Capras It's a Wonderful Life (1946) har den deprimerede James Stewart lejlighed til at se, hvordan tilværelsen havde formet sig i Bedford Falls uden ham. Han indser, at hans gennemsnitsliv har betydning og at alle skæbner dybest set er forbundne. Det er herligt at leve, hedder filmen på dansk.



RICHARD Curtis siger det på engelsk i den elskelige About Time. Tim (Domhnall Gleeson) vokser op i idylliske rammer i Cornwall. Hver dag gør han de samme ting med søsteren Kit-Kat (Lydia Wilson), sin bestemte mor (Lindsay Duncan) og den milde far (Bill Nighy), der holdt op med at undervise som 50-årig og bruger tiden på at læse Dickens og spille bordtennis. Der er også en distræt onkel Desmond (Richard Cordery), som aldrig bliver brugt i historien.
   Familien er sammen fra morgen til aften. Man drikker te på stranden hver eftermiddag, og om lørdagen vises der film på stort lærred i haven.



TINGENE ændrer sig, da Tim fylder 21, og hans far røber hemmeligheden. Mændene i familien har altid kunnet rejse i tiden, tage tilbage og ændre det skete. For faderen har den store ting været bøgerne og børnene. For Tim er sagen kærlighed. Han arbejder forgæves på sit forhold til sommergæsten Charlotte, men da han flytter til London og møder amerikaneren Mary (Rachel McAdams), lykkes det ham, efter trial and error-metoden, at lægge fundamentet til et lykkeligt liv.



DER er mange sidehistorier i manuskriptet, som man fornemmer, at Curtis har pudset på rigeligt længe. Nogle er underfundige, andre overflødige, men de fører alle frem mod dagen, hvor Tim må træffe et bestemmende valg, for selv om man kan rejse i tiden, har handlinger konsekvenser.
   Han får børn, han får et godt liv, han får sagt rigtigt farvel til sin far. Hvad mere kan man ønske sig? Ikke meget, mener Curtis, der lader Tim nå et punkt, hvor han virkelig griber hver enkelt dag og sjældent har brug for at rejse tilbage. Også gentagelsens glæde er et tema.


RICHARD Curtis skrev manuskripterne til Four Weddings and a Funeral (1994), Notting Hill (1999) og Bridget Jones’ Diary (2001). Fra og med Love Actually (2003) har han også selv instrueret, bl.a. The Boat that Rocked (2009) om Englands udgave af Radio Mercur-tiden. I sit hjemland er han et hadeobjekt, fordi feel good-faktoren i hans film er så stor. Recepten fungerer dog ved et gensyn med Love Actually, som er blevet den foretrukne julefilm for Sex and the City-generationen.



ABOUT Time kunne være tættere skåret, og det ville muligvis have klædt Tim Lake at beskæftige sig mere med de store problemer i tiden og historien. Der er dog søde detaljer, og Bill Nighy er uforlignelig som den blide far. Curtis genbruger tricks som pinlige bryllupstaler og sorgen, der slår så hårdt til i hverdagen, at det næsten også er smukt. Du har et godt liv, siger filmen. Du skal bare se ordentligt efter.

Se også Richard Curtis: Love Actually (2003); Richard Curtis: The Boat that Rocked (2005); Danny Boyle | Richard Curtis: Yesterday (2019).

About Time. Instr. og manus: Richard Curtis. Foto: John Guleserian. 123 min. UK-USA 2013. Dansk premiere: 10.10.2013


Fotos: Working Title Films/ Translux/ UIP/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på AMAZON PRIME, Apple TV, Blockbuster, NETFLIX, Rakuten TV, SF Anytime
2K Blu-ray fra Universal Studios 20.03.2020
Teksten stod i Weekendavisen Kultur 11.10.2013

torsdag den 24. juni 2021

Doug Liman: Edge of Tomorrow (2014) [Sci-Fi 100]


GENTAGELSENS METAFYSIK
Groundhog Day møder Klodernes Kamp

Af BO GREEN JENSEN

DAGEN og drømmen, der gentager sig, er en gammel og efterprøvet idé. I den britiske gyser Dead of Night (1945) bliver fem historier fortalt til en mand, der er gæst på en landejendom. Han ankommer med en fornemmelse af at have været der før, og slutningen er som begyndelsen. I Niels E. Nielsens Der meldes fra Sahara (1953) vågner hovedpersonen på første side og gennemlever et mareridt om, hvordan en virus kommer fra Afrika. Da han vågner til slut, indløber præcis samme melding.
   Genrens hjørnesten er dog Groundhog Day, Harold Ramis’ kultkomedie fra 1993, som på dansk fik premiere med titlen En ny dag truer. Journalisten Bill Murray keder sig svært i den lille by, hvor man fejrer Jordegerndag med et kræmmermarked. Han forelsker sig i Andie MacDowell, men siger og gør de forkerte ting. Næste dag er det Groundhog Day igen. Murray har endnu en chance. Han ved, hvad der vil ske. Han er fanget i en tidssløjfe, men han bliver klogere for hver variation.



DEN gamle gimmick bliver kreativt genbrugt i Doug Limans Edge of Tomorrow, som i andre henseender er en robust, gennemsnitlig scifi-thriller. Menneskeheden fører krig mod en race af mimics, uhyrlige kæmpeinsekter, der udgør en kollektiv hive-organisme. USA og Europa er i undtagelsestilstand, og først da supersoldaten Rita Vratanski (Emily Blunt) slår en sprække i skjoldet, begynder krigslykken at vende.
   William Cage (Tom Cruise), militærets PR-mand, bærer kun uniform for et syns skyld. Han er skræmt fra vid og sans, da generalen beordrer ham i kamp. En D-dag bliver iværksat fra London. Cage gør alt for at slippe, men er med i fortroppen, som bliver udraderet på stranden. For de fremmede ved, at soldaterne kommer.
   Cage dør, men så vågner han igen, og det er atter dagen før dagen. De samme karakterer siger og gør det samme, men Cage kan huske det hele og er klogere. På stranden når han lidt længere. Han får også kontakt med Rita Vrataski, som tror på hans historie. Også hun kunne nulstille dagen, før hun blev såret. 



DOUG Limans film bygger på en japansk roman, All You Need is Kill, af Hiroshi Sakurazaka. Det er Groundhog Day møder The War of the Worlds, og ideen fungerer forbavsende godt. Der er plads til humor, stille romantik og filosofiske overvejelser om gentagelsens metafysik. Cage dør 200 gange, men når efterhånden til kernen. Er man trænet i computerspil, har man sikkert en ekstra faktor af genkendelse.
   Cruise leverer varen, og Blunt er en saglig modspiller. Formatet er action i bredeste mål, og korpsånden er som i Paul Verhoevens Starship Troopers (1997), androgyn og vagt fascistisk. Vist bliver slagscenerne monotone, men gentagelsen løfter historien på plads. Tricket virker næppe ved gensyn, men første gang er virkningen optimal.

Edge of Tomorrow. Instr.: Doug Liman. Manus: Christopher McQuarrie, Jez & John-Henry Butterworth. Foto: Dion Beebe. 113 min. USA 2014. Dansk premiere: 04.06.2014


Fotos: Warner Bros/ CineMaterial/ MovieStillsDB
Filmen streames på Apple TV, Blockbuster, Rakuten TV, SF Anytime, YouTube Film
4K UHD + 2K Blu-ray fra Warner Bros. 12.09.2022
Anmeldelsen stod i Weekendavisen Kultur 05.06.2014